/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Fraskilt.
Fra : nusle


Dato : 25-07-03 01:53

Hej,

Hvordan har andre fraskilte tacklet det her med at en meget
stor del af ens liv, indeholdende alle de største begivenheder
man kan dele, har man delt med et menneske, med hvem man
ikke længere deler sine minder.

Jeg finder, at jeg i den grad savner det at kunne dele mine
minder med en. I ved, det der med, kan du huske dengang
den ældste blev født, eller da vi var på ferie i..., eller dengang
den eller den gjorde sådan og sådan, eller dengang vi blev
gift, eller dengang det mellemste barn blev født, eller dengang
vi flyttede, eller..., eller...

Det er over 7 år siden jeg blev skilt nu, og efterhånden som
alle de uforløste følelser der var efter skilsmissen er faldet
bort, træder denne sorg over ikke længere at have en at
dele alle disse betydningsfulde minder med mere og mere
frem. Det er trods alt stadig næsten en trediedel af mit liv,
hvor jeg ikke længere kan sige, "Kan du huske?" til den
jeg delte oplevelserne med.



mange hilsner
nusle



 
 
 
Madamme (25-07-2003)
Kommentar
Fra : Madamme


Dato : 25-07-03 09:21


"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f207f4d$0$24623$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej,

> Hej Nusle

> Hvordan har andre fraskilte tacklet det her med at en meget
> stor del af ens liv, indeholdende alle de største begivenheder
> man kan dele, har man delt med et menneske, med hvem man
> ikke længere deler sine minder.

> Jeg har boet alene siden oktober sidste år og blev officielt skilt i april
i år efter 19 års samliv.
En væstentlig grund til bruddet var, at jeg stort set ikke delte mit liv med
ham, og derfor kan jeg ikke genkende dit savn. Jeg tror, at hvis man bad os
skrive vores år sammen ned, ville det være to vidt forskellige liv. Til
gengæld har jeg delt mit liv med mine søskende, forældre, nære venner og
selvfølgelig mine børn. Og dem har jeg jo stadig.

> Jeg finder, at jeg i den grad savner det at kunne dele mine
> minder med en. I ved, det der med, kan du huske dengang
> den ældste blev født, eller da vi var på ferie i..., eller dengang
> den eller den gjorde sådan og sådan, eller dengang vi blev
> gift, eller dengang det mellemste barn blev født, eller dengang
> vi flyttede, eller..., eller...

Kunne det hjælpe dig at skrive disse ting ned? Hvor gamle er dine børn?
Måske kunne du skrive en "erindring" til dem? Selv gjorde jeg det, at jeg
begyndte at skrive dagbog til mine børn, den dag jeg opdagede jeg var gravid
med den ældste. Det er blevet til 300 sider.. og "man" må læse med, når man
fylder 18....ds. den ældste har fået lov. Hun læste i flere dage og var
meget taknemmelig for det.

> Det er over 7 år siden jeg blev skilt nu, og efterhånden som
> alle de uforløste følelser der var efter skilsmissen er faldet
> bort, træder denne sorg over ikke længere at have en at
> dele alle disse betydningsfulde minder med mere og mere
> frem. Det er trods alt stadig næsten en trediedel af mit liv,
> hvor jeg ikke længere kan sige, "Kan du huske?" til den
> jeg delte oplevelserne med.

Tænk på, om der ikke findes andre i dit liv, som du OGSÅ delte nogle
oplevelser med og dermed har fælles minder med??
Måske kan du få nogle gode "kan du huske"-timer sammen med dem..

>

:)

Så kan du måske hjælpe med gode råd om, hvordan man som fraskilt med
hjemmeboende børn finder en seriøs kæreste, så man kan få et
sexliv........????? ;) "Singlelivets glæder" med uforpligtende
sex-kontakter synes jeg er noget opreklameret fis........

Hilsen Madamme



Boerge Rahbech Jense~ (25-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 25-07-03 10:02

"Madamme" <Madamme@ofir.dk> wrote in message
news:bfqp7q$phu$1@news.net.uni-c.dk...

> Så kan du måske hjælpe med gode råd om, hvordan man som fraskilt med
> hjemmeboende børn finder en seriøs kæreste, så man kan få et
> sexliv........????? ;)

Jeg kan i sagens natur ikke. Som enlig mand er jeg selv skræmt ved tanken
om, at jeg ikke alene skal lære en kvinde at kende, men også hendes børn,
uden jeg dog helt kan afvise, det kan lade sig gøre.

Alligevel kan jeg have den tanke, at du måske ikke er opmærksomme på de
mænd, som du møder, når du er sammen med dine børn - og omvendt. I de
situationer tager børnene sikkert den fulde opmærksomhed fra både enlige
mødre og enlige fædre. Måske vågner du ikke engang op, hvis dine børn selv
"tager fat" i en mand, men betragter ham mere som potentiel pædofil end
potentiel kæreste. Bare en tanke.

> "Singlelivets glæder" med uforpligtende
> sex-kontakter synes jeg er noget opreklameret fis........

Det glæder mig meget også at få min egen fornemmelse bekræftet af dig.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Fedt Mule (25-07-2003)
Kommentar
Fra : Fedt Mule


Dato : 25-07-03 21:20

On Fri, 25 Jul 2003 11:02:20 +0200, "Boerge Rahbech Jensen"
<brahbech@post8.tele.dk> wrote:
>
>Jeg kan i sagens natur ikke. Som enlig mand er jeg selv skræmt ved tanken
>om, at jeg ikke alene skal lære en kvinde at kende, men også hendes børn,
>uden jeg dog helt kan afvise, det kan lade sig gøre.
>
>Alligevel kan jeg have den tanke, at du måske ikke er opmærksomme på de
>mænd, som du møder, når du er sammen med dine børn - og omvendt. I de
>situationer tager børnene sikkert den fulde opmærksomhed fra både enlige
>mødre og enlige fædre. Måske vågner du ikke engang op, hvis dine børn selv
>"tager fat" i en mand, men betragter ham mere som potentiel pædofil end
>potentiel kæreste. Bare en tanke.
>
>Med venlig hilsen
>Børge

Børge jeg kan ikke FATTE, at du er single og "bange" for kvinder!! Du
har så mange fede tanker og dejligt at du deler dem med os andre!!

Uden at vide hvor gammel du er, så ville jeg ønske jeg var lidt ældre,
men nu tænder jeg jo altså bare helt vildt på unge fyre omkring 20 år
(er selv 32)

Pernille.

Boerge Rahbech Jense~ (26-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 26-07-03 07:22

"Fedt Mule" <Fedtmule@hotmail.com> wrote in message
news:l343ivo6n9ogl7eb7nt55v10cq7d3m9ccc@4ax.com...

> Børge jeg kan ikke FATTE, at du er single og "bange" for kvinder!!

Jeg synes ellers, det hænger meget godt sammen: Når jeg er bange for
kvinder, er jeg selvfølgelig single.

> Du
> har så mange fede tanker og dejligt at du deler dem med os andre!!

Mange tak. Det har nu ikke så meget med sagen at gøre, da I jo er så
behageligt langt væk, at jeg ikke kan mærke jer. Det er følelserne, der
skaber problemer, når pigerne kommer så tæt på, at det virker overvældende.
Den løsning, jeg stadig prøver, når det er sæson for det, er at vænne mig
til at have pigerne tæt på ved at gå til dans, hvor jeg ikke kan undgå at
have dem tæt på uden at forlade kurset. Jeg er stadig ikke helt tryg ved de
mest tiltrækkende pigers udstråling, men jeg kan i det mindste mærke en
bedring. Når jeg kan mærke pigerne, bliver jeg også bange for at sige noget
forkert, og det forbehold har jeg heller ikke i særlig stor udstrækning, når
jeg ikke kan mærke dem, jeg skriver til.

> Uden at vide hvor gammel du er, så ville jeg ønske jeg var lidt ældre,
> men nu tænder jeg jo altså bare helt vildt på unge fyre omkring 20 år
> (er selv 32)

Sådan er folk så forskellige. Så vidt jeg har kunnet vurdere, har der været
flere unge piger, som har virket interesserede i mig.

Forresten kan jeg nu øjne en lille lysning i min økonomi på kort sigt, så i
går købte jeg et par nye sko, der kan bruges til dans, fest og hverdag, og i
dag har jeg en tid ved frisøren, hvor en klipning koster ca. 160 kr., og
altså tilhører mellemklassen.

Med venlig hilsen
Børge

--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




nusle (25-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 25-07-03 12:53


"Madamme" <Madamme@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:bfqp7q$phu$1@news.net.uni-c.dk...

Hej,

> Jeg har boet alene siden oktober sidste år og blev officielt skilt i april
> i år efter 19 års samliv.
> En væstentlig grund til bruddet var, at jeg stort set ikke delte mit liv
med
> ham, og derfor kan jeg ikke genkende dit savn. Jeg tror, at hvis man bad
os
> skrive vores år sammen ned, ville det være to vidt forskellige liv.

Sådan var det også for os, især eftersom han var (er) alkoholiker,
og havde jeg skullet snakke om det for bare 2-3 år siden, havde
jeg sagt som du - nemlig at vi alligevel levede seperate liv og
ikke havde ret meget til fælles, og at han reelt ikke kendte mig.
Og det er da også delvist rigtigt.

Men han var forbi i tirsdags, fordi vores yngste havde fødselsdag,
og da børnene var i Knuthenborg med deres "bonus-bedstefor-
ældre" og min tidligere kæreste, måtte han og hans kæreste
vente her. Min far kom også, og så begyndte de at snakke om
"gamle dage", og pludselig dukkede den op fra min eks-mand,
den her med: "Kan du huske?"... det var som at få åbnet en dør
til tidligere tider - som også rummer en masse dejlige minder
(og ikke kun alt det der førte til skilsmissen).

> Til
> gengæld har jeg delt mit liv med mine søskende, forældre, nære venner og
> selvfølgelig mine børn. Og dem har jeg jo stadig.

Mine søstre var børn, og jeg var reserve-mor for dem. Selvom
vi deler minder, og det er sjovt at snakke om det, så er det på et
helt andet plan. Mine børn har selvfølgelig været med hele vejen,
men igen - netop som børn, det er noget ganske andet. Mine
forældre havde jeg et anstrengt forhold til dengang, i dag er det
meget bedre - og selvfølgelig snakker jeg med dem om mine
minder, men så er det mere a la; kan du huske dengang vi alle-
sammen var i skoven. Ikke alt det i mit liv, som lå i min relation
til min eks-mand - det er nok det jeg mener, alt det der lå i re-
lationen mellem min eks-mand og jeg.

> Kunne det hjælpe dig at skrive disse ting ned?

Måske, det vil jeg overveje.

> Hvor gamle er dine børn?

14, 13 og 9 år.

> Måske kunne du skrive en "erindring" til dem?

*GG*
Der vil helt klart være ting, som de ikke skulle læse

Men det er en god idé - som jeg har taget til mig.

> Selv gjorde jeg det, at jeg
> begyndte at skrive dagbog til mine børn, den dag jeg opdagede jeg var
gravid
> med den ældste. Det er blevet til 300 sider.. og "man" må læse med, når
man
> fylder 18....ds. den ældste har fået lov. Hun læste i flere dage og var
> meget taknemmelig for det.

Det lyder da også som en dejlig ting.

> Tænk på, om der ikke findes andre i dit liv, som du OGSÅ delte nogle
> oplevelser med og dermed har fælles minder med??
> Måske kan du få nogle gode "kan du huske"-timer sammen med dem..

Det er der da, det er bare andre minder - og disse "kan du huske"
timer har jeg da også sammen med dem. Måske er jeg bare "grådig"?

> Så kan du måske hjælpe med gode råd om, hvordan man som fraskilt med
> hjemmeboende børn finder en seriøs kæreste, så man kan få et
> sexliv........????? ;) "Singlelivets glæder" med uforpligtende
> sex-kontakter synes jeg er noget opreklameret fis........

Jeg synes også, at singlelivets "glæder" er opreklamerede.

Mht. at finde en seriøs kæreste, så har jeg været heldig, og har
haft enkelte af slagsen

Jeg har vist bare ikke været parat selv.

Den første seriøse kæreste jeg havde efter skilsmissen, var da
der var gået 2 år - vi var sammen i 2½ år og selvom det er
2½ år siden vi gik fra hinanden, så ser han stadig børnene en-
gang imellem. Og det er hans forældre, der er mine børns
"bonus-bedsteforældre". Jeg mødte ham på ofir-chatten, men
det hed noget andet dengang, jeg kan bare ikke lige huske
hvad det hed . Selv gider jeg ikke chatte mere, da jeg synes,
at "tonen" er blevet for useriøs og sexfikseret, men det kan også
være, at det bare er mig, der ikke længere føler mig tiltrukket
af den kontaktform.

Jeg har også haft mødt en mand i byens natteliv, mere konkret
på en bar, som jeg havde et kortvarigt forhold til. Og jeg har
brugt www.dating.dk og lært nogle at kende. Faktisk havde
jeg en kort overgang en elsker, som jeg mødte på dating, og
det var også dejligt, det var bare ikke det jeg ønskede mig.
Jeg har også mødt dejlige mænd gennem min omgangskreds,
det har bare ikke udviklet sig - hvilket hovedsageligt skyldes,
at jeg lukkede af for muligheden. Måske fordi jeg var/er bange
for, at hvis det så alligevel ikke skal være, så ender man op
med at skulle se hinanden til alle mulig arrangementer - og
inderst inde har jeg vist ikke stolet på at kærligheden ville
vare ved, så jeg har villet undgå den situation.

Jeg har skam indtryk af, at de fleste mænd jeg har kendt
har været seriøse - der har bare været nogle stykker, som
pludselig efter 2-3 mdr. indså, at det at jeg har 3 børn,
alligevel var mere end de følte sig i stand til at rumme, og
det er også forståeligt - bare hårdt at skulle lægge ører til,
når man selv føler at børnene er livets største gave. Men
det har også kun været udtryk for, at manden ikke har
været den rigtige (har jeg så tænkt).

mange hilsner
nusle



Niels Henriksen (25-07-2003)
Kommentar
Fra : Niels Henriksen


Dato : 25-07-03 19:05

"nusle" <nusle@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3f211a0d$0$97180$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "bonus-bedsteforældre". Jeg mødte ham på ofir-chatten, men
> det hed noget andet dengang, jeg kan bare ikke lige huske
> hvad det hed . Selv gider jeg ikke chatte mere, da jeg synes,
Det hed Forum


--
Niels Henriksen
www.bigtiger.dk - det vildeste webhotel
Nu med nyt design og spamfilter



Henning (25-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 25-07-03 14:53

nusle wrote:
> Hej,

Hej du søde

> Jeg finder, at jeg i den grad savner det at kunne dele mine
> minder med en. I ved, det der med, kan du huske dengang
> den ældste blev født, eller da vi var på ferie i..., eller dengang
> den eller den gjorde sådan og sådan, eller dengang vi blev
> gift, eller dengang det mellemste barn blev født, eller dengang
> vi flyttede, eller..., eller...

Jeg har aldrig savnet det du siger, men jeg havde jo heller
ikke børnene hos mig efter skilsmissen.

I mit nuværende forhold kan jeg ikke rigtig erindre hvor
ofte der lyder: Kan du huske, men når det sker at min kone
spørger, kan jeg som regel ikke huske de specefikke hændelser,
måske fordi jeg har lagt vægt på andre ting end hun, for når
jeg siger: kan du huske.. så er hun lige så ofte blank på
det område, det er i grunden så lidt sammenfald i vores
fælles oplevelses-erindringer, at det er helt underligt,
at vi har været samme sted på samme tid *G*

Hvad jeg har oplevet er, at børnene har været vilde
med historierne om dem selv, i dag er de blevet så
gamle, at de afreagerer blodige uretfærdigheder
jeg og min kone har gjort mod dem gennem deres
opvækst *G*

MVH
Henning


Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste