Frej Jensen wrote:
> "Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f211d24$0$83044$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Du vil ret hurtigt komme under den danske telelovgivning, og den er
>> ikke for børn
>
> Har jeg også på fornemmelsen ;)
>
> Men det jeg søger lidt en klar definering af, hvad der er indbefattet
> af dansk telelovgivning, eller ej?!. - Hvad sker der, hvis jeg fx.
laver et "lukket" VoIP
> netværk, uden at tilbyde adgang til det offentlige telenet, eller hvis
jeg går ud og "køber"
> adgang ude i byen?!..
> Altså, - Hvornår er man udbyder, og hvornår er man .. noget andet?!
Det med den klare definition er måske vanskeligt. Mon ikke dette er
definitionen:
Fra: "Bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester"
§ 2. Stk. 2. Ved taletelefonitjenester forstås en tjeneste, hvorved
offentligheden på kommercielt grundlag har adgang til direkte transport
af tale i realtid gennem det offentlige tilkoblede net eller et net af
en sådan karakter, at en bruger kan anvende udstyr, der er koblet til et
nettermineringspunkt på et fast sted til at kommunikere med en anden
bruger af udstyr, der er koblet til et andet nettermineringspunkt.
Kilde:
http://www.itst.dk/wimpdoc.asp?page=tema&objno=110805036
Jeg vil tro at man er udbyder i det øjeblik man har en betalende kunde.
Jeg ved ikke hvad du mener med "noget andet". Hvis man i et bofællesskab
deler telefonregningen, og man administrerer dette mod at slippe for
opvasken, så er man nok ikke udbyder, men hvis man tjener penge på at
videresælge minutter fra eget abonnement til de andre beboere, så er man
vel i princippet udbyder. Det gør ikke nogen forskel at man benytter IP
som tjenestens bærende protokol.
/Klaus