Fægte og crossfire scener på film - hvorfor så urealistiske?
Ser man ægte fægtesport, så har parterne konstant øjenkontakt og små
effekter afgør hurtigt kampen.
Men når Hamlet og andre helte fægter på scene eller lærred, så opfører de
urealistisk ballet og vender og drejer sig, springer og vender ryggen til -
flot men komisk(for de der tænker analytisk).
Tilsvarende udfører kickboxere på film nogle spring, der er en foræring til
modpart, der kunne gribe deres sparkefod og straks være i kontrol.
Helt vildt er det med skud-dramaer hvor et par helte ofte nedlægger 10-20
gange så mange fjender(indianere, nazier osv) fordi fjenderne har glemt at
holde sig i DÆKNING
(som jo er filmisk kedsommelig . Forsvarere inde i et hus, bekæmpes især pr
granat og ild og dør skjult for kameraet udenfor huset- men folk vil se skud
og skud!)
Fjenden går frem og bliver malerisk skudt. Helten straffes ikke for at
blotte sig tilsvarende.
Det er effekter for galleriet, men mon ikke selv begynder-publikum finder
det trættende at blive undervurderet, og hellere ville have ærlighed og
realisme?
Kampscener i filmen "Pianisten" er smukke, men grotesk usandsynlige. Her
lidt analyse af filmens to Warzawa opstande, der også i virkeligheden var
sære og dødsdømte. Kan nogen få et eller flere af de mange mysterier til at
gå i hak?
Dumsmarte USA1812, DK1864, DK1944, Polen1944
Sejrsgudinden i krige er en "kvinde der belønner dumsmarthed", hvis den er
charmerende, og som straffer dumsmarthed hvis ucharmerende, og Danmark har
været heldig
Det var også det 36 år gamle, lille USA , da det under Napoleonskrigene gik
imod Verdenspolitibetjent UK, helt chanceløs i 1812-.
Militære sejre er ofte ret ligegyldige i krig, og det er allancediplomati,
der afgør fredsbetingelerne.
Men USA's charmerende dumsmarthed belønnedes, selvom Napoleon var væk og UK
uovervindelig. Ved freden i 1815 så UK klogt på fordele ved fremtidig
alliance mellem de to engelsktalende stormagter - USA havde tjent sine
sporer ved at slås godt - man lod dem ikke lide, men besluttede samarbejde
og ingen ydmygende fred for USA.
Charmerende dumsmarthed belønnedes.
Måske Frederik7 diplomatiet tænkte, at vi også gjorde klogt i at vise
kamp-iver, da vi i 1864 med åbne øjne gik ind i en dødsdømt krig mod
preussere og østrigere og ikke godtog Bismarcks tilbud om grænser som de
nuværende, men kæmpede unødvendigt ved Dybbøl og Als, trods besættelse af
hele Jylland.
Det kostede os en masse kanonføde - jyder som københavnerborgerskabet så
stort på. Og det kostede os Sønderjylland i årtier. Men vi har nok haft
fordele på sigt ved at vise os krigsduelige, og er derved blevet respekteret
i stormagtskredsene.
FOLKESTREJKEN: Estrup havde bygget en fin, men nytteløs-befæstning omkring
København . Da D-dag var indtrådt i juni 1944 blev den nyttig for tyskerne,
der vendte kanonerne på omegns-forterne ind mod Nørrebro og Vesterbro og
truede os, så vi faldt til patten for Best, og afblæste vor dumsmarte "
folkestrejke".!
Best vidste, at han ku blive henrettet ved snarligt retsopgør og ydmygede
ikke de dumsmarte, krigsgale, overvundne københavnere, der ville vise, at
danskere var antityske. Engelske og amerikanske aviser skrev, at vi var nu
bevist allieret med dem - men sådan havde man behandlet os, uanset om vi
aldrig havde udført den mindste sabotage mod tyskerne. Italien kom jo lige
så hurtigt i FN og NATO som os.
WARZAWA-OPSTANDE: Hvor danskerne er født heldige, er polakkerne født
uheldige. Efter vor opreklamerede miniopstand 1. juli mod besættelsesmagten,
udførte den polske hovedstads borgerlge partisaner også et forsøg på at
befri sig selv i de efterfølgende 1944-måneder -
- men havde ikke allieret sig med hverken UK eller Stalin, så de blev
problemfrit nedkæmpet af tyskerne. Ren selvdestruktion, uden formål.
Stolthed af den mest dumme og blodige type. Gettho-jøderne havde endda gjort
det samme året før med samme unødvendige tab af menneskeliv. Ingen fordele
opnåedes.
At Danmark idag er så meget rigere end Polen har at gøre med, at vi siden
svenskekrige og før har været stormagternes kæledægge, og vi slikker røv på
USA, når ønsket (Irak-krig m.m.)
Vi belønnes stort for lille indsats.
Bla. med gode kår for vor eksport.
Polakkerne er ikke et strategisk velplaceret og charmerende torneroseland
med fint ry - de er ufortjent fattige og går meget ondt igennem og bliver
ikke berømt.
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com