/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Korstog&munke=vigtig folkevandringsskabend~
Fra : Bo Warming


Dato : 07-07-03 21:05

Middelalderens enorme centraliserede pavemagt, der tvang en tysk kejser til
"at gå til Canossa", kan smage rigelig meget af næsegrus underkastelse og
overdreven autoritetstro

Men da Islam pludselig voksede fra Mekka-Medina-småbyer til hele Mellemøsten
incl jødernes land, så var det rosværdigt og ukritisabelt EU-selvforsvar, at
paven kaldte til kamp og lovede paradis til faldne.

At det lod sig gøre, skyldtes bl.a. at vikingeangreb på europæiske kyster
havde forbedret veje, kurer-tjeneste og anden infrastruktur, så der hurtigt
kunne samles hære, som der desuden var rigeligt af., fordi landbruget
forbedredes, hvilket førte til overbefolkning og dermed pest(Den sorte død
kom 1345 pga storby-overopfyldning)
Korsfarere var den tids arbejdsløse akademikere - ligesom munke var
det."Affald, parasitter. og kanonføde."

Ved at EU fik krigstræning, undgik man at blive erobret af Islam,( og at
frankerkongen Karl Martel havde stoppet erobrerhorderne ved Poitiers 732,
var den første af de livreddende "vaccinationer" mod muhamedaner-truslen.)

Der "gik Monty Python" i meget af korsfarer-fyldebøtternes hærgen mod
byzantinere&jøder mm, men da osmanner-tyrkere siden var ved at snuppe Wien
1523 og 1678 , var korstog-oplevelsen måske det der reddede os.
"Det man ikke dør af bliver man stærkere af", og vi var blevet stærkere ved
de fejlslagne korstog.
Der var ingen kritisabel kolonialisme i, at vi forgæves søgte at
afkolonisere Israel og derved træne os og sikre overlevelse imod alle tiders
værste fjende..

Munkeordner som bidrog til anti-islam-felttog, fx tempelridderne var loger
der kombinerede medlidenhed med de svage, men deres avancerede krigsdyder.

Munke har generelt gjort EU "svag og god" , jvf "Godhed er ofte mangel på
styrke til at være ond" (Nietzsche.)

Munkemottoet "Vi har de fattige for at gøre godt og derved komme i himlen"
blev siden til at "Vi importerer muslimer, for at skabe job til
godhedsindustri og føle os gode". Klostrene udrettede især godt ved at de
fik uretfærdige monopoler på vandmøller af fyrsten, og derved begik unfair
konkurrence - de lagde grund til megen ulykke.

Læs: "Krig kortog kolonisering" Den Jyske Historiker 89, juni 2000
J Nybo Rasmussen "Franciskanere i Norden" 1994
Bendt Gammeltoft -Hansen "Den sorte gryde. Nødhjælpere i Danmark" 1998

KORSTOGS-AFLAD: De urkristnes samfund blev stærke ved at rige medlemmer
testamenterede deres ejendom til fællesskabet, til kirken. Det var afgørende
for at romerne valgte denne tro som stats-religion efter at mangeguderi var
blevet for barnligt og kejser-dyrkelse for utroværdig.
Måske der var sket afmatning i givelyst, da korstogene begyndte. Der skabtes
nu ny afpresning, ved at man kunne sikre sig paradis både ved egen
krigsindsats, og ved at donere penge til andres krigsindsats(logistik).
Således opstod den aflad som fortsatte senere og bl.a. skabte Peterskirken,
og som Luther oprørtes over, som et symbol på gerningsretfærdighed (som
altid findes når der er lovreligion og ikke blev mindre af reformation)

DK&UK-KORSTOG. Vigtigt motiv for korstog var - som for så megen krig og
politik - *afledningsmanøvre*. Der var for mange højadelige. der stredes om
magten. Så det var smart at sende konkurrenter udenlands på korstog, fx
Richard Løvehjerte, mens Johan Uden Land lånte tronen.
Erik Ejegod og Svend Estridsen drog til "det hellige land" og sidstnævnte
dræbtes af tyrkerne
Børnekorstogene var en fæl farce - børnene der skulle vinde ved uskyldighed,
blev solgt som slaver..
Valdemar-konger fandt på korstog mod tysk og baltisk kyst, ligesom Karl d
Store havde missions-udslettet (tvangsdøbt/druknet) saxere og kaldt det
"korstog".
Korset var godt alibi og god motivation for krig.
Mads Lidegaards 1999-bog hævder, at Absalons togt mod
Arkona-venderhovedstaden var slet ikke imod hedninge og pirater, men mod
kristne sctVITus(= svanteVIT) dyrkere..

HANDELSKORSTOG LYKKEDES: Pavens skuffelse over at Saladin slog korstogene
tilbage, fik ham til at tænke kreativt og støtte opdagelsesrejser, der
hævdedes at skulle "missionere". Reelt var formålet at udføre handelsmæssig
og økonomisk nedkæmpning af Islam, som man ikke kunne stække militært. Man
ville finde søvej til Indien og det lykkedes og da peber og silke mm ikke
længere skulle importeres kun ad muslimske karavene-veje til
Venedig-monopolet, så sygnede Islams overmagt væk. Portugisiske skibes mange
sejrrige søslag mod araberskibe på Det indiske Ocean, var vigtigere end
Lepanto-søslaget 1571, som ellers anses for vendepunktet(sammen med de to
mislykkede Wien-belejringer).
At søgning efter Indien-søvej gav Vesten Amerika som ekstra-bonus, bidrog
til at gøre Mellemøstens til en uinteressant og svag udkants-zone, indtil
man opfandt motorer og behøvede olie som brændstof til biler.

Da Islam ikke var fjende, stod kampen i stedet mellem katolikker og
protestanter, og de sidste vandt i høj grad ved at være mest grusomme.
Når fx en portugisisk opdyrket ø i Indonesien blev overtaget af hollændere,
drev disse alle fjenderne (portugiserne og de indfødte) ud i havet og
druknede dem.
Det er en nem og billig holocaustnings-metode,
hvis man ikke vil bruge krudt på tusinder af fjender.
Hvis tyskerne nogensinde havde ønsket at masse-udrydde jøder (hvad er en
absurd tanke) , så var sådan rationel fremgangsmåde blevet valgt.

--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com



 
 
Anders Peter Johnsen (09-07-2003)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 09-07-03 21:38

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:YckOa.83963$ks.49053@fe09.atl2.webusenet.com...
> Middelalderens enorme centraliserede pavemagt, der tvang en tysk kejser
til
> "at gå til Canossa", kan smage rigelig meget af næsegrus underkastelse og
> overdreven autoritetstro
>
> Men da Islam pludselig voksede fra Mekka-Medina-småbyer til hele
Mellemøsten
> incl jødernes land, så var det rosværdigt og ukritisabelt EU-selvforsvar,
at
> paven kaldte til kamp og lovede paradis til faldne.
>
> At det lod sig gøre, skyldtes bl.a. at vikingeangreb på europæiske kyster
> havde forbedret veje, kurer-tjeneste og anden infrastruktur, så der
hurtigt
> kunne samles hære, som der desuden var rigeligt af., fordi landbruget
> forbedredes, hvilket førte til overbefolkning og dermed pest(Den sorte død
> kom 1345 pga storby-overopfyldning)
> Korsfarere var den tids arbejdsløse akademikere - ligesom munke var
> det."Affald, parasitter. og kanonføde."

Du har ret, men tager fejl af tidspunktet: Korstogene startede allerede i
det sene 11. århundrede.
Problemet var, som du også er inde på, at man fik kristnet vikingerne, dvs.
vikingerne i Norden, mens ex-vikingerne i Normandiet - der for længst var
kristnet - indtog England med Vilhelm Erobreren i spidsen. Man stod nu i den
lidt åndssvage situation at man havde for meget fred og velstand (netop en
slags "proto-EU" samlet under Kirken i 11. århundrede) og nu savnede ydre
fjender, som den gamle krigeradel kunne tage sig til at slagte løs på. Så
bød saracenerne sig som en oplagt chance: Der var for stor velstand i
adelsfamilier, og således for manger "second sons" uden fremtid.
Som den gamle smædebemærkning til jyske pansere lyder herovre: "Nåeh,
storebror fik gården, hva'?" var tilfældet netop at man havde for mange rige
upperclassknægte, som var opdraget til at være våbenføre mænd, altså
riddere. Men de havde ingen at slås med, for de tidligere fjender var
forsvundet.

Sådan opstod Korstogsridderen (og Tempelridderen), som en kristnet
krigeradelig munk, der blev "professionel lejesoldat" (eneste reelle løn var
løftet om Paradis) for Kirken, det vil altså sige Paven, den egentlige
europæiske centralmagt.

Men Tempelridderne blev allerede i 1307 for stærke, så Paven, der var i
familie med den franske konge Philip "le Bel", blev overtalt af selvsamme
franske konge til at opløse ordenen med nogle åndssvage beskyldninger om
djævledyrkelse.

Som netop anført var problemet for Tempelridderne simpelt hen at de var for
stærke, men stadig - vi er jo i førreformatorisk tid her - under Paven. Og
de levede således på hans nåde.

Da de - som de munke de jo var - langt bedre levede op til både de asketiske
idealer (i modsætning til et korrupt pavedømme) og samtidig udgjorde selve
kernen af unge europæiske rigmandssønner med solid boglig opdragelse
(modtaget i klostre), som tilmed var en uovertruffent dygtig professionel
fælleseuropæisk militærstyrke, blev Paven selvsagt bekymret for deres magt
og følte sig truet.

Kort fortalt gik der simpelthen jantelov i forholdet til disse munkekrigere
FORDI de faktisk var "for stærke"!

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Bo Warming (09-07-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 09-07-03 23:47

"Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> wrote in message
news:3f0c7d29$0$97173$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:YckOa.83963$ks.49053@fe09.atl2.webusenet.com...
> > Middelalderens enorme centraliserede pavemagt, der tvang en tysk kejser
> til
> > "at gå til Canossa", kan smage rigelig meget af næsegrus underkastelse
og
> > overdreven autoritetstro
> >
> > Men da Islam pludselig voksede fra Mekka-Medina-småbyer til hele
> Mellemøsten
> > incl jødernes land, så var det rosværdigt og ukritisabelt
EU-selvforsvar,
> at
> > paven kaldte til kamp og lovede paradis til faldne.
> >
> > At det lod sig gøre, skyldtes bl.a. at vikingeangreb på europæiske
kyster
> > havde forbedret veje, kurer-tjeneste og anden infrastruktur, så der
> hurtigt
> > kunne samles hære, som der desuden var rigeligt af., fordi landbruget
> > forbedredes, hvilket førte til overbefolkning og dermed pest(Den sorte
død
> > kom 1345 pga storby-overopfyldning)
> > Korsfarere var den tids arbejdsløse akademikere - ligesom munke var
> > det."Affald, parasitter. og kanonføde."
>
> Du har ret, men tager fejl af tidspunktet: Korstogene startede allerede i
> det sene 11. århundrede.

Det ved alle og derfor nævner jeg intet om det og tager ikke fejl.

> Problemet var, som du også er inde på, at man fik kristnet vikingerne,
dvs.
> vikingerne i Norden, mens ex-vikingerne i Normandiet - der for længst var
> kristnet - indtog England med Vilhelm Erobreren i spidsen. Man stod nu i
den
> lidt åndssvage situation at man havde for meget fred og velstand (netop en
> slags "proto-EU" samlet under Kirken i 11. århundrede) og nu savnede ydre
> fjender, som den gamle krigeradel kunne tage sig til at slagte løs på. Så
> bød saracenerne sig som en oplagt chance: Der var for stor velstand i

Hvorfor kalder du dem ikke arabere eller muhamedanere?

> adelsfamilier, og således for manger "second sons" uden fremtid.
> Som den gamle smædebemærkning til jyske pansere lyder herovre: "Nåeh,
> storebror fik gården, hva'?" var tilfældet netop at man havde for mange
rige
> upperclassknægte, som var opdraget til at være våbenføre mænd, altså
> riddere. Men de havde ingen at slås med, for de tidligere fjender var
> forsvundet.

Dette overskud af mænd nævner jeg Din uddybning vedrører ikke mine pointer,
men er da OK
Omend du derved gør os urimeligt aggressive, og vi førte berettiget
forsvarskrig, på egne og jøders vegne.

> Sådan opstod Korstogsridderen (og Tempelridderen), som en kristnet
> krigeradelig munk, der blev "professionel lejesoldat" (eneste reelle løn
var
> løftet om Paradis) for Kirken, det vil altså sige Paven, den egentlige
> europæiske centralmagt.
>
> Men Tempelridderne blev allerede i 1307 for stærke, så Paven, der var i
> familie med den franske konge Philip "le Bel", blev overtalt af selvsamme
> franske konge til at opløse ordenen med nogle åndssvage beskyldninger om
> djævledyrkelse.
>
> Som netop anført var problemet for Tempelridderne simpelt hen at de var
for
> stærke, men stadig - vi er jo i førreformatorisk tid her - under Paven. Og
> de levede således på hans nåde.
>
> Da de - som de munke de jo var - langt bedre levede op til både de
asketiske
> idealer (i modsætning til et korrupt pavedømme) og samtidig udgjorde selve
> kernen af unge europæiske rigmandssønner med solid boglig opdragelse
> (modtaget i klostre), som tilmed var en uovertruffent dygtig professionel
> fælleseuropæisk militærstyrke, blev Paven selvsagt bekymret for deres magt
> og følte sig truet.

Vi ved næsten intet om hvor asketiske de var.
Måske de levede dobbelt så godt som storbønder, måske halvt så godt.

Pavens og andres afstandstagen fra inkvisitation og kolonisering er
ligegyldig, men kritik af berettigede, nødvendige korstog er
godhedsindustritypisk dvs uintelligent og skadelig



Ruth Nielsen (10-07-2003)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 10-07-03 00:13


"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:EM0Pa.30061$__6.28174@fe09.atl2.webusenet.com...
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> wrote in message
> news:3f0c7d29$0$97173$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> > news:YckOa.83963$ks.49053@fe09.atl2.webusenet.com...
> > > Middelalderens enorme centraliserede pavemagt, der tvang en tysk
kejser
> > til
> > > "at gå til Canossa", kan smage rigelig meget af næsegrus underkastelse
> og
> > > overdreven autoritetstro
> > >
> > > Men da Islam pludselig voksede fra Mekka-Medina-småbyer til hele
> > Mellemøsten
> > > incl jødernes land, så var det rosværdigt og ukritisabelt
> EU-selvforsvar,
> > at
> > > paven kaldte til kamp og lovede paradis til faldne.
> > >
> > > At det lod sig gøre, skyldtes bl.a. at vikingeangreb på europæiske
> kyster
> > > havde forbedret veje, kurer-tjeneste og anden infrastruktur, så der
> > hurtigt
> > > kunne samles hære, som der desuden var rigeligt af., fordi landbruget
> > > forbedredes, hvilket førte til overbefolkning og dermed pest(Den sorte
> død
> > > kom 1345 pga storby-overopfyldning)
> > > Korsfarere var den tids arbejdsløse akademikere - ligesom munke var
> > > det."Affald, parasitter. og kanonføde."
> >
> > Du har ret, men tager fejl af tidspunktet: Korstogene startede allerede
i
> > det sene 11. århundrede.
>
> Det ved alle og derfor nævner jeg intet om det og tager ikke fejl.
>
> > Problemet var, som du også er inde på, at man fik kristnet vikingerne,
> dvs.
> > vikingerne i Norden, mens ex-vikingerne i Normandiet - der for længst
var
> > kristnet - indtog England med Vilhelm Erobreren i spidsen. Man stod nu i
> den
> > lidt åndssvage situation at man havde for meget fred og velstand (netop
en
> > slags "proto-EU" samlet under Kirken i 11. århundrede) og nu savnede
ydre
> > fjender, som den gamle krigeradel kunne tage sig til at slagte løs på.

> > bød saracenerne sig som en oplagt chance: Der var for stor velstand i
>
> Hvorfor kalder du dem ikke arabere eller muhamedanere?

Nu er saracener jo et både smukt og interessant ord - jeg ved ikke om jeg
har ret,
men jeg gætter på at der var noget der hed en saracenerklinge længe før
verden
havde hørt om arabere og muhammedanere. Men ret mig, hvis jeg tager fejl.

R.



Bo Warming (10-07-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 10-07-03 01:31

"Ruth Nielsen" <elena@io.dk> wrote in message
news:bei7k4$1ji5$1@news.cybercity.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:EM0Pa.30061$__6.28174@fe09.atl2.webusenet.com...
> > "Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> wrote in message
> > news:3f0c7d29$0$97173$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > > "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> > > news:YckOa.83963$ks.49053@fe09.atl2.webusenet.com...
> Nu er saracener jo et både smukt og interessant ord - jeg ved ikke om jeg
> har ret,
> men jeg gætter på at der var noget der hed en saracenerklinge længe før
> verden
> havde hørt om arabere og muhammedanere. Men ret mig, hvis jeg tager fejl.

Der er intet smukt ved blærede unødvendige fremmedord. Syns jeg. Kun hvis
der er en væsentlig nuance , kan der være grund til at hylle debat ind i
"loge-sprog".

Saracenerklinger kaldes vel oftere for Damaskus-klinger og det ville være
vildledende at tale om araberklinger, for smede-teknikken var fra old-Irak
og - Iran

Og blev hurtigt overgået i Europa o. 1400 , med Spanien som mellemstation

Japan havde bedre teknik, indtil tysk og engelsk stålteknik i 1800-tallet
gjorde os dygtigere end alle.

Hvorfor mon romerne ikke lærte den syriske smedeteknik? Måske man kun brugte
så tunge våben, at smidighed var uinteressant?



Niels Peter (10-07-2003)
Kommentar
Fra : Niels Peter


Dato : 10-07-03 10:22

Bo Warming wrote:

> Hvorfor mon romerne ikke lærte den syriske smedeteknik? Måske man kun
> brugte så tunge våben, at smidighed var uinteressant?

En mulig hypotese: det bliver måske først rigtigt spændende, når man
bruger rytteri, hvilket ikke var romernes stærke side?

Niels Peter


Bo Warming (10-07-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 10-07-03 11:00

"Niels Peter" <mail@bluewhite.dk> wrote in message
news:3f0d2f8b$0$48904$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Bo Warming wrote:
>
> > Hvorfor mon romerne ikke lærte den syriske smedeteknik? Måske man kun
> > brugte så tunge våben, at smidighed var uinteressant?
>
> En mulig hypotese: det bliver måske først rigtigt spændende, når man
> bruger rytteri, hvilket ikke var romernes stærke side?

Mon ikke netop romerne brugte tunge våben ,
NETOP fordi de ikke havde hestekultur

- og damaskusklinger blev interessante da kavaleri blev vigtigt op gennem
middelalderen. Hvorefter vi fluks lærte den nemme oldsyriske kunst, først i
Toledo og næsten samtidig i Tyskland og Frankrig, så vidt jeg ved.
Snart fandt svejtsere på hellebarder så de dygtige ryttere kunne rives af
hesten - det var vist bønder med plejle der ofte besejrede
tyndsværdsvingende ryttere, der fik dem ind på det



Sebastjan in Malta (10-07-2003)
Kommentar
Fra : Sebastjan in Malta


Dato : 10-07-03 14:08

"Ruth Nielsen" <elena@io.dk> wrote in message news:<bei7k4$1ji5$1@news.cybercity.dk>...
>
> [.....]
>
> Nu er saracener jo et både smukt og interessant ord - jeg ved ikke om jeg
> har ret,
> men jeg gætter på at der var noget der hed en saracenerklinge længe før
> verden
> havde hørt om arabere og muhammedanere. Men ret mig, hvis jeg tager fejl.
>
Hverken Google eller jeg selv synes at kende ordet "saracenerklinge".

Derimod er der noget som hedder "damascenerklinge", som vel er afledt
af bynavnet Damaskus. Man taler vist endda om "damascering": den
specielle fremgangsmåde som bruges/brugtes ved smedningen af disse
klinger.

Sebastjan

arc@na (10-07-2003)
Kommentar
Fra : arc@na


Dato : 10-07-03 16:11

sebastjan60@hotmail.com (Sebastjan in Malta) wrote in
news:cf497f76.0307100507.47ec6374@posting.google.com:

> Hverken Google eller jeg selv synes at kende ordet "saracenerklinge".

Det mener jeg ellers at være stødt på.

> Derimod er der noget som hedder "damascenerklinge", som vel er afledt
> af bynavnet Damaskus. Man taler vist endda om "damascering": den
> specielle fremgangsmåde som bruges/brugtes ved smedningen af disse
> klinger.

Og Damask-dug...

--
Med venlig hilsen
arc@na

N/A (12-07-2003)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 12-07-03 04:05



N/A (12-07-2003)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 12-07-03 04:05



Bo Warming (12-07-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 12-07-03 04:05

"Ruth Nielsen" <elena@io.dk> wrote in message
news:ben1co$dmk$1@news.cybercity.dk...
>
> "Poul Erik Jørgensen" skrev i en meddelelse
> > "arc@na" skrev i en meddelelse
> (Sebastjan in Malta) wrote in:
> En overgang læste jeg her og der om metallurgi, bl.a. om en søjle af jern
> som står et
> sted i Indien. Dette jern skulle være af en helt ukendt legering, og jeg
> søgte videre og
> kom bl.a. 'forbi' den interessante oplysning at når nogle smede en gang
fik
> udviklet
> et nyt og bedre materiale som blev kaldt bronze ved at prøve en legering
af
> tin og
> kobber, så skyldes det at krystalgitrene i tin og kobber er helt
> forskellige, men de
> griber ind i hinanden på en måde så der dannes et både hårdere og stærkere
> men
> alligevel smidigt metal i stedet for det blødere kobber som man dog havde
> haft stor
> gavn af i århundreder.
>
> Verden er fuld af forunderlige kendsgerninger, men det er umuligt at finde
> tilbage
> til hver eneste én man har hæftet sig ved.

X-post til dk.videnskab havde været en god ide. Så det gør jeg nu, i håb om
at de mange kloge metallurger kan hjælpe os. Din populære forklaring af
bronce-legeringsfordele vil jeg gerne høre modsagt eller bekræftet eller
uddybet.

At mure specialer inde i een ng med berøringsangst mod anden ng, er infam "
netbetjent-sindsyge"



Ruth Nielsen (12-07-2003)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 12-07-03 23:36


"Bo Warming" skrev i en meddelelse
> "Ruth Nielsen" wrote in message


> > et nyt og bedre materiale som blev til bronze ved at prøve en legering
> > af tin og kobber, så skyldes det at krystalgitrene i tin og kobber er
helt
> > forskellige, men de
> > griber ind i hinanden på en måde så der dannes et både hårdere og
stærkere
> > men alligevel smidigt metal i stedet for det blødere kobber som man dog
havde
> > haft stor gavn af i århundreder.


> X-post til dk.videnskab havde været en god ide. Så det gør jeg nu, i håb
om
> at de mange kloge metallurger kan hjælpe os. Din populære forklaring af
> bronce-legeringsfordele vil jeg gerne høre modsagt eller bekræftet eller
> uddybet.

Nå jeg ville have skrevet et indlæg mere, som skulle føre tråden tilbage til
emnet,
men never mind - jeg vil da gerne høre hvad eksperter kan sige om legeringen
i
bronze.

Ruth




Hans H.V. Hansen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 13-07-03 00:16

Ruth Nielsen <elena@io.dk> wrote:
....
> Nå jeg ville have skrevet et indlæg mere, som skulle føre tråden tilbage til
> emnet,
> men never mind - jeg vil da gerne høre hvad eksperter kan sige om legeringen
> i
> bronze.

Nu vil jeg ikke betegne mig som nogen form for ekspert vedr. bronze
eller andre legeringer - men æh...savnes der ikke lissom et konkret
spørgsmål/udsagn, disse eventuelle eksperter kunne forholde sig til? :)

--
(fjern slet fra mail adr.)
med venlig hilsen
Hans

Ruth Nielsen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 13-07-03 09:47


"Hans H.V. Hansen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
> ...
> > Nå jeg ville have skrevet et indlæg mere, som skulle føre tråden tilbage
til
> > emnet,
> > men never mind - jeg vil da gerne høre hvad eksperter kan sige om
legeringen
> > i
> > bronze.
>
> Nu vil jeg ikke betegne mig som nogen form for ekspert vedr. bronze
> eller andre legeringer - men æh...savnes der ikke lissom et konkret
> spørgsmål/udsagn, disse eventuelle eksperter kunne forholde sig til? :)

Åh, man kan da også komme i klemme ligegyldigt hvordan man vender og drejer
tingene.

Nu gik jeg jo bare ind på at sige "Ja okay" til den der oprindelig startede
tråden.
Havde jeg lige spontant fået den ide at spørge om noget vedr. legeringen af
bronze
ville spørgsmålet have lydt helt anderledes.

Med venligste hilsen Ruth




Bo Warming (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 13-07-03 11:32

"Hans H.V. Hansen" <sleth2vh@webspeed.dk> wrote in message
news:1fy0gp1.1p4humfrn7n0uN%sleth2vh@webspeed.dk...
> Ruth Nielsen <elena@io.dk> wrote:
> ...
> > Nå jeg ville have skrevet et indlæg mere, som skulle føre tråden tilbage
til
> > emnet,
> > men never mind - jeg vil da gerne høre hvad eksperter kan sige om
legeringen
> > i
> > bronze.
>
> Nu vil jeg ikke betegne mig som nogen form for ekspert vedr. bronze
> eller andre legeringer - men æh...savnes der ikke lissom et konkret
> spørgsmål/udsagn, disse eventuelle eksperter kunne forholde sig til? :)

Ruths metalurgiske spørgsmål gik på, hvorfor bronze var et kæmpefremskridt i
forhold til kobber.

Jernalderens våben var næppe meget hårdere end den fine kobber-tin-legering,
men de var vel dyrere, fordi kobber er sjældnere. Så bronce blev til
ritualer og pragt og ikke til dagligdags brug.?

VIGTIGST: Metalkrystallerne i kobber og til bliver vel ikke blandet, men
ultrahårde af at ligge tæt ligesom uran-titan legering blir til det vistnok
hidtil mest superhårdt pansergennembrydende metal?
Er der nogle tommelfingerregler om, hvornår legeringer er vellykkede?

Korrosionsbestandighed kan jeg forstå - nogenlunde - som
kemiker(spændingsrækken),
men jeg ville godt forstå, hvornår HÅRD og SEJ , der har vundet krige,
pludselig opstår som lykketræf, når alkymist-smedene blandede det rette i
sin smeltedigel.

(Jeg ville også gerne forstå, hvorfor kineserne opfandt støbejern, og Vesten
og Mellemøsten ikke gad kopiere det i årtusinder, hvor kun damascener- og
toledo-klingers samurajsværd-tilnærmende styrke konkurerede blandt
EU-smederierne. Støbejern er lidt skørt - men billigt at bruge til
masseproduktion, så dette er mig en gåde)



Erik G. Christensen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 13-07-03 03:02

Ruth Nielsen wrote:

Hm, du fulgte ikke rådet om ikke at lade dig blive indfanget.

Men det er ganske useriøst.

Kun total stilhed (intet svar) kan holde det tilbage.
(må du opleve det videre)

Men du ved bedst selv.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
Søhøjlandets Landboforening tlf 8682 2666

Ruth Nielsen (13-07-2003)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 13-07-03 09:53


"Erik G. Christensen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
>
> Hm, du fulgte ikke rådet om ikke at lade dig blive indfanget.
>
> Men det er ganske useriøst.
>
> Kun total stilhed (intet svar) kan holde det tilbage.
> (må du opleve det videre)
>
> Men du ved bedst selv.

Jeg vil lige 'tænke' en postgang mere inden jeg
svarer dig.

Venlig hilsen Ruth



Ruth Nielsen (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 14-07-03 15:34


"Erik G. Christensen" skrev i en meddelelse
> Ruth Nielsen wrote:
>
> Hm, du fulgte ikke rådet om ikke at lade dig blive indfanget.
>
> Men det er ganske useriøst.
>
> Kun total stilhed (intet svar) kan holde det tilbage.
> (må du opleve det videre)
>
> Men du ved bedst selv.


Nu skal du selvfølgelig have dit svar:

Jeg havde indtryk af at den der startede trådene var i færd med at ændre sin
måde at skrive indlæg på, og om det havde jeg allerede for et par måneder
siden
tænkt, at det burde man vel så give en chance. Det var da et godt tiltag.

Nu kom der så hele to indlæg propfyldte med emner, hvor jeg så op til flere,
som
jeg havde lyst at sige min mening om og havde lyst at få ydeligere belyst
ved at
stille spørgsmål som jeg gættede på ville blive besvaret af forskellige
faste brugere
at "historiegruppen".

Jeg ser det ikke som om jeg blev 'indfanget', mere som at jeg så nogle emner
der
interesserede mig meget og det var derfor jeg skrev.

Men på een eller anden måde var der jo ikke rigtig noget der kom til at køre
ud ad
de tangenter, jeg havde regnet med. Lige nu har jeg ikke rigtig nogen mening
om det.
Det er det blevet lidt for kaotisk til.

Hilsen Ruth





Erik G. Christensen (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Erik G. Christensen


Dato : 18-07-03 19:51

Ruth Nielsen wrote:
>
> "Erik G. Christensen" skrev i en meddelelse
> > Ruth Nielsen wrote:
> >
> > Hm, du fulgte ikke rådet om ikke at lade dig blive indfanget.
> >
> > Men det er ganske useriøst.
> >
> > Kun total stilhed (intet svar) kan holde det tilbage.
> > (må du opleve det videre)
> >
> > Men du ved bedst selv.
>
> Nu skal du selvfølgelig have dit svar:

Hm, så er vi enig,
og dette kun fordi jeg ser dig som en seriøs søgende,
og derned gerne vil friholde dig fra de fælder der lægges ud,
selvom du mener jeg at jeg skal holde kæft..

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.
Søhøjlandets Landboforening tlf 8682 2666

Jens Bruun (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 18-07-03 17:56

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3F10BDB0.7CA28AF8@FJERNpost1.tele.dk...

> Hm, du fulgte ikke rådet om ikke at lade dig blive indfanget.

Hvilket råd? Blev det givet i privat mail, kan du vil bibeholde din
korrespondance der? Hvem er du, der således finder sig kaldet til at
rådgive andre?

> Men det er ganske useriøst.

Hvad er? Du snakker i kode.

> Kun total stilhed (intet svar) kan holde det tilbage.
> (må du opleve det videre)

Sig mig, er det én eller anden religiøs trylleformular, du messer? Hvad
snakker du om? Har du spist svampe eller røget for meget hash?

> Men du ved bedst selv.

Ja, det må vi da håbe. Mange mennesker ved bedst selv - du er tydeligvis
én af dem.

--
-Jens B.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste