On Thu, 24 Jul 2003 20:46:31 +0200, "Poul Erik Thomsen"
<epson@post.tele.dk> wrote:
>Jeg skal om en lille månedstid flytte et år til USA. Jeg har tænkt mig at
>tage min mobil med, men jeg har hørt at deres mobilnet ikke er særlig godt
>og man skal være påpasselig med at vælge mobilselskab. Jeg skal til Nord
>Californien, Sacramento og vil høre om der er nogle der kender noget til
>mobilforhold der? Evt selskaber og priser til Danmark? Nogle links?
Du har til dels ret, det amerikanske GSM net er nemlig ikke særligt
godt udbygget (endnu), der er stort set kun dækning i de store byer.
GSM systemet en ret nyt herovre, så indenfor de næste par år vil det
sikkert blive langt bedre. Det "gamle" PCS system er derimod gost
udbygget og dækker temmeligt godt, jeg har ikke haft nævneværdige
problemer i det nordlige Californien.
Her er nogle af de udbydere, som har dækning i CA:
Sprint (et af de store telefonselskaber)
http://www.sprintpcs.com/
AT&T
http://www.attws.com/
T Mobile (ny udbyder)
http://www.tmobile.com/
Og her kommer så det negative.... Det er overordentligt svært at få en
normal kontrakt med en mobiludbyder, med mindre man har en god
kredithistorie. Jeg måtte nærmest tigge og bede AT&T om en kontrakt,
da jeg "kun" havde to kreditkort (som det tog lang tid at kvalificere
mig for). De accepterede kun, fordi jeg havde haft en kontrakt med dem
tidligere gennem en forhenværende arbejdsgiver. Så "pre-paid" er måske
din eneste mulighed.
En anden ting er, at mobiltaksterne til Europa er høje, med mindre man
tegner en speciel kontrakt, der dækker Europa.
Jeg vil råde dig til, at få en normal telefonlinie, hvis du skal ringe
til Europa. Jeg bruger AT&T long distance, og de tager pt. 9 cent i
minuttet til de vestlige Europa. Jeg har også prøvet 10-10-987 som
tager 3 cent i minuttet plus en fast takst på 32 cent. Hvis du ikke
har mulighed for at få din egen telefon, så er der andre muligheder.
Jeg brugte en overgang IDT calling card, hvor man kan ringe fra
hvilken som helst telefon, men hvor man på forhånd indbetaler f.eks.
$50 fra et kreditkort. Når de $50 er brugt, kan de trække endnu $50
fra kortet, så man aldrig løber tør. Deres takster er også meget lave.
Okay, det var en længere smøre, håber du kan bruge det til noget.
--
Lars Ehlers, San Francisco
"Screw you guys I'm going home" (Eric Cartman)