Hej
Jeg er medlem af en motionscykelklub (
www.baghjulet.dk) og er blevet spurgt
om jeg ikke lige kan skrive en artikel til vores klubblad om kost og
træning. Klubbens medlemmer er ikke licensryttere eller supermotionister,
men spænder fra halvgamle hyggemotionister til trods alt rimeligt seriøse
motionister. Nogle af os vil gerne tabe os, nogle for at vinde
bakkespurterne, andre for helbredets skyld og endelig skader det jo heller
ikke at se lidt godt ud. Problemet er som jeg ser det, at man bliver sulten
af at cykle, og hvis jeg spiser mindre end jeg forbrænder, så cykler jeg
latterligt dårligt. Det minder nærmest om at være u-restitueret: døde ben,
maxpuls 145 osv. i samme stil. Jeg skal lige nævne, at jeg ikke selv
arbejder seriøst på at tabe mig (yderligere, de første 20 kg smuttede
temmelig nemt), men som sagt er blevet bedt om at skrive om emnet. Vores
gennemsnitsmedlemmer er vel 40-45 år gamle og cykler
500-800km om måneden. Gennemsnitshastigheden ligger mellem 24 og 34 km/t.
Nu er det så at jeg spørger jer: Hvad gør man hvis målet er at tabe sig og
samtidig have energi til cykle ? Ingen fedt ? Ingen hurtige kulhydrater ?
Meget morgenmad og lidt aftensmad ? Mange små måltider i stedet for de 3
traditionelle ?
Fyr løs med links og erfaringer.
MVH Leo