I serien Imudicos melodibog bd. 21 har jeg fundet noderne til Boogie Woogie.
Komponisten hedder Jimmy Kennedy og titlen er på engelsk: 'The Cokey Cokey'.
Den findes indspillet på denne cd:
Dansk sang 2, box 1 : udenlandske sange : Nr. 1-95 : England, Wales, Irland,
Skotland, Australien, Christmas songs and carols, USA / redaktion: Ib
Thorben Jensen & Jørgen Andresen. - Herning : Folkeskolens
Musiklærerforening, p 2001. - 4 cd'er + 1 kommentarhæfte. - (Dansk sang
B-serien ; 333 A-D)
På nettet kan du også læse lidt om komponisten:
http://www.musicweb.uk.net/encyclopaedia/k/K26.HTM
På søgemaskinen
www.google.com kan du også finde oplysninger om ham.
"Ole Damgaard" <odg@dr.dk> skrev i en meddelelse
news:992f6159.0307290207.7fc88f52@posting.google.com...
> "Ultimatos" <"(perrikke@privat.dk)"> wrote in message
news:<3f22c0bf$0$48906$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk>...
> > Hvem har lavet "Boogie Woogie" på engelsk (den med: "Så tár vi venstre
arm
> > frem og venstre arm tilbage.....o.s.v."). Vi har hørt en udgave på en
> > campingplads i Italien, hvor der bl.a. blev sunget: "Are you ready for
me".
> > m.v.h.
>
>
>
> Du kan lisså godt spørge: Hvaem har lavet "Bro Bro Brille"
> Boogie Woogie er oprindeligt en engelsk børnesang/dans, der hedder The
> Hokey Cokey eller The Hokey Pokey.
> Den stammer fra 1700 tallets england. I den katolske kirke sprang
> præsten
> rundt i messehagel og lavede en masse underlige tegn frem og tilbage -
> bøjede knæene og knælede - og op igen osv - når han skulle bryde
> brødet og
> hælde vin op til den hellige nadver. Han talte selvfølgelig et latin,
> som
> var uforståeligt for menigheden - og sagde bl.a. Hoc est corpus. Når
> almindelige mennesker skulle gøre grin med det - talte de blot om alt
> det
> dér "Hokey Cokey".
> Og til markeder og baller indførte folket så en morsom dans, som
> parodierede
> præsten foran alteret. - og det blev siden til en dans som alle
> engelske
> børn dansede.
>
> Nå - men denher historie blot for at fortælle, at det faktisk sker, at
> det
> ikke er en pladeindspilning, der giver anledning til en sang eller
> dans´
> popularitet - det sker faktisk ofte, at musik skabes ude i
> virkeligheden.
>
> Men i 1942 var der en irsk komponist, der forstod at udnytte
> folkemusikken og satte folkesangen på noder og fik rettighederne til
> musikken. Han hedder Jimmy Kennedy.
>
> Men musikken i sig selv er jo ikke særligt interessant - det er sangen
> og dansens der gør den til noget specielt. Gerry William Hoey var i
> tyverne og trediverne en berømt orkesterleder på luksusskibet SS
> Olympic og senere i Grill Room på Picadilly Hotel. Han fandt ud af, at
> det ville være godt, hvis det forædte borgerskab kunne få lidt motion
> med en fællesdans og lancerede så Hokey Cokey som en sjov dans imellem
> retterne.
>
> Men selvfølgelig er der altid smarte Amerikanere, der skal tage
> copyright på folkets musik, og i slutningen af 40´erne var der tre
> musikere, der spillede fast for jetsettet på skistedet Sun Valley og
> Ida-ho. The Ram trio hed de, og de syntes, at denher dans kunne være
> rigtig god til After-Skiing Parties. Det var egentlig Roland Lawrence
> LaPrise, der så skrev "den moderne tekst" til dansen - og i amerikansk
> udgave fik den navne Hokey Pokey. Og de indspillede sangen første gang
> i 1949.
> Lederen af trioen, Ray Anthony, købte rettighederne, og genindspillede
> den i 1953 og han fandt i øvrigt på en anden dans, som blev B-siden
> til den plade: Den hed The Bunny Hop - som osse i 60´erne blev en
> verdenskendt dans.
>
> I 50´eres Danmak begyndte forskellige pædagoger at finde ud af, hvor
> vigtig
> børns motorik er for deres udvikling, og derfor indførte de mest
> moderne
> denne Åh Boogie Woogie som en sjov måde at lave gymnastik på. Og så
> dan går tingene i ring - den gamle børnesang kom efter en tur rundt
> til jetsettet på luksuslinere og skisteder tilbage til børnene. Snart
> var det en uundgåelig dans ved alle skoleballer - og sidenhen ved
> ethvert bondebal i
> forsamlingshuset - så samtlige halbalorkestre måtte have den på sit
> repertoiere.
> Sidenhen kom den med på forskellige børneplader i 70´erne.
>
> Og hvis man endelig skal interessere sig for, hvem der lancerede den
> på
> plade herhjemme, ja så tror jeg det var Pedro Biker i 1961 (omend det
> var
> med den engelske tekst).
> mvh ole