"Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> wrote in message
news:3f25d78e$0$13271$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> P. Larsen wrote:
> > "Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> wrote in message
> > news:3f25a47d$0$13226$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> >> "P. Larsen" <bitREMOVEdeb@hotmailREMOVE.com> skrev i en meddelelse
> >> news:bg46c5$r43$1@sunsite.dk...
> >
> >>> Hvis det er #1 der menes, kan vi tilnærmelsesvis blive enige om,
> >>> tingene ser ud som de gør, fordi noget skete med dem. Men hvis du
> >>> mener #2, en "retfærdiggørelse" eller forklaring, ser jeg absolut
> >>> ingen sammenhæng. Der er ingen sådan. HVORFOR spørgsmålet kan og
> >>> vil ikke besvaret.
> >>
> >> Jo, det er.
> >
> > Nej det er ej :) Hvad er det dog, der gør at vi skal have en
> > begrundelse? Det fleste af os (hvis ikke alle) lever jo i og for sig
> > jo i glad uvidenhed over mange emner, selvom vi hele livet prøvet at
> > lære så meget vi kan. Indtil jeg hører andet der kan overbevise mig,
> > afviser jeg tesen om, at alt eksistens har en begrundelse. Det er
> > ganske simpelt noget vrøvl.
>
> Bare fordi du selv lukker af for muligheden af en "højere sammenhæng", så
> vil du ikke tillade at andre gør sig tanker om det?
Nu ledte jeg blot efter en objektiv begrundelse, derfor er det ikke et
spørgsmål om jeg udelukker, eller andre udelukker, muligheder.
Konklussionen på denne lidt lange tråd må vel være, at uden brug af biblen
og kristendommen gennerelt, kan du ikke påvise Guds eksistens. Det er med
andre ord, et "tros spørgsmål".
> Det er sgu' da en underlig bagstæberisk holdning?
Tværtimod. Mit udgangspunkt er, at der intet er med mindre noget taler for
at der skulle være noget. Jeg afviser ikke at der kunne være en større
sammenhæng, men blot de argumenter jeg har set indtil nu, ikke tyder på det.
> Nu ER det jo tilladt at gå op i dèn slags spørgsmål (det har vi jo blandt
et
> par livssynsgrupper til her på Usenet) så må vi ikke ha' lov og diskutere,
> hvis vi nu tror på at der faktisk er een eller anden mening med det hele?
Naturligvis.
> Du begår for mig at se den klassiske "ateistens fejlkonklusion": Det mest
> modne ville nok være den såkaldt "agnostiske" holdning (fra græsk:
> "a-gnosis"="ikke-viden") men rigtig mange erklærede skeptikere og ateister
> vender bare den religiøse model på hovedet og gør det således til DERES
> "trossag" at der overhovedet ikke findes en Gud eller en mening med livet.
Nøhhhh --- ikke specielt. Jeg har blot ikke sent noget somhelst der tyder
på, at der er en Gud. Tværtimod, ser det vist mere ud til, at vi er overladt
til os-selv. Selvom jeg på en eller anden måde, godt vil tro at der var en
større mening med det hele, så har jeg svært ved at forholde mig positivt
til at være en evig slave uden selvstændigt individ og selvværd.
Jeg har på nogen måder MEGET svært ved at se det postive i beskrivelserne af
et "paradis" hvor alt jeg er, er en andens vilje, der ikke har nogen
indflydelse på sine egne handlinger. Hvorfor dette er ophøjet til et mål for
så mange, må jeg bare konstatere at jeg ikke forstår en huende fis af.
> Den holdning kan bare lige så lidt bevises som troen kan. Det eneste vi
kan
> sige er at vi måske ikke kan bevise Gud, men vi kan bare heller ikke
> modbevise Ham (eller for den sags skyld een eller anden "højere magt").
Du beviser ikke negativer. Jeg påstår ikke at Gud eksisterer ....
udgangspunktet må vel være, at der ikke er noget, indtil andet er påvist?
> Jeg betragter det heller ikke religionen som et videnskabeligt anliggende:
> Det er noget nær storhedsvanvid at ville "bevise Gud" (og vice versa), men
> det er noget, der er overladt til folk at tro på. Man kan heller ikke
> "bevise" ideologier, men man kan mene at de er rigtige.
Helt enig. Selvom jeg ikke er overbevist om, at der i det høje bliver holdt
øje med os, syntes jeg ikke mindre om folk der gør.
> >> Hèr skal man altså lige kende sin Aristoteles: Aristoteles bruger de
> >> fire årsager: Een af dem hedder "Finalårsagen" og det vil sige at
> >> formålet ER grunden.
> >
> > Og hvis han havde kaldt den "Alpha årsagen" var han jo stadig ikke
> > tættere ved en forklaring på, hvorfor alt eksistens skal begrundes
> > (intelligent).
>
> Det er nu engang filosoffernes ærinde at spekulere i den slags.
Det var nu ikke det jeg mente. Du begrundede dit argument om, at der var et
formål, med at der et ultimativt formål. Sorry, den gik altså ikke - du er
lige vidt.
> "Hvordan opstod livet" og forsøge at give svar på dem. Når det kommer til
de
> rigtigt geniale teoretiske fysikere, er de faktisk ikke så forfærdeligt
> langt fra filosofferne, fordi de stort set udelukkende _tænker_ sig frem
til
> teorier, som vi ikke KAN eftervise i et laboratorium.
Ja, ved at trække på den viden som de allerede har, tænkes der modeller
frem, der passer ind i det observerede. Desvære har vi jo
observeret/konkluderet galt mange gange ... det er jo menneskeligt at fejle.
Så ja, du har helt ret - det er en form for philosofi. Forskellen på
religionen og videnskaben/philosoffen er, at videnskabsmanden ikke
håndnakket påstår at han har alle svarene, men at han har en mulig
forklaring på de observationer han har gjort. Blandt os normale, bliver
disse teorier så reelt til praktiske regler, såfremt ikke nogen har kunne
modbevise dem, samt at mange andre er kommet frem til samme konklussion, ved
at gøre samme eller andre observationer.
Set i det lys, står religionerne helt stille - som forstenet, holdes der
fast i et verdensbillede, uanset hvad der så måtte observerseres der ville
sige den imod. Men hvis noget kommer bare en smule tæt på at kunne blive
fortolket som delvist medhold i biblens (og andre religiøse skrifter) så
skriges der straks højt og længe om, hvor rigtige de hellige skrifter er.
> Gud da nåde og trøste os, hvis een eller anden "gal videnskabsmand" kunne
> lave et hypotetisk "Big Bang" eller fremkalde et "Sort Hul" hjemme i
> kælderen!
hehe -- nu behøver vi jo ikke "big bang" for at menneskheden kommer i et
sort hul. Vi mennesker er, på en eller anden finurlig måde, enormt gode til
udradere osselv.
> > Indtil videre har vi mennesker kun
> > formået at konkludere een ting, at livet er til for at opretholde
> > liv.
>
> Er det forfærdeligt forskelligt?
Ja - for målet med livet kan ikke være livet. Hvis der skulle være en højere
mening med det, altså. Rent personligt er jeg ligeglad med den højere
mening, såfremt jeg har haft et meningsfyldt liv når det er ovre, hvor jeg
efterlader mine medmennesker med et godt indtryk af mig, så har jeg gjort
min gerning her på jord.
> Spørgsmålet er jo stadigvæk, hvordan pokker det kan være at vi sidder
her...
Er det nu også det? Hvorfor er det reelt et spørgsmål der SKAL besvares?
Hvis der nu IKKE er et svar, fordi der ingen plan var - vi var den billionte
verden hvor alt klappede og livet opstod og blev til os mennesker. Rent
tilfældigt. Ingen ovenbyggende mening - ingen pointe, udover bare liv for
livets skyld. Naturligvis er det blot een af mange mulige forklaringer, men
det er da så absolut også en mulighed?
> "objektiv". Så har filosofien og den deraf afledte videnskab så bare taget
> over, men spørgsmålene er stadig de samme, forklaringsmodellen bare ændret
> en smule.
Nej, jeg mener ikke at videnskaben har overtaget religionens rolle. Men den
har stillet spørgsmålstegn ved religionens konklussioner - og gjort et
yderst godt stykke arbejde i den retning.
> Hvis man overhovedet anerkender begrebet "Gud", så må Han logisk nok også
> være en selvfølge...Anderledes kan det jo næppe være. Jeg tror at den
> religiøse har mindst lige så svært at forstå hvordan den areligiøse kan
> udelukke eller "ignorere" Gud, som den areligiøse kan have svært ved at
> forstå den religiøses specifikke Gudsdyrkelse.
Hvad kommer først - Gud eller tanken om Gud? Hvis du forudsætter at der skal
være en Gud må denne jo naturligvis komme fra et sted. Men du bygger jo på
en forudsætning at der VAR en gud til at begynde med. Jeg starter fra FØR
dette punkt, og spørger hvorfor absolut SKAL være en Gud ... derefter kan vi
så "prøve os frem" og se om vi kan finde ham/hende/den.
> > De såkaldte
> > "objektive" argumenter forholder sig alle indenfor religionens
> > verden, så den er reelt ikke særlig objektiv. Du kan f.eks. ikke
> > bruge dem til at overbevise en ikke troende.
>
> Netop min pointe.
>
> Der synes - trods at filosofien er opstået på "hedensk" grundlag - at være
> en vis enighed om at der een eller anden - eller eet eller andet - der
står
> bag det hele.
Nej, hvordan kommer du frem til ovenstående konklussion fra mit
udgangspunkt, at der intet objektivt er, der tyder på at der er en Gud?
> Det skyldes netop dèn kausale tankegang, som Aristoteles introducerede i
vor
> kultur. Selv små børn stiller spørgsmålene:
> "Hvordan startede Verden?"
> "Big Bang!"
> "Hvad var der så FØR Big Bang?"
Jeg kan lige så godt spørge, hvad der var før Gud?
> Årsagskæden MÅ nødvendigvis starte eet eller andet sted, når vi står og
ser
> tilbage ud over en næsten uendelig række af "årsag-virkning"-forhold.
Ja, "big bang" er jo blot en måde at beskrive en start på, hvor der intet
var at begynde med. Om der reelt var en eksplossion af noget, er vel
ligegyldigt. Årsagen til hændelsen er vel ligegyldigt iforhold til vores
nuværende eksistens?
> Intet kommer af ingenting. Det er jo fysisk umuligt?
Det er jeg ikke fysiker nok til at sige.
> Hvem eller hvad er "Den Første Bevæger" aka. "Den Ubevægede Bevæger"?
Såvidt jeg husker, er teorien at universet blev kølet ned, og først opstod
atomer, og derefter nogle få andre grundstoffer som skyer, og herefter
opstod andre stoffer. Men diskussionen er vist ved at løbe ud til en debat
om evolution. Det var reelt ikke det jeg søgte. Jeg er ikke kyndig nok, til
at kunne argumentere for alle de processer som ligger bag BB teorien.
> Eller hvordan opstod Livet?
Tjaa, de religiøse siger, at det opstod fordi Gud ville have det sådan.
Videnskaben beskriver en mulig måde det kunne have opstået på, men ikke
HVORFOR. Og jeg kan absolut ikke se, at "hvorfor" spørgsmålet er vigtigt.
> Det er for mig at se to så dybe mysterier, at vi næppe finder en
> videnskabelig forklaring nogensinde. Der ryger vi over i teoretisk fysik
> (som bare i gamle dage hed "Metafysik", men egentlig er det samme), hvis
vi
> vil prøve at forklare det, og det havner således alligevel i een eller
anden
> form for tro...
Ja, spørgsmål der spørger til begrundelsen for eksistens vil aldrig blive
reelt besvaret af videnskaben. Ihvertfald ikke sålænge du ikke er tilfreds
med svaret: Der er intet svar. Intet formål. Ingen plan. For vi kan ikke
finde nogen.
> "Er den Bibelske Himmel i virkeligheden "bare" en anden fysisk dimension
som
> faktisk findes helt konkret?"
Sådan vil jeg gerne fortolke det. Men herinde er det jo blevet tærkset til
langhalm, at du ikke kan ligge en sådan fortolking i Biblen, og samtidigt
blive kaldt en rigtig kristen.
> "Kan bibelens mange engle være det samme, som vi idag betragter små grå -
> eller "grüne" - mænd i UFO'er: En slags fremtidige tidsrejsende
> efterkommere?"
> "Og hvor gjorde jeg nu af min sølvpapirshat?" ;-D
LOL.
> Spøg til side, men netop den mest syrede kvantemekanik kunne måske
godtgøre
> visse fortidige mirakelhistorier? Altså istedet for totalt at afvise dem?
> Hvem ved?
Videnskaben afviser ikke - den efterprøver blot, og beskriver hvad der kunne
efterprøves, og hvad der ikke kunne. Dermed kan du så drage dine egne
konklussioner. Vi skal nok også huske, at som med tryllekunsteren, så selvom
vi ved, at han bedrager os, så ønsker vi at se bort fra bedraget, for at
blive underholdt. Måske ser vi ikke skoven for bare træer, fordi vi ikke VIL
se den? Vi VIL ikke acceptere at der INGEN er nogen højere mening med livet,
så vi gør alle mulige krumspring for at finde noget, der ikke findes?
> > Har vi nogensiden haft "absolut" moral? Ikke såvidt jeg kan se.
>
> Spørgsmålet er om den findes UAFHÆNGIGT af mennesket. Tyngdekraften
fandtes
> jo også før Newton og Mt.Everest var også Verdens højeste bjerg før det
blev
> opdaget!
Tjooo -- men da mennesket opfinder religionen, er moralen jo også
menneskeskabt ... (tak skæbne, nu får jeg nok halvdelen af denne gruppe på
nakken). Det er en sjov tanke, at moral kunne være abosolut og universielt.
Men jeg tvivler - ihvertfald stemmer kristendommens moral meget dårligt med
den "moral" der findes i naturen. Spids og bliv spidst. Den stærke overlever
på bekostning af den svage. Totalt modsat budskabet i kristendommen, men
alligevel skal vi acceptere at denne del af naturen også er skabt af samme
Gud, med samme anlæg for universiel sandhed, moral og etik?
> > Moralen er altid blevet vendt og drejet som det har passet
> > magthaverne. Hvis de ikke kunne gøre dette, kunne vi jo ikke have
> > haft krige, der drejer sig om at slå ihjeld, et af de mest
> > "universelle" moral-kodekser. Selv "Gud" slå ihjeld i biblen, uden så
> > meget som at trække en mine! Der er altså ikke nogen absolutter til
> > - heller ikke der.
>
> Problemet med Gud er at vi som mennesker ikke kan gøre os til dommere over
> Ham, hvis Han er Almægtig og Alvidende.
Ahh - gør som jeg siger, ikke som jeg gør :)
Jo tak, jeg har forstået diktator/konge rollen i religionerne. Jeg ser blot
ikke hvorfor dette ophøjes til det absolut mest fantastiske vi kan komme til
i vores eksitens ... som slaver af dette individ, der uden tøven dræber,
skaber og ændrer efter hans forgodtbefindende.
> > Blev Adam og Eva ikke smidt ud af paradiset netop på grund af, at de
> > moralsk var af lave? Og lige siden, er det vist gået ned af bakke?
>
> Ikke ifølge Kristendommens Evangelie: Der betragtes Jesus jo netop som
> "Anti-Adam".
Ahh - vel mere som ham der rodede bod for Adams dårlige gerning?
> Og nej, det er ikke gået overvældende godt siden, men så er spørgsmålet
så,
> hvorvidt Hans ellers erklærede tilhængere egentlig har haft belæg for at
te
> sig så åndssvagt som de ofte har gjort eller om der er helt andre
> menneskelige - eller endda "djævelske" -motiver bag deres opførsel.
Vi kunne ikke være mere enige. Hvis der vitterligt skulle være en Gud, så
beklankterer jeg ham IKKE for menneskets evige tumperier. Men jeg tvivler
meget på, at der skulle være en sådan.
> Ja, der kører vi desværre på dyriske selvopretholdelsesinstinkter. Men det
> er desværre ikke udelukkende i krisesituationer, at vi handler således.
> Tværtimod kan vi vist også blive ualmindeligt ondskabsfulde mod hinanden
af
> ren og skær kedsomhed...
Mennesket er blevet et luksus-dyr siden vi kom ned fra træerne :) Vi har
luksus problemer; vi keder os!
> >> Og jeg må desværre også selv tvivle på at moral er årsagen til at
> >> man går i krig?
> >
> > Kig engang på den seneste. Reelt var begrundensen, at Sadams moral
> > var så dårlig, at vi ikke kunne stole på ham.
>
> Han opfattedes som en ret konkret trussel imod sine omgivelser.
>
> > Her i USA
>
> Nå, skriver du derovrefra? Spændende! Skriv endelig i dk.politik, hvis du
> har mod på politisk diskussion!
Jo, jeg sidder her i Virginia, og prøver på livet løs at holde mit Danske
sprog ved lige ved at læse her på usenet og i ny og næ får jeg tid til at
skrive også. Hvilket nok ses på mit skriftlige - nogen gange undres jeg
over, at det kunne forståes, når jeg læser det igen dagen efter ... hehe
> > bræghede
> > medierne i tide og utide om hans umoralske livsstil, set iforhold til
> > de "jævne" Irakkere, uden så meget at skelne til, at sådan set er USA
> > delt op på samme måde. Han blev med andre ord, beskrevet som yderst
> > "amoralsk" og utroværdig, og med våben i hånd ville han så være
> > farlig -- sagde Hr. Bush, og derefter ... nå ja, han havde vist ingen
> > våben til at begynde med, men HAN VAR altså stadig umralsk og
> > utroværdig!!
>
> Dette er vist desværre ikke gruppen til dèn diskussion...
hehe .. jo, men det var nu mere ment som et eksempel på, at krig handler om
moral i sidste ende.
> > Igen, "gør mod andre som du vil at de gør mod dig" har sjællent været
> > praktiseret i realiteten.
>
> For mig at se fungerer den fint for stort set alle, som overholder de mest
> almindelige straffelove rent instinktivt. Det er faktisk undtagelsen at
folk
> virkelig krænker hinanden groft på liv, helbred og ejendom, endsige har
lyst
> til det, såeehhh...
Heldigvis er vi ikke alle lige fordærvede. Men som du ser, flyttes vores
grænser hele tiden. Hvad er det, at stjæle? Når der downloades musik fra
internettet uden at betale, er det så at stjæle? Vi flytter vores moralske
grænser som det "passer os".
> > Naturligvis
> > er der mange aspekter der er ens for os begge, såsom respekt og
> > kærlighed, men jeg giver hende f.eks. ikke blomster, fordi jeg ønsker
> > hun skal give mig blomster. Hun ved godt, at jeg ikke værdsætter dem
> > på samme måde som hun gør.
>
> Så giver hun dig sikkert noget andet i stedet, og nej, det er ikke KUN
sex,
> jeg tænker på!
hehe - også her ;) Sålænge der er knus og kram når jeg kommer hjem, er jeg
en "happy camper". Hun klarer det fint, at gøre livet godt for mig.
> Folk kan jo immervæk leve i nogle helt uhyggelige selvbedrag. Og således
> lyve over for sig selv.
Ja, se ovenstående - flytning af moralske grænser har ofte udgangspunkt i
selvbedrag. Selvom der naturligvis også er eksempler, hvor vi alle sætter
moral og etik overstyr, iforhold til eget og vores kæres, bedste.
> Det sker engang imellem at jeg kommer for skade at
> se det amerikanske show "Jenny Jones" (om natten lige efter "Cheers" på
> TVDanmark2) hvor centraltemaet er at folk går rundt med fuldtstændigt
> forvrængede selvopfattelser.
hehe - junk TV ;) Det er der masser af, herovre. Hvad være er, at nu har vi
disse "reality" udsendelser hvor tilfældige unge mennsker udstiller deres
liv, på godt og ondt 24 timer i døgnet, i flere måneder, live på TV og
verden. Og FOLK GLOR PÅ SKIDTET FRA ENDE TIL ANDEN. Det er mig godt nok en
gåde.
> Alle mennesker har vist desværre en lille livsløgn eller to.
Enig.
> Ikke at jeg mener at man skal gå i kloster eller deltage i talkshows, men
> man skylder immervæk sin omverden at være nogenlunde ærlig, ikke mindst
over
> for sig selv...
Ihvertfald skal man forsøge.
> > Hvordan kan nogen udtale sig på Guds vegne?
>
> Man anlægger en "I Evighedens Synsvinkel". Sådan plejer det vist at
fungere
> for teologer i praksis, hvis da ikke man er blandt de virkeligt heldige -
> profeterne - som angiveligvis får Guddommelige budskaber...
hehe - talte vi ikke lige om selvbedrag ovenfor? Hvis Gud er
overmenneskelig, kan vi mennesker ikke tale på hans vegne. Slut prut finale
.....
> > Hvordan ved vi, at Gud's
> > formål med livet er en slutning (død)??
>
> Øhm, nu ved jeg altså ikke helt, hvor velbevandret du er i Kristendommen,
> men det er jo NETOP Genopstandelsen og Det Evige Liv som er
> kernebudskabet...Ikke døden!
Nu blev der jo skrevet "slutning" og ikke døden. Jeg "oversatte" det blot
med døden. Ja, jeg er klar over at ifølge biblen, er vores belønning evig
liv, under Gud og et hulens antal mænd, der påstår at være et råd der kan
blive enige om noget som helst. Jeg smiler hver gang jeg ser det, for selv i
små grupper kan vi mennesker ikke eniges om noget som helst. Og hvis der er
en absolut sandhed med det hele, hvorfor i hulen skulle der så være NOGEN
for regering og styring med det hele? Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
Igen ser jeg forklaringen udskydes til senere. Vi er til, for at dø og så
komme i himmelen og få et evigt liv. Liv for livets skyld. Det er ingen
begrundelse.
> > Istedet for at være formålet,
> > kunne det jo blot være midlet, og dermed er udsagnet jo også falsk?
>
> Man ka' vel godt sige at døden er en slags nødvendigt "middel" for at vi
> overhovedet kan snakke om Genopstandelse, ligesom vi behøver Det Onde for
at
> tale om Det Gode? Der er jo immervæk en intim og tilsyneladende nødvendig
> relation...
Jo, men der er jo uhyre til forskel på, om vi blot dør, eller dør for at gå
videre.
> > Tuche!!
> > Ja, selv intelligente væsner handler uintelligent.
> > Men sålænge vi ikke har nogen absolutter, såsom sandheder og moral,
> > så vil der jo altid være nogen der føler, at tingene går den HELT
> > forkerte vej.
>
> Desværre er det helt store centrale problem i enhver tale om moral, når
folk
> ikke er konsekvente eller har nogen integritet. "Tyv tror, hver mand
> stjæler", som det gamle ordsprog lyder, og hvis man således tænker, "Nåh,
> hva' fa'en, der er jo sikkert ikke nogen der lægger mærke til at JEG lige
> gør eet eller andet, for det gør alle andre jo!" så er man da FØRST sikker
> på at Verden vitterligt ikke bliver et hyggeligere sted at leve...
Som sagt, mennesket flytter sin flytige moral hele tiden. Selv kristendommen
har flyttet sin moral, ihvertfald den praktiserede, siden biblen kom frem.
Fordi samfundet omkring kristendommen ændrede sig, har den naturligvis
ændret sig i takt med det.
> At vi måske ikke umiddelbart har nogen ydre absolutter må vel heller ikke
> blive en dårlig undskyldning for at vi ter os som de rene røvhuller? Det
er
> da en underlig forkælet holdning at der pinedød SKAL være absolutte normer
> for at vi bare kan te os tilnærmelsesvis menneskeligt? At vi så at sige
skal
> tvinges som forkælede, opsætsige børn med trusler om tæv eller lignende
> (altså lovgivning)?
Jeg er helt enig - manglen på absolut moral betyder ikke manglen på moral.
> Og nej, man behøver ikke nødvendigvis at være religiøs, for der er
desværre
> rigtig mange eksempler på folk som helt tydeligt og åbenlyst i deres egne
> handlinger ikke tror det fjerneste på dèn religion, de så ellers render
> rundt og hykler. Der begås desværre også grumme forbrydelser af
selverklæret
> "religiøse" mennesker. At de så ikke har respekt for religionen, men
nasser
> på den, er synd. For det er alle dem man IKKE hører om, som i
virkeligheden
> burde give en religion dens ry. Ikke de militante eller forbryderne.
Vi kunne ikke være mere enige !!
Det er den side af "religion" jeg frygter mest - misbrugen af den. Desvære
tillader de fleste religioner jo ikke, at man stiller spørgsmålstegn ved
den, hvis man samtidigt vil opfattes som rettroende.
> Jeg betragter skægt nok ikke mig selv som særligt reaktionær, men jeg
mener
> bare at det er vigtigt at man som menneske er loyal over for sin
> samvittighed - og Gud, hvis man altså tror på Ham. Problemet er så bare,
> hvis man hverken har en samvittighed eller en gudstro og endda kæmper for
at
> afsværge sig menneskelige værdier...
Ja - hvis du kan se tilbage på dine egne gerninger, og sige at du mente at
det var til alles gode, så har du vitterligt gjort en god ting. Problemet
jeg har, er når folk f.eks. bruger deres religion til at gøre skade på deres
børn, ved f.eks. at fraholde dem lægebesøg - af "religiøse grunde". Eller
ligefrem mener, at godhed skal tæskes frem af ungerne, eller at konen skal
tæskes til undertrykkelse i hjemmet. Hvad jeg ALTID savner, når disse sager
kommer frem i dagens lys, er at folk fra samme trosretning står frem og
siger, at disse personer IKKE har forstået end pind af det hele. Istedet
tier de, og lader det (for mig) stå som en kamp mellem "samfundet" og
religionen. I det tilfælde står jeg altid på samfundets side.
> Dér synes jeg at kunne observere en lige lovlig tilstræbt kynisme blandt
> visse folk. En kynisme, som jeg finder unaturlig, og som jeg tror er en
> slags kompensation for en dybt skuffet, såret idealisme. Man trækker
> simpelthen over i den anden grøft og spiller "hård" af
> forfængelighedsårsager, fordi man ikke tør fremstå som "blød", da det
> associeres med at være "dum", "naiv" og "godtroende"? Det handler således
om
> at være "hård" og "realistisk" (dvs. afstumpet og paranoid!)
Hmmm - det er nu min opfattelse, at absolut fundamentalisme (som jeg
definerer som afstumpethed) opstår mere pga. selvbedrag og ignorance, end
det reelt er udtryk for at personen er god eller ond. De ved blot ikke
bedre. Det er naturligvis uhyggeligt i sig selv,
> Jeg mener at kunne genfinde dette i både religiøs debat i denne gruppe,
som
> i politisk debat i søstergruppen dk.politik. Jeg håber vi evt. ses dèr,
hvis
> du vil diskutere dine USA-oplevelser!
Naturligvis. Jeg skriver i ny og næ, men ikke ret ofte. Du (og andre) er dog
velkommen til at skrive til min email adresse og spørge, såfremt der skulle
være noget konkret du vil vide.
--
Mvh.
P. Larsen