/ Forside / Interesser / Fritid / Dykning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Dykning
#NavnPoint
Arnvig 1184
LeifHansen 762
Teil 722
sorenw 460
Melander 460
PARKENSS 250
michaelmo.. 200
guffy 200
lawitt 200
10  TIMO_J 140
Haldane, Bulhmann mm.
Fra : Bernino Lind


Dato : 28-07-03 14:51

Kære dykkere,

Er der nogen der ved om algoritmerne til tabeller f.eks. Haldane, Bulhmann
eller RGBM er patenterede.

Jeg overvejer at få nogle open source
(http://www.fsf.org/philosophy/free-sw.html) programmører til at skrive en
konkurrent til GAP software (http://www.gap-software.com) evt. med begge
algoritmer for sammenligning.

Er er nogen der ved om der findes deko programmer til Linux/Mac OS X ?

Bobler, Bernino Lind



 
 
Peter Fjelsten (28-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 28-07-03 15:40

Bernino Lind:

> Er der nogen der ved om algoritmerne til tabeller f.eks. Haldane,
> Bulhmann eller RGBM er patenterede.

RGBM er copyright. Jeg kender ikke status på Bühlmanns (den er i en bog
og mon ikke den er copyright?) og jeg kan slet ikke se nogen grund til
at anvende Haldane.

> Jeg overvejer at få nogle open source
> (http://www.fsf.org/philosophy/free-sw.html) programmører til at
> skrive en konkurrent til GAP software
> (http://www.gap-software.com) evt. med begge algoritmer for
> sammenligning.

Hvis du vil have RGBM må du betale Bruce Weinke $4500 for at få lov til
at anvende den.

GAP har i øvrigt både RGBM og Bühlmann ved siden af hinanden, så man
let kan sammenligne.

Der findes (også) en prøveversion på <http://www.gap-software.com/>.

--
Peter Fjelsten
Medforfatter på GAP.

Olaf Trygve Berglihn (28-07-2003)
Kommentar
Fra : Olaf Trygve Berglihn


Dato : 28-07-03 16:27


* Bernino Lind:
> Er der nogen der ved om algoritmerne til tabeller f.eks. Haldane,
> Bulhmann eller RGBM er patenterede.

* Peter Fjelsten <nospam@adr.dk>
> RGBM er copyright. Jeg kender ikke status på Bühlmanns (den er i en bog
> og mon ikke den er copyright?) og jeg kan slet ikke se nogen grund til
> at anvende Haldane.

> Hvis du vil have RGBM må du betale Bruce Weinke $4500 for at få lov til
> at anvende den.


Copyright gir ikke beskyttelse mot reverse-engineering. Dessuten vil
det være avhengig av hvilket land du bor i om de har vedtatt lover som
omhandler software-patenter. Bruk av slike patenter er svært omstridt i
Europa.

Bühlman sin algoritme er en standard diffusjonsmodell som du vil finne i
et stort utvalg av andre sammenhenger, så den kan neppe være belagt av
noen restriksjoner. I så fall ville det være umulig å bedrive
matematisk modellering i det store og hele. Skulle det vært beskyttelse
mot kopiering måtte halveringstidene vært holdt hemmelige.

Bruce Wienke har kopiert VPM og modifisert noe. Hans modifikasjoner er
til nå holdt strengt hemmelig (i alle fall parameterverdier og
enkelte delberegninger til parametre i VPM). Du vil ikke få tilgang på
dette materialet uten å kjøpe koden hans (jeg har mailet ham privat i
noen sammenhenger og ikke fått positiv respons). Men han har en bok som
ventes å bli publisert i disse dager som visstnok skal inneholde
alle detaljer om RGBM-algoritmen. På basis av hans tidligere
publikasjoner og bok på Best forlag forventer jeg ikke at han vil
avsløre viktige detaljer som gjør folk i stand til å kopiere algoritmen
han selger. Dessuten vil det ikke være trivielt uten god matematisk
forståelse.

Så med mindre du har et hav av tid til å programmere og studere, vil jeg
anbefale deg å benytte GAP eller andre alternativer. Det er gode
erfaringer med Bühlman og gradientfaktorer + heuristikk a la WKPP/George
Irvine.

--
Olaf Trygve Berglihn

Bernino Lind (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Bernino Lind


Dato : 29-07-03 11:53

Kære Berghlin,

Tusind tak for de mange hints!

Jeg vil studere det lidt nærmere og se om jeg kan motivere et team til at
arbejde på sagerne.

Jeg synes altid konkurrence er godt og desuden ærgrer det mig at der ikke
findes unix værktøjer - mig bekendt - til dykning.

Samtidig ved jeg fra min erfaring som programmør at når noget er åbent og
til at ændre kommer der en masse til som vil afprøve alverdens ting og
sager - og nye projekter, til gavn for hele menneskeheden, bliver til - som
ellers aldrig ville have været.

Jeg er klar over at det ikke er trivielt uden matematisk forståelse. Jeg er
matematiker , men som min gamle professor altid sagde når noget var
rigtig hardcore og han lige havde slasket det op på tavlen med et par ord om
at man kunne forestille sig at det og det gælder - og det gør det. Beviset
er trivielt og overlades til jer selv.

Tak for idag. Og så gik han - også selvom der var 15-20 min. tilbage.

Har du nogen links til George Irvine?

Bobler, Bernino Lind




"Olaf Trygve Berglihn" <abuse@berglihn.net> wrote in message
news:slrnbiag64.on4.abuse@bacchus.pvv.ntnu.no...
>
> * Bernino Lind:
> > Er der nogen der ved om algoritmerne til tabeller f.eks. Haldane,
> > Bulhmann eller RGBM er patenterede.
>
> * Peter Fjelsten <nospam@adr.dk>
> > RGBM er copyright. Jeg kender ikke status på Bühlmanns (den er i en bog
> > og mon ikke den er copyright?) og jeg kan slet ikke se nogen grund til
> > at anvende Haldane.
>
> > Hvis du vil have RGBM må du betale Bruce Weinke $4500 for at få lov til
> > at anvende den.
>
>
> Copyright gir ikke beskyttelse mot reverse-engineering. Dessuten vil
> det være avhengig av hvilket land du bor i om de har vedtatt lover som
> omhandler software-patenter. Bruk av slike patenter er svært omstridt i
> Europa.
>
> Bühlman sin algoritme er en standard diffusjonsmodell som du vil finne i
> et stort utvalg av andre sammenhenger, så den kan neppe være belagt av
> noen restriksjoner. I så fall ville det være umulig å bedrive
> matematisk modellering i det store og hele. Skulle det vært beskyttelse
> mot kopiering måtte halveringstidene vært holdt hemmelige.
>
> Bruce Wienke har kopiert VPM og modifisert noe. Hans modifikasjoner er
> til nå holdt strengt hemmelig (i alle fall parameterverdier og
> enkelte delberegninger til parametre i VPM). Du vil ikke få tilgang på
> dette materialet uten å kjøpe koden hans (jeg har mailet ham privat i
> noen sammenhenger og ikke fått positiv respons). Men han har en bok som
> ventes å bli publisert i disse dager som visstnok skal inneholde
> alle detaljer om RGBM-algoritmen. På basis av hans tidligere
> publikasjoner og bok på Best forlag forventer jeg ikke at han vil
> avsløre viktige detaljer som gjør folk i stand til å kopiere algoritmen
> han selger. Dessuten vil det ikke være trivielt uten god matematisk
> forståelse.
>
> Så med mindre du har et hav av tid til å programmere og studere, vil jeg
> anbefale deg å benytte GAP eller andre alternativer. Det er gode
> erfaringer med Bühlman og gradientfaktorer + heuristikk a la WKPP/George
> Irvine.
>
> --
> Olaf Trygve Berglihn



Olaf Trygve Berglihn (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Olaf Trygve Berglihn


Dato : 30-07-03 09:53

* Bernino Lind <lind@REMOVE.THIS.hlgroup.dk>
> Jeg vil studere det lidt nærmere og se om jeg kan motivere et team til at
> arbejde på sagerne.

Så foreslår jeg at du tar utgangspunkt i Erik Bakers implementasjon av
VPM i fortran 77 [1] og implementerer denne som en start.

> Jeg synes altid konkurrence er godt og desuden ærgrer det mig at der ikke
> findes unix værktøjer - mig bekendt - til dykning.

Jeg benytter fortrankoden til Baker og ellers GUE sin Dplan for palm.
Fungerer også under Palm-emlulator på ordentlig OS (*nix, freenix). Kun
noen ørsmå endringer skal til for at koden skal kompilere med
g77-kompilator (gcc).

> Samtidig ved jeg fra min erfaring som programmør at når noget er åbent og
> til at ændre kommer der en masse til som vil afprøve alverdens ting og
> sager - og nye projekter, til gavn for hele menneskeheden, bliver til - som
> ellers aldrig ville have været.

Det er også derfor Erik Baker (i motsetning til Bruce Wienke) har gjort
koden tilgjengelig. All publisert vitenskaplig litteratur er forøvrig
tilgjengelig for almenheten via tekniske biblioteker. Bruce Wienke har
publisert noen artikler du kan se på [2].

> Jeg er klar over at det ikke er trivielt uden matematisk forståelse. Jeg er
> matematiker , men som min gamle professor altid sagde når noget var
> rigtig hardcore og han lige havde slasket det op på tavlen med et par ord om
> at man kunne forestille sig at det og det gælder - og det gør det. Beviset
> er trivielt og overlades til jer selv.

Så overlater jeg beviset om at RGBM lett kan reverse-engineeres til deg
og dine Open Source rebels. .

> Har du nogen links til George Irvine?

http://www.wkpp.org


Lykke til.



[1] http://www.decompression.org/maiken/VPM/VPM_Publications.htm
[2] Publiserte Artikler av Wienke (se under).
   
FN ISI Export Format
VR 1.0
PT Journal
AU WIENKE, BR
TI NUMERICAL PHASE ALGORITHM FOR DECOMPRESSION COMPUTERS AND
APPLICATION
SO COMPUTERS IN BIOLOGY AND MEDICINE
BP 389
EP 406
PG 18
JI Comput. Biol. Med.
PY 1992
PD NOV
VL 22
IS 6
GA KB003
J9 COMPUT BIOL MED
UT ISI:A1992KB00300002
ER

PT Journal
AU WIENKE, BR
TI MODELING PHASE VOLUME CONSTRAINTS UNDER REPETITIVE
DECOMPRESSION
SO MATHEMATICAL AND COMPUTER MODELLING
BP 109
EP 120
PG 12
JI Math. Comput. Model.
PY 1992
PD MAR
VL 16
IS 3
GA HJ530
J9 MATH COMPUT MODELLING
UT ISI:A1992HJ53000011
ER

PT Journal
AU WIENKE, BR
TI BUBBLE NUMBER SATURATION CURVE AND ASYMPTOTICS OF HYPOBARIC AND
HYPERBARIC EXPOSURES
SO INTERNATIONAL JOURNAL OF BIO-MEDICAL COMPUTING
BP 215
EP 225
PG 11
JI Int. J. Bio-Med. Comput.
PY 1991
PD DEC
VL 29
IS 3-4
GA GX873
J9 INT J BIO-MED COMPUT
UT ISI:A1991GX87300005
ER

PT Journal
AU WIENKE, BR
TI REDUCED GRADIENT BUBBLE MODEL
SO INTERNATIONAL JOURNAL OF BIO-MEDICAL COMPUTING
BP 237
EP 256
PG 20
JI Int. J. Bio-Med. Comput.
PY 1990
PD NOV
VL 26
IS 4
GA EJ709
J9 INT J BIO-MED COMPUT
UT ISI:A1990EJ70900003
ER

PT Journal
AU WIENKE, BR
TI MODELING DISSOLVED AND FREE PHASE GAS-DYNAMICS UNDER
DECOMPRESSION
SO INTERNATIONAL JOURNAL OF BIO-MEDICAL COMPUTING
BP 193
EP 205
PG 13
JI Int. J. Bio-Med. Comput.
PY 1990
PD APR
VL 25
IS 2-3
GA CY918
J9 INT J BIO-MED COMPUT
UT ISI:A1990CY91800011
ER

PT Journal
AU WIENKE, BR
TI EQUIVALENT MULTI-TISSUE AND THERMODYNAMIC DECOMPRESSION
ALGORITHMS
SO INTERNATIONAL JOURNAL OF BIO-MEDICAL COMPUTING
BP 227
EP 245
PG 19
JI Int. J. Bio-Med. Comput.
PY 1989
PD DEC
VL 24
IS 4
GA CF562
J9 INT J BIO-MED COMPUT
UT ISI:A1989CF56200004
ER

PT Journal
AU WIENKE, BR
TI TISSUE GAS-EXCHANGE MODELS AND DECOMPRESSION COMPUTATIONS - A
REVIEW
SO UNDERSEA BIOMEDICAL RESEARCH
BP 53
EP 89
PG 37
PY 1989
PD JAN
VL 16
IS 1
GA U7026
J9 UNDERSEA BIOMED RES
UT ISI:A1989U702600005
ER

PT Journal
AU WIENKE, BR
TI N-2 TRANSFER AND CRITICAL PRESSURES IN TISSUE COMPARTMENTS
SO MATHEMATICAL AND COMPUTER MODELLING
BP 1
EP 15
PG 15
JI Math. Comput. Model.
PY 1989
VL 12
IS 1
GA T1611
J9 MATH COMPUT MODELLING
UT ISI:A1989T161100001
ER

PT Journal
AU WIENKE, BR
TI COMPUTATIONAL DECOMPRESSION MODELS
SO INTERNATIONAL JOURNAL OF BIO-MEDICAL COMPUTING
BP 205
EP 221
PG 17
JI Int. J. Bio-Med. Comput.
PY 1987
PD NOV
VL 21
IS 3-4
GA K8328
J9 INT J BIO-MED COMPUT
UT ISI:A1987K832800008
ER

PT Journal
AU WIENKE, BR
TI PHENOMENOLOGICAL MODELS FOR NITROGEN TRANSPORT IN TISSUES
SO NUOVO CIMENTO DELLA SOCIETA ITALIANA DI FISICA D-CONDENSED
MATTER ATOMIC MOLECULAR AND CHEMICAL PHYSICS FLUIDS PLASMAS
BIOPHYSICS
BP 417
EP 435
PG 19
JI Nuovo Cimento Soc. Ital. Fis. D-Condens. Matter At. Mol. Chem.
Phys. Fluids Plasmas Biophys.
PY 1986
PD OCT
VL 8
IS 4
GA F4085
J9 NUOVO CIMENTO D-COND MATT AT
UT ISI:A1986F408500005
ER

--
Olaf Trygve Berglihn

Bernino Lind (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Bernino Lind


Dato : 30-07-03 15:25

Kære Berghlin!

Jubiiii! Super indlæg!

Det ser jo ud til at blive væsentlig nemmere og hurtigere end først
antaget - der vil jo nærmest blot være tale om en portning...selvom det er
fristende blot at bruge en simulator.

Når jeg ikke af arbejdsgrunde bruger winblows, er mit 1.ste. valg altid
FreeBSD.

Tak for koden!

Bobler, Bernino Lind



"Olaf Trygve Berglihn" <abuse@berglihn.net> wrote in message
news:slrnbif1qo.uun.abuse@bacchus.pvv.ntnu.no...
> * Bernino Lind <lind@REMOVE.THIS.hlgroup.dk>
> > Jeg vil studere det lidt nærmere og se om jeg kan motivere et team til
at
> > arbejde på sagerne.
>
> Så foreslår jeg at du tar utgangspunkt i Erik Bakers implementasjon av
> VPM i fortran 77 [1] og implementerer denne som en start.
>
> > Jeg synes altid konkurrence er godt og desuden ærgrer det mig at der
ikke
> > findes unix værktøjer - mig bekendt - til dykning.
>
> Jeg benytter fortrankoden til Baker og ellers GUE sin Dplan for palm.
> Fungerer også under Palm-emlulator på ordentlig OS (*nix, freenix). Kun
> noen ørsmå endringer skal til for at koden skal kompilere med
> g77-kompilator (gcc).
>
> > Samtidig ved jeg fra min erfaring som programmør at når noget er åbent
og
> > til at ændre kommer der en masse til som vil afprøve alverdens ting og
> > sager - og nye projekter, til gavn for hele menneskeheden, bliver til -
som
> > ellers aldrig ville have været.
>
> Det er også derfor Erik Baker (i motsetning til Bruce Wienke) har gjort
> koden tilgjengelig. All publisert vitenskaplig litteratur er forøvrig
> tilgjengelig for almenheten via tekniske biblioteker. Bruce Wienke har
> publisert noen artikler du kan se på [2].
>
> > Jeg er klar over at det ikke er trivielt uden matematisk forståelse. Jeg
er
> > matematiker , men som min gamle professor altid sagde når noget var
> > rigtig hardcore og han lige havde slasket det op på tavlen med et par
ord om
> > at man kunne forestille sig at det og det gælder - og det gør det.
Beviset
> > er trivielt og overlades til jer selv.
>
> Så overlater jeg beviset om at RGBM lett kan reverse-engineeres til deg
> og dine Open Source rebels. .
>
> > Har du nogen links til George Irvine?
>
> http://www.wkpp.org
>
>
> Lykke til.
>
>
>
> [1] http://www.decompression.org/maiken/VPM/VPM_Publications.htm
> [2] Publiserte Artikler av Wienke (se under).
>
> FN ISI Export Format
> VR 1.0
> PT Journal
> AU WIENKE, BR
> TI NUMERICAL PHASE ALGORITHM FOR DECOMPRESSION COMPUTERS AND
> APPLICATION
> SO COMPUTERS IN BIOLOGY AND MEDICINE
> BP 389
> EP 406
> PG 18
> JI Comput. Biol. Med.
> PY 1992
> PD NOV
> VL 22
> IS 6
> GA KB003
> J9 COMPUT BIOL MED
> UT ISI:A1992KB00300002
> ER
>
> PT Journal
> AU WIENKE, BR
> TI MODELING PHASE VOLUME CONSTRAINTS UNDER REPETITIVE
> DECOMPRESSION
> SO MATHEMATICAL AND COMPUTER MODELLING
> BP 109
> EP 120
> PG 12
> JI Math. Comput. Model.
> PY 1992
> PD MAR
> VL 16
> IS 3
> GA HJ530
> J9 MATH COMPUT MODELLING
> UT ISI:A1992HJ53000011
> ER
>
> PT Journal
> AU WIENKE, BR
> TI BUBBLE NUMBER SATURATION CURVE AND ASYMPTOTICS OF HYPOBARIC AND
> HYPERBARIC EXPOSURES
> SO INTERNATIONAL JOURNAL OF BIO-MEDICAL COMPUTING
> BP 215
> EP 225
> PG 11
> JI Int. J. Bio-Med. Comput.
> PY 1991
> PD DEC
> VL 29
> IS 3-4
> GA GX873
> J9 INT J BIO-MED COMPUT
> UT ISI:A1991GX87300005
> ER
>
> PT Journal
> AU WIENKE, BR
> TI REDUCED GRADIENT BUBBLE MODEL
> SO INTERNATIONAL JOURNAL OF BIO-MEDICAL COMPUTING
> BP 237
> EP 256
> PG 20
> JI Int. J. Bio-Med. Comput.
> PY 1990
> PD NOV
> VL 26
> IS 4
> GA EJ709
> J9 INT J BIO-MED COMPUT
> UT ISI:A1990EJ70900003
> ER
>
> PT Journal
> AU WIENKE, BR
> TI MODELING DISSOLVED AND FREE PHASE GAS-DYNAMICS UNDER
> DECOMPRESSION
> SO INTERNATIONAL JOURNAL OF BIO-MEDICAL COMPUTING
> BP 193
> EP 205
> PG 13
> JI Int. J. Bio-Med. Comput.
> PY 1990
> PD APR
> VL 25
> IS 2-3
> GA CY918
> J9 INT J BIO-MED COMPUT
> UT ISI:A1990CY91800011
> ER
>
> PT Journal
> AU WIENKE, BR
> TI EQUIVALENT MULTI-TISSUE AND THERMODYNAMIC DECOMPRESSION
> ALGORITHMS
> SO INTERNATIONAL JOURNAL OF BIO-MEDICAL COMPUTING
> BP 227
> EP 245
> PG 19
> JI Int. J. Bio-Med. Comput.
> PY 1989
> PD DEC
> VL 24
> IS 4
> GA CF562
> J9 INT J BIO-MED COMPUT
> UT ISI:A1989CF56200004
> ER
>
> PT Journal
> AU WIENKE, BR
> TI TISSUE GAS-EXCHANGE MODELS AND DECOMPRESSION COMPUTATIONS - A
> REVIEW
> SO UNDERSEA BIOMEDICAL RESEARCH
> BP 53
> EP 89
> PG 37
> PY 1989
> PD JAN
> VL 16
> IS 1
> GA U7026
> J9 UNDERSEA BIOMED RES
> UT ISI:A1989U702600005
> ER
>
> PT Journal
> AU WIENKE, BR
> TI N-2 TRANSFER AND CRITICAL PRESSURES IN TISSUE COMPARTMENTS
> SO MATHEMATICAL AND COMPUTER MODELLING
> BP 1
> EP 15
> PG 15
> JI Math. Comput. Model.
> PY 1989
> VL 12
> IS 1
> GA T1611
> J9 MATH COMPUT MODELLING
> UT ISI:A1989T161100001
> ER
>
> PT Journal
> AU WIENKE, BR
> TI COMPUTATIONAL DECOMPRESSION MODELS
> SO INTERNATIONAL JOURNAL OF BIO-MEDICAL COMPUTING
> BP 205
> EP 221
> PG 17
> JI Int. J. Bio-Med. Comput.
> PY 1987
> PD NOV
> VL 21
> IS 3-4
> GA K8328
> J9 INT J BIO-MED COMPUT
> UT ISI:A1987K832800008
> ER
>
> PT Journal
> AU WIENKE, BR
> TI PHENOMENOLOGICAL MODELS FOR NITROGEN TRANSPORT IN TISSUES
> SO NUOVO CIMENTO DELLA SOCIETA ITALIANA DI FISICA D-CONDENSED
> MATTER ATOMIC MOLECULAR AND CHEMICAL PHYSICS FLUIDS PLASMAS
> BIOPHYSICS
> BP 417
> EP 435
> PG 19
> JI Nuovo Cimento Soc. Ital. Fis. D-Condens. Matter At. Mol. Chem.
> Phys. Fluids Plasmas Biophys.
> PY 1986
> PD OCT
> VL 8
> IS 4
> GA F4085
> J9 NUOVO CIMENTO D-COND MATT AT
> UT ISI:A1986F408500005
> ER
>
> --
> Olaf Trygve Berglihn



Peter Fjelsten (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 30-07-03 16:29

Bernino Lind:

> Det ser jo ud til at blive væsentlig nemmere og hurtigere end
> først antaget - der vil jo nærmest blot være tale om en
> portning...selvom det er fristende blot at bruge en simulator.

SVJV findes der allerede en dekoplanner til *nix - virker Mplan eller
DPlan ikke på det?

--
Peter Fjelsten Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/>
DIR-DK, EKPP Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>
Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>
Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>

Olaf Trygve Berglihn (31-07-2003)
Kommentar
Fra : Olaf Trygve Berglihn


Dato : 31-07-03 08:34

* Peter Fjelsten <nospam@adr.dk>
> SVJV findes der allerede en dekoplanner til *nix - virker Mplan eller
> DPlan ikke på det?

Jeg kjører GUE Dplan under Palm-emulator på Linux. Fungerer fint og gir
samme grensesnitt som på min Palm ute i felten.

Det finnes også en Symbian-OS emulator for dem med deko-program på
f.eks. Nokia Communicator.

--
Olaf Trygve Berglihn

Bernino Lind (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Bernino Lind


Dato : 07-08-03 12:46

Super!

Tak for tippet!!!

bobler, bernino lind



"Olaf Trygve Berglihn" <abuse@berglihn.net> wrote in message
news:slrnbihhj6.1lgg.abuse@bacchus.pvv.ntnu.no...
> * Peter Fjelsten <nospam@adr.dk>
> > SVJV findes der allerede en dekoplanner til *nix - virker Mplan eller
> > DPlan ikke på det?
>
> Jeg kjører GUE Dplan under Palm-emulator på Linux. Fungerer fint og gir
> samme grensesnitt som på min Palm ute i felten.
>
> Det finnes også en Symbian-OS emulator for dem med deko-program på
> f.eks. Nokia Communicator.
>
> --
> Olaf Trygve Berglihn



Bernino Lind (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Bernino Lind


Dato : 29-07-03 11:45

Kære Fjelsten,

Tak for dine meget oplysende svar!

Det lyder som om du har snakket med Weinke før...

Kender du til nogen f.eks. US Navy der har frigivet sine modeller?
Amerikanerne har en tendens til og vistnok også lovgivning om at alle
matematiske modeller skal frigives for enhver at bruge, læse og forstå.

Bla. ved jeg at det danske firma Vejr2 bruger en amerikansk vejrmodel de har
ændret lidt fordi DMI vil have penge for deres...

At lave projektet er for mig personligt en måde at stifte dybere kendskab
til teorien på - jeg er matematiker og fysiker...og jeg kan godt lide at
have en fornemmelse af total indsigt i det der dikterer mine deco stop...

Bobler, Bernino Lind



"Peter Fjelsten" <nospam@adr.dk> wrote in message
news:Xns93C6A9976EC36fjelsten@194.255.237.239...
> Bernino Lind:
>
> > Er der nogen der ved om algoritmerne til tabeller f.eks. Haldane,
> > Bulhmann eller RGBM er patenterede.
>
> RGBM er copyright. Jeg kender ikke status på Bühlmanns (den er i en bog
> og mon ikke den er copyright?) og jeg kan slet ikke se nogen grund til
> at anvende Haldane.
>
> > Jeg overvejer at få nogle open source
> > (http://www.fsf.org/philosophy/free-sw.html) programmører til at
> > skrive en konkurrent til GAP software
> > (http://www.gap-software.com) evt. med begge algoritmer for
> > sammenligning.
>
> Hvis du vil have RGBM må du betale Bruce Weinke $4500 for at få lov til
> at anvende den.
>
> GAP har i øvrigt både RGBM og Bühlmann ved siden af hinanden, så man
> let kan sammenligne.
>
> Der findes (også) en prøveversion på <http://www.gap-software.com/>.
>
> --
> Peter Fjelsten
> Medforfatter på GAP.



Peter Fjelsten (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 29-07-03 13:18

Bernino Lind:

> Det lyder som om du har snakket med Weinke før...

Jeg har ikke selv snakket med Weinke med min business partner har.

> Kender du til nogen f.eks. US Navy der har frigivet sine modeller?

Hvis jeg var dig ville jeg satse på Bühlmann/gradientfaktorer* eller
VPM (B). Begge modeller er frit tilgængelige (hvis man søger lidt på
nettet).

* Læs mere om dekompression på www.gap-software.com - der er flere
gode PDF-filer.

> Amerikanerne har en tendens til og vistnok også lovgivning om at
> alle matematiske modeller skal frigives for enhver at bruge, læse
> og forstå.

Det tror jeg næppe for RGBM er i al fald ikke offentlig.

> At lave projektet er for mig personligt en måde at stifte dybere
> kendskab til teorien på - jeg er matematiker og fysiker...og jeg
> kan godt lide at have en fornemmelse af total indsigt i det der
> dikterer mine deco stop...

Jow, men du skal huske på at de jo blot er output fra en matematisk
model, der kan være mere eller mindre korrekt, afhængigt af dykker
samt tidspunkt for dykket.

Det vigtigste kilde til korrekt deko er i min øjne: viden om
dekompression, fornemmelse for sin krop og så måske en baseline deko
udregnet af et softwareprogram.

--
Peter Fjelsten
dk.tech.gear <http://www.dktechgear.dk>

Nyt website. Nye produkter. Flere produkter. Billigere produkter!

Bernino Lind (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Bernino Lind


Dato : 29-07-03 14:59

Kære Fjelsten,

Tusind tak for dine inputs!

Jeg er fuldstændig enig med dig i din "Jow..." pointe - og det viser sig jo
også engang imellem at selv på lavt vand får folk DCI fordi de partout skal
være i vandet 2 timer så de kan sige de er blevet Z dykkere eller andet
vandvittigt, selvom der er lidt for meget røg til hverdag og lidt for meget
fedt på kroppen...

Specielt gap-software pdf dokumenterne er super gode!!!

Jeg kan se at Erik Baker bruger Fortran - er Gap også skrevet i Fortran?
Bare af nysggerighed - måske endda legendariske F77 som vi jo stadig bruger
i matematisk modellering...

Herligt at se dit website bruger php iøvrigt...!

Bobler, Bernino Lind



Peter Fjelsten (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 29-07-03 17:22

Bernino Lind:

> Jeg kan se at Erik Baker bruger Fortran - er Gap også skrevet i
> Fortran?

Nej, i VB. Jeg er ikke programmør - jeg fortæller blot Kees hvad han
skal programmere! :)

> Herligt at se dit website bruger php iøvrigt...!

Hvad ellers?

:)


--
Peter Fjelsten
dk.tech.gear <http://www.dktechgear.dk>

Nyt website. Nye produkter. Flere produkter. Billigere produkter!

Søren Arnvig (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Søren Arnvig


Dato : 29-07-03 17:35


"Bernino Lind" <lind@REMOVE.THIS.hlgroup.dk> skrev i en meddelelse
news:3f267db2$0$24658$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Kære Fjelsten,
>
> Tusind tak for dine inputs!
>
> Jeg er fuldstændig enig med dig i din "Jow..." pointe - og det viser sig
jo
> også engang imellem at selv på lavt vand får folk DCI fordi de partout
skal
> være i vandet 2 timer så de kan sige de er blevet Z dykkere eller andet
> vandvittigt, selvom der er lidt for meget røg til hverdag og lidt for
meget
> fedt på kroppen...

Hvordan påvirker mængden af kropsfedt de forskellige modeller ?

Søren Arnvig




Peter Fjelsten (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 29-07-03 17:54

Søren Arnvig:

> Hvordan påvirker mængden af kropsfedt de forskellige modeller ?

Det er pointen: de påvirker ikke modellerne men de påvirker
afgasningen. Derfor skal modeller altid kun bruges som et udgangspunkt.



--
Peter Fjelsten
dk.tech.gear <http://www.dktechgear.dk>

Nyt website. Nye produkter. Flere produkter. Billigere produkter!

Søren Arnvig (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Søren Arnvig


Dato : 29-07-03 19:55


"Peter Fjelsten" <nospam@adr.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93C7C02FFC1F5fjelsten@194.255.237.231...
> Søren Arnvig:
>
> > Hvordan påvirker mængden af kropsfedt de forskellige modeller ?
>
> Det er pointen: de påvirker ikke modellerne men de påvirker
> afgasningen. Derfor skal modeller altid kun bruges som et udgangspunkt.

Hvordan kan det være at modeller af afgasning
ikke medtager f.eks. fedtprocent
hvis denne påvirker afgasningen ?

Burde fedtprocentetn ikke medtages i modellerne
for at få en bedre simulering ?

Påvirker fedtprocenten ikke også mætningen ?

Søren Arnvig



Peter Fjelsten (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 29-07-03 20:38

Søren Arnvig:

> Hvordan kan det være at modeller af afgasning
> ikke medtager f.eks. fedtprocent
> hvis denne påvirker afgasningen ?

Mit gæt:

Fordi der ikke er fundet en perfekt korelation mellem "fedt" og
trykfaldssyge: hvor skal man måle fedtprocenten? Betyder subkutan fedt
under maven mindre end mellem organerne?

Deroverover er det vel temmeligt usandsynligt at alle dykkere får målt
deres fedtprocent?

> Burde fedtprocentetn ikke medtages i modellerne
> for at få en bedre simulering ?

Se ovenfor.

Derudover er det måske svært at vide hvor man skal stoppe hvis man
fysiologisk skal trække en streg: skal man teste folks lunger,
kondition, etc.?

Jeg tror der vil gå _meget_ lang tid før man kan lave en præcis model
for det individuelle menneske. Der er for lidt penge i det.

> Påvirker fedtprocenten ikke også mætningen ?

Jeg tror fedtprocentens vigtigste betydning er diffuseringen af gas.

--
Peter Fjelsten Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/>
DIR-DK, EKPP Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>
Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>
Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>

Søren Arnvig (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Søren Arnvig


Dato : 29-07-03 21:06


"Peter Fjelsten" <nospam@adr.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93C7DC1E673E7fjelsten@194.255.237.239...
> Søren Arnvig:
>
> > Hvordan kan det være at modeller af afgasning
> > ikke medtager f.eks. fedtprocent
> > hvis denne påvirker afgasningen ?
>
> Mit gæt:
>
> Fordi der ikke er fundet en perfekt korelation mellem "fedt" og
> trykfaldssyge: hvor skal man måle fedtprocenten? Betyder subkutan fedt
> under maven mindre end mellem organerne?

Kort sagt ,så ved man ikke hvordan fedt påvirker modellen ?

>
> Deroverover er det vel temmeligt usandsynligt at alle dykkere får målt
> deres fedtprocent?

Hvis man har så travlt med at teste alt muligt andet og lave modeller
som tager højde for arbejde, saltholdighed e.t.c. og fedtprocenten
har så stor en betydning, som nogen mener den har, så burde man
måske begynde at regne på det ?

>
> > Burde fedtprocentetn ikke medtages i modellerne
> > for at få en bedre simulering ?
>
> Se ovenfor.
>
> Derudover er det måske svært at vide hvor man skal stoppe hvis man
> fysiologisk skal trække en streg: skal man teste folks lunger,
> kondition, etc.?
>
> Jeg tror der vil gå _meget_ lang tid før man kan lave en præcis model
> for det individuelle menneske. Der er for lidt penge i det.

Men vi snakker om noget så simpelt som at måle fedtprocent ?

>
> > Påvirker fedtprocenten ikke også mætningen ?
>
> Jeg tror fedtprocentens vigtigste betydning er diffuseringen af gas.

Virker det ikke logisk at fedt som har svært ved at afgasse
og har svært ved at mætte ? Er det ikke det man udtrykker med
halveringstiden ? Har fedtet forskellig halverings tid ved mætning
og afgasning ?

Søren Arnvig



Peter Fjelsten (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 29-07-03 21:51

Søren Arnvig:

>> Fordi der ikke er fundet en perfekt korelation mellem "fedt" og
>> trykfaldssyge: hvor skal man måle fedtprocenten? Betyder subkutan
>> fedt under maven mindre end mellem organerne?
>
> Kort sagt ,så ved man ikke hvordan fedt påvirker modellen ?

Man ved at det påvirker dekompressionen, men da det ikke er i
modellen, kan det jo ikke siges at påvirke modellen.

>> Deroverover er det vel temmeligt usandsynligt at alle dykkere får
>> målt deres fedtprocent?
>
> Hvis man har så travlt med at teste alt muligt andet og lave
> modeller som tager højde for arbejde, saltholdighed e.t.c.

Arbejde = åndingsfrekvens: der har siddet en eller anden og suttet på
en tobbelfinger og så sagt "jeg synes vi skal give RMV 15 L/min +1% i
konservatisme, RMV 20 L/min +2% i konservatisme, osv.

Saltindholdet er jo rent trykrelateret: højere saltindhold, større
tryk.

> og
> fedtprocenten har så stor en betydning, som nogen mener den har,
> så burde man måske begynde at regne på det ?

Som jeg sagde - så mange penge er der heller ikke i dekoforskning +
der er nogle ting der er vigtigere: PFO eller andre resiratoriske
problemer.

>> Jeg tror der vil gå _meget_ lang tid før man kan lave en præcis
>> model for det individuelle menneske. Der er for lidt penge i det.
>
> Men vi snakker om noget så simpelt som at måle fedtprocent ?

Men det er jo ikke den eneste parameter, der på nuværende tidspunkt
ikke tages højde for.

>> Jeg tror fedtprocentens vigtigste betydning er diffuseringen af
>> gas.
>
> Virker det ikke logisk at fedt som har svært ved at afgasse
> og har svært ved at mætte ? Er det ikke det man udtrykker med
> halveringstiden ? Har fedtet forskellig halverings tid ved mætning
> og afgasning ?

Jeg tror det er cirka den samme tid. Men da der er færre kapilærer
vil en "forstyrret" kapilær (eks. en fanget bobbel) have relativt
større betydning. You get the picture.

Men menneskekroppen er kompleks og fedtvæv kan omkrandse andre,
hutigere væv, hvilket yderligere komplicerer det dele.


--
Peter Fjelsten Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/>
DIR-DK, EKPP Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>
Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>
Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>

Søren Arnvig (29-07-2003)
Kommentar
Fra : Søren Arnvig


Dato : 29-07-03 22:32


"Peter Fjelsten" <nospam@adr.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93C7E877EA7B4fjelsten@194.255.237.231...
> Søren Arnvig:
>
> >> Fordi der ikke er fundet en perfekt korelation mellem "fedt" og
> >> trykfaldssyge: hvor skal man måle fedtprocenten? Betyder subkutan
> >> fedt under maven mindre end mellem organerne?
> >
> > Kort sagt ,så ved man ikke hvordan fedt påvirker modellen ?
>
> Man ved at det påvirker dekompressionen,

Hvordan ?

> men da det ikke er i
> modellen, kan det jo ikke siges at påvirke modellen.
>
> >> Deroverover er det vel temmeligt usandsynligt at alle dykkere får
> >> målt deres fedtprocent?
> >
> > Hvis man har så travlt med at teste alt muligt andet og lave
> > modeller som tager højde for arbejde, saltholdighed e.t.c.
>
> Arbejde = åndingsfrekvens: der har siddet en eller anden og suttet på
> en tobbelfinger og så sagt "jeg synes vi skal give RMV 15 L/min +1% i
> konservatisme, RMV 20 L/min +2% i konservatisme, osv.
>
> Saltindholdet er jo rent trykrelateret: højere saltindhold, større
> tryk.
>
> > og
> > fedtprocenten har så stor en betydning, som nogen mener den har,
> > så burde man måske begynde at regne på det ?
>
> Som jeg sagde - så mange penge er der heller ikke i dekoforskning +
> der er nogle ting der er vigtigere: PFO eller andre resiratoriske
> problemer.

Resiratoriske ? Respiratoriske , sikkert.
Hvilke ?

>
> >> Jeg tror der vil gå _meget_ lang tid før man kan lave en præcis
> >> model for det individuelle menneske. Der er for lidt penge i det.
> >
> > Men vi snakker om noget så simpelt som at måle fedtprocent ?
>
> Men det er jo ikke den eneste parameter, der på nuværende tidspunkt
> ikke tages højde for.

Hvilke andre er der , udover de 2 førnævnte ?

>
> >> Jeg tror fedtprocentens vigtigste betydning er diffuseringen af
> >> gas.
> >
> > Virker det ikke logisk at fedt som har svært ved at afgasse
> > og har svært ved at mætte ? Er det ikke det man udtrykker med
> > halveringstiden ? Har fedtet forskellig halverings tid ved mætning
> > og afgasning ?
>
> Jeg tror det er cirka den samme tid. Men da der er færre kapilærer
> vil en "forstyrret" kapilær (eks. en fanget bobbel) have relativt
> større betydning. You get the picture.

Næææ, det gør jeg ikke.
Jeg forstår, at man har hutigt væv og langsomt væv, hvilket man
udtrykker med halveringstider og overmætningspunkter e.t.c.
Men man arbejder ikke med mængdeforholdet mellem hurtigt og
langsomt væv. Alle modeller kigger på hvert enkelt "compartment"
isoleret.
Alligevel synes alle, at en stor fedtprocent er et problem i forbindelse
med dekompression, uden at nogen kan redegøre for hvordan
eller hvorfor. I do not get the picture .

>
> Men menneskekroppen er kompleks og fedtvæv kan omkrandse andre,
> hutigere væv, hvilket yderligere komplicerer det dele.

Ja, og fedtvæv sidder måske ikke nogen af de steder, hvor DCS er kritisk
og fedtvæv kan måske aftage gas fra nogen af de hurtige væv,
ved "bounce dives".

Vi gætter, ligesom Haldane gjorde. Han var jo på sporet, omend vi
senere har set at hans model var lidt for simpel.

Måske vil man om 10-20 år grine af os og sige:
"Dengang troede man at fedtvæv var problematisk for dekompression"

Søren Arnvig




Peter Fjelsten (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 30-07-03 09:41

Søren Arnvig:

>> > Kort sagt ,så ved man ikke hvordan fedt påvirker modellen ?
>>
>> Man ved at det påvirker dekompressionen,
>
> Hvordan ?

At fede folk synes at få DCI oftere. Man har ikke en kausalitet på
plads, hvor som jeg har skrevet er der så mange parametre at det nok
er svært at adskille dem.

>> Som jeg sagde - så mange penge er der heller ikke i dekoforskning
>> + der er nogle ting der er vigtigere: PFO eller andre
>> resiratoriske problemer.
>
> Resiratoriske ? Respiratoriske , sikkert.
> Hvilke ?

Andre "huller" i systemet end PFO. Skader i lungerne, osv.

>> > Men vi snakker om noget så simpelt som at måle fedtprocent ?
>>
>> Men det er jo ikke den eneste parameter, der på nuværende
>> tidspunkt ikke tages højde for.
>
> Hvilke andre er der , udover de 2 førnævnte ?

Væskebalance, "din form på dagen" (sikkert en masse små kemiske
processer, der styres af søvn, madindtag, osv), din _helt_egen_
fysiologi.

>> Jeg tror det er cirka den samme tid. Men da der er færre
>> kapilærer vil en "forstyrret" kapilær (eks. en fanget bobbel)
>> have relativt større betydning. You get the picture.
>
> Næææ, det gør jeg ikke.
> Jeg forstår, at man har hutigt væv og langsomt væv, hvilket man
> udtrykker med halveringstider og overmætningspunkter e.t.c.
> Men man arbejder ikke med mængdeforholdet mellem hurtigt og
> langsomt væv. Alle modeller kigger på hvert enkelt "compartment"
> isoleret.

Og det kan måske være et problem?

> Alligevel synes alle, at en stor fedtprocent er et problem i
> forbindelse med dekompression, uden at nogen kan redegøre for
> hvordan eller hvorfor. I do not get the picture .

Sagen er jo som jeg har sagt at det ikke er undersøgt - ligesom PFO
heller ikke er undersøgt til bunds. Man kan se tendenser og disse
tendenser, mener jeg man skal forholde sig til.

Man kan sagtens have en kæmpefed makker, der ikke får DCI mens hans
tynde makkere gør det på samme dyk, men som jeg skriver er
fedtprocent blot én af en masse ubekendte.

> Vi gætter, ligesom Haldane gjorde. Han var jo på sporet, omend vi
> senere har set at hans model var lidt for simpel.

Selvfølgelig gætter vi. Forhåbentlig er vi bedre til at gætte end
ham?

> Måske vil man om 10-20 år grine af os og sige:
> "Dengang troede man at fedtvæv var problematisk for dekompression"

Ikke utænkeligt.

--
Peter Fjelsten Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/>
DIR-DK, EKPP Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>
Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>
Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>

Bernino Lind (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Bernino Lind


Dato : 30-07-03 15:36

NB!

Modellerne bruger "theoretical compartments" og disse må ikke forveksle med
det de modellerer - væv, fedt, blod osv.

En compartment med M værdi X1 kan man således sagtens tænke som "det blod er
er i de store vener, samt lægmuskler, samt 30% af tarmene" og en anden
compartment med M værdi X2 kan være "det blod der er i arterier omkring
hjertet samt 20% af lungerne" og så fremdeles.

Der er ikke nogen direkte relation mellem compartments og forskellige
vævstyper, selvom man kan tro det når man læser teorien.

Dernæst: det hele er baseret på empirisk og statistiske undersøgelser. Der
findes - som I er inde på - ingen fuldstændig teoretisk forklaring. Det er
ren gætteleg og en smule gas fysik samt en smule fysiologi.

Med disse ord sagt, må vi jo være komplet skingrende gale overhovedet at
indtage gasser under tryk forskellig fra overfladen herunder også i fly m.m.
Men det er vi ikke - for det virker jo! Selvom man bliver mere træt af
nitrox 21 end 36 selvom alle siger at det er der ikke belæg for at sige.

Tilgengæld pointerer det noget meget vigtigt: dyk indenfor DINE grænser. Dyk
konservativt.

Jeg bliver rigtig irriteret når en dykker foreslår en plan der ligger helt
ude på kanten af en given tabel, som ikke har dykket i månedsvis, som har
siddet foran sin skærm på sit kontor job osv. osv. og som begrundelse for
planen siger: Det tillader tabellen jo...

Ja, og SOK er sikkert helt enige i at det er sjovt at flyve helikopter.

Bobler, Bernino Lind




"Peter Fjelsten" <nospam@adr.dk> wrote in message
news:Xns93C86CBAD4188fjelsten@194.255.237.231...
> Søren Arnvig:
>
> >> > Kort sagt ,så ved man ikke hvordan fedt påvirker modellen ?
> >>
> >> Man ved at det påvirker dekompressionen,
> >
> > Hvordan ?
>
> At fede folk synes at få DCI oftere. Man har ikke en kausalitet på
> plads, hvor som jeg har skrevet er der så mange parametre at det nok
> er svært at adskille dem.
>
> >> Som jeg sagde - så mange penge er der heller ikke i dekoforskning
> >> + der er nogle ting der er vigtigere: PFO eller andre
> >> resiratoriske problemer.
> >
> > Resiratoriske ? Respiratoriske , sikkert.
> > Hvilke ?
>
> Andre "huller" i systemet end PFO. Skader i lungerne, osv.
>
> >> > Men vi snakker om noget så simpelt som at måle fedtprocent ?
> >>
> >> Men det er jo ikke den eneste parameter, der på nuværende
> >> tidspunkt ikke tages højde for.
> >
> > Hvilke andre er der , udover de 2 førnævnte ?
>
> Væskebalance, "din form på dagen" (sikkert en masse små kemiske
> processer, der styres af søvn, madindtag, osv), din _helt_egen_
> fysiologi.
>
> >> Jeg tror det er cirka den samme tid. Men da der er færre
> >> kapilærer vil en "forstyrret" kapilær (eks. en fanget bobbel)
> >> have relativt større betydning. You get the picture.
> >
> > Næææ, det gør jeg ikke.
> > Jeg forstår, at man har hutigt væv og langsomt væv, hvilket man
> > udtrykker med halveringstider og overmætningspunkter e.t.c.
> > Men man arbejder ikke med mængdeforholdet mellem hurtigt og
> > langsomt væv. Alle modeller kigger på hvert enkelt "compartment"
> > isoleret.
>
> Og det kan måske være et problem?
>
> > Alligevel synes alle, at en stor fedtprocent er et problem i
> > forbindelse med dekompression, uden at nogen kan redegøre for
> > hvordan eller hvorfor. I do not get the picture .
>
> Sagen er jo som jeg har sagt at det ikke er undersøgt - ligesom PFO
> heller ikke er undersøgt til bunds. Man kan se tendenser og disse
> tendenser, mener jeg man skal forholde sig til.
>
> Man kan sagtens have en kæmpefed makker, der ikke får DCI mens hans
> tynde makkere gør det på samme dyk, men som jeg skriver er
> fedtprocent blot én af en masse ubekendte.
>
> > Vi gætter, ligesom Haldane gjorde. Han var jo på sporet, omend vi
> > senere har set at hans model var lidt for simpel.
>
> Selvfølgelig gætter vi. Forhåbentlig er vi bedre til at gætte end
> ham?
>
> > Måske vil man om 10-20 år grine af os og sige:
> > "Dengang troede man at fedtvæv var problematisk for dekompression"
>
> Ikke utænkeligt.
>
> --
> Peter Fjelsten Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/>
> DIR-DK, EKPP Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>
> Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>
> Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>



Søren Arnvig (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Søren Arnvig


Dato : 30-07-03 18:33


"Peter Fjelsten" <nospam@adr.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93C86CBAD4188fjelsten@194.255.237.231...
> Søren Arnvig:
>
> >> > Kort sagt ,så ved man ikke hvordan fedt påvirker modellen ?
> >>
> >> Man ved at det påvirker dekompressionen,
> >
> > Hvordan ?
>
> At fede folk synes at få DCI oftere. Man har ikke en kausalitet på
> plads, hvor som jeg har skrevet er der så mange parametre at det nok
> er svært at adskille dem.

Er det her ikke lidt selvmodsigende ?
Der er aldrig lavet en undersøgelse.
Der er ikke målt fedtprocenter.
Alligevel så postuleres det at fede folk for DCI hyppigere.
Hvilke data bygges postulatet på ?

> >> Men det er jo ikke den eneste parameter, der på nuværende
> >> tidspunkt ikke tages højde for.
> >
> > Hvilke andre er der , udover de 2 førnævnte ?
>
> Væskebalance, "din form på dagen" (sikkert en masse små kemiske
> processer, der styres af søvn, madindtag, osv), din _helt_egen_
> fysiologi.

Måske vædskeindtag og saltbalance er en endnu vigtigere faktor
for god afgasning.

> > Jeg forstår, at man har hutigt væv og langsomt væv, hvilket man
> > udtrykker med halveringstider og overmætningspunkter e.t.c.
> > Men man arbejder ikke med mængdeforholdet mellem hurtigt og
> > langsomt væv. Alle modeller kigger på hvert enkelt "compartment"
> > isoleret.
>
> Og det kan måske være et problem?

Hvis man ser tendenser til en sammenhæng, så er det vel et problem ?

Søren Arnvig



Peter Fjelsten (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 30-07-03 20:54

Søren Arnvig:

>> At fede folk synes at få DCI oftere. Man har ikke en kausalitet
>> på plads, hvor som jeg har skrevet er der så mange parametre at
>> det nok er svært at adskille dem.
>
> Er det her ikke lidt selvmodsigende ?
> Der er aldrig lavet en undersøgelse.
> Der er ikke målt fedtprocenter.
> Alligevel så postuleres det at fede folk for DCI hyppigere.
> Hvilke data bygges postulatet på ?

At fede folk får DCI oftere. Ren statistik.

>> Væskebalance, "din form på dagen" (sikkert en masse små kemiske
>> processer, der styres af søvn, madindtag, osv), din _helt_egen_
>> fysiologi.
>
> Måske vædskeindtag og saltbalance er en endnu vigtigere faktor
> for god afgasning.

Jeg tror individuel fysiologi ("kondition") er meget vigtig.

> Hvis man ser tendenser til en sammenhæng, så er det vel et problem
> ?

Øh, hvad? Jeg mener ikke at have sagt hvad du citerede?


--
Peter Fjelsten Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/>
DIR-DK, EKPP Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>
Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>
Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>

Søren Arnvig (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Søren Arnvig


Dato : 30-07-03 21:40


"Peter Fjelsten" <nospam@adr.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93C8DECE2B624fjelsten@194.255.237.231...
> Søren Arnvig:
>
> >> At fede folk synes at få DCI oftere. Man har ikke en kausalitet
> >> på plads, hvor som jeg har skrevet er der så mange parametre at
> >> det nok er svært at adskille dem.
> >
> > Er det her ikke lidt selvmodsigende ?
> > Der er aldrig lavet en undersøgelse.
> > Der er ikke målt fedtprocenter.
> > Alligevel så postuleres det at fede folk for DCI hyppigere.
> > Hvilke data bygges postulatet på ?
>
> At fede folk får DCI oftere. Ren statistik.

Der er altså lavet undersøgelser ?

> > Hvis man ser tendenser til en sammenhæng, så er det vel et problem
> > ?
>
> Øh, hvad? Jeg mener ikke at have sagt hvad du citerede?

Øh, hvad , jeg troede at det var det tråden gik på.
Sammenhængen mellem DCI og forholdet mellem hurtigt og langsomt væv ?

Søren Arnvig




Peter Fjelsten (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Peter Fjelsten


Dato : 30-07-03 22:05

Søren Arnvig:

>> At fede folk får DCI oftere. Ren statistik.
>
> Der er altså lavet undersøgelser ?

Ja. Ikke at jeg har en reference.

> Øh, hvad , jeg troede at det var det tråden gik på.
> Sammenhængen mellem DCI og forholdet mellem hurtigt og langsomt
> væv ?

Jow, det kan godt være.

Jeg har ikke tid til at gennemlæse den igen - jeg skal sydover i
overmorgen og hjælpe Rammstein-drengene med endnu engang at opholde sig
15+ timer i 12C vand.

Nåh, ja - der er vistnok også noget med noget line der skal lægges...

:)

--
Peter Fjelsten Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/>
DIR-DK, EKPP Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>
Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>
Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>

Søren Arnvig (30-07-2003)
Kommentar
Fra : Søren Arnvig


Dato : 30-07-03 23:46


"Peter Fjelsten" <nospam@adr.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93C8EADC5158Cfjelsten@194.255.237.239...
> Søren Arnvig:
>
> >> At fede folk får DCI oftere. Ren statistik.
> >
> > Der er altså lavet undersøgelser ?
>
> Ja. Ikke at jeg har en reference.

Sørens også, det ville ellers være rart at kunne få verificeret
tingene. Hvis du finder det på et tidspunkt, må du lige huske
at poste det, Okay ?

>
> > Øh, hvad , jeg troede at det var det tråden gik på.
> > Sammenhængen mellem DCI og forholdet mellem hurtigt og langsomt
> > væv ?
>
> Jow, det kan godt være.
>
> Jeg har ikke tid til at gennemlæse den igen

Jo, man kan hurtigt glemme hvad det var man var igang med.
Ha' en god tur

Søren Arnvig




Bernino Lind (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Bernino Lind


Dato : 07-08-03 12:53

Send en mail til DAN og spørg dem - eller hvad med ham den lokale dykkerlæge
i DK som repræsenterer DAN?

De af alle må vide det.

bobler, Bernino Lind


"Søren Arnvig" <venator@get2net.dk> wrote in message
news:3f282d67$0$97218$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Peter Fjelsten" <nospam@adr.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns93C8DECE2B624fjelsten@194.255.237.231...
> > Søren Arnvig:
> >
> > >> At fede folk synes at få DCI oftere. Man har ikke en kausalitet
> > >> på plads, hvor som jeg har skrevet er der så mange parametre at
> > >> det nok er svært at adskille dem.
> > >
> > > Er det her ikke lidt selvmodsigende ?
> > > Der er aldrig lavet en undersøgelse.
> > > Der er ikke målt fedtprocenter.
> > > Alligevel så postuleres det at fede folk for DCI hyppigere.
> > > Hvilke data bygges postulatet på ?
> >
> > At fede folk får DCI oftere. Ren statistik.
>
> Der er altså lavet undersøgelser ?
>
> > > Hvis man ser tendenser til en sammenhæng, så er det vel et problem
> > > ?
> >
> > Øh, hvad? Jeg mener ikke at have sagt hvad du citerede?
>
> Øh, hvad , jeg troede at det var det tråden gik på.
> Sammenhængen mellem DCI og forholdet mellem hurtigt og langsomt væv ?
>
> Søren Arnvig
>
>
>



Henrik Manley (07-08-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Manley


Dato : 07-08-03 13:38

> Send en mail til DAN og spørg dem - eller hvad med ham den lokale
dykkerlæge
> i DK som repræsenterer DAN?
>
> De af alle må vide det.
>

Det hjælper jo ikke noget at få at vide at fede oftere får DCI, det er jo
ikke sikkert at det er derfor de får det. Det kan jo lige så godt være fordi
at der er en større del af de fede der samtidigt er i dårlig form.

--
Henrik Manley
m@nley.dk http://bends.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste