---

Hejsa....
Jeg er en fyr på 18 år der har kommet sammen med den sødeste pige i
snart et år. Vi elsker hinanden meget og jeg føler ofte at jeg ikke kan
leve uden hende.

Det dumme jeg har gjort kommer nu. Min kæreste har i de sidste par uger
været på sommerferie i Tyskland og den tid har jeg været sammen med en
anden. Jeg ved sådan set ikke hvorfor jeg var sammen med hende, for hun
sagde mig overhovedet ikke noget og jeg tænkte heletiden på min kæreste.
Pigen som jeg var sammen med kyssede jeg kun med og havde altså ikke
noget sexuelt at gøre med hende, men min samvittighed er alligevel ved
at slå mig ihjel alligevel.

Mit spørgsmål er nu, at selvom jeg var sammen med en anden og jeg elsker
min kæreste, burde jeg så fortælle hende det? det mest moralske ville
selvfølgelig være at gøre det, men jeg er bare bange for at skuffe min
kæreste for jeg elsker hende så højt at jeg heller ikke vil miste hende
på grund af det. Min hjerne har arbejdet på højtryk for at finde på en
løsning og alt i alt er jeg noget frem til et brev jeg har skrevet. jeg
ligger vågen om natten og græder ofte mig selv i søvn så meget går det
mig på, så det er derfor jeg beder jer om i ikke godt vil hjælpe mig med
mit problem for jeg elsker min kæreste sådan og vil ikke miste henne for
alt i verden.

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

On Fri, 25 Jul 2003 22:33:46 GMT, "dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk>
wrote:
>så det er derfor jeg beder jer om i ikke godt vil hjælpe mig med
>mit problem for jeg elsker min kæreste sådan og vil ikke miste henne for
>alt i verden.

Jeg synes du skal fortælle hende det, og samtidig fortælle hende, at
du har fortrudt det helt vildt og du slet ikke har kunnet sove, og så
sige til hende, at det samtidig har været en test for dig, og du er nu
klar over at hun er den eneste ene for hende. Hvis hun holder af, så
tilgiver hun, at du har kysset en anden. Jeg personligt ville tilgive
det! Men snak med hende og vis evt det, du har skrevet herinde. Hvem
kan så lade være med at tilgive dig?

Held og lykke
Pernille.

---

dwezzer wrote:
> Hejsa....
> Jeg er en fyr på 18 år der har kommet sammen med den sødeste pige i
> snart et år. Vi elsker hinanden meget og jeg føler ofte at jeg ikke
> kan leve uden hende.
>
> Det dumme jeg har gjort kommer nu. Min kæreste har i de sidste par
> uger været på sommerferie i Tyskland og den tid har jeg været sammen
> med en anden. Jeg ved sådan set ikke hvorfor jeg var sammen med
> hende, for hun sagde mig overhovedet ikke noget og jeg tænkte
> heletiden på min kæreste. Pigen som jeg var sammen med kyssede jeg
> kun med og havde altså ikke noget sexuelt at gøre med hende, men min
> samvittighed er alligevel ved at slå mig ihjel alligevel.

Stop dog den jammer og selvmedlidenhed, du har kun kysset!
Hold dig så for pokker i skindet for fremtiden!
Jeg er modstander af utroskab og kunne aldrig selv
være det, men HVIS! Så ville jeg holde kæft med det,
hvorfor gøre den der elsker mig fortræd med min
dumhed, den er min alene og tilgivelsen vil aldrig være
100% for altid vil tilliden være væk og i det lange løb
vil hun slå op, for hun kan jo ikke stole på dig vel?

Tag en snak med hende om hvad i hvær i sær betragter
som utroskab, uden at afsløre, hvad du har lavet.
er i så enige om at det at kyse ikke er utroskab, så kan
du jo sove trygt.

For mig og min kone er det ikke utoskab at kysse
en eller ande ved festlige lejligheder, eller flirte
verbalt, det begynder først at blive utroskab, hvis
vi tillader andre at gramse på vores kroppe under
tøjet.

Hold dig i skindet frem over og lev med at du
har opført dig som en dybt retarderet tåbe, ingen
grund til at ødelægge hendes liv, bare fordi du
har ondt af dig selv

MVH
Henning

Ps. Men hvis hende du kyssede, er i jeres omgangskreds,
er du pisket nød til at afsløre du var ude at more dig og kyssede
veninden for sjov, men hun var bare så dårlig til det, at hun
slet ikke kom halvvejst til knæeet på din kærest, stadig ingen
anger og flæberi fra din side, hvis du virkelig elsker din
kæreste, evt antyde at du er lidt nervøs for at veninden lagde
noget i det, som bare var ment som pjat fra din side.

Ps. Tilgivelse, er noget du søger for din egen skyld,
ikke din kærestes skyld!

---

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f221f44$0$97216$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Tag en snak med hende om hvad i hvær i sær betragter
> som utroskab, uden at afsløre, hvad du har lavet.

Jeg er ikke enig i, at han ikke skal fortælle, hvad han har lavet. Hvis han
ikke har gjort noget galt, burde der ikke ske noget ved at være ærlig om
det.

Problemet er, at kvinder (eller børn for den sags skyld) sjældent er dumme,
så kæresten kan sandsynligvis hurtigt mærke, der er noget galt, og hvis
fyren ikke er åben om det, må hun jo selv gætte - med uoverskuelige
konsekvenser til følge. Ofte er det den dårlige samvittighed, der er værst,
fordi den kan skabe en ubevidst ændring af adfærden. Måske undgår man
øjenkontakt eller trækker sig tilbage i situationer, hvor man tidligere
ville være meget imødekommende, f.eks. i sengen eller i forbindelse med kys
og kram.

> Ps. Tilgivelse, er noget du søger for din egen skyld,
> ikke din kærestes skyld!

Enig. Derfor kan man godt have brug for andres tilgivelse for at kunne
tilgive sig selv.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f221f44$0$97216$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>> Tag en snak med hende om hvad i hvær i sær betragter
>> som utroskab, uden at afsløre, hvad du har lavet.
>
> Jeg er ikke enig i, at han ikke skal fortælle, hvad han har lavet.
> Hvis han ikke har gjort noget galt, burde der ikke ske noget ved at
> være ærlig om det.


I hans egne øjne har han begået en nærmest utilgivelig
handling, som han aligevel vil have tilgivelse for,
uanset om han afslører sin idiotiske opførsel, vil
han være usikker på om hun virkelig har tilgivet
ham, hvis han afslører det, han vil for altid, have
mistet sin kærestes tillid, for hun kan ikke bare
lige tilgive og så er alt godt igen, at tilgive er
ikke det samme som at glemme, hvis tilgivelse
er så nemt og han med et fingerknips bliver jublende
lykkelig, gør han det sku igen, for hun tilgiver jo
så let, på et eller andet plan, vil han føle foragt for
kæresten, hvis hun tilgiver noget så krænkende
som "utroskab" den næste tanke der dukker op i
hans hovede kan være: " Hun har måske selv
lavet noget, siden hun tilgiver mig?"

> Problemet er, at kvinder (eller børn for den sags skyld) sjældent er
> dumme, så kæresten kan sandsynligvis hurtigt mærke, der er noget
> galt, og hvis fyren ikke er åben om det, må hun jo selv gætte - med
> uoverskuelige konsekvenser til følge. Ofte er det den dårlige
> samvittighed, der er værst, fordi den kan skabe en ubevidst ændring
> af adfærden. Måske undgår man øjenkontakt eller trækker sig tilbage i
> situationer, hvor man tidligere ville være meget imødekommende,
> f.eks. i sengen eller i forbindelse med kys og kram.

Tilgivelse er ikke så let, så hun, vil efter afsløringen
være den der ikke længere involvere sig så dybt og
inderligt som før, hvis han føler lettelse og nærmest
jublende lykkelig over at have afsløret og fået tilgivelse,
snerter det til psykopati, forældre kan tilgive ubetinget
langt hen af vejen, kærester og partnere kan ikke!

>
>> Ps. Tilgivelse, er noget du søger for din egen skyld,
>> ikke din kærestes skyld!
>
> Enig. Derfor kan man godt have brug for andres tilgivelse for at kunne
> tilgive sig selv.

Lad mig spørge:
Hvis du fik tilgivelse for et groft svig, ville du så
føle, at det var fortjent? Kunne du tro på, at der så
ikke var mere mistillid eller nag tilbage hos den
du svigtede, ville du efterfølgende kunne se
vedkommende i øjnene, uden at føle den mindste gnist
af dårlig samvittighed etc. etc.

MVH
Henning
>
> Med venlig hilsen
> Børge

---

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f229989$0$97244$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> I hans egne øjne har han begået en nærmest utilgivelig
> handling, som han aligevel vil have tilgivelse for,

Det har jeg fattet.

> Tilgivelse er ikke så let, så hun, vil efter afsløringen
> være den der ikke længere involvere sig så dybt og
> inderligt som før,

Det er da nok rigtigt, men hvordan vil hun være før afsløringen, men efter
hun har bemærket en ændret adfærd? Kunne det ikke forværre situationen, at
hun ikke føler, hun har hans tillid? Kan det ikke være sværere at leve med
end utroskab? Efter afsløringen kan hun jo tænke på, hvor meget andet han
heller ikke har fortalt om, og før afsløringen kan hun jo forestille sig
hvad som helst. Det eneste, hun kan føle sig nogenlunde sikker på, er, at
han er på vej væk, uden hun umiddelbart kan se nogen grund til det.

> hvis han føler lettelse og nærmest
> jublende lykkelig over at have afsløret og fået tilgivelse,
> snerter det til psykopati,

Mener du ikke bare det, fordi du er psykoterapeut? Jeg ville da føle en
enorm lettelse over at blive tilgivet noget, jeg opfattede som utilgiveligt,
og jeg vil da forvente det samme af andre. Ellers ville der jo ikke være
nogen grund til tilgivelse.

> ... kærester og partnere kan ikke!

Det må stå for din egen regning. Du kan tilsyneladende ikke. Hvis man kan
tilgive en voldelig kæreste, kan man vel også tilgive en utro kæreste. Det,
der vil være sværest at tilgive, er mistillid, som kræver, man selv finder
ud af, hvad partneren har lavet.

> Lad mig spørge:
> Hvis du fik tilgivelse for et groft svig, ville du så
> føle, at det var fortjent?

Nej.

> Kunne du tro på, at der så
> ikke var mere mistillid eller nag tilbage hos den
> du svigtede,

Ikke nødvendigvis, men jeg vil selvfølgelig tro det bedste om én, jeg holder
af, og ikke kan undvære. I det mindste er usikkerheden om, hvad hun ved
eller ikke ved, væk.

> ville du efterfølgende kunne se
> vedkommende i øjnene, uden at føle den mindste gnist
> af dårlig samvittighed etc. etc.

Ja - eller i det mindste være mere åben om mine tanker og følelser i den
forbindelse. Der vil være sår, der skal heles, og skår, der skal klinkes,
men i det mindste kan man være fælles om det. Det kan være en meget stor
fordel.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f229989$0$97244$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

>> hvis han føler lettelse og nærmest
>> jublende lykkelig over at have afsløret og fået tilgivelse,
>> snerter det til psykopati,
>
> Mener du ikke bare det, fordi du er psykoterapeut? Jeg ville da føle
> en enorm lettelse over at blive tilgivet noget, jeg opfattede som
> utilgiveligt, og jeg vil da forvente det samme af andre. Ellers ville
> der jo ikke være nogen grund til tilgivelse.

Næhe!
ud fra den betragtning at andres tilgivelse af, en af mig
udført, overlagt handling, vil jeg have meget svært ved
at tilgive mig selv.

>> ... kærester og partnere kan ikke!
>
> Det må stå for din egen regning. Du kan tilsyneladende ikke. Hvis man
> kan tilgive en voldelig kæreste, kan man vel også tilgive en utro
> kæreste. Det, der vil være sværest at tilgive, er mistillid, som
> kræver, man selv finder ud af, hvad partneren har lavet.

At tilgive er ike at glemme, og tilgivelse til en voldsforbryder,
er en nødvendighed for at komme over traumet og komme videre
med sit liv hurtigst muligt, at tilgive betyder ikke at man automatisk
vil fortsætte i forholdet heller ikke når det gælder utroskab.

Etik har været diskuteret mindst siden den græske oldtid,
uden at man er nået til nogen konlkution, så det er helt
op til den enkelte selv at afgøre, hvordan han/hun vil
praksisere etik og moral.


>> Kunne du tro på, at der så
>> ikke var mere mistillid eller nag tilbage hos den
>> du svigtede,
>
> Ikke nødvendigvis, men jeg vil selvfølgelig tro det bedste om én, jeg
> holder af, og ikke kan undvære. I det mindste er usikkerheden om,
> hvad hun ved eller ikke ved, væk.

Det har du ret i

>> ville du efterfølgende kunne se
>> vedkommende i øjnene, uden at føle den mindste gnist
>> af dårlig samvittighed etc. etc.
>
> Ja - eller i det mindste være mere åben om mine tanker og følelser i
> den forbindelse. Der vil være sår, der skal heles, og skår, der skal
> klinkes, men i det mindste kan man være fælles om det. Det kan være
> en meget stor fordel.

Det er ikke sikkert hun vil fortsætte forholdet, for tilgivelse
er ikke det samme som at glemme eller slå en streg over.

De artikler jeg har læst om utroskab og tilgivelse er ikke
alle ubetinget lykkelige, den bedragne glemmer aldrig
og oplever angst og usikkerhed gang på gang når
partneren er alene i byen eller "på messe i Herning"

MVH
Henning

---

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f22b072$0$97181$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Næhe!
> ud fra den betragtning at andres tilgivelse af, en af mig
> udført, overlagt handling, vil jeg have meget svært ved
> at tilgive mig selv.

Jeg har det samme problem, men tager det som udtryk for, at jeg skal lære at
tilgive mig selv.

> At tilgive er ike at glemme, og tilgivelse til en voldsforbryder,
> er en nødvendighed for at komme over traumet og komme videre
> med sit liv hurtigst muligt, at tilgive betyder ikke at man automatisk
> vil fortsætte i forholdet heller ikke når det gælder utroskab.

OK. For min skyld kan vi godt skelne mellem tilgivelse og syndsforladelse.

> Etik har været diskuteret mindst siden den græske oldtid,

Hvad har etik med sagen at gøre? I denne forbindelse tænker jeg på
tilgivelse eller syndsforladelse som aspekter af kærlighed. Kærlighed kan
være langt stærkere, end vi umiddelbart forestiller os.

> Det er ikke sikkert hun vil fortsætte forholdet, for tilgivelse
> er ikke det samme som at glemme eller slå en streg over.

Det er heller ikke givet, hun kan og vil tilgive, men det bliver næppe bedre
af, at hun selv må finde ud af, hvad han har lavet, som hun skal tage
stilling til, om hun kan og vil tilgive. Efter min mening gør det kun
problemet større, hvis hun også skal tage stilling til, om hun kan og vil
tilgive, at han ikke stolede så meget på hendes kærlighed, at han ikke ville
fortælle hende om hans lille sidespring, som knap var et sidespring.

> De artikler jeg har læst om utroskab og tilgivelse er ikke
> alle ubetinget lykkelige, den bedragne glemmer aldrig
> og oplever angst og usikkerhed gang på gang når
> partneren er alene i byen eller "på messe i Herning"

Lad os nu forudsætte, at kæresten finder ud af det under alle
omstændigheder. Fortæller artiklerne noget om forskellen på, om den utro
part selv fortalte det, eller den bedragne part selv måtte finde ud af det?

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f22e32f$0$24657$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f22b072$0$97181$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> > De artikler jeg har læst om utroskab og tilgivelse er ikke
> > alle ubetinget lykkelige, den bedragne glemmer aldrig
> > og oplever angst og usikkerhed gang på gang når
> > partneren er alene i byen eller "på messe i Herning"
>
> Lad os nu forudsætte, at kæresten finder ud af det under alle
> omstændigheder. Fortæller artiklerne noget om forskellen på, om den utro
> part selv fortalte det, eller den bedragne part selv måtte finde ud af
det?

De artikler jeg har læst, handler om at den utro part
selv fortalte.

MVH
Henning

---

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f2364fc$0$97269$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> De artikler jeg har læst, handler om at den utro part
> selv fortalte.

OK.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f229f25$0$76130$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Mener du ikke bare det, fordi du er psykoterapeut? Jeg ville da føle en
> enorm lettelse over at blive tilgivet noget, jeg opfattede som
utilgiveligt,

Hvis du opfatter det som utilgiveligt, hvordan skulle du så
kunne føle respekt for en kvinde som tilgiver det utilgivelige?

> Det må stå for din egen regning. Du kan tilsyneladende ikke. Hvis man kan
> tilgive en voldelig kæreste, kan man vel også tilgive en utro kæreste.

Måske skulle man først vide sig sikker på, hvad man mener
med tilgivelse, og de færreste unge er nået så langt. De fleste
mener, at tilgivelse er det samme som at "gå tilbage til som
det var før", og at den som tilgiver siger: "det er okay, jeg
elsker dig alligevel" og at det betyder, at man nu kan have
god samvittighed og "komme videre", for nu kan det lægges
bag en.

Efter min mening er det en fejltagelse.

1. Det bliver ikke som før - en nagende tvivl, vil lynhurtigt
vækkes igen og igen gennem forholdet, for partneren har
allerede vist, at han/hun kan fejle og såre en. Den naivitet
der ligger i et forhold inden denne følelse første gang har
været der, kommer aldrig igen. Det betyder ikke, at for-
holdet ikke er/kan være godt og lykkeligt - men det bliver
aldrig som før.

2. Det er ikke okay, og man elsker ikke "alligevel" - man
elsker pludselig "på trods af", og det er anderledes. Det
bliver aldrig ok, man har fået et sår, som bliver til et ar,
og et ar kan til enhver tid springe op og kræve opmærksom-
hed igen. De færreste, som f.eks. har været utro, kan i
længden holde til at skulle "forsvare" sig med nogle gange
års mellemrum. De forventer fejlagtigt, at deres svig skal
være borte og glemt, fordi de har fået tilgivelse - og når de
så finder ud af, at det ikke bare forsvinder, men er noget de
må bearbejde med partnere mange, mange gange - og måske
med mange års mellemrum - så bebrejder de partneren den
manglende tillid, de forplumrede følelser, og partnerens
manglende evne til at "lægge det bag sig" - hvorefter de føler,
at nu har de retfærdiggjort at de efterlader den partner, som
alligevel ikke formåede at tilgive, på den måde som de troede
tilgivelse ville virke.

3. Man kan aldrig igen have rigtig god samvittighed og hævde
at ens partner virkelig kan have tillid til en - man har vist, at
man kan svigte - og begge parter ved efterfølgende, at så
kan det ske igen. Også den utro part. Og den utro part ved
også fra den dag af, at hvis "jeg" selv kan finde på det, så
kan min partner også.

4. Man kan ikke komme videre - man kan skifte kurs, man
kan begynde en ny rejse sammen - men ikke komme videre
fra præcis det sted man stod inden utroskaben, for det sted
forsvandt sammen med utroskaben.

> Ja - eller i det mindste være mere åben om mine tanker og følelser i den
> forbindelse. Der vil være sår, der skal heles, og skår, der skal klinkes,
> men i det mindste kan man være fælles om det. Det kan være en meget stor
> fordel.

Og hvad gør man så, hvis/når man oplever, at ens partner ikke
vil være fælles om det - og man står der og bestemt mener,
at det er "måden at gøre det på", mens partneren har en anden
måde at hele sig selv på - som ikke samtidig involverer det
fjerneste overskud til også at udvise forståelse og omsorg for
den utro part, fordi svigtet gør at distance føles nødvendig for
den som er svigtet, i hvert fald for en periode?

mange hilsner
nusle

---

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f23130a$0$5149$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Hvis du opfatter det som utilgiveligt, hvordan skulle du så
> kunne føle respekt for en kvinde som tilgiver det utilgivelige?

Det er da ganske nemt, hvis jeg ellers respekterer hende mere, end jeg
respekterer mig selv, og det vil jeg ofte gøre.
I så fald bliver hendes tilgivelse eller syndsforladelse en stor gave, som
jeg ikke føler, jeg har fortjent, og derfor ikke vil tage imod. En sådan
gave bliver naturligvis ikke mindre værd, fordi jeg ikke vil tage imod den,
fordi jeg ikke føler mig fortjent til den.

> Måske skulle man først vide sig sikker på, hvad man mener
> med tilgivelse, og de færreste unge er nået så langt.

Det mener jeg egentlig ikke, da man jo ikke kan vide på forhånd, hvad
reaktionen vil være.

> Efter min mening er det en fejltagelse.

Jeg vil foretrække at tro på, det er en mulighed.

> 1. Det bliver ikke som før - en nagende tvivl, vil lynhurtigt
> vækkes igen og igen gennem forholdet, for partneren har
> allerede vist, at han/hun kan fejle og såre en.

Det anfægter jeg sådan set ikke. Til gengæld mener jeg, at opgaven bliver at
begrænse skadens virkninger.

Det store problem, som jeg ser og forholder mig til, er Dwezzer's dårlige
samvittighed, som med hans egne ord betyder, at han ikke kan se kæresten i
øjnene. Dermed bliver den dårlige samvittighed meget tydelig for kæresten i
form af en markant ændret adfærd, som tydeligt viser, han skjuler noget, som
sandsynligvis vil såre hende. Fra hendes synspunkt er det altså ikke et
spørgsmål, om der er sket noget, men hvad der er sket, og så længe han ikke
snakker om det, må hun selv prøve at gætte. Hun vil nok ikke gætte på, at
hans ændrede adfærd kun skyldes, han har kysset en anden pige. Hun vil nok
gå ud fra, at han har fundet ud af, at han ikke elsker hende mere, og måske
har fundet en anden - og han ikke tør fortælle det til hende.

Situationen ville være en helt anden, hvis Dwezzer kunne lade som ingenting
og fortrænge det famøse kys, men det ser jeg ingen tegn på, at han kan. Hvis
det ikke fyldte noget særligt i hans sind, ville jeg ikke anbefale ham at
fortælle noget.

> 4. Man kan ikke komme videre - man kan skifte kurs, man
> kan begynde en ny rejse sammen - men ikke komme videre
> fra præcis det sted man stod inden utroskaben, for det sted
> forsvandt sammen med utroskaben.

Min påstand er så, at det kan være lettere at skifte kurs og starte en ny
rejse sammen, når begge parter kender sandheden om, hvad der skete, i stedet
for at den ene part registrerer en ændret adfærd uden at kende baggrunden
for ændringerne. For at bruge en analogi, jeg har klippet væk, er det langt
lettere at forholde sig til et sår, man kender årsagen til, end et sår, der
bare er dukket op uden påviselig årsag.

> Og hvad gør man så, hvis/når man oplever, at ens partner ikke
> vil være fælles om det

Så er der grundlag for et brud. Det er der ingen tvivl om, men det vil
normalt være lettere at forholde sig til end frygten for, hvordan partneren
vil reagere, når hun opdager hemmeligheden, og det gør hun på et tidspunkt,
når den dårlige samvittighed lyser ud af den utro part. Hvis man kender sin
partner, opdager man også selv minimale ændringer og da især "røde,
blinkende advarselslys". Hele forudsætningen for min argumentation er, at
Dwezzer ikke kan skjule sin dårlige samvittighed.

Med venlig hilsen
Børge

--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f23130a$0$5149$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Måske skulle man først vide sig sikker på, hvad man mener
> med tilgivelse, og de færreste unge er nået så langt. De fleste
> mener, at tilgivelse er det samme som at "gå tilbage til som
> det var før", og at den som tilgiver siger: "det er okay, jeg
> elsker dig alligevel" og at det betyder, at man nu kan have
> god samvittighed og "komme videre", for nu kan det lægges
> bag en.
>
> Efter min mening er det en fejltagelse.

Altså! Nu er du for hellig.

Alle mennesker vil - før eller siden - komme til at svigte deres partner.
Det er en del af livet. Det er *ikke* nødvendigvis tegn på hensynsløshed,
men blot et tegn på menneskelighed.

Jeg synes du advokerer for, at idealet må være *aldrig* at svigte sin
partner, for så forsvinder naiviteten i forholdet. Jamen, hvilken verden
lever du i? Jeg synes du skulle hoppe ned fra din sky og se dig omkring. At
blive svigtet er en del af livet. Det må man acceptere og leve med.

Jeg genkender godt den naivitet du omtaler; sådan havde jeg det også dengang
jeg var forelsket. Jeg synes bare det er barnligt at græde snot over, når
naiviteten forsvinder. Det hører altså med til at leve i en voksen verden.
Alting er ikke kun godt eller ondt; der er nuancer i livet. Ens partner er
ikke perfekt, og det er man heller ikke selv.

Der vil altid opstå konflikter, hvor man må vælge mellem at tage hensyn til
sig selv, og tage hensyn til sin partner. Dér må man vælge, og hvis man
altid vælger at tage hensyn til partneren først (for ikke at svigte
ham/hende), ja så har man altså ikke noget selvværd.

Og til det oprindelige indlæg er der kun at sige: Din dårlige samvittighed
plager dig mere end nogen straf din kæreste vil kunne udsætte dig for. Du må
selvom du vil fortælle din partner det, men hold dog op med at straffe dig
selv. Ja, du har dummet dig og fortrudt dine handlinger. Det sker for os
alle sammen hele tiden. Tag ved lære. Tænk positivt: Du var trods alt ikke i
seng med hende.

God weekend,
-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <ingen@ukendt.dk> skrev i en meddelelse
news:3f23a3b8$0$76161$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Altså! Nu er du for hellig.

Sikkert.

> Alle mennesker vil - før eller siden - komme til at svigte deres partner.

Mht. utroskab?

> Det er en del af livet. Det er *ikke* nødvendigvis tegn på hensynsløshed,
> men blot et tegn på menneskelighed.

Vil du definere svigt i denne forbindelse?

> Jeg synes du advokerer for, at idealet må være *aldrig* at svigte sin
> partner, for så forsvinder naiviteten i forholdet.

Det var ikke det jeg havde som udgangspunkt, det jeg
ville have frem er, at når det sker så behøver man ikke
trækkes med en forestilling om at tilgivelse er løsningen
på alt og alt derefter bliver "fryd og gammen" igen.

> Jamen, hvilken verden
> lever du i?

Min verden.

> Jeg synes du skulle hoppe ned fra din sky og se dig omkring. At
> blive svigtet er en del af livet. Det må man acceptere og leve med.

Hvordan man reagerer på svigt er man selv herre over.

> Jeg genkender godt den naivitet du omtaler; sådan havde jeg det også
dengang
> jeg var forelsket. Jeg synes bare det er barnligt at græde snot over, når
> naiviteten forsvinder.

Om det er barnligt skal jeg ikke kunne sige, men det forandrer
vilkårene, og det opfatter jeg bare som et "fact of life".

> Det hører altså med til at leve i en voksen verden.
> Alting er ikke kun godt eller ondt; der er nuancer i livet. Ens partner er
> ikke perfekt, og det er man heller ikke selv.

Selvfølgelig er man ikke det.

> Der vil altid opstå konflikter, hvor man må vælge mellem at tage hensyn
til
> sig selv, og tage hensyn til sin partner. Dér må man vælge, og hvis man
> altid vælger at tage hensyn til partneren først (for ikke at svigte
> ham/hende), ja så har man altså ikke noget selvværd.

Jeg synes ikke det hænger sammen med selvværd, men jeg
er enig i, at man ikke altid vælger at tage hensyn til sin
partner først, det ville jeg opfatte som utopisk.

mange hilsner
nusle

---

Hej nusle (og alle I andre),

Jeg prøver igen, denne gang lidt mere afdæmpet

Punkt 1: Utroskab er dumt, fordi det ofte ødelægger et forhold, men man er
ikke et ringere menneske (eller behøver skamme sig over det), fordi man har
været utro. Jeg blev provokeret over dit indlæg, fordi jeg følte det var
fordømmende.

Punkt 2: Tilgivelse for utroskab vil ikke få naiviteten tilbage i et
forhold, men det ønsker jeg sandelig heller ikke.

Hvis du er uenig, hører jeg gerne fra dig.

Min kone var mig utro for fem år siden. Dengang var jeg naiv, og troede på,
at hun ALDRIG kunne finde på sådan noget. Jeg tog det simpelthen for givet.
Faktisk tog jeg hele vores forhold for givet, hvilket ikke er godt, og har
indirekte været en tilskyndelse til hendes affære dengang. Forsvarer jeg
hende? Tja, jeg erkender i hvert fald (nu) min del af ansvaret for, at vort
forhold dengang slet ikke fungerede.

Det har været en lang og sej kamp at genoprette tilliden, men i dag er det
lykkedes. Men nu er jeg tilstadighed bevidst omkring den mulighed, at hun en
dag kan finde på at have en ny affære (eller gå fra mig), hvilket dog er
meget usandsynligt, givet den nuværende situation i vort forhold.

Og nu kommer jeg så til det som provokerede mig i dit indlæg. Vil jeg helst
leve i et forhold, hvor jeg ung og uvidende tror det bedste om min partner,
eller foretrækker jeg at være gammel og bitter - øh jeg mener, moden og
erfaren. Dertil er svaret uden tvivl, at jeg foretrækker det sidste. Jeg
synes faktisk, jeg er blevet rigere efter den oplevelse (trods alt), idet
jeg nu ser verden som den virkelig er: Fuld af kærlige mennesker som - trods
gode hensigter - alligevel volder mig ondt engang imellem.

Jeg synes det er vigtigt, for at beskytte mig selv, at jeg er opmærksom på
de risici, der er i den virkelige verden.

Jeg vil aldrig nogensinde kunne gå ind i et nyt forhold til en kvinde og
tænke: Hun er "den eneste ene", og hun vil ALDRIG være mig utro. Jeg vil
altid være bevidst om den mulighed, og *det er jeg glad for*.

Denne bevidsthed gør, at jeg er opmærksom på kvaliteten af vort forhold, og
ikke bare tager det for givet.

-Michael.

---

In article <3f27b8f3$0$97264$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
ingen@ukendt.dk says...

>
> Punkt 1: Utroskab er dumt, fordi det ofte ødelægger et forhold, men man er
> ikke et ringere menneske (eller behøver skamme sig over det), fordi man har
> været utro.

Det er en holdning, men tydeligevis var vi ikke alle enige.

---

> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
news:MPG.1992359a217ac596989d92@news.usenetserver.com...
> In article <3f27b8f3$0$97264$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
ingen@ukendt.dk says...

> >
> > Punkt 1: Utroskab er dumt, fordi det ofte ødelægger et forhold, men man
er
> > ikke et ringere menneske (eller behøver skamme sig over det), fordi man
har
> > været utro.

> Det er en holdning, men tydeligevis var vi ikke alle enige.

Jeg havde det på fornemmelsen, men det var dog ikke "tydeligt" for mig. Jeg
accepterer, at du (og andre) har en anden holdning, men jeg vil alligevel
bore lidt mere i det.

Hvilken del af min holdning er du uenig i? (Dét med ikke at være et ringere
menneske, eller dét med ikke at skamme sig over sine handlinger, eller begge
dele).

Hvis du mener, at man bliver et ringere menneske, er det så noget der gælder
hele resten af ens liv? Er man så "stemplet", hvis man én gang har været
utro? Hvad når man træder ind i et nyt forhold, gælder det så stadigvæk? Har
man ingen chance for at angre og erkende sin fejltagelse og tage ansvar for
sine handlinger?

Hvis du mener, at man skal skamme sig over det, er det så også forkert at
fortælle om det her i gruppen, som der blev gjort i starten af denne tråd?

-Michael.

---

In article <3f28b568$0$97184$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
ingen@ukendt.dk says...

> > Det er en holdning, men tydeligevis var vi ikke alle enige.
>
> Jeg havde det på fornemmelsen, men det var dog ikke "tydeligt" for mig. Jeg
> accepterer, at du (og andre) har en anden holdning, men jeg vil alligevel
> bore lidt mere i det.
>
> Hvilken del af min holdning er du uenig i? (Dét med ikke at være et ringere
> menneske, eller dét med ikke at skamme sig over sine handlinger, eller begge
> dele).

Nu var det lidt for at forkorte citatet, at jeg måske ikke fik nok med.
Men sådan på stående fod vil jeg mene det er specifikt om man bliver "et
ringere menneske" eller skal "skamme sig" - det kommer nok an på
handlingen. Men hvad jeg primært er uening i, er hvad jeg forstod du også
sagde, nemlig at sidespring ikke kan undgås. Hvis man ser en anden man
vil have så må man bare springe på personen, der er intet at gøre, sådan
er mennesker bare. Det mener jeg er noget ævl. Ja du kan se en anden som
du syntes er lækker og bliver tiltrukket af, men hvis man er i et forhold
hvor man har givet nogle lyfter så siger man nej til sig selv. Men mange
ynder jo at ikke acceptere at det faktisk kun er dem som bestemmer i
sidste ende. "Jeg *kan* ikke holde op med at ryge" - hvem tvinger dig
til det? Gud? Det er sgu kun dig selv som kan lade være - der er ingen
som har lovet dig det ikke var ubehageligt undervejs. "Jeg kan ikke lade
være med at hoppe på andre" - jo du kan.

> Hvis du mener, at man bliver et ringere menneske, er det så noget der gælder
> hele resten af ens liv? Er man så "stemplet", hvis man én gang har været
> utro? Hvad når man træder ind i et nyt forhold, gælder det så stadigvæk?

Well, nu ville jeg nok være lidt tilbage holdende med at stemple folk som
ringere mennesker, men hvis man såre andre gang på gang fordi man dybest
set er ligeglade med deres følelser så er man nok ved at nærme sig den
kategori - og personligheds træk har det jo med at blive ved med at være
personlighedstræk hvis folk ikke gør noget ved dem (hvad mange ikke gør
fordi de mener sådan er de bare)

> Hvis du mener, at man skal skamme sig over det, er det så også forkert at
> fortælle om det her i gruppen, som der blev gjort i starten af denne tråd?

Afgivet nogle monogamitets løfter, og ved (eller burde vide) at ens
handlinger vil såre den anden , så er noget skam nok på sin plads. Jeg
ved ikke om skammen som sådan har noget at gøre her. Generelt vil
fortælle partnere om det for sin egen skyld ikke partnerens skyld - i håb
om tilgivelse så man selv får det bedre.

---

In article <3f23a3b8$0$76161$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
ingen@ukendt.dk says...
> "nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
> news:3f23130a$0$5149$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Måske skulle man først vide sig sikker på, hvad man mener
> > med tilgivelse, og de færreste unge er nået så langt. De fleste
> > mener, at tilgivelse er det samme som at "gå tilbage til som
> > det var før", og at den som tilgiver siger: "det er okay, jeg
> > elsker dig alligevel" og at det betyder, at man nu kan have
> > god samvittighed og "komme videre", for nu kan det lægges
> > bag en.
> >
> > Efter min mening er det en fejltagelse.
>
> Altså! Nu er du for hellig.
>
> Alle mennesker vil - før eller siden - komme til at svigte deres partner.
> Det er en del af livet.

Nej. Det er ikke en sikkerhed eller livsnødvendighed at sådan er det
bare. Det lyder mere som din undskyldning for at gøre det.

> Jeg synes du advokerer for, at idealet må være *aldrig* at svigte sin
> partner, for så forsvinder naiviteten i forholdet. Jamen, hvilken verden
> lever du i? Jeg synes du skulle hoppe ned fra din sky og se dig omkring. At
> blive svigtet er en del af livet. Det må man acceptere og leve med.

Sgu ikke i sit forhold.

>
> Jeg genkender godt den naivitet du omtaler; sådan havde jeg det også dengang
> jeg var forelsket. Jeg synes bare det er barnligt at græde snot over, når
> naiviteten forsvinder. Det hører altså med til at leve i en voksen verden.
> Alting er ikke kun godt eller ondt; der er nuancer i livet. Ens partner er
> ikke perfekt, og det er man heller ikke selv.

Men ens parter er en bevist intelligens væsen. Og hvis vedkomne siger
"jeg vil være tro" så er det personen selv som bevist vælger at man altså
ikke kan regne med vedkomnes ord. Der er ingen som tvinger nogen til at
være utro - et voksent menneske kan sige "Nej - jeg vælger ikke at gøre
dette" - et barn vil måske sig "jeg kunne ikke lade være"

> Der vil altid opstå konflikter, hvor man må vælge mellem at tage hensyn til
> sig selv, og tage hensyn til sin partner. Dér må man vælge, og hvis man
> altid vælger at tage hensyn til partneren først (for ikke at svigte
> ham/hende), ja så har man altså ikke noget selvværd.

Hvis det er problem at ikke hoppe i seng med alle man løber ind i er man
ikke moden til et forhold.

---

PerX ... wrote:

> Hvis det er problem at ikke hoppe i seng med alle man løber ind i er
> man ikke moden til et forhold.

I høj grad enig!

MVH
Henning

---

"dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3f21b107$0$48892$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hejsa....
> Jeg er en fyr på 18 år der har kommet sammen med den sødeste pige i
> snart et år. Vi elsker hinanden meget og jeg føler ofte at jeg ikke kan
> leve uden hende.


Elsker man sin partner højt nok, så er forholdet så stærkt,
man slet ikke er interesseret i at se andre...

Så måske er din samvittighed lidt ubegrundet og
det i bund og grund handler om, fra din side, at
være perfekt, selvom lysterne og de ægte følelser
vitterligt vil noget andet.
Du er også kun 18 år, så noget lign. vil nok
ske alligevel før eller siden.

Held og lykke.

---

[dwezzer | Fri, 25 Jul 2003 22:33:46 GMT]

>Vi elsker hinanden meget og jeg føler ofte at jeg ikke kan leve uden hende.

I så fald er det nemt: Du fortæller sandheden!

Du fortæller hvad du har gjort, du fortæller hvor meget du har fortrudt,
du fortæller (forhåbentlig) at det aldrig vil ske igen og håber på
tilgivelse!

Alle mennesker foretager sig noget rigtigt dumt i deres liv, og denne
gang var det din tur. Jeg håber at du lærer noget af det, og at hun på
et tidspunkt tilgiver dig.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

---

dwezzer wrote:
> Mit spørgsmål er nu, at selvom jeg var sammen med en anden og jeg
> elsker min kæreste, burde jeg så fortælle hende det?

Nu er det jo lidt sent du spørger om hvad du skulle have gjort.
Du skulle jo have holdt nallerne for dig selv, eller rettere læberne.

Når det så ER sket, er der kun en ting at gøre. Stop flæberiet og
hold det for dig selv. Der er ingen grund til at gøre din kæreste
ked af det. Sket er sket og det kan du ikke ændre på.

Lær i stedet at holde dig til din kæreste og spar jer begge for
kvaler fremover.

--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Når du er træt af /Tidens Kvinder/
http://www.mandezonen.dk/
Ex-Hostmaster hos Tiscali A/S, nu job- og opgavesøgende!

---

dwezzer skriblede:
>
> Min kæreste har i de sidste par
> uger været på sommerferie i Tyskland og den tid har jeg været sammen
> med en anden. J

> Pigen som jeg var sammen med kyssede jeg
> kun med og havde altså ikke noget sexuelt at gøre med hende, men min
> samvittighed er alligevel ved at slå mig ihjel alligevel.
>
> Mit spørgsmål er nu, at selvom jeg var sammen med en anden og jeg
> elsker min kæreste, burde jeg så fortælle hende det?

Hvis din kæreste kan opdage fra andre så er svaret helt sikkert ja! Det
værste er hvis hun opdager det via andre.

Hvis der slet ikke er risiko for at hun nogensinde finder ud af det - så
glem det. Du er blevet en erfaring rigere og dermed forhåbentlig klogere.
Der er ingen grund til at belaste din kæreste med det.

David

--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923

---

Jeg takker jer alle for jeres hjælp, men jeg ved ikke om jeg er blevet
klogere eller dummere. Selvfølgelig er valget om jeg skal sige det eller
lade være helt op til mig selv. Mange af de synspunkter der er kommet
frem er både eftertænksomme og kloge, men jeg ved ikke helt hvordan jeg
skal forholde mig til det, for det ene synspunkt bliver næsten trumfet
af det andet.

For at i kan følge udviklingen lidt, så kan jeg først og fremmest sige
at hun først kommer hjem på den. 3 så jeg har altså næsten en uge at
bestemme mig i. Jeg kan derudover også sige at jeg hælder meget til at
sige det! Jeg føler bare ikke at jeg kan se hende i øjnene igen hvis jeg
ikke fortæller hende det.
Men på den anden side er der jo igen det, at jeg for alt i verden ikke
vil miste forholdet. Hvilket jeg nok skulle have tænkt på noget før.

Jeg vil igen lige stille et spørgsmål, der nok mest gælder follk der har
prøvet det. Vil min samvittighed nogen sinde gå over og vil den ikke
bare hele tiden ligge og sige til mig at du er et svin?

Endnu en gang tak til jer alle der har kommet med jeres synspunkter....

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk> wrote in message
news:3f22d13a$0$48906$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Jeg takker jer alle for jeres hjælp, men jeg ved ikke om jeg er blevet
> klogere eller dummere.

Du stillede et spørgsmål og fik nogle svar, som du nu kan tænke over. Hvis
du har mulighed for det, kan du gå en tur i skoven eller tage en tur til
stranden og lade tankerne flyve et par timer, hvor underbevidstheden kan
arbejde med spørgsmålet og vore svar. Derefter vil det svar, du mangler,
sandsynligvis pludselig dukke op "ud af det blå".

> For at i kan følge udviklingen lidt, så kan jeg først og fremmest sige
> at hun først kommer hjem på den. 3 så jeg har altså næsten en uge at
> bestemme mig i. Jeg kan derudover også sige at jeg hælder meget til at
> sige det! Jeg føler bare ikke at jeg kan se hende i øjnene igen hvis jeg
> ikke fortæller hende det.
> Men på den anden side er der jo igen det, at jeg for alt i verden ikke
> vil miste forholdet. Hvilket jeg nok skulle have tænkt på noget før.

Efter min mening kan du ikke have et forhold til en partner, du ikke kan se
i øjnene. Dermed giver svaret næsten sig selv. Det store spørgsmål er
derefter, hvordan du får det sagt, da det jo nok skal siges på den rigtige
måde på det rigtige tidspunkt.

> Jeg vil igen lige stille et spørgsmål, der nok mest gælder follk der har
> prøvet det. Vil min samvittighed nogen sinde gå over og vil den ikke
> bare hele tiden ligge og sige til mig at du er et svin?

Det afhænger nok meget af kærestens reaktion. Min erfaring, som Henning vist
deler, er, at det er langt sværere at tilgive sig selv end dem, man holder
af. Spørgsmålet er så, om din kærestes evt. tilgivelse indeholder så meget
kærlighed, at du er nødt til at overgive dig til den og lade den opsluge din
skyldfølelse.

Måske kan du overbevise dig selv om, at du tog en bid af en frugt, som
absolut ikke smagte dig, og nu er du mere overbevist om, at du valgte
rigtigt, da du valgte din nuværende kæreste, da det tydeligvis er hende, du
elsker og ikke vil undvære.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

"dwezzer" skrev i en meddelelse
news:3f22d13a$0$48906$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Jeg takker jer alle for jeres hjælp, men jeg ved ikke om jeg er blevet
> klogere eller dummere. Selvfølgelig er valget om jeg skal sige det eller
> lade være helt op til mig selv. Mange af de synspunkter der er kommet
> frem er både eftertænksomme og kloge, men jeg ved ikke helt hvordan jeg
> skal forholde mig til det, for det ene synspunkt bliver næsten trumfet
> af det andet.

Jamen jeg synes, du skal kigge ind ad. Ingen på disse sider kan give dig den
perfekte opskrift.
Ingen af os har dine følelser og ingen af os ved, hvad du inderst inde
tænker.

Jeg synes, du skal prøve at sætte dig i hendes sted. Lad os sige, at du en
af dagene fik at vide, at hun på sin ferie havde kysset med en fyr, og at de
var set gå ud i sommernatten sammen. - Ingen ved, hvad der derefter er sket.
Hvordan ville DU have det med det?
Vil du helst have, at hun kom og fortalte dig det? - Ville du tro på hende,
hvis hun sagde, at det ikke betød noget, og at de bare havde kysset?
Føler du, at du ville kunne stole på hende en anden gang, fordi hun var/ikke
var ærlig omkring denne?

Når du så har fundet ud af, hvordan du selv ville have det, så skal du prøve
at "lege" hende, mærk efter, hvordan du tror, at hun vil have det, med
det. - Både hvis du er ærlig og siger sandheden til hende, men også hvis du
vælger at tie og hun så fik det at vide af omveje.

> Jeg vil igen lige stille et spørgsmål, der nok mest gælder follk der har
> prøvet det. Vil min samvittighed nogen sinde gå over og vil den ikke
> bare hele tiden ligge og sige til mig at du er et svin?

Ingen, absolut ingen, kan fortælle dig, hvordan din samvittighed vil havde
det. DU er din egen samvittighed, det er andre ikke.
Hvem har ret til at bestemme? Dig, der kan bestemme, at hun intet skal vide
om din lille episode, eller er det hende der skal tage stilling til om hun
vil have en kæreste, som har gjort det mod hende?
Der vil kunne komme svar til dig fra folk, der har valgt at leve med
fortielsen og som har det fint med det, men der vil kunne komme lige så
mange svar fra folk, som har forsøgt at leve med fortielsen, men til sidst
enten har fortalt det, gjort en ende på forholdet eller er blevet droppet,
fordi episoden er blevet fortalt af andre. - Og ville du blive klogere af
det?

Held og lykke med det.

Nette

---

On Sat, 26 Jul 2003 19:03:25 GMT, "dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk>
wrote:
>
>Jeg vil igen lige stille et spørgsmål, der nok mest gælder follk der har
>prøvet det. Vil min samvittighed nogen sinde gå over og vil den ikke
>bare hele tiden ligge og sige til mig at du er et svin?
>
>Endnu en gang tak til jer alle der har kommet med jeres synspunkter....

Jeg har prøvet at være utro, endda op til flere gange. Jeg har fortalt
det, men fuck jeg sårede ham for sindssygt. Men jeg havde altså sex
med de andre. At kysser ser jeg slet ikke som utroskab!

Jeg var utro for sidste gang, for over 5 år siden og har ikke gjort
det siden. Jeg er nok blevet voksen eller har fået en samvittighed,
don't know. Den sidste gang har jeg ikke fortalt om, for han havde
gjort det klart, at det var min allersidste chance, og hvis jeg
nogensinde gjorde det igen, sååå.

Så kan man så undre sig over, at jeg gjorde det igen. Jeg var fuld,
dum, ikke voksen nok til et forhold...whatever... Der er INGEN
undskyldninger for utroskab, men heldigvis er det fortid i dag, og
fordi jeg har sådan en god mand, så tænker jeg ikke på det mere. Altså
det er fortid og den lader vi ligge. Han har glemt og tilgivet, jeg
har glemt, men ikke tilgivet mig selv. Tænker bare, at jeg dengang var
ung og dum!

My point: Jeg kender dig ikke, og ved ikke om din samvittighed vil æde
dig op, men så igen: Slap dog lidt af, det var et kys...I havde jo
ikke sex. Kan ikke se du har gjort noget galt...

Pernille.

---

"Fedt Mule" skrev i en meddelelse
news:f7m7ivghp4804jqct0rg24sqaodr9tpb0l@4ax.com...
> My point: Jeg kender dig ikke, og ved ikke om din samvittighed vil æde
> dig op, men så igen: Slap dog lidt af, det var et kys...I havde jo
> ikke sex. Kan ikke se du har gjort noget galt...


Prøv og vend den om.
Hvis han intet har gjort galt, hvad kan der så ske ved, at hun får det at
vide?
Mener du ikke, at hun skal have muligheden for selv at sige til eller fra?

Nette

---

"dwezzer" skrev:

> Men på den anden side er der jo igen det, at jeg for alt i verden ikke
> vil miste forholdet. Hvilket jeg nok skulle have tænkt på noget før.

Oh yeah.

> Jeg vil igen lige stille et spørgsmål, der nok mest gælder follk der har
> prøvet det. Vil min samvittighed nogen sinde gå over og vil den ikke
> bare hele tiden ligge og sige til mig at du er et svin?

Jeg vil blot lige kommentere mere generelt og give dig min erfaring omkring
dette emne.

Da jeg for ca. 6 år siden var på din alder og i et fast forhold lavede min
daværende kæreste et nummer der ligner dit temmelig meget. Han kom hjem og
fortalte mig om det.

Og mit store spørgsmål var "hvorfor??" Hvorfor gjorde han det, hvis han var
glad for mig?

Det var nok fordi han var flatteret over pigens tilnærmelser og hun var
sikkert en ganske sød og køn pige.

Jeg har stadig svært ved at forstå utroskab, og lider stadig under
holdningen, at man kun er utro, hvis man er utilfreds med sit forhold. Prøv
at tænke over om der er noget i jeres forhold du måske ønsker anderledes,
mere spændende eller hvad din grund ellers kunne være - for hun vil temmelig
sikkert have en forklaring på hvorfor det skete.

Vi endte med at gå fra hinanden i en kort periode (et par uger) men endte
sammen igen, og jeg genfandt gradvist tilliden til at han ikke gjorde det
igen. Men det kostede megen tid lange samtaler.

> Endnu en gang tak til jer alle der har kommet med jeres synspunkter....

Håber du kan bruge det.
Venligst Anita

---

"dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk> wrote in message
news:3f21b107$0$48892$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
Hejsa....
Jeg er en fyr på 18 år der har kommet sammen med den sødeste pige i
snart et år. Vi elsker hinanden meget og jeg føler ofte at jeg ikke kan
leve uden hende.

--
Ind med kalorius i alle åbninger og nægt alt
Hvor svært kan det være?
MkH Steen

---

On Sun, 27 Jul 2003 08:47:58 +0200, "Steen Johansen"
<steen.belle@post.tele.dk> wrote:

>
>"dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk> wrote in message
>news:3f21b107$0$48892$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>Hejsa....
>Jeg er en fyr på 18 år der har kommet sammen med den sødeste pige i
>snart et år. Vi elsker hinanden meget og jeg føler ofte at jeg ikke kan
>leve uden hende.

>Ind med kalorius i alle åbninger og nægt alt
>Hvor svært kan det være?
>MkH Steen

Har du aldrig elsket en pige? Hold kæft hvor er du langt ude!

---

Fedt Mule wrote:
> On Sun, 27 Jul 2003 08:47:58 +0200, "Steen Johansen"
> <steen.belle@post.tele.dk> wrote:
>
>>
>> "dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk> wrote in message
>> news:3f21b107$0$48892$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Hejsa....
>> Jeg er en fyr på 18 år der har kommet sammen med den sødeste pige i
>> snart et år. Vi elsker hinanden meget og jeg føler ofte at jeg ikke
>> kan leve uden hende.
>
>> Ind med kalorius i alle åbninger og nægt alt
>> Hvor svært kan det være?
>> MkH Steen
>
> Har du aldrig elsket en pige? Hold kæft hvor er du langt ude!

Steen er bare en professionel nasserøv, der har det med
sex, ligesom med at modtage overførselinkomster, det
sidste qva landet lovgivning, det første, qva hans egen
lovgivning ( Etiske moralkodex ) Steen har biker-
miliøets indstilling til damer og sex, damer er mandens
egendom *GGG*

Kort sagt, Steen gør mere end han bider og skal tages
med humorens gram salt

MVH
Henning

---

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f23e4fd$0$97168$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
Fedt Mule wrote:
> On Sun, 27 Jul 2003 08:47:58 +0200, "Steen Johansen"
> <steen.belle@post.tele.dk> wrote:
>
>>
>> "dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk> wrote in message
>> news:3f21b107$0$48892$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Hejsa....
>> Jeg er en fyr på 18 år der har kommet sammen med den sødeste pige i
>> snart et år. Vi elsker hinanden meget og jeg føler ofte at jeg ikke
>> kan leve uden hende.
>
>> Ind med kalorius i alle åbninger og nægt alt
>> Hvor svært kan det være?
>> MkH Steen
>
> Har du aldrig elsket en pige? Hold kæft hvor er du langt ude!

Steen er bare en professionel nasserøv, der har det med
sex, ligesom med at modtage overførselinkomster, det
sidste qva landet lovgivning, det første, qva hans egen
lovgivning ( Etiske moralkodex ) Steen har biker-
miliøets indstilling til damer og sex, damer er mandens
egendom *GGG*

Kort sagt, Steen gør mere end han bider og skal tages
med humorens gram salt

MVH
Henning

Paphoveder____________
Gutten er ude at få fjams og styrter hjem til madmmen og fortæller alt
skilsmisse og ulykke og dele børn og jeg kunne blive ved-----------
så derfor: Ind med kalorius i alle åbninger og nægt alt
Hvor svært kan det være?
VOV VOV Steen
Har ikke modtaget overførselinkomster, og har motorcykel men ingen
kontakt til miljøet de sidste 30 år og enlig uden nogen kontakt til det
svage køn i mange år
Selv NusleSøs gad mig ikke
http://home19.inet.tele.dk/wastland/test/profiler/steen_j.htm

---

"Fedt Mule" <Fedtmule@hotmail.com> wrote in message
news:f6m7ivs5m3bimimfu5dcd0p7sn4bvlbhvr@4ax.com...
On Sun, 27 Jul 2003 08:47:58 +0200, "Steen Johansen"
<steen.belle@post.tele.dk> wrote:

>
>"dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk> wrote in message
>news:3f21b107$0$48892$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>Hejsa....
>Jeg er en fyr på 18 år der har kommet sammen med den sødeste pige i
>snart et år. Vi elsker hinanden meget og jeg føler ofte at jeg ikke kan
>leve uden hende.

>Ind med kalorius i alle åbninger og nægt alt
>Hvor svært kan det være?
>MkH Steen

Har du aldrig elsket en pige? Hold kæft hvor er du langt ude!

Stop hykleriet, det er faktisk ret fornuftigt
Der er dømt en ommer
Mvh Steen

---

"Steen Johansen" <steen.belle@post.tele.dk> wrote in message
news:3f25572d$0$32468$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Fedt Mule" <Fedtmule@hotmail.com> wrote in message
> news:f6m7ivs5m3bimimfu5dcd0p7sn4bvlbhvr@4ax.com...
> On Sun, 27 Jul 2003 08:47:58 +0200, "Steen Johansen"
> <steen.belle@post.tele.dk> wrote:
>
> >
> >"dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk> wrote in message
> >news:3f21b107$0$48892$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> >Hejsa....
> >Jeg er en fyr på 18 år der har kommet sammen med den sødeste pige i
> >snart et år. Vi elsker hinanden meget og jeg føler ofte at jeg ikke kan
> >leve uden hende.

Det er vist over en trediedel af mænd og kvinder i faste parforhold der har
været utro.
Nogle lader det ske uopdaget.
Nogle sårer partneren bevidst med at oplyse om det.
Nogle ville ønske at folk gad gøre dem hanrej(og misunder alfonser der har
så skønne kærester, at der kan tjenes penge på det)
Utroskab er er uetisk og kan jage en god kæreste væk, er brud på vigtigt
LØFTE - og her er løfter om penge vigtigere end løfter om det der ind-ud leg

---

> Det dumme jeg har gjort kommer nu. Min kæreste har i de sidste par uger
> været på sommerferie i Tyskland og den tid har jeg været sammen med en
> anden. Jeg ved sådan set ikke hvorfor jeg var sammen med hende, for hun
> sagde mig overhovedet ikke noget og jeg tænkte heletiden på min kæreste.
> Pigen som jeg var sammen med kyssede jeg kun med og havde altså ikke
> noget sexuelt at gøre med hende, men min samvittighed er alligevel ved
> at slå mig ihjel alligevel.
>
> Mit spørgsmål er nu, at selvom jeg var sammen med en anden og jeg elsker
> min kæreste, burde jeg så fortælle hende det?


Hold da op mand. - Du har da 'kun' kysset en anden pige, og du elsker
stadig den 'gamle', så sig for Guds skyld intet og glem hurtigst muligt dit
lille 'sidespring'.

//Knud

---

Jeg har tænkt meget og jeg har tænkt længe. Om jeg er noget frem til mit
endegyldige svar er jeg stadig usikker på.

Det jeg forsøger at opnå, er som nogen af jer siger, tilgivelse. Ikke
for hendes skyld, men for min egen. Derfor er det også vigtigt for mig
at vide om jeg vil få det bedre efter at have fået denne her tilgivelse,
eller om min samvittighed stadig vil være den samme.
Hvis min samvittighed nu stadig vil være den samme, så kan jeg ikke se
nogen grund til at fortælle det, da jeg er overbevidst om at hun ikke
kan få det afvide på nogen måde. Jeg kan heller ikke se at der er nogen
grund til at sige det til hende, fordi jeg ikke vil miste hendes tilid
til mig.
Jeg ved nemlig inde i mig selv at hun, trods min fejltagelse stadig kan
stole på mig. Hun kan stole på mig fordi jeg har fundet ud hvor meget
hun betyder for mig og at jeg aldrig nogensinde vil gøre det igen.

Jeg ved godt at jeg aldrig nogensinde kan gøre det godt igen og
forholdet måske ikke vil være det samme selvom jeg jeg ikke fortæller
hende det. Men min mening kan jo trods alt nå at skifte, hvilket den har
gjort siden sidst jeg skrev. Dette skyldes blandt andet at jeg har fået
en ordenlig snak med en af mine "voksne" venner om alt hvad der skete,
hvor det skete og hvordan det skete (er lidt svært at forklare hvad
vedkommende er for mig, men vedkommende er ihvertfald et godt og varmt
menneske, der forstår mig).

Lige nu er min mening som sagt ændret fra at være at fortælle til at
tige, men den kan som sagt godt nå at ændre sig. En ting er jeg dog
sikker på og det er at jeg ikke fortæller hende det samme dag hun kommer
hjem eller inden for det første stykke tid efter hun er kommet hjem.

Endnu engang tak for hjælpen!!!

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

"dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk> wrote in message
news:3f2454be$0$48896$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Jeg har tænkt meget og jeg har tænkt længe. Om jeg er noget frem til mit
> endegyldige svar er jeg stadig usikker på.

Tag det bare roligt. Du finder sandsynligvis først det endegyldige svar, når
du er nødt til det, fordi det ikke kan udsættes længere. Jeg tror først, du
finder det, når hun selv bringer emnet på bane, enten ved at spørge, hvordan
du har haft det, mens hun har været væk, eller ved at spørge, hvad der er
sket, siden du ikke længere kan se hende i øjnene og ikke længere er så
modtagelig for hendes kærtegn etc.

Kort sagt er det min erfaring, at man kan tænke sig til så meget, indtil man
står i pludselig skal omsætte teorierne til praksis. Så går det sjældent,
som man havde tænkt sig. Eller endnu kortere: Der er ofte meget langt fra
teori til praksis.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

"dwezzer" skrev

> Lige nu er min mening som sagt ændret fra at være at fortælle til at
> tige, men den kan som sagt godt nå at ændre sig. En ting er jeg dog
> sikker på og det er at jeg ikke fortæller hende det samme dag hun kommer
> hjem eller inden for det første stykke tid efter hun er kommet hjem.

Jeg ville personligt blive stiktosset hvis min kæreste fortalte mig den
slags uger eller måneder efter det var sket. Så tror jeg han kunne kigge
langt efter sin tilgivelse, da jeg ville få svært ved at tilgive handlingen,
men endnu svære ved at tilgive at han ikke var oprigtig og lod mig gå i
uvidenhed.

Hilsen Anita

---

"dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk> wrote in message
news:3f2454be$0$48896$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Jeg har tænkt meget og jeg har tænkt længe. Om jeg er noget frem til mit
> endegyldige svar er jeg stadig usikker på.
>
> Det jeg forsøger at opnå, er som nogen af jer siger, tilgivelse. Ikke
> for hendes skyld, men for min egen. Derfor er det også vigtigt for mig
> at vide om jeg vil få det bedre efter at have fået denne her tilgivelse,
> eller om min samvittighed stadig vil være den samme.

Lad mig gøre én ting klart: Det vigtige er ikke, om din kæreste tilgiver
dig, men om du tilgiver dig selv. Tænk over det. Lige meget hvad hun gør,
kan hun ikke hjælpe dig af med din dårlige samvittighed. Det må du selv tage
ansvaret for. Hun (eller nogen som helst anden) kan ikke "fikse" dig og
hjælpe dig ud af din "situation".

Op med humøret! du er allerede godt på vej: Ved at indrømme og angre overfor
alle os her på d.s.s, så skal du nok få det bedre Det er heller ikke
godt at tumle med disse problemer alene.

Men som sagt, lad for guds skyld være med at forvente, at din kæreste kan få
den dårlige samvittighed til at forsvinde.

Min partner var mig utro for fem år siden, og selvom jeg for længst har
tilgivet hende, så har hun stadig dårlig samvittighed den dag idag. Det kan
jeg desværre ikke hjælpe hende med.

-Michael.

---

Take it easy! Det har vi alle prøvet. Husk det gamle ord:
Tilstå aldrig - heller ikke selv om hun har billeder af det. Hvis hun elsker
dig, kan du få hende til at tro, at de er konstruwerede!!!!!

"dwezzer" <dwezzer.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:3f21b107$0$48892$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hejsa....
> Jeg er en fyr på 18 år der har kommet sammen med den sødeste pige i
> snart et år. Vi elsker hinanden meget og jeg føler ofte at jeg ikke kan
> leve uden hende.
>
> Det dumme jeg har gjort kommer nu. Min kæreste har i de sidste par uger
> været på sommerferie i Tyskland og den tid har jeg været sammen med en
> anden. Jeg ved sådan set ikke hvorfor jeg var sammen med hende, for hun
> sagde mig overhovedet ikke noget og jeg tænkte heletiden på min kæreste.
> Pigen som jeg var sammen med kyssede jeg kun med og havde altså ikke
> noget sexuelt at gøre med hende, men min samvittighed er alligevel ved
> at slå mig ihjel alligevel.
>
> Mit spørgsmål er nu, at selvom jeg var sammen med en anden og jeg elsker
> min kæreste, burde jeg så fortælle hende det? det mest moralske ville
> selvfølgelig være at gøre det, men jeg er bare bange for at skuffe min
> kæreste for jeg elsker hende så højt at jeg heller ikke vil miste hende
> på grund af det. Min hjerne har arbejdet på højtryk for at finde på en
> løsning og alt i alt er jeg noget frem til et brev jeg har skrevet. jeg
> ligger vågen om natten og græder ofte mig selv i søvn så meget går det
> mig på, så det er derfor jeg beder jer om i ikke godt vil hjælpe mig med
> mit problem for jeg elsker min kæreste sådan og vil ikke miste henne for
> alt i verden.
>
> --
> Leveret af:
> http://www.kandu.dk/
> "Vejen til en hurtig løsning"
>