"jørgen skrev i en meddelelse
>
> "Niels Peter" skrev i en meddelelse
> > Ren gnosticisme, så vidt jeg kan se ...
> > Man måtte slås med det i Oldkirken, og vi skal åbenbart også slås med
> > det nu ...
>
> Hej Niels.
> Kan du uddybe for os der ikke ved hvad gnosticisme er? På hvilken måde er
> hans forkyndelse forkert?
Jeg har fundet lidt materiale om gnosticisme i Vagttårnet og Vågn Op!, noget
materiale jeg selv syntes var spændende. Håber at andre også kan bruge det
til noget
De væsentligste afsnit er citeret nedenfor.
Jeg har fundet følgende hovedpunkter:
Gnosticisme kommer af det græske gnosis, der betyder kundskab. Gnostikerne
hævder at besidde en hemmelig kundskab, der er skjult for almindelige
kristne.
De mener at materie er ondt og ånd er godt. Derfor var Jesus ikke et
menneske af kød og blod, for så ville han have været ond. Derfor er det
dybest set også ligegyldigt hvad man gør med sit legeme, og umoralitet og
synder er derfor intetsigende og kan tolereres - da de blot foregår i kødet,
der alligevel er forbandet.
Skaberen er jorden var en underordnet og ufuldkommen Gud, der var
underordnet Jesus og Jesu Fader. Tanken om en overordnet "ukendt Gud" er
vigtig for gnostikerne.
I vil nok kunne finde andre også væsentlige punkter i materialet nedenfor.
Med venlig hilsen
Filip Johnsen
----------
Vagttårnet 1990, 15. juli, side 21
Gnostikerne (af græsk: gno´sis, der betyder "kundskab") hævdede at besidde
en særlig kundskab, som de havde modtaget gennem hemmelige åbenbaringer, og
brystede sig af at være "apostlenes revsere". I gnosticismen blev frafalden
kristendom blandet med filosofi, spekulation og hedensk mysticisme. Irenæus
tog klart afstand fra dette frafald og bekæmpede det livet igennem.
----------
Side 23:
I sit angreb på den gnostiske doketisme (den lære at Jesus ikke kom i
menneskeskikkelse), skrev Irenæus: "Kristus måtte være et menneske ligesom
vi hvis han skulle genløse os fra fordærv og gøre os fuldkomne. Eftersom
synd og død kom ind i verden ved et menneske, kunne disse kun blive fjernet
retmæssigt og til gavn for os ved et menneske. Men naturligvis ikke af en
efterkommer af Adam, som selv havde behov for genløsning, men af en anden
Adam, der var avlet på en overnaturlig måde og blev en ny stamfader til vor
menneskeslægt." (1 Korinther 15:45) Gnostikerne var dualister og troede at
alt åndeligt var af det gode og al materie og alt kød var af det onde.
Derfor afviste de at Jesus Kristus var et menneske.
Eftersom gnostikerne hævdede at alt kød var af det onde, var de også imod at
man giftede sig og fik børn, og påstod at det var Satan der havde fundet på
den slags. De tilskrev endda slangen i Edens have guddommelig visdom! På
grund af deres lære gik de til yderligheder med hensyn til livsstil, og gav
sig enten hen til askese eller til kødelige udskejelser. Ved at påstå at
frelse kun kunne opnås gennem en mystisk gnosis eller gennem selverkendelse,
lod de sandheden fra Guds ord helt ude af betragtning.
----------
Vågn Op! 1989, 22. juni, side 26
Navnet gnosticisme kommer af det græske ord gno´sis, der betyder "kundskab".
De gnostiske grupper hævdede at frelse beroede på en mystisk kundskab om
dybder som var ukendte for almindelige kristne. De mente at når de besad
denne kundskab kunne de, som The Encyclopedia of Religion udtrykker det,
forkynde "den hemmelige sandhed som Jesus havde åbenbaret".
Gnosticismen hentede sit tankegods mange steder fra. Efter babylonisk
forbillede udledte gnostikerne af bibelske tal skjulte budskaber om mystiske
sandheder. Gnostikerne lærte også at ånden er god, mens al materie i sin
natur er ond. "Det var den samme tankegang," skriver den tyske forfatter
Karl Frick, "som allerede fandtes i den persiske dualisme og i det
fjernøstlige Kinas 'yin' og 'yang'." Den "kristendom" man møder i de
gnostiske skrifter har tydeligvis rødder i ikkekristne kilder. Hvordan kan
den da indeholde "den hemmelige sandhed som Jesus åbenbarede"?
Videnskabsmanden R. E. O. White kalder gnosticismen en kombination af
"filosofiske spekulationer, overtro, halvmagiske ritualer og somme tider en
fanatisk eller endda obskøn kultus". Andrew M. Greeley fra University of
Arizona siger: "Gnostikernes Jesus er til tider usammenhængende, uforståelig
eller ligefrem uhyggelig."
----------
En ramme på samme side siger:
Eksempler på gnostiske læresætninger
Markion (det andet århundrede) skelnede mellem 'Det Gamle Testamentes'
ufuldkomne Gud der stod under Jesus, og Jesu Fader, "Det Nye Testamentes"
ukendte Gud, den kærlige Gud. Tanken om "en ukendt gud" er "et gennemgående
tema i gnosticismen," forklarer The Encyclopedia of Religion. Denne ukendte
gud beskrives som "den højeste Forstand, utilnærmelig for den menneskelige
ånd". Den materielle verdens skaber, demiurgen, er derimod et lavere
guddomsvæsen og besidder ikke fuldkommen forstand.
Montanus (det andet århundrede) forkyndte at Kristi genkomst var nært
forestående og at det ny Jerusalem skulle ligge i Lilleasien. Han fokuserede
mere på moral end på troslære og forsøgte at bringe de oprindelige kristne
værdier til ny ære og værdighed. Men hans yderliggående bevægelse blev til
sidst selv offer for den slaphed som den havde tordnet så stærkt imod.
Valentinus (det andet århundrede), der var græsk poet og den mest
fremtrædende af alle gnostikere, påstod at Jesu overjordiske legeme kun
tilsyneladende blev født af Maria. Gnostikerne betragtede nemlig al materie
som ond. Derfor kunne Jesus ikke have haft et materielt legeme, for så ville
også det have været ondt. De såkaldte doketer lærte at Jesu jordiske
fremtrædelsesform kun var en illusion og ydre skin. Det samme gjaldt hans
død og opstandelse.
Manes (det tredje århundrede) havde tilnavnet al-Babiliyu, et arabisk ord
der betyder "babylonieren", fordi han kaldte sig selv "Guds sendebud til
Babylon". Hans mål var at skabe en universel religion med elementer fra både
kristendommen, buddhismen og zarathustrismen.
----------
Vagttårnet 1997, 1. september, side 14
De falske lærere i det første århundrede var uden tvivl påvirket af datidens
tankegang. Omkring det tidspunkt hvor Peter skrev sine breve, var en
filosofi kaldet gnosticisme ved at vinde udbredelse. Gnostikerne mente at
alt stof, al materie, var af det onde, og at kun det der havde med ånden at
gøre, var godt. Nogle af dem hævdede at det var lige meget hvad man gjorde
med sit fysiske legeme, for på et tidspunkt ville man ikke længere besidde
dette legeme. De nåede derfor til den slutning at kødets synder, deriblandt
seksuelle udskejelser, var uden betydning. Åbenbart var disse tanker også
begyndt at påvirke nogle der bekendte sig til kristendommen.
----------