---

Hej NG!

Findes der nogen sanktionsmuligheder overfor personer (lad os kalde ham A)
der gentagne gange anmelder en (bestemt) anden person (B) for forskellige
forhold, uden på nogen måde at have skyggen af bevis eller rimelig
begrundelse for sin påstand?

I et konkret tilfælde er person B 2 gange indenfor ca. 1 år, blevet anmeldt
for hærværk af den samme anden person (A), i begge tilfælde har politiet jo
skulle optage rapport, dvs. henvende sig til den anmeldte (B). I begge
tilfælde er der ikke sket yderligere, dvs. B har ikke hørt en lyd om
sagerne, siden politihenvendelserne.

Kan det virkelig passe, at en person efter forgodtbefindende, kan kaste om
sig med anmeldelser, som viser sig at være helt og aldeles grundløse, uden
at denne person kan straffes derfor? I det mindste skal anmeldelserne vel
trækkes tilbage, idet beviserne mangler, eller hvad? Det er jo lidt pinligt,
at der holder en patruljevogn i indkørslen flere gange om året...

Umiddelbart synes jeg det er problematisk, at den slags (ganske vist
bagatelagtige) anmeldelser kan få lov at hænge frit svævende i luften, men
det ser unægtelig ud som om at det er tilfældet. Jeg antager at der ikke
gælder samme regler som hvis man offentligt tilsviner en anden person - en
politianmeldelse er vel ikke offentlig tilgængelig, eller hvad?

Jeg behøver formentlig ikke sige at B ikke har begået det anmeldte hærværk,
og det er vel også åbenlyst at forholdet mellem A og B (som er naboer) er
noget anstrengt.

Med venlig hilsen
Michael Jørgensen

---

Michael Jørgensen wrote:
> Findes der nogen sanktionsmuligheder overfor personer (lad os kalde
> ham A) der gentagne gange anmelder en (bestemt) anden person (B) for
> forskellige forhold, uden på nogen måde at have skyggen af bevis
> eller rimelig begrundelse for sin påstand?

Straffelovens § 165:

Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke
er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske klagemål,
straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 1 år.


--
Per H. Nielsen <phn@dkscan.dkx>
My Danish Scanner Pages: http://www.dkscan.dk
To reply to this change .dkx to .dk in my address.

---

"Per H. Nielsen" <phn@dkscan.dkx> wrote in message
news:3f165d9c$0$48893$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Michael Jørgensen wrote:
> > Findes der nogen sanktionsmuligheder overfor personer (lad os kalde
> > ham A) der gentagne gange anmelder en (bestemt) anden person (B) for
> > forskellige forhold, uden på nogen måde at have skyggen af bevis
> > eller rimelig begrundelse for sin påstand?
>
> Straffelovens § 165:
>
> Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke
> er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske
klagemål,
> straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
> omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

Mange tak. Næste gang det sker, så falder §165-hammeren

Mvh
Michael

---

Per H. Nielsen skrev:

> Straffelovens § 165:
>
> Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke
> er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske
klagemål,
> straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
> omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

For det første ved vi ikke om hærværket er sket, og for det andet er det
tydeligt, at (A) har angivet (B). Derfor er det § 164 vi skal have fat i:

§ 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med
forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet
strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel
indtil 6 år.

Hvis (A) i forbindelse med anmeldelsen har sagt noget a la "jeg har ikke set
(B) lave hærværket, men pga. af dit og dat har jeg en mistanke om, at det
*kan* være ham" vil det være svært at komme efter (A). Jeg kunne forestille
mig, at foranstående er tilfældet, og at (B) formentlig ikke engang er
blevet sigtet de gange politiet har været på besøg?

--
Reino

---

"Reino Andersen" <reino@get2net.dk> wrote in message
news:cPtRa.336$J71.319@news.get2net.dk...
> Per H. Nielsen skrev:
>
> > Straffelovens § 165:
> >
> > Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke
> > er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske
> klagemål,
> > straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
> > omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
>
> For det første ved vi ikke om hærværket er sket, og for det andet er det
> tydeligt, at (A) har angivet (B). Derfor er det § 164 vi skal have fat i:

Der er sket skader på noget bevoksning som A ejer, det er alt vi ved. Men
hvad mener du med "(A) har angivet (B)"? Hvis du mener at A har anmeldt B
for hærværk o.a., så har du ret.

>
> § 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med
> forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet
> strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel
> indtil 6 år.

Ok, der er nu 2 §'er på banen. Det vigtige for mig er at der rent faktisk
findes en paragraf, som man kan komme efter manden med.

>
> Hvis (A) i forbindelse med anmeldelsen har sagt noget a la "jeg har ikke
set
> (B) lave hærværket, men pga. af dit og dat har jeg en mistanke om, at det
> *kan* være ham" vil det være svært at komme efter (A). Jeg kunne
forestille
> mig, at foranstående er tilfældet, og at (B) formentlig ikke engang er
> blevet sigtet de gange politiet har været på besøg?

Der er ingen tvivl om at A mistænker B. Der er heller ikke megen tvivl om at
mistanken udelukkende bygger på nogle for sagen uvedkommende hændelser, idet
B de facto ikke har med skaderne at gøre.

Baggrunden for anmeldelsen er formentlig at A mener at B generelt er ude på
at genere ham. Det er yderst tvivlsomt at A skulle have andre indicier for
at B skulle være gerningsmanden.

Det der konkret er sket er at politiet har været på besøg hos B, hvor de har
fortalt at A har anmeldt B for hærværk. Hvad der iøvrigt skulle ligge til
grund for politets besøg, vides ikke.

I mine (lægmands) ører, lyder det som om det interessante er anmeldelsen i
sig selv, og dermed §165. Men en anmeldelse er måske ikke tilstrækkelig -
skal der foreligge en sigtelse (mod B), før B overhovedet er blandet ind i
sagen? Kan §165 ikke bruges, når en eller anden rent faktisk at forårsaget
skaderne?

Hmm - måske er det bare procedurerne omkring anmeldelse og sigtelse, jeg
ikke er tilstrækkelig inde i. Kan nogen uddybe?

Mvh
Michael

---

Michael Jørgensen skrev:

> Der er sket skader på noget bevoksning som A ejer, det er alt vi ved.

Ergo er § 165 ude af billedet, da der er fundet en strafbar handling sted
(med mindre det er vind, vejr eller dyr, der er årsag til skaderne).

> Men hvad mener du med "(A) har angivet (B)"? Hvis du mener at A
> har anmeldt B for hærværk o.a., så har du ret.

Der er forskel på at sige " jeg så ham ødelægge træerne" og "jeg tror det er
B, fordi..."

Vi ved ikke, hvad A har fortalt politiet.

> Ok, der er nu 2 §'er på banen.

§ 164 er den relevante paragraf.

> Der er ingen tvivl om at A mistænker B. Der er heller ikke megen tvivl om
at
> mistanken udelukkende bygger på nogle for sagen uvedkommende hændelser,
idet
> B de facto ikke har med skaderne at gøre.

Hvis A har fortalt politiet om disse hændelser, og det er derfor han har
mistanke til B, er det ikke i strid med § 164.

Hvis han derimod har sagt, at han så B ødelægge bevoksningen, vil han kunne
straffes.

> Det der konkret er sket er at politiet har været på besøg hos B, hvor de
har
> fortalt at A har anmeldt B for hærværk.

Er B blevet sigtet?

> I mine (lægmands) ører, lyder det som om det interessante er anmeldelsen i
> sig selv, og dermed §165.

Det er det ikke, når der *er* sket nogle skader på bevoksningen.

> Men en anmeldelse er måske ikke tilstrækkelig -
> skal der foreligge en sigtelse (mod B), før B overhovedet er blandet ind i
> sagen?

Det afhænger af, hvad du mener med "blandet ind i sagen".

Meget tyder på, at A blot har nævnt B, som en mulig gerningsmand. Politiet
snakker med B (uden at sigte ham), som benægter alt - da ingen har set B
udføre hærværket, er der ingen beviser, og der bliver ikke brugt mere tid på
det.

> Kan §165 ikke bruges, når en eller anden rent faktisk at forårsaget
> skaderne?

Nej.

--
Reino

---

[snip]
> Ergo er § 165 ude af billedet, da der er fundet en strafbar handling sted
> (med mindre det er vind, vejr eller dyr, der er årsag til skaderne).

Ok.

>
> > Men hvad mener du med "(A) har angivet (B)"? Hvis du mener at A
> > har anmeldt B for hærværk o.a., så har du ret.
>
> Der er forskel på at sige " jeg så ham ødelægge træerne" og "jeg tror det
er
> B, fordi..."

Ja det er jo så svært for andre end A og politiet at vide hvad han har
sagt... Er politiet pligtig til at oplyse om hvad A har sagt?

>
> Vi ved ikke, hvad A har fortalt politiet.

Nej, netop

> § 164 er den relevante paragraf.

Ok.

>
> > Der er ingen tvivl om at A mistænker B. Der er heller ikke megen tvivl
om
> at
> > mistanken udelukkende bygger på nogle for sagen uvedkommende hændelser,
> idet
> > B de facto ikke har med skaderne at gøre.
>
> Hvis A har fortalt politiet om disse hændelser, og det er derfor han har
> mistanke til B, er det ikke i strid med § 164.

Må man bruge en hvilkensomhelst konflikt som begrundelse (f.eks. "B har
kaldt mig dum" eller "B kørte engang ind i min bil, men jeg kom selv til at
betale") for en mistanke, eller skal der ligesom være en sammenhæng med den
aktuelle sag? Er det nok at A på et tidspunkt har set B i bevoksningen (som
iøvrigt er udlagt som offentligt friareal og dermed tilgængelig for alle og
enhver)?

>
> Hvis han derimod har sagt, at han så B ødelægge bevoksningen, vil han
kunne
> straffes.

Hmm - det er temmelig interessant hvad A har sagt. Skal politiet nedfælde
hvad der siges i en rapport, eller er det bare op til dem at virdere (på
stedet) hvorvidt A overtræder §164? Kna man forlange at se en sådan rapport?

>
> > Det der konkret er sket er at politiet har været på besøg hos B, hvor de
> har
> > fortalt at A har anmeldt B for hærværk.
>
> Er B blevet sigtet?

Aner det ikke. Skal politiet fortælle det på stedet, såfremt B sigtes?

[snip]
> Det er det ikke, når der *er* sket nogle skader på bevoksningen.

Ok.

>
> > Men en anmeldelse er måske ikke tilstrækkelig -
> > skal der foreligge en sigtelse (mod B), før B overhovedet er blandet ind
i
> > sagen?
>
> Det afhænger af, hvad du mener med "blandet ind i sagen".

Jeg mener - skal jeg forstå dig således, at sålænge B ikke er sigtet, er det
udelukkende en sag mellem B og politiet?

>
> Meget tyder på, at A blot har nævnt B, som en mulig gerningsmand. Politiet
> snakker med B (uden at sigte ham), som benægter alt - da ingen har set B
> udføre hærværket, er der ingen beviser, og der bliver ikke brugt mere tid
på
> det.

Jeg tror du har ret i den beskrivelse. Det virker bare urimeligt at A på den
måde kan chikanere B, samt spilde politiets tid uden at nogen kan stoppe en
passende § i kæf... på ham :-\

Grynt!

Men tak for svaret anyway

Mvh
Michael.

---

Michael Jørgensen skrev:

> Ja det er jo så svært for andre end A og politiet at vide hvad han har
> sagt... Er politiet pligtig til at oplyse om hvad A har sagt?

Nej.

> Må man bruge en hvilkensomhelst konflikt som begrundelse (f.eks. "B har
> kaldt mig dum" eller "B kørte engang ind i min bil, men jeg kom selv til
at
> betale") for en mistanke, eller skal der ligesom være en sammenhæng med
den
> aktuelle sag?

Man kan fortælle, hvad man har lyst til - det er så politiets opgave at
vurdere, om oplysningerne er relevante.

> Hmm - det er temmelig interessant hvad A har sagt. Skal politiet nedfælde
> hvad der siges i en rapport,

De nedfælder, hvad de mener er relevant i sagen.

> eller er det bare op til dem at virdere (på
> stedet) hvorvidt A overtræder §164?

§ 164 er næppe i deres tanker - det er trods alt temmelig sjældent med
sådanne sager.

> Kna man forlange at se en sådan rapport?

Det afhænger af, om B er blevet sigtet. Hvis han ikke er blevet sigtet (hvad
meget tyder på), har B ingen adgang til at se rapporten.

> Aner det ikke. Skal politiet fortælle det på stedet, såfremt B sigtes?

Ja - B vil få at vide, at han er sigtet og ikke har pligt til at udtale sig.

> Jeg mener - skal jeg forstå dig således, at sålænge B ikke er sigtet, er
det
> udelukkende en sag mellem B og politiet?

Hvis B ikke er blevet sigtet, er der ikke så meget at gøre for B.

--
Reino