"max" <ma22x@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:OoVWa.43756$Kb2.1889803@news010.worldonline.dk...
> Pragtfulde billeder, goe vinkler fantastiske farver, en super serie.
> Tjekkede også dine tidligere billeder - Fortsæt det er flot flot..!!
Mange tak
> Spørgsmål.. Hvordan syns du 80-400 fungerer, tegner den så
> godt som billederne her gir indtryk af.?
Da jeg for et par år siden købte den, jeg var på udkig efter en kraftig
tele (+300 mm) og havde egentligt kig på noget fast brændevidde, men de var
alt for dyre og tunge. Efter at have kigget det tyske fotoMAGAZINE's lille
objektivtest igennem (en samling med data og testresultater for stort set
alle objektiver) kunne jeg se, at Tokina'en havde fået meget flotte
anmeldelser (9,2 / 9,0 for optik / mekanik og samlet karakter på 5 * og
SUPER).
Den vejer 940 g og måler i mindste længde en 12-14 cm (evt. + den
medfølgende modlysblænde). Den er lidt skrumlet og tung i starten (især når
kamera og objektiv hænger om halsen), men med 400 mm (og nu 640) kan man
altså komme meget tæt på, og det må man jo ofre sig lidt for...
Optisk tegner den rigtigt godt i hele området - også i hjørnerne. Tog for
et års tid siden et billede af Jason Watt på JyllandsRIngen med en 400 iso
film, men trods det var billedet så skarpt, at man kan læse
sikkerhedsbestemmelserne for han kørerdragt (står ved lynlåsen med *små*
bogstaver). Lysstyrken er desværre kun f/4,5-5,6, men til den pris/vægt kan
man jo ikke forvente f/2,8.
Det eneste 'problem' med telen er autofokusen. Det fungerer sådan set fint,
når den endelig har fundet motivet og selv til racerløb kan den også fint
følge motivet, men mister den fokus, så er der to tons glas der skal køre
fra den ene ende til den anden. Det tager laaaang tid og så larmer det en
del. Derfor bruger jeg næsten altid manuel fokus, for området er så stort,
at det næsten er for meget at forlange, at AF skal fungere ligeså godt som
på en Canon 28-105 mm USM (lynhurtig og lydløs).
Alt i alt må jeg sige, at jeg er ret glad for den. Den dækker et stort
område, tegner dejligt skapt og kan stadig medbringes på ture. Hvis du selv
er på udkig efter sådan en fætter, så er jeg næsten sikker på, at de også
laver dem til Nikon (og dermed Fuji FinePix S2 Pro).
MVH
Kristian
www.knl-dtp.dk