---

Følgende er lidt upræcist formuleret, men:

Hvor hurtigt går man normalt på almindelig asfaltvej? Hvor hurtigt går man
hvis man går rigtig hurtigt, og hvor lang tid kan man gøre det?
--
ml

---

ml wrote:
>
> Følgende er lidt upræcist formuleret, men:
>
> Hvor hurtigt går man normalt på almindelig asfaltvej? Hvor hurtigt går man
> hvis man går rigtig hurtigt, og hvor lang tid kan man gøre det?

hm, seks til 10 km i timen, og 8 til 15 km når det er hurtigt,
og hvor lang tid afhænger alene af kondi.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
Søhøjlandets Landboforening tlf 8682 2666

---

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> writes:

> ml wrote:
>>
>> Følgende er lidt upræcist formuleret, men:
>>
>> Hvor hurtigt går man normalt på almindelig asfaltvej? Hvor hurtigt går man
>> hvis man går rigtig hurtigt, og hvor lang tid kan man gøre det?
>
> hm, seks til 10 km i timen, og 8 til 15 km når det er hurtigt,
> og hvor lang tid afhænger alene af kondi.
>

Tallet afhænger også en del af ens oppakning. Personligt synes jeg at
kunne mærke væsentlig forskel på gang uden belastning og gang med
rygsæk. Selv hvis rygsækkens vægt kun er 1-2 kg synes jeg at kunne
mærke det, og jeg har en helt personlig teori om at det skyldes
rygsækkens 'pres' mod det nederste af rygsøjlen (og dermed de nerver
der forbinder benene med resten af kroppen), så man hurtigere bliver
træt. Det samme kan jeg mærke når jeg cykler, og derfor har jeg
anskaffet mig en cykelkurv, så tasken ikke behøver belaste ryggen.

Et mere direkte fysisk argument for at en rysæk eller anden oppakning
ændrer ens gang er, at kroppen har en forholdsvis naturlig
'gangfrekvens' (antal skridt pr. minut) og en naturlig
skridtlængde. Den mest energi-økonomiske gang opnåes hvis kroppens
massemidtpunkt følger en ret linje med konstant hastighed, og det er
derfor man ved helt normal gang svinger armene modsat af
benene(*). Noget lignende kan man formentlig observere ved heste og
andre firbenede dyr (der svjh bevæger diagonalt placerede ben
samtidigt). Denne massemidtpunktsforskydelseskorrektion [jeg blev
_nødt_ til at skrive det ord ] bliver formentlig sværere, hvis
kroppen bærer på andet end sig selv.

(*) Mens jeg skrev dette udførte jeg nogle små eksperimenter, som
faktisk er ret sjove. Først prøvede jeg at gå i normalt tempo, og lod
armene gøre som de ville. Jeg kan ikke finde ud af, om armene svinger
pga. muskelarbejde (dvs. at hjernen i sin tid lærte at armsving er en
del af aktiviteten 'gang'), eller simpelthen som penduler, der
automatisk kommer til at svinge i takt (½ fase forskudt) med
benene. Hvis man så varierer gangen og armbevægelserne lidt kan man
tydeligt mærke hvor 'unaturligt' det egentlig forekommer; man kan fx
gå med armene stift ned ad siden, fastholdt på ryggen, eller strakt
over hovedet; hvis man fører variationerne langt nok ud ligner man til
sidst John Cleese fra en vis Monty Python-sketch, og er glad for at
alle andre er på sommerferie :)

Med venlig hilsen

Rasmus Villemoes

--

---

Rasmus Villemoes skrev:

>skridtlængde. Den mest energi-økonomiske gang opnåes hvis kroppens
>massemidtpunkt følger en ret linje med konstant hastighed, og det er
>derfor man ved helt normal gang svinger armene modsat af
>benene(*). Noget lignende kan man formentlig observere ved heste og
>andre firbenede dyr (der svjh bevæger diagonalt placerede ben
>samtidigt).

Ok dog, det er der skam forskel på. Nogen dyr er pasgængere
hvilket vil sige at de bevæger begge ben i samme side samtidig.
Jeg kan ikke lige huske hvilke. Heste har 4 måder at bevæge sig
på, islændere har dog 5 (gang, galop, trav, pasgang, tølft). Jeg
ved ikke hvordan deres masdsemidtpunkt bevæger sig.

>(*) Mens jeg skrev dette udførte jeg nogle små eksperimenter, som
>faktisk er ret sjove. Først prøvede jeg at gå i normalt tempo, og lod
>armene gøre som de ville.

Prøv også at tvinge armene til at følge benene i samme side.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Sun, 06 Jul 2003 at 21:22 GMT Bertel Lund Hansen wrote
> Rasmus Villemoes skrev:
>
>>(*) Mens jeg skrev dette udførte jeg nogle små eksperimenter, som
>>faktisk er ret sjove. Først prøvede jeg at gå i normalt tempo, og lod
>>armene gøre som de ville.
>
> Prøv også at tvinge armene til at følge benene i samme side.

Eller holde et lod i den _ene_ hånd. Så bliver armens vægtpunkt
flyttet længere ned og svingningsfrekvensen dermed lavere.



/Morten

---

Rasmus Villemoes <burner+usenet@imf.au.dk> wrote in message news:<u0lllvbzguq.fsf@imf.au.dk>...
> (*) Mens jeg skrev dette udførte jeg nogle små eksperimenter, som
> faktisk er ret sjove. Først prøvede jeg at gå i normalt tempo, og lod
> armene gøre som de ville. Jeg kan ikke finde ud af, om armene svinger
> pga. muskelarbejde (dvs. at hjernen i sin tid lærte at armsving er en
> del af aktiviteten 'gang'), eller simpelthen som penduler, der
> automatisk kommer til at svinge i takt (½ fase forskudt) med
> benene.

Jeg har ikke forstand på den slags, men kan det ikke tænkes at arme i
pendulsving hjælper på fremdriften, og det derfor er ganske naturligt
"at armsving er en del af aktiviteten 'gang'"?

Min tanke skyldes, at man forrige år fandt ud af, at de gamle grækere
brugte vægte i hænderne, når de lavede stående længdespring. Ved at
svinge armene hjalp man på fremdriften i springet, og ved at tilføje
ekstra vægt kunne man øge springets længde yderligere. Se f.eks.
http://www.mmu.ac.uk/news/news_release.php?offset=10&&number=72

Det vil naturligvis også ændre væsentligt på oppakningens betydning
for gaqnghastigheden. Er oppakningen frholdsvis lille kunne man
forestille sig, at den ligefrem kunne være gavnlig for hastigheden
såfremt den blev placeret i to små håndtasker.

Netop mens jeg skriver dette kommer jeg til at tænke på den bevægelse
man ind i mellem brugte som barn, kaldet gadedrengehop. Her var
kraftige sving med armene en afgørende faktor forat man kom hurtigere
frem.

Kloge hoveder må hjertens gerne kommentere yderligere.

Mvh

Thomas S

---

Thomas S skrev:

>Jeg har ikke forstand på den slags, men kan det ikke tænkes at arme i
>pendulsving hjælper på fremdriften, og det derfor er ganske naturligt
>"at armsving er en del af aktiviteten 'gang'"?

Nej, den ene arm svinger tilbage og den anden frem. Det er derfor
ikke stort de bidrager til fremdriften. Det er et spørgsmål oam
(dreje)balance hvilket du kan efterprøve ved at lade ben og arm i
samme side følges.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Erik G. Christensen skrev:

>> Hvor hurtigt går man normalt på almindelig asfaltvej?

>hm, seks til 10 km i timen

Man kan ikke gå 10 km/t. Det er muligt en kapgæger kan klare det
kortvarigt, men som du kan se af de andre svar, holder det ikke
ret længe.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Erik G. Christensen skrev:
>
> Man kan ikke gå 10 km/t. Det er muligt en kapgæger kan klare det
> kortvarigt, men som du kan se af de andre svar, holder det ikke
> ret længe.
>

Gennemsnitsfarten ved den danske rekord for 20km kapgang er ca. 14km/t.

Mvh

Tim

---

In an article of 6 Jul 2003 Erik G. Christensen wrote:

> > Hvor hurtigt går man normalt på almindelig asfaltvej? Hvor hurtigt går man
> > hvis man går rigtig hurtigt, og hvor lang tid kan man gøre det?
>
> hm, seks til 10 km i timen, og 8 til 15 km når det er hurtigt,
> og hvor lang tid afhænger alene af kondi.

Går du 15 km/t, så er det vist mere løb, end det er gang.

6 km/t er faktisk en god pæn fart, og går man 10 km/t, så er det nærmest
løb. Mange mennesker kan ikke løbe 10 km/t.

--
Uffe Holst

---

Uffe Holst wrote:
> > hm, seks til 10 km i timen, og 8 til 15 km når det er hurtigt,
> > og hvor lang tid afhænger alene af kondi.
> Går du 15 km/t, så er det vist mere løb, end det er gang.
> 6 km/t er faktisk en god pæn fart, og går man 10 km/t, så er det
> nærmest
> løb. Mange mennesker kan ikke løbe 10 km/t.

Der er forskel på gang og løb. Ved gang SKAL mindst en fod være på jorden
hele tiden. Ved løb svæver du i små korte øjeblikke. Der er faktisk
kapgængere som er diskvalificeret for at løbe. Kunsten i kapgang er nemlig
at den ene fod løftes fra jorden i præcis samme øjeblik den anden fod
sættes.

I tilgift kan jeg fortælle at jeg har gået hærvejsmarchen for 20 år og 20 kg
siden på 5 timer pr. dag. Hærvejsmarchen er fordelt på to dage, hvor man
hver dag går 45 km. Det giver en gennemsnitlig hastighed på 9 km/t, og så er
der ikke regnet pauser med.

Samme år gik jeg også trekantmarchen, som var 82 km
(Vejle-Fredericia-Kolding-Vejle), den gik jeg på 14 timer, det giver en
gennemsnitshastighed på næsten 6 km/t (stadig incl. pauser)

/karsten

---

"Karsten Madsen" <6@drosselvejhund.dk> skrev i en meddelelse news:3f0e74a3$0$48891$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> I tilgift kan jeg fortælle at jeg har gået hærvejsmarchen for 20 år og 20 kg
> siden på 5 timer pr. dag. Hærvejsmarchen er fordelt på to dage,

20 kg på 2 dage
Så har du haft noget af give af.

Mvh
Martin

---

>> I tilgift kan jeg fortælle at jeg har gået hærvejsmarchen for 20 år
>> og 20 kg
>> siden på 5 timer pr. dag. Hærvejsmarchen er fordelt på to dage,
> 20 kg på 2 dage
> Så har du haft noget af give af.

OK Det er tyve år siden og det er ligeledes 20 kg siden at jeg i en
weekend gik 45 km om lørdagen og 45 km om søndagen. Hver dag brugte jeg 5
timer på marchen.... Tilfreds ?

---

ml wrote:

> Følgende er lidt upræcist formuleret, men:
>
> Hvor hurtigt går man normalt på almindelig asfaltvej? Hvor hurtigt går man
> hvis man går rigtig hurtigt, og hvor lang tid kan man gøre det?
> --

Jeg mener at man kan gå 6km/t, i en time.
5km/t i 4 timer.

---

"ml" <io@error.com> skrev i

Hvor hurtigt går man hvis man går rigtig hurtigt, og hvor lang tid kan man
gøre det?

DM i 30 km kapgang blev vundet på 2t 20m.
nr 2. 2t.50m
nr 3. 3t 14m

Så mon ikke en rigtig hurtig gang er ca 4 t for 30 km.

mvh
Alex Christensen

---

ml skrev:
> Hvor hurtigt går man normalt på almindelig asfaltvej? Hvor hurtigt
> går man hvis man går rigtig hurtigt, og hvor lang tid kan man gøre
> det?

Rigtig hurtigt må vel være 8 km på under en time. Idrætsmærkets
såkaldte "gangprøve" er netop 8 km på asfalt. Hvis man går dem på
under en time, giver det ret til at bære en nål med et forsølvet 8-tal.
Jeg klarede den i min rekruttid på 52 minutter. (Jeg er ellers absolut
"usporty", men har et par lange ben, som åbenbart var "gode" den
gang i 1967).
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

---

"ml" <io@error.com> wrote in message
news:3f08505f$0$32441$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

Tak til de der har svaret.
--
ml

---

On Sun, 06 Jul 2003 23:22:20 +0200
Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> wrote:

> Rasmus Villemoes skrev:
>
> >skridtlængde. Den mest energi-økonomiske gang opnåes hvis kroppens
> >massemidtpunkt følger en ret linje med konstant hastighed, og det er
> >derfor man ved helt normal gang svinger armene modsat af
> >benene(*). Noget lignende kan man formentlig observere ved heste og
> >andre firbenede dyr (der svjh bevæger diagonalt placerede ben
> >samtidigt).
>
> Ok dog, det er der skam forskel på. Nogen dyr er pasgængere
> hvilket vil sige at de bevæger begge ben i samme side samtidig.
> Jeg kan ikke lige huske hvilke. Heste har 4 måder at bevæge sig
> på, islændere har dog 5 (gang, galop, trav, pasgang, tølft).

Med din interesse for sprog vil der måske interessere
at vide det hedder tölt

NB det findes ikke i RO.

--
Poul-Erik Andreasen

---

Poul-Erik Andreasen skrev:

>Med din interesse for sprog vil der måske interessere
>at vide det hedder tölt

Ja tak. Da jeg hørte det første gang, troede jeg at det var
"tyndt".

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/