---

Hejsa.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er andre herinde som har oplevet at
tage voldsomt på i forbindelse med opstart af antidepressiv medicin?
For 2 år siden startede jeg på 30 mg cipramil dagligt og jeg tog 20 kg på.
Jeg har hørt andre sige det samme men er der nogen her inde? hvad gør I ved
det? har I overvejet at stoppe med medicinen for at tabe Jer? jeg overvejer
selv at stoppe med medicinen men tror desværre ikke det vil være godt.

Mvh Helle

__________________________________________________________________ Helle
Nielsen ICQ#: 136819802 Current ICQ status: + More ways to contact me
__________________________________________________________________

---

Helle wrote:
>
> Hejsa.
>
> Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er andre herinde som har oplevet at
> tage voldsomt på i forbindelse med opstart af antidepressiv medicin?
> For 2 år siden startede jeg på 30 mg cipramil dagligt og jeg tog 20 kg på.
> Jeg har hørt andre sige det samme men er der nogen her inde? hvad gør I ved
> det? har I overvejet at stoppe med medicinen for at tabe Jer? jeg overvejer
> selv at stoppe med medicinen men tror desværre ikke det vil være godt.

Jeg vil lægge ud med at sige, at jeg ikke er læge eller på anden måde
sundhedsfaglig person.

Når det så er sagt, så kan du regne ud, at mine råd er hvad jeg _mener_
er sund fornuft i netop din situation.
For at få et kvalificeret råd, så må du tage din læge med på råd. Han
kan henvise dig til en diætist, der kan lægge en kost/motionsplan for
netop dig.


Jeg aner ikke omfanget af din depression. En aftrapning af medcinen kan
få din depression til at blusse op igen. Så på den led er det højst
sandsynlig ikke så smart.

Har du ressourcer til en kostomlægning evt. start på motion, så kan det
være, at det vægttab du opnår kan indgå i behandlingen af din depression
fx du får ugentlige glædelige beskeder om, at vægttabet er nu er steget
til x kilo.

Grunden til jeg mener, at du bør starte med kostomlægning er, at det
ikke kræver alt for meget fysisk aktivitet OG at købe mad skal du jo
alligevel, nu skal du bare gøre det på en anden måde.
Du kan derhjemme allerede planlægge, hvilke ting du vil putte i din
indkøbsvogn/-kurv. Når du har gjort det i supermarkedet, så har du
derhjeme kun de muligheder som du har taget med hjem fra supermarkedet.
Så kan du ligeså godt lave den mad, som du har planlagt før du tog i
supermarkedet.
Alene det kan være en sejr. Du har modstået fristelserne i
supermarkedet. Du har nemlig holdt dig til din plan.
Du har gjort hvad du ville. Du kunne det du ville, mon ikke at du så kan
endnu mere?

Lægger du ud med motion, så skal du gøre ting som du ikke er vant til.
har du fx ikke været i en svømmehal i flere år, så kan det at tage bad
med andre mennesker være en overvindelse i sig selv, som er for stor
mundfuld.


Læg blødt ud og byg videre på de små sejre som du oplever.
Du har brug for dem.

--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk

---

> Jeg vil lægge ud med at sige, at jeg ikke er læge eller på anden måde
> sundhedsfaglig person.
>
> Når det så er sagt, så kan du regne ud, at mine råd er hvad jeg _mener_
> er sund fornuft i netop din situation.
> For at få et kvalificeret råd, så må du tage din læge med på råd. Han
> kan henvise dig til en diætist, der kan lægge en kost/motionsplan for
> netop dig.
>
>
> Jeg aner ikke omfanget af din depression. En aftrapning af medcinen kan
> få din depression til at blusse op igen. Så på den led er det højst
> sandsynlig ikke så smart.
>
> Har du ressourcer til en kostomlægning evt. start på motion, så kan det
> være, at det vægttab du opnår kan indgå i behandlingen af din depression
> fx du får ugentlige glædelige beskeder om, at vægttabet er nu er steget
> til x kilo.
>
> Grunden til jeg mener, at du bør starte med kostomlægning er, at det
> ikke kræver alt for meget fysisk aktivitet OG at købe mad skal du jo
> alligevel, nu skal du bare gøre det på en anden måde.
> Du kan derhjemme allerede planlægge, hvilke ting du vil putte i din
> indkøbsvogn/-kurv. Når du har gjort det i supermarkedet, så har du
> derhjeme kun de muligheder som du har taget med hjem fra supermarkedet.
> Så kan du ligeså godt lave den mad, som du har planlagt før du tog i
> supermarkedet.
> Alene det kan være en sejr. Du har modstået fristelserne i
> supermarkedet. Du har nemlig holdt dig til din plan.
> Du har gjort hvad du ville. Du kunne det du ville, mon ikke at du så kan
> endnu mere?
>
> Lægger du ud med motion, så skal du gøre ting som du ikke er vant til.
> har du fx ikke været i en svømmehal i flere år, så kan det at tage bad
> med andre mennesker være en overvindelse i sig selv, som er for stor
> mundfuld.
>
>
> Læg blødt ud og byg videre på de små sejre som du oplever.
> Du har brug for dem.
>

Tusind tak for dit svar Carsten. Det blev jeg glad for. Jeg har gået i
motionscenter 3 gange om ugen, levet efter en stram kostplan og opnåede at
tage omkring 11 kg. Jeg mangler stadig 20 kg endnu. Desværre gik jeg helt i
stå med kostplanen og motionscenteret men jeg skal i gang igen. Håber på
næste uge. Jeg synes det er svært at tabe sig når man er på cipramil - føler
faktisk jeg har en masse væske i kroppen...jeg synes jeg skal kæmpe ekstra
hårdt for at smide bare 1 kg. Lægen kunne kun henvise mig til en diætist
hvis jeg havde sukkersyge og min bmi lå der hvor den gør. Men jeg har ikke
sukkersyge. Hun tilbød dog, at jeg kan gå til kontrolvejning der hvis jeg
vil.

Jeg må bare kæmpe videre. Ville bare høre om andre har oplevet en voldsom
vægtøgning med antidepressiv medicin.

Mvh Helle

---

"Helle" <krammemusen@hotmail.com> wrote in message news:3f040b35$0$76115

> Jeg må bare kæmpe videre. Ville bare høre om andre har oplevet en voldsom
> vægtøgning med antidepressiv medicin.

Ikke personligt, men en del bekendte, ja!

:Pia (som kun har taget på af ren dovenskab og dårlige knæ)

---

Helle wrote:
>

> Tusind tak for dit svar Carsten. Det blev jeg glad for.

Det er jeg glad for at høre.


> Jeg har gået i
> motionscenter 3 gange om ugen, levet efter en stram kostplan og opnåede at
> tage omkring 11 kg.

kæmpe tillykke herfra

> Jeg mangler stadig 20 kg endnu. Desværre gik jeg helt i
> stå med kostplanen og motionscenteret men jeg skal i gang igen. Håber på
> næste uge.

Op på hesten igen, så at sige... Der er kun en vej og det er nedad (med
vægten altså)

> Jeg synes det er svært at tabe sig når man er på cipramil - føler
> faktisk jeg har en masse væske i kroppen...jeg synes jeg skal kæmpe ekstra
> hårdt for at smide bare 1 kg.

Hvis det er vædske du har for meget af i fx benene, så kan du tage en
snak med din læge om noget vanddrivende medicin.

Men du har nok ikke 20 kg vædske.

Derudover skal du regne med, at der er perioder i en vægttabsproces,
hvor man står lidt stille. Det er ikke unaturlig. Moralen kan godt få
et knæk i nedadgående retning, men jeg syntes ikke at man skal lade sig
helt knække af den grund.

> Lægen kunne kun henvise mig til en diætist
> hvis jeg havde sukkersyge og min bmi lå der hvor den gør.

Har han nogensinde hørt om forbyggende behandling?
Spørg ham om det ikke er smartest at forebygge diabetes end at begrænse
følgesygdommene som kommer i kølvandet af diabetes?

> Men jeg har ikke
> sukkersyge. Hun tilbød dog, at jeg kan gå til kontrolvejning der hvis jeg
> vil.
>
Det kan også give et holdepunkt. Sammen med kontrolvejningen kan I jo
snakke om hvordan det går med depressionen (og om det kan nedtrapning
kan komme på tale).


> Jeg må bare kæmpe videre.

Det er sådan at det skal lyde. Det er en vinder-tankegang

--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk

---

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
news:3F041A5A.3DC9CD4D@carben.dk...
> > Lægen kunne kun henvise mig til en diætist
> > hvis jeg havde sukkersyge og min bmi lå der hvor den gør.
>
> Har han nogensinde hørt om forbyggende behandling?
> Spørg ham om det ikke er smartest at forebygge diabetes end at begrænse
> følgesygdommene som kommer i kølvandet af diabetes?

Scenarie fra den virkelige verden: Manden ringer til lægehuset, han får ondt
i ryggen når vi går tur fx. Lægen får bla. at vide, han er 197 cm og vejer
(på det tidspunkt) 150 kg.

"Du har ondt i ryggen pga overvægt. Du får nogen piller. Det er utroligt, du
ikke har fået sukkersyge, der er 98% risiko for det. Din kone kan ikke finde
ud af at lave slankemad."

Fakta: lægen har aldrig set min mand. Ingen af lægerne i det lægehus har en
journal på min mand.

Hvordan ved han, om manden har sukkersyge? Ingen har nogen sinde målt efter.
Vores gamle læge, som HAR set ham, har aldrig fortalt, det kunne være en
risiko. Er alle fysiske symptomer grundet overvægt, og kan ikke være andet,
så længe man er overvægtig? Hvordan kan han bedømme min diæt uden at spørge
hvad det går ud på?

Fakta: manden vejer 3 mdr. senere 142 kg.

Nedladende, bedrevidende læger kan vi ikke bruge til en PRUT. Man må klare
sig selv.

:Pia

---

Pia J wrote:
>
> Scenarie fra den virkelige verden: Manden ringer til lægehuset, han får ondt
> i ryggen når vi går tur fx. Lægen får bla. at vide, han er 197 cm og vejer
> (på det tidspunkt) 150 kg.
>
> "Du har ondt i ryggen pga overvægt. Du får nogen piller. Det er utroligt, du
> ikke har fået sukkersyge, der er 98% risiko for det. Din kone kan ikke finde
> ud af at lave slankemad."
>
> Fakta: lægen har aldrig set min mand. Ingen af lægerne i det lægehus har en
> journal på min mand.
>
Næh, men du siger selv, at man har fortalt lægen at vægten ligger på 150
kilo.

Overvægten er jo kommet af et eller andet.


> Hvordan ved han, om manden har sukkersyge? Ingen har nogen sinde målt efter.

Næh, men din mand kan til enhver tid kræve at få en blod-/urinprøve
analyseret for diabetes.

Det ville nok være en rigtig rigtig god ide, når han er i den
vægtklasse.
Tænk på følgesygdommene når diabetes ikke tages hånd om i tide:
insulinchock, blindhed, koldbrand i fødderne, organsvigt.

Hvad vil I helst: En klar udmelding fra en læge eller amputerede
fødder?
Frit valg!


> Vores gamle læge, som HAR set ham, har aldrig fortalt, det kunne være en
> risiko.

Så er jeres gamle læge en dårlig læge IMO!



> Er alle fysiske symptomer grundet overvægt, og kan ikke være andet,
> så længe man er overvægtig?

Tænk dig nu grundig om: Din mand vejede +50 kilo for meget og fik ondt
bare ved den mindste form for bevægelse.
Hvad tror du selv, at det skyldes? Og hvordan skal det løses?

I fortalte lægen ikke nogen uheld, overanstrengelser eller andre
potentielle årsager. I fortalte lægen om højde og vægt.
Hvad skal han ellers sige med baggrund i de oplysninger?



> Hvordan kan han bedømme min diæt uden at spørge
> hvad det går ud på?
>
Tja overvægten er jo kommet af et eller andet.

Sandsynligheden er nu størst, at det maden der galt med. Set i lyset af,
at det er det traditionelle kønsrollemønster at konen laver maden, så er
lægens udsagn om at det din madlavning der galt med meget forstålig.

Den kommer i bund og grund af to ting hos raske mennesker:
Kalorieindtag er større end kalorieforbrug.


> Fakta: manden vejer 3 mdr. senere 142 kg.
>
Et kæmpe tillykke herfra.

Hold fast i den udvikling i lidt over et års tid endnu. Så vejer din
mand omkring de 100 kg.



> Nedladende, bedrevidende læger kan vi ikke bruge til en PRUT. Man må klare
> sig selv.

Lægen gav vel en eller anden form "mentalt spark" til at rette op din
mands kost.
Det kan godt være, at det var nedladende, men I fik jer da noget af et
"wake up call".
Lægen har MÅSKE vurderet at I havde brug for en sådan skarp udmelding
for at lave om på jeres kostvaner.
Kald det nedladende, men det virkede da. Gjorde det ik? Og det uden at
svinge receptblokken (ok, din mand fik da noget mod smerterne).

Om det så er nedladende eller bedrevidende, tja der findes situationer
hvor midlet helliger målet. Denne situation er sikkert en af dem.


--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk

---

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
news:3F0433C4.146A8F1D@carben.dk...

> Overvægten er jo kommet af et eller andet.

Ja, den havde han længe inden jeg mødte ham - ca. 15 år inden.

> > Hvordan ved han, om manden har sukkersyge? Ingen har nogen sinde målt
efter.
>
> Næh, men din mand kan til enhver tid kræve at få en blod-/urinprøve
> analyseret for diabetes.

Det vil vi skam også, men hvorfor foreslår den gode læge så ikke det,
istedet for at konstatere, at "det har du ikke". Han har kun talt i telefon
med min mand, ikke set ham.

> Tænk dig nu grundig om: Din mand vejede +50 kilo for meget og fik ondt
> bare ved den mindste form for bevægelse.

Nej, kun ved gang - ikke fx ved at grave have. Og jeg disputerer egentlig
heller ikke, at det er temmelig meget sandsynligt. Men når han ikke er
blevet undersøgt, kunne det strengt taget også være en diskusprolaps? Eller
noget 3. som jeg ikke har forstand på?

> Hvad skal han ellers sige med baggrund i de oplysninger?

Han spurgte ikke om andet - pr. telefon med en person han aldrig har mødt.


> > Hvordan kan han bedømme min diæt uden at spørge
> > hvad det går ud på?
> >
> Tja overvægten er jo kommet af et eller andet.

Sjovt nok har han gennem hele vores forhold (6 år) vejet omkring 156 kg. Har
forsøgt et par almindelige "sunde" kure, det har ikke haft nogen virkning,
men han har heller ikke taget på. Er så begyndt at eksperimentere med noget
lowcarb-light (manden er brødjunkie) combi DDV og han har nu tabt 14 kg på
et halvt år. Er min mad så stadigvæk helt forkert?

Sjovt nok var det mest ham der lavede mad før, for jeg gider egentlig ikke,
men er gået i gang med at "studere" for den gode sags skyld. Pasta med
tomatsovs og kalkun virker i hvert fald ikke.

> Lægen gav vel en eller anden form "mentalt spark" til at rette op din
> mands kost.

Nej. På det tidspunkt havde vi været i gang i 4 mdr. Men han var ikke engang
interesseret i at høre om det, da min mand fortalte, at vi allerede var i
gang med en kur. Blot et eller andet mummel om, at det havde jeg ikke
forstand på. Han troede nærmest ikke på, at min mand var ved at tabe sig.
Det eneste han fik ud af det var, at min mand følte sig nedgjort og ikke
gider gå derhen.

At kuren så ikke virker på mig - tja, det må jeg diskutere med mine
nedslidte knæ om (som ikke kommer af overvægt, for de var der også da jeg
vejede 50)

:Pia

---

Carsten Riis <cr@carben.dk> wrote in message news:<3F0433C4.146A8F1D@carben.dk>...
> Det ville nok være en rigtig rigtig god ide, når han er i den
> vægtklasse.
> Tænk på følgesygdommene når diabetes ikke tages hånd om i tide:
> insulinchock, blindhed, koldbrand i fødderne, organsvigt.

En lille bemærkning i pedanteriklassen: Insulinchock er ikke en følge
af manglende behandling af diabetes - faktisk det modsatte: Indtagelse
af for meget insulin i forhold til motion og kostindtag..

---

Anne wrote:
>
> En lille bemærkning i pedanteriklassen: Insulinchock er ikke en følge
> af manglende behandling af diabetes - faktisk det modsatte: Indtagelse
> af for meget insulin i forhold til motion og kostindtag..

Helt iorden.

jeg mente når man har for meget sukker i blodet. Hvad er det så
det hedder? Oversukker?


--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk

---

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
news:3F0537C6.260BA0DC@carben.dk...
> Anne wrote:
> >
> > En lille bemærkning i pedanteriklassen: Insulinchock er ikke en
følge
> > af manglende behandling af diabetes - faktisk det modsatte:
Indtagelse
> > af for meget insulin i forhold til motion og kostindtag..
>
> Helt iorden.
>
> jeg mente når man har for meget sukker i blodet. Hvad er det
så
> det hedder? Oversukker?
>
>
> --
> Med venlig hilsen Carsten Riis
> Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
> http://www.bloddonor.dk

Jo, der er noget der hedder sukkerchok. Jeg fik engang at vide, at man
som førstehjælper faktisk skal vide om personen man vil hjælpe er i
sukkerchok eller insulinchok. Den nemmeste behandling er
insulinchokket, hvor patienten bare skal have noget sødt af en art,
for at tvinge insulinen ned. Sukkerchok kræver insulin og da lægmand
ikke må administrere indsprøjtninger er det nødvendigt at tilkalde
professionel hjælp.
mvh
Jørgen

---

> Jo, der er noget der hedder sukkerchok. Jeg fik engang at vide, at man
> som førstehjælper faktisk skal vide om personen man vil hjælpe er i
> sukkerchok eller insulinchok. Den nemmeste behandling er
> insulinchokket, hvor patienten bare skal have noget sødt af en art,
> for at tvinge insulinen ned. Sukkerchok kræver insulin og da lægmand
> ikke må administrere indsprøjtninger er det nødvendigt at tilkalde
> professionel hjælp.
> mvh
> Jørgen

Jeg er gift med en diabetiker, og har derfor både det lave blodsukker
- som kan udvikle sig til insulinchock - og det høje blodsukker - som
kan udvikle sig til koma - inde på livet. Heldigvis ikke på hverken
månedlig eller årlig basis. Som Jørgen siger er det langt vanskeligere
at behandle en komatilstand. Det kræver absolut lægelig bistand.
Insulinchocket kan afhjælpes med at give "patienten" sukker, hvis
han/hun er ved bevidstehed. Hvis han/hun er bevidstløs giver man
sukkeret i form af glucagen i sprøjte. Altså også lægelig bistand,
hvis pårørende med "sprøjten" ikke lige er i nærheden.

mvh

Anne

---

Helle wrote:
> - føler faktisk jeg har en masse væske i
> kroppen...

det er faktisk forholdsvis nemt at finde ud af om man har væske i kroppen...
når du føler dine ben er ophovne, så prøv at tage fat om anklen og tryk til
med en tommeltot.... hvis din finger efterlader et hvidt ( lysere) mærke som
er nogle sekunder om at forsvinde, så har du vand i kroppen.....

du kan evt kontakte din læge for at høre ad om han ikke kan give dig lidt
vanddrivende.... især her i sommervarmen er det ulideligt at rende rundt med
vandtunge ben.....
jeg tager selv vanddrivende ( efter en periode hvor jeg forsøgte med
naturmedicin, kontaktede jeg lægen og fik en recept) fordi jeg nærmest ikke
kan færdes på trapper hvis jeg ikke tager noget for det....

> Lægen kunne kun henvise mig til en diætist hvis jeg havde
> sukkersyge og min bmi lå der hvor den gør. Men jeg har ikke
> sukkersyge. Hun tilbød dog, at jeg kan gå til kontrolvejning der hvis
> jeg vil.

den holder ikke helt...... ifølge mine oplysninger, så kan lægen henvise til
diætisten hvis du ENTEN har sukkersyge eller forhøjet kolestorol, eller din
BMI er over 30......

> Jeg må bare kæmpe videre. Ville bare høre om andre har oplevet en
> voldsom vægtøgning med antidepressiv medicin.

det har jeg ikke ( jeg fik også cipramil) snarere tværtimod, for da
medicinen virkede holdt jeg op med at trøstespise ;)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

>ifølge mine oplysninger, så kan lægen henvise til
> diætisten hvis du ENTEN har sukkersyge eller forhøjet kolestorol, eller
din
> BMI er over 30......
>

Er det fra en læge eller lignende du har fået af vide, at de kan give en
henvisning til en diætist?
Jeg har prøvet at få min læge til at lave en sådan henvisnig, men han siger
at han aldrig har hørt om at man kan få henvisning til en diætist via
lægen.. (og mit BMI er over 30)
Det kunne være fedt, hvis du kunne fortælle hvor du har fået det af vide
henne, så jeg kan gå op til ham igen og banke i bordet...

VH
Padmé Amidala

---

"Padmé Amidala" wrote:
>
> >ifølge mine oplysninger, så kan lægen henvise til
> > diætisten hvis du ENTEN har sukkersyge eller forhøjet kolestorol, eller
> din
> > BMI er over 30......
> >
>
> Er det fra en læge eller lignende du har fået af vide, at de kan give en
> henvisning til en diætist?

Ja.

> Jeg har prøvet at få min læge til at lave en sådan henvisnig, men han siger
> at han aldrig har hørt om at man kan få henvisning til en diætist via
> lægen.. (og mit BMI er over 30)

Så er han godt nok en dårlig læge. Se og skift ham ud.

Når han ikke engang ved hvilke muligheder han har for henvisning til
diætister.
Hvilke andre ting aner han ikke noget om.

En simpel søgning på google.com giver svaret.
Se bare http://www.fa.dk/sundhed/Praksis/KLINNYT/Henvisning-diatist.PDF

> Det kunne være fedt, hvis du kunne fortælle hvor du har fået det af vide
> henne, så jeg kan gå op til ham igen og banke i bordet...
>


--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk

---

Padmé Amidala wrote:
>
> Er det fra en læge eller lignende du har fået af vide, at de kan give
> en henvisning til en diætist?

ja det er.....

> Jeg har prøvet at få min læge til at lave en sådan henvisnig, men han
> siger at han aldrig har hørt om at man kan få henvisning til en
> diætist via lægen.. (og mit BMI er over 30)

minegen læge har gennemtrumfet en diætist "behandling" til mig trods jeg
ikke møder kriterierne..... min bmi er stadig "kun" på 28,7.....
men jeg har en anden tilstand som diætisten heldigvis anså for relevant, og
det gjorde så at hun accepterede mig...... ikke at det har hjulpet stort....
for ikke at sige overhovedet.. :(

> Det kunne være fedt, hvis du kunne fortælle hvor du har fået det af
> vide henne, så jeg kan gå op til ham igen og banke i bordet...

som sagt har jeg fået det at vide af min læge..... og derudover har jeg fået
det samme at vide af to seperarte diætister... hende jeg først fik
henvisningen til, som nægtede at behandle mig medmindre jeg betalte selv, og
så hende jeg går i behandling ved nu......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
news:3F040647.259F0009@carben.dk...
> Lægger du ud med motion, så skal du gøre ting som du ikke er vant
til.
> har du fx ikke været i en svømmehal i flere år, så kan det at tage
bad
> med andre mennesker være en overvindelse i sig selv, som er for stor
> mundfuld.

Til gengæld har motion eftersigende en direkte anti-depressiv virkning
i sig selv:

<http://www.motion-online.dk/motion_dep.shtml>

Jeg vil dog gøre opmærksom på, at dette *ikke* er en opfordring til at
lægge pillerne på hylden og så bare begynde at motionere. Snak altid
med lægen først.


--
Morten Boysen

---

"Morten Boysen" <morten.boysen@aub.dk> skrev i en meddelelse
news:be1k1q$oof$1@sunsite.dk...
> Til gengæld har motion eftersigende en direkte anti-depressiv virkning
> i sig selv:
>
> <http://www.motion-online.dk/motion_dep.shtml>

Og det er nemlig helt korrekt! Jeg går i motionscenter 5 gange ugentligt, og
det giver mig SÅ meget på alle planer!!!
Denne uge har jeg ikke gået pga. mngl energi, men jeg VED at energien og
humøret kommer igen, hvis jeg tager de første tunge skridt derned igen. For
så snart jeg står dernede, og har gennemført et træningspass, føler jeg mig
som et helt nyt og glad menneske...det udløser det herligste endorphiner
(Og ja, jeg har altså en middel-svær depression som jeg er i behandling for,
nu med 30 mg cipramil).

---

"Helle" <krammemusen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f03f82a$0$76106$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej Helle

> Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er andre herinde som har oplevet
at
> tage voldsomt på i forbindelse med opstart af antidepressiv medicin?
> For 2 år siden startede jeg på 30 mg cipramil dagligt og jeg tog 20 kg på.
> Jeg har hørt andre sige det samme men er der nogen her inde? hvad gør I
ved
> det? har I overvejet at stoppe med medicinen for at tabe Jer? jeg
overvejer
> selv at stoppe med medicinen men tror desværre ikke det vil være godt.

Jeg har fået meget medicin, jeg har en "Bipolar affektiv sindslidelse" også
populært kaldet Maniodepressiv og i øjeblikket er jeg næsten fri for
symptomer og er derfor det jeg kalder rask .

Der er meget forskel på hvordan medicin virker og hvor stor indvirkning den
har på vægten. Da jeg i 1999 var indlagt (i 8 måneder) fik jeg samtaler med
en diætist som gav nogle gode forklaringer på hvilken effekt den medicin jeg
fik havde.

Litarex(lithium):
Hyppig vandladning og øget tørstfornemmelse, som bør slukkes med
kaloriefattige drikkevarer (vand eller light-produkter). Hvis man her bruger
sukker holdige drikke så går det galt.

Remeron:
Forsinker mæthedssignalet med 15-30 minutter og det betyder at hvis man
spiser hurtigt vil man komme til at spise for meget fordi hjernen ikke endnu
har fået besked om at man er mæt, løsning spis langsomt .

Efexor Depot:
De hyppigste bivirkninger er bl.a fordøjelsesbesvær, mundtørhed, vægtøgning.

O.s.v. o.s.v.

Som du kan se så kan man hvis man kender bivirkningerne og har overskud
gøre meget selv.
Der er en overvægt af overvægtige blandt depressive men jeg tror ikke kun
det handler om medicin, jeg tror mere det handler om for meget mad og at
maden bliver brugt som ekstra medicin, jeg har taget 60 kilo på i vægt på 3
år og det er ikke kun medicinens skyld. Jeg stoppede med medicin for ca. 8
måneder siden og jeg blev ved med at tage på og det gjorde jeg fordi jeg var
kommet ind i nogle spise vaner som er svære at komme ud af.

Om du skal stoppe med medicinen ved jeg ikke men en ting er i hvert fald
sikkert du skal IKKE stoppe med medicinen p.g.a vægtøgning, det er dømt til
at gå galt og så er du lige vidt. Derimod skal du acceptere at du i dine
dårlige perioder nok ikke kan gøre så meget men når du har det godt så må du
tage hånd om problemet. Hvis problemet er "mad som medicin" (hvad det jo nok
er) så skal du finde årsagen til din overspisning måske med samtaler med en
psykolog.

At stoppe med medicin er en stor og svær beslutning som skal tages i samråd
med læge eller psykiater og det kræver et stort og godt netværk. Hvis man
ikke har et godt netværk så er der ingen til at opdage at du er ved at få
det dårligt igen og du opdager det først selv når det er forsent. Jeg har et
skema hvor jeg hver dag sammen med min kæreste krydser at hvordan jeg har
haft det. En skala fra et til 10 hvor 1 er total depri og 10 er total manisk
det betyder at vi meget hurtigt kan se et billede af en forandring.
Derud over er der helt klare aftaler med mig, min kæreste og psykiater at
min kæreste kan ringe og få mig indlagt hvis det skulle komme så vidt.

En anden ting du skal være klar over er at risikoen for at få flere
depressioner stiger eksplosivt ved gentagende depressioner, derfor er det
vigtigt ikke at eksperimenter selv så hvis det slår fejl så kan blive
opdaget i tide så man ikke glider ind i en dyb depression.

Skriv bare igen hvis du har andet på hjertet.

Mvh
Henrik

---

"Insideout" <insideout@chicks.dk> skrev i en meddelelse
news:3f04216a$0$83067$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Hvor er din signatur ?? - vi er faktisk nogle der følger med - som om det
var en Tvserie - unge mand *GG*

> Mvh
> Henrik
>

Mvh
Katja

---

"KatjaStrofen" <katja@katjastrofenremove.dk> skrev i en meddelelse
news:be1r8g$i4r$1@news.cybercity.dk...

Hi Katja

> Hvor er din signatur ?? - vi er faktisk nogle der følger med - som om det
> var en Tvserie - unge mand *GG*

Jeg havde glemt at opdatere den. Jeg har nu ferie sammen med min kæreste
og jeg har lovet familien at slappe lidt af. De har meget dårlige erfaringer
fra 1999 hvor jeg gik totalt agurk , derfor vil jeg tillade mig at nyde
en øl sammen med svigerfar når vi skal i sommerhus samt spise hvad de også
spiser, jeg tager min cykel med og håber jeg kan brænde de ekstra kalorier
jeg jo får. Efter sommerferien vil jeg så håbe at jeg ikke har sat for meget
til og så sætte turbo på igen.

Min kæreste er gravid i 6 md. og har så fuk.... meget energi som hun skal
have brændt af at hun nu vil have malet stuen, derfor er jeg nød til at
gå offline.

Kan I nu have en rigtig god sommerferie.

Mvh
Henrik
--
Projekt idealvægt start den 19-05-2003 Vægt 155.4 kg. Skal tabe mig 69.4 kg.
Vejning (uge06) den 30-06-2003 Vægt 143.6 kg.
Samlet vægttab 11.8 kg. på 6 uger, 57,6 kg igen .

---

Hej Helle,

Som såmange andre her vil jeg også starte med at sige jeg _IKKE_ er fagmand
indenfor medicin, så hvad jeg skrive her er blot hvad jeg tror og har hørt.

Min eks har i en periode taget ciparmil dagligt, også i lang tid efter
hendes depresion hørte op. Forklaringen som jeg forstod den er at det er
vigtigt at have en vis mænge af medicinen i kroppen for at den hurtigere kan
komme til at virke igen hvis depresionen skulle vende tilbage. Hvis hun
trappede helt ud af medicinen ville det tage 4-6 uger før end den kom til at
virke igen, hvor i mod en lillle daglig dosis hurtigt kan trappes op til
fuld styrke.

Hvis du føler at du ikke har brug for medicinen kunne det måske være en
mulighed at du i samråd med din læge trappede ned til en mindre daglig
dosis, dels vil du så måske finde ud af om det er medicinen der er med til
at du tager på, dels er det vel den vej du skal på et eller andet tidspunkt.
At du selv vil gøre noget ved vægten og at du skriver her synes jeg er et
meget positivt tegn.

Held og lykke med det hele.

Mvh
Kim



"Helle" <krammemusen@hotmail.com> wrote in message
news:3f03f82a$0$76106$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hejsa.
>
> Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er andre herinde som har oplevet
at
> tage voldsomt på i forbindelse med opstart af antidepressiv medicin?
> For 2 år siden startede jeg på 30 mg cipramil dagligt og jeg tog 20 kg på.
> Jeg har hørt andre sige det samme men er der nogen her inde? hvad gør I
ved
> det? har I overvejet at stoppe med medicinen for at tabe Jer? jeg
overvejer
> selv at stoppe med medicinen men tror desværre ikke det vil være godt.
>
> Mvh Helle
>
> __________________________________________________________________ Helle
> Nielsen ICQ#: 136819802 Current ICQ status: + More ways to contact me
> __________________________________________________________________
>
>

---

"Helle" <krammemusen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f03f82a$0$76106$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hejsa.
>
> Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er andre herinde som har oplevet
at
> tage voldsomt på i forbindelse med opstart af antidepressiv medicin?
> For 2 år siden startede jeg på 30 mg cipramil dagligt og jeg tog 20 kg på.
> Jeg har hørt andre sige det samme men er der nogen her inde? hvad gør I
ved
> det? har I overvejet at stoppe med medicinen for at tabe Jer? jeg
overvejer
> selv at stoppe med medicinen men tror desværre ikke det vil være godt.
>

Har ikke nået at læse alle indlæg. Har taget 20 mg Akarain (cipramil kopi)
i 3 mdr og har ikke taget på. Tog til gengæld 5 kg på pga følgevirkninger af
depressionen - for meget søvn og for meget mad. Med medicinen har jeg det
psykiske overskud til at tage hånd om mit krop igen.

---

"Helle" <krammemusen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er andre herinde som har oplevet
at
> tage voldsomt på i forbindelse med opstart af antidepressiv medicin?
> For 2 år siden startede jeg på 30 mg cipramil dagligt og jeg tog 20 kg på.
> Jeg har hørt andre sige det samme men er der nogen her inde? hvad gør I
ved
> det? har I overvejet at stoppe med medicinen for at tabe Jer? jeg
overvejer
> selv at stoppe med medicinen men tror desværre ikke det vil være godt.

Hej Helle

Jeg er også på antidepressiv medicin (ret meget endda) og har været det i en
del år nu. (håber ikke det vil blive brugt imod mig )
Jeg tog selv 20 kg på i løbet af et år, men har nu tabt de 17,5 igen på DDV.
Lad være med at begynde at regulere din medicin fordi du vil tabe dig. Det
kan sagtens lade sig gøre ved en kostomlægning af den ene eller anden art.
Husk, at hvis du smider medicinen og begynder at få det lidt mere skidt, har
man nemmere ved at "trøstespise".

Held og lykke

--
Mange hilsner
Therese, der har et fantastisk velfungerende liv uden humørsvingninger ud
over de sædvanlige "kvindesærheder"
www.elverdalen.dk

---

Jeg skrev selv:
> Lad være med at begynde at regulere din medicin fordi du vil tabe dig. Det
> kan sagtens lade sig gøre ved en kostomlægning af den ene eller anden art.

Lige en tilføjelse....
Det er ekstremt meget lettere at tabe sig, når man er blevet stabiliseret i
medicinen - altså når man virkelig føler den virker. For mig tog det ca. 2
år inden vi fandt den rigtige kombination af medicin, og yderligere 1 år
inden jeg var rigtig ovenpå.
Nu er det som sagt lykkedes for mig at tabe de 17,5 kg siden januar, så nu
kan jeg også komme i det lækre sommertøj
Derudover skal jeg til jobsamtale d. 29. juli, og min kommende chef sagde,
at når vi bliver enige vil han gerne have jeg starter hurtigst muligt


Så man kan sagtens have en dejligt og lykkeligt liv selvom man er
konstateret manio-depressiv og sikkert skal være på medicin resten af livet
og af samme grund ikke bør få børn

--
Glade hilsner
Therese
www.elverdalen.dk

---

Therese wrote:
>
> Derudover skal jeg til jobsamtale d. 29. juli, og min kommende chef sagde,
> at når vi bliver enige vil han gerne have jeg starter hurtigst muligt
>
>

Kanon..... pøj pøj til samtalen.... det kører jo bare på skinner.



--
Med venlig hilsen Carsten Riis
Vær med til at redde liv ca. 4 gange om året
http://www.bloddonor.dk

---

"Carsten Riis" skrev i en meddelelse

> Kanon..... pøj pøj til samtalen.... det kører jo bare på skinner.

Tak for det

--
Mange hilsner
Therese
www.elverdalen.dk

---

"Therese" <therese@SLETelverdalen.dk> skrev i en meddelelse
news:3f0c9f80$0$13228$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

Hej,

> Så man kan sagtens have en dejligt og lykkeligt liv selvom man er
> konstateret manio-depressiv og sikkert skal være på medicin resten af
livet
> og af samme grund ikke bør få børn

Godt at høre, og tillykke.

Jeg håber, at det er okay, at jeg spørger om noget som
falder uden for gruppens rammer, jeg har kigget lidt og
kunne ikke umiddelbart finde en gruppe at futte til.
(dk.helbred havde i hvert fald ikke lige emner af denne
type oppe)

Hvorfor bør man som manio-depressiv ikke få børn?

mange hilsner
nusle

---

"nusle" skrev
> Hvorfor bør man som manio-depressiv ikke få børn?

For det første er det ikke særligt sundt for barnet, at man er på den stærke
medicin under graviditeten. Alternativet er at droppe medicinen de 9
månederne, men der vurderer vi at risikoen for vores lille families idyl går
helt i stykker er for stor. Selvfølgelig har jeg en umådelig forstående
kæreste, og vi kunne sikkert kæmpe os igennem det, men hvornår begynder
medicinen igen at virke, og kommer der fødselsdepression eller hvad sker
der. Vi har i denne situation valgt at prioritere på vores måde, men jeg ser
på ingen måde nogen problemer i at andre prioriterer anderledes

Derudover er sygdommen arvelig, jeg har selv fået den fra min farmor, og min
lillesøster er også igennem det, dog i meget mindre målestok. Dette taget i
betragtning, synes jeg ikke, der er nogen grund til, at vi sætter børn i
verden, og det har vi det egentlig meget godt med. Vi "klarer" os med hunde,
og får i stedet råd til skiferie tre gange om året

--
Mange hilsner
Therese
www.elverdalen.dk

---

"Therese" <therese@SLETelverdalen.dk> wrote in message news:3f11cec4$0$13224

> verden, og det har vi det egentlig meget godt med. Vi "klarer" os med
hunde,
> og får i stedet råd til skiferie tre gange om året

Hm... du må gøre noget andet også. Jeg har også kun pelsbørn, men ferie??


:Pia

---

"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev
> Hm... du må gøre noget andet også. Jeg har også kun pelsbørn, men ferie??

Hvis man lægger de penge til side, som en institutionsplads koster for to
små børn, bliver det faktisk til rigtig mange penge
Og jo, Bernhard koster også, men ikke så 4000 om måneden trods alt
--
Mange hilsner
Therese
www.elverdalen.dk