orange@jubiimail.dk (Jens Birgersen Taarnby) mælte sligt:
> Vedr. Khamel Qureshi kunne jeg godt tænke mig at vide om
>han har samme holdning vedr. moskeer? At inde i alle moskeer
>skal der foretages homeseksuelle giftermål?
Der er den væsentlige forskel, at moskeerne ikke er del af staten - det er
kirken derimod. Kamal Qureshi (ja, det *er* svært at stave) ville sikkert også
mene, at en given moske burde anerkende homoseksuelle giftermål, hvis en sådan
måske var del af staten - jeg ville i hvert fald.
> I det hele taget er det dybt underligt at de 90 procent af befolkningen,
>der hverken er homoseksuelle eller muslimer siger noget her.
Du mener vel, at det er undeligt, at de "ikke" siger noget. Det kan vel
skyldes, at de enten er for ligeglade eller for tolerante til at lade sig gå
på af det.
> Bondam, Grosbøll og Quareshi kan jo bare lave en frikirke, hvor alle
>disse ting kan foregå - istedet for at "udvide" kirkerummet
>for alle os andre, så det i sidste ende bliver meningsløst.
Folkekirkens kirkerum kan dårligt udvides mere - og det er længe siden, det
blev meningsløst i den forstand, du lægger op til.
>Mange må da som jeg være ved at overveje en udmeldelse af foretagenet.
Ja, mange truer med udmeldelse for at vise, hvor forargede de er, men det er
bare tomme ord - umanerligt få gør noget ved truslen. Derfor fortsætter
folkekirken sin kurs mod en åbenhed, der søger at overgå unitarerne i
spændvidde ;)
> Og hvad med biskop Keld Holm - ifølge Per Rønne har han
>ikke engang en teologisk embedseksaminen (er der nogen der
>har link til det),
Kjeld Holm har en magistergrad i idéhistorie og blev på baggrund af denne
ansat som præst i folkekirken, hvilket er helt regelmæssigt. Der har i lang
tid været mulighed for at andre akademikere end teologer kan blive præster,
særligt når der mangler teologer at tage af.
Som biskop kan derimod kun ansættes folk med en teologisk embedseksamen
(cand.theol.), hvilket Kjeld Holm ikke har. Han har derimod søgt Teologisk
Fakultet på Århus Universitet om en ækvivalensvurdering - dvs. om at vurdere,
om hans uddannelse og øvrige meritter kan tilsvare en teologisk kandidatgrad,
og det fik han positivt svar på. Efterfølgende spurgte han kirkeministeriet,
om det så var ham tilladt at søge et bispeembede, hvilket han igen fik
positivt svar på, hvorefter han søgte og fik bispeembedet over Viborg stift.
Belæg findes på følgende adresser:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/forside/artikel:aid=38836
http://www.kristeligt-dagblad.dk/forside/artikel:aid=38840
http://www.kristeligt-dagblad.dk/forside/artikel:aid=39221
>og bruger det meste af tiden til religiøs og etnisk ligestilling (i.e. at
>svække Folkekirken).
Ja, han er en fæl fætter, er han.
>Håber at der er nogen der kan se at den Folkekirke altså
>er i store vanskeligheder.
Jo, det må man vist sige - hvis den da værdsætter sin integritet.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Oh yeah. Well, Peter Griffin is no loser. When I'm through with our
schools, our students will be so smart they will be able to program
their VCRs without spilling piping hot gravy all over myself."