Jeg sidder med en sag, der muligvis lever op til kriterierne for
bedrageri jf. gruppens OSS.
Jeg har bestilt et produkt via. nettet (dansk side og indehaver).
Betaling er sket forud ved kontooverførsel (ja, jeg /ved/ det ikke er
smart). Efter bestilling, er den lovede leveringstid overskridt 4 gange,
og sælger er nu "gået under jorden" - telefonen bliver ikke svaret, e-
mail besvares ikke og sælgers private mobiltelefon svares heller ikke.
Jeg har kontaktet sælger via. utallige e-mails samt lagt mange
telefonbeskeder, men ingen respons fra ham. Som følge af den omfattende
forsinkelse har jeg bedt om at hæve købet, jf. købeloven, og få mine
penge refunderet.
Skulle det vise sig umuligt at komme til enighed med sælger, hvilken
mulighed har jeg så? Skal det politianmeldes, eller vil det være
fornuftigt at starte med en klage til Forbrugerklagenævnet? (Beløbet er
854,-)
--
Kasper Damkjær
http://damkjaer.net/