---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:3f07cb8a$0$76153$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f073869$0$32533$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...


Og hvordan ser det så ud for dig, som hele tiden lægger vægt på, at jeg skal
forholde mig til en potentiel partners følelser? Er det kun I kvinders
følelser, der betyder noget for dig?

Søs er blevet jokket på af for mange mænd for mange gange det er hendes
grund til at udtrykke sit mishag
Mvh Steen

---

"Steen Johansen" <steen.belle@post.tele.dk> wrote in message
news:3f07ce1b$0$5178$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Søs er blevet jokket på af for mange mænd for mange gange det er hendes
> grund til at udtrykke sit mishag

OK. Henning havde tidligere antydet noget i den retning, men det er først
med din bemærkning, jeg bliver opmærksom på, at det er hendes problem.

Dermed kan vi egentlig begynde en diskussion om et gammelt spørgsmål, som
jeg endnu ikke har fundet et tilfredsstillende svar på: Hvorfor bliver mange
kvinder, der lever i et voldeligt forhold, ved med at opsøge den samme type
mænd og ofte ligefrem skifte mellem den ene dag at forlade manden for at
vende tilbage allerede næste dag?

Det er det paradoks, jeg henviste til, da jeg skrev, at hun (måske)
fortjener en mand, der kan give hende nogle tørre tærsk, så hun virkelig kan
mærke, hvor højt han elsker hende. Min oplevelse er, at der ikke er noget
mere øretævendeindbydende end kvinder, som knap prøver at forstå, hvad jeg
tænker og føler, men alligevel kræver, at jeg skal forstå dem. Som I har set
i en anden tråd, bringer det virkelig det værste frem i mig, når kvinder
foregiver, at de prøver at forstå mig, men straks forkaster alt, der ikke
lige passer med deres egen opfattelse af tingene. Når jeg kommer i den
situation, ser jeg kun to muligheder: At gå eller gå til verbale eller
fysiske håndgribeligheder - og den type kvinder accepterer sjældent, at jeg
bare går. De kræver en forklaring, som passer til den opfattelse, de har i
forvejen, og de bliver ved med at presse, indtil de får det svar, de ønsker.
I værste fald - som ikke er så sjælden endda - ved de nu, hvordan de kan
ramme den samme mand næste gang, han bliver lidt for smart, og de har brug
for at sætte ham på plads ved at udnytte hans svagheder. Det har jeg både
set og oplevet mange gange.

Sådanne situationer vil en forholdsvis følsom mand som jeg altid tabe med
store følelsesmæssige omkostninger til følge, mens andre mænd er stærke og
kyniske nok til at sætte hårdt mod hårdt og dermed afslutte konflikten på
den eneste mulige måde. Forhåbentlig har vi forholdsvis følsomme mænd
opfanget faresignalerne længe før, vi når så langt, at et nærmere
bekendtskab bliver aktuelt. Det gør jeg i hvert fald i langt de fleste
tilfælde.

Nu vil SøsNusle nok påstå, at jeg ikke interesserer mig for kvindernes
følelser. Det vil jeg tilbagevise ved at henvise til, jeg har refereret fra
månedsmagasinet In, som er et dameblad, og som jeg har abonneret på gennem
flere år, netop for at få en bedre forståelse for kvindernes verden. Blandt
dameblade synes målgruppen for In at være det segment af kvinder, som jeg
også har haft det bedst sammen med hidtil. Den type kvinder, jeg har haft et
mildt sagt anstrengt forhold til, læser nok mere ugeblade, herunder
dameblade som Femina og Hendes Verden.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

In article <3f07e8dc$0$5148$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...

> Dermed kan vi egentlig begynde en diskussion om et gammelt spørgsmål, som
> jeg endnu ikke har fundet et tilfredsstillende svar på: Hvorfor bliver mange
> kvinder, der lever i et voldeligt forhold, ved med at opsøge den samme type
> mænd og ofte ligefrem skifte mellem den ene dag at forlade manden for at
> vende tilbage allerede næste dag?

Jeg kan ikke tale på alles vegne - kun på mine egne. Så deri ligger
selvfølgelig en begrænsning. Jeg håber, at du alligevel vil få en smule
mere forståelse for, hvilke mekanismer, der er tale om.

Det handler om tryghed ved det kendte. For mit vedkommende var vold i
parforholdet et mønster, som jeg havde set og oplevet siden barndommen.
Så selvom jeg i øvrigt var alt andet end lykkelig, så var mine
erfaringer med alternativer meget begrænsede, og jeg var sikker på, at
jeg umuligt ville kunne finde ud at leve et liv, hvor jeg ikke blev sat
på plads, når jeg opførte mig forkert. Så jeg troede, at det her var det
bedste, jeg kunne få ud af livet - og du har vist selv stor indsigt i,
hvor svært det kan være at kaste sig ud i noget ukendt, selv når det
kendte ikke gør dig lykkelig.

Det handler om ansvar - og om at flygte fra ansvaret for sit eget liv.
Mit liv havde meget klare grænser og regler, som jeg ikke havde nogen
indflydelse på. Så jeg kunne lulle mig selv ind i tanken om, at
stakkels, lille mig under ingen omstændigheder havde mulighed for at
lave om på den måde, livet udfoldede sig, for det hele var alligevel min
egen skyld. Det var først, da jeg erkendte, at jeg havde en del af
ansvaret - ikke skylden men ansvaret - for den måde, min x behandlede
mig på, at jeg fandt ud af komme helt væk. Og selv lang tid efter, at
jeg var ude af forholdet, kunne jeg tage mig selv i at savne den
klarhed, der omgav mit liv i det voldelige forhold, fordi den fratog mig
ansvaret for at tage vare på mig selv.

Jeg håber, at bare noget af ovenstående giver mening. Det er meget kort
beskrevet. Hvis du er interesseret i at læse noget mere udførligt
skrevet, kan du gå ind på min hp

http://www.struds.subnet.dk

> Det er det paradoks, jeg henviste til, da jeg skrev, at hun (måske)
> fortjener en mand, der kan give hende nogle tørre tærsk, så hun virkelig kan
> mærke, hvor højt han elsker hende.

At blive slået på fortæller ikke den, der bliver slået, hvor højt han
elsker - det lærer den, der bliver slået, hvem der har magten. Og det er
noget helt andet end kærlighed.

> Min oplevelse er, at der ikke er noget
> mere øretævendeindbydende end kvinder, som knap prøver at forstå, hvad jeg
> tænker og føler, men alligevel kræver, at jeg skal forstå dem. Som I har set
> i en anden tråd, bringer det virkelig det værste frem i mig, når kvinder
> foregiver, at de prøver at forstå mig, men straks forkaster alt, der ikke
> lige passer med deres egen opfattelse af tingene. Når jeg kommer i den
> situation, ser jeg kun to muligheder: At gå eller gå til verbale eller
> fysiske håndgribeligheder - og den type kvinder accepterer sjældent, at jeg
> bare går. De kræver en forklaring, som passer til den opfattelse, de har i
> forvejen, og de bliver ved med at presse, indtil de får det svar, de ønsker.
> I værste fald - som ikke er så sjælden endda - ved de nu, hvordan de kan
> ramme den samme mand næste gang, han bliver lidt for smart, og de har brug
> for at sætte ham på plads ved at udnytte hans svagheder. Det har jeg både
> set og oplevet mange gange.

Jeg er ikke i tvivl om, at du har haft negative erfaringer. Balancen er
at finde ud af, at disse erfaringer ikke altid guider en i den rigtige
retning.

> Nu vil SøsNusle nok påstå, at jeg ikke interesserer mig for kvindernes
> følelser. Det vil jeg tilbagevise ved at henvise til, jeg har refereret fra
> månedsmagasinet In, som er et dameblad, og som jeg har abonneret på gennem
> flere år, netop for at få en bedre forståelse for kvindernes verden. Blandt
> dameblade synes målgruppen for In at være det segment af kvinder, som jeg
> også har haft det bedst sammen med hidtil. Den type kvinder, jeg har haft et
> mildt sagt anstrengt forhold til, læser nok mere ugeblade, herunder
> dameblade som Femina og Hendes Verden.

Jeg vil vove den påstand, at du ikke kan bruge ugeblade som en kilde
til, hvordan en kvinde føler. Men okay - dine erfaringer fortæller dig
noget andet. Så hvordan vil du så have det med sådan en som mig, der
aldrig læse ugeblade, fordi jeg synes, at det er noget bras?

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.19720f6f48366833989697@news.sunsite.dk...

> Jeg håber, at bare noget af ovenstående giver mening.

Ja - mange tak for forklaringen. Den ligner meget de forklaringer, jeg har
hørt fra andre, mens andre igen afviser forklaringen.

En anden forklaring hørte jeg forresten i et afsnit af en amerikansk
tv-serie om Hollywood-par i aftes (eller var det fredag). Det var et par,
som vekslede mellem brud og forsoning, fordi de havde fundet ud af, at den
bedste sex var den, de fik i forbindelse med en forsoning. Det kan pege i
retning af, at de positive følelser er lige så stærke som de negative
følelser, også når de negative følelser udvikler sig til vold.

> At blive slået på fortæller ikke den, der bliver slået, hvor højt han
> elsker - det lærer den, der bliver slået, hvem der har magten. Og det er
> noget helt andet end kærlighed.

Den opfattelse er jeg helt enig med dig i. Det forhindrer dog ikke, at jeg
kan have en vis forståelse for, at andre kan have en anden opfattelse, og
kvinder, der er vant til voldelige mænd, opfatter andre former for såkaldt
kærlighed som ligegyldig flirten, som de ikke kan forholde sig til. I værste
fald kan det være den eneste form for kontakt, man virkelig kan forholde sig
til. Jeg kender lidt til det, fordi jeg oplevede meget vold under opvæksten,
og jeg kan se, at jeg som voksen trækker mig væk fra fysisk kontakt, især
når følelserne bliver for stærke.

> Jeg vil vove den påstand, at du ikke kan bruge ugeblade som en kilde
> til, hvordan en kvinde føler.

Heller ikke de artikler, hvor kvinder fortæller åbent om deres tanker og
følelser?

> Men okay - dine erfaringer fortæller dig noget andet.

I et vist omfang - ja. Grunden til, jeg begyndte at abonnere på In, var kort
fortalt frustrationer over den ene gang efter den anden at komme i
situationer i forhold til kvinder, hvor jeg kunne klandres for at mangle de
erfaringer, det åbenvart blev forventet, jeg havde. På et tidspunkt fandt
jeg så nogle artikler i In, som gav mig nogle af de svar, jeg manglede.

> Så hvordan vil du så have det med sådan en som mig, der
> aldrig læse ugeblade, fordi jeg synes, at det er noget bras?

Sandsynligvis ganske udmærket. In er jo mere et livsstilsblad end et
ugeblad, og de kvinder, jeg har hygget mig bedst sammen med, har, så vidt
jeg kan vurdere, være mere fordomsfri og åbne end dem, jeg har mødt, som
virkede meget, som om deres billede af virkeligheden stammede fra
ugebladenes fantasiverden.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

In article <3f080882$0$13215$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> news:MPG.19720f6f48366833989697@news.sunsite.dk...
>
> > Jeg håber, at bare noget af ovenstående giver mening.
>
> Ja - mange tak for forklaringen. Den ligner meget de forklaringer, jeg har
> hørt fra andre, mens andre igen afviser forklaringen.

Det er jo med vold som med så mange andre ting : det er meget sjældent,
at to tilfælde er identiske. Via min hp kommer jeg i kontakt med mange
piger, der selv har/har haft vold tæt inde på livet, og jeg har endnu
ikke oplevet, at vi ikke havde forskellige følelsesmæssige oplevelser.

> En anden forklaring hørte jeg forresten i et afsnit af en amerikansk
> tv-serie om Hollywood-par i aftes (eller var det fredag). Det var et par,
> som vekslede mellem brud og forsoning, fordi de havde fundet ud af, at den
> bedste sex var den, de fik i forbindelse med en forsoning. Det kan pege i
> retning af, at de positive følelser er lige så stærke som de negative
> følelser, også når de negative følelser udvikler sig til vold.

Jeg tror bestemt, at de negative følelser kan være lige så stærke som de
positive. Og jeg kender flere eksempler på par, som lever i forhold,
hvor det på mig mest af alt virker som en lang rutschebanetur på Bakken
- først totalt forelskede, så dødeligt uvenner, så totalt forelskede
osv. Nogle gange er det den rette måde at leve på for begge, mens det
nogle gange kun er den rette for den ene. Personligt ville jeg ikke
kunne klare sådan et forhold. Jeg har brug for ro - hvilket i mange
andres øjne er lig med kedeligt. Sådan er vi så forskellige.

Har du nogensinde læst Phillip C. McGraws bøger? Han har en teori om, at
vi som mennesker kun gør det, der virker for os. At alt det, der sker i
vores liv - både det positive og det negative - opfylder behov i os. Og
indtil vi indser, hvilke behov det handler om, kan vi ikke ændre de
ting, der sker.

> > At blive slået på fortæller ikke den, der bliver slået, hvor højt han
> > elsker - det lærer den, der bliver slået, hvem der har magten. Og det er
> > noget helt andet end kærlighed.
>
> Den opfattelse er jeg helt enig med dig i. Det forhindrer dog ikke, at jeg
> kan have en vis forståelse for, at andre kan have en anden opfattelse, og
> kvinder, der er vant til voldelige mænd, opfatter andre former for såkaldt
> kærlighed som ligegyldig flirten, som de ikke kan forholde sig til.

Jeg tror, at de kvinder, som har brug for volden i deres parforhold,
mangler at finde ud af, hvilket behov, volden dækker i dem. At volden er
en sølle erstatning for noget helt andet. Jeg har endnu ikke oplevet en
kvinde sige, at hun trives helt fint med at få et par på kassen, når
manden bliver vred. Eller omvendt for den sags skyld - mænd kan jo også
være voldsofre i parforholdet.

Jeg har til gengæld oplevet både mænd og kvinder, for hvem smerte er
dybt forbundet med seksualitet og tilfredsstillelse. Og dét er IMO noget
helt andet.

> I værste
> fald kan det være den eneste form for kontakt, man virkelig kan forholde sig
> til. Jeg kender lidt til det, fordi jeg oplevede meget vold under opvæksten,
> og jeg kan se, at jeg som voksen trækker mig væk fra fysisk kontakt, især
> når følelserne bliver for stærke.

Jeg tror godt, at jeg forstår, hvad du mener. Da jeg først mødte min
nuværende kærste, forvirrede han mig med stort set alt, hvad han gjorde.
Fordi jeg var vant til ekstremerne. Det tager tid at lære at kommunikere
på en anden måde. Og der er ingen tvivl om, at hvis man som barn oplever
vold som en del af følelsesmæssig kommunikation, så vil det spille en
stor rolle i den måde, hvorpå man som voksen kommunikerer.

> > Jeg vil vove den påstand, at du ikke kan bruge ugeblade som en kilde
> > til, hvordan en kvinde føler.
>
> Heller ikke de artikler, hvor kvinder fortæller åbent om deres tanker og
> følelser?

Tjah - det kan måske fortælle dig noget om lige nøjagtigt den kvinde,
som artiklen handler om. Jeg tror bare ikke, at du kan bruge sådanne
artikler som en målestok for, hvad der generelt rører sig i kvinder.

> > Men okay - dine erfaringer fortæller dig noget andet.
>
> I et vist omfang - ja. Grunden til, jeg begyndte at abonnere på In, var kort
> fortalt frustrationer over den ene gang efter den anden at komme i
> situationer i forhold til kvinder, hvor jeg kunne klandres for at mangle de
> erfaringer, det åbenvart blev forventet, jeg havde. På et tidspunkt fandt
> jeg så nogle artikler i In, som gav mig nogle af de svar, jeg manglede.

Jeg er enig med dig i, at artikler i aviser og blade til tider kan ramme
hovedet på sømmet, hvis det handler om, at man står tilbage og mangler
nogle svar på tendenser, man oplever. Jeg tror bare ikke, at artiklerne
kan give dig det præcise svar på spørgsmål i forhold til en bestemt
person. Så er spørgsmålet jo, om man ønsker en eller anden form for idé
om, hvad der sker - eller om man vil have modpartens version af
sandheden.

> > Så hvordan vil du så have det med sådan en som mig, der
> > aldrig læse ugeblade, fordi jeg synes, at det er noget bras?
>
> Sandsynligvis ganske udmærket. In er jo mere et livsstilsblad end et
> ugeblad, og de kvinder, jeg har hygget mig bedst sammen med, har, så vidt
> jeg kan vurdere, være mere fordomsfri og åbne end dem, jeg har mødt, som
> virkede meget, som om deres billede af virkeligheden stammede fra
> ugebladenes fantasiverden.

Vi er enige så langt, at de mennesker, der tror, at deres liv og deres
omgansgkreds skal opføre sig, som man ser i blade eller tv, er mildst
talt anstrengende at være i nærheden af.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.197240b2447a7263989698@news.sunsite.dk...

> Jeg tror bestemt, at de negative følelser kan være lige så stærke som de
> positive. Og jeg kender flere eksempler på par, som lever i forhold,
> hvor det på mig mest af alt virker som en lang rutschebanetur på Bakken

Jeg har også hørt om det.

> Personligt ville jeg ikke
> kunne klare sådan et forhold. Jeg har brug for ro - hvilket i mange
> andres øjne er lig med kedeligt.

Jeg har det sandsynligvis på samme måde, omend jeg forbeholder mig ret til
at gøre noget skørt nogle gange. I mit liv skal der være plads til noget
useriøst, spontant og usædvanligt pjat.

> Har du nogensinde læst Phillip C. McGraws bøger?

Nej, desværre.

> Jeg har til gengæld oplevet både mænd og kvinder, for hvem smerte er
> dybt forbundet med seksualitet og tilfredsstillelse.

Det har jeg også hørt om. Det hedder vist sado-madokisme.

> Jeg er enig med dig i, at artikler i aviser og blade til tider kan ramme
> hovedet på sømmet, hvis det handler om, at man står tilbage og mangler
> nogle svar på tendenser, man oplever. Jeg tror bare ikke, at artiklerne
> kan give dig det præcise svar på spørgsmål i forhold til en bestemt
> person. Så er spørgsmålet jo, om man ønsker en eller anden form for idé
> om, hvad der sker - eller om man vil have modpartens version af
> sandheden.

Jeg ønsker for så vidt begge dele, da jeg mener, det er nødvendigt at have
en idé om, hvad der foregår overordnet, for at forstå præmisserne for en
kommunikation med modparten. Det er min erfaring, at man kan gå noget så
grusomt galt af hinanden, hvis man ikke formår at stille de rigtige
spørgsmål og populært sagt ikke taler samme sprog. In og denne gruppe er kun
to af de steder, jeg bestandigt søger efter nye brikker til mit billede af I
kvinders univers, som forhåbentlig på et tidspunkt sætter mig i stand til at
stille de rigtige spørgsmål og forstå de svar, jeg får - også de
non-verbale.

> Vi er enige så langt, at de mennesker, der tror, at deres liv og deres
> omgansgkreds skal opføre sig, som man ser i blade eller tv, er mildst
> talt anstrengende at være i nærheden af.

OK.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f07e8dc$0$5148$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Dermed kan vi egentlig begynde en diskussion om et gammelt spørgsmål, som
> jeg endnu ikke har fundet et tilfredsstillende svar på: Hvorfor bliver
mange
> kvinder, der lever i et voldeligt forhold, ved med at opsøge den samme
type
> mænd og ofte ligefrem skifte mellem den ene dag at forlade manden for at
> vende tilbage allerede næste dag?

Jeg vil gerne opklare lidt, der er ingen grund til at speku-
lationerne tager overhånd.

Jeg har aldrig levet i et voldeligt forhold, jeg har ikke opsøgt
de situationer, hvor jeg er blevet udsat for vold og lign. igen,
hvorfor det kun er sket en gang, når jeg er gået, er jeg gået
- min oplevelse af mænd er ikke generelt negativ, snarere
det modsatte - jeg synes, at stort set alle de mænd jeg har
kendt har haft overvejende positive og gode egenskaber og
har været dejlige at lære at kende. Hvilket også er årsagen
til at nogle af mine bedste venner er/har været mænd.

Der er nogle ting jeg stejler overfor - såsom den holdning
der nogle gange kommer frem, når mænd føler de ved en
hel masse om kvinder der er blevet voldtaget, men det er
en anden sag, og den debattere jeg så ud fra i de relevante
tråde.

mange hilsner
nusle

---

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f07e8dc$0$5148$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Nu vil SøsNusle nok påstå, at jeg ikke interesserer mig for kvindernes
> følelser. Det vil jeg tilbagevise ved at henvise til, jeg har
refereret fra
> månedsmagasinet In, som er et dameblad, og som jeg har abonneret på
gennem
> flere år, netop for at få en bedre forståelse for kvindernes verden.

Børge, få dig nogle sunde interesser i stedet for. Kvinder er under alle
omstændigheder noget opreklameret p*s.

> Blandt
> dameblade synes målgruppen for In at være det segment af kvinder, som
jeg
> også har haft det bedst sammen med hidtil. Den type kvinder, jeg har
haft et
> mildt sagt anstrengt forhold til, læser nok mere ugeblade, herunder
> dameblade som Femina og Hendes Verden.

Jeg kan kun gentage: Børge, få dig nogle sunde interesser i stedet for
at bruge dit liv på at læse dameblade og efterfølgende sammenligne
målgruppen for selvsamme dameblade. Tro mig; du har tabt på forhånd.

--
-Jens B.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:beutqe$25p9$1@news.cybercity.dk...

> Jeg kan kun gentage:

Ja, det har jeg bemærket.

Venligst,
Britta

---

"Britta" <briped@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:3f12fbf5$0$1681$d40e179e@nntp05.dk.telia.net...

> Ja, det har jeg bemærket.

Noget, du vil sige?

--
-Jens B.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:beuu9n$26jf$1@news.cybercity.dk...
> "Britta" <briped@gmx.net> skrev i en meddelelse
> news:3f12fbf5$0$1681$d40e179e@nntp05.dk.telia.net...
>
> > Ja, det har jeg bemærket.
>
> Noget, du vil sige?
>
Ja, men det har jeg sagt, og der er ingen grund til at gentage mig
selv.

Venligst,
Britta

---

"Britta" <briped@gmx.net> wrote in message
news:3f131d9a$0$1648$d40e179e@nntp05.dk.telia.net...

> Ja, men det har jeg sagt, og der er ingen grund til at gentage mig
> selv.

Godt svar efter min mening. Trist det ikke bliver forstået.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> wrote in message
news:beutqe$25p9$1@news.cybercity.dk...

> Jeg kan kun gentage: Børge, få dig nogle sunde interesser i stedet for
> at bruge dit liv på at læse dameblade og efterfølgende sammenligne
> målgruppen for selvsamme dameblade. Tro mig; du har tabt på forhånd.

Efter min mening er det råd både intetsigende og meget billigt. Jeg synes
ellers, jeg har fortalt om flere af mine interesser udover mit abonnement på
In, og jeg synes da selv, det er ganske sunde interesser. I hvert fald tror
jeg, mine interesser er sundere end interesser, som groft sagt mest går ud
på "øl, f**** og hornmusik". Det kan selvfølgelig skyldes, at jeg har
negative erfaringer med sådanne interesser, som kun har givet mig skuffelser
over, at jeg (igen) måtte gå hjem alene efter at have brugt for mange penge
på at sidde og passe mig selv og mine drikkevarer. Det lærte mig at "nøjes
med" at opsøge kulturarrangementer og aktiviteter, som næsten garanterer, at
jeg er i det mindste lidt mere glad, når jeg går hjem, end før jeg tog
afsted.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.

---

In article <3f07ce1b$0$5178$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
steen.belle@post.tele.dk says...
> "Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
> news:3f07cb8a$0$76153$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
> news:3f073869$0$32533$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>
> Og hvordan ser det så ud for dig, som hele tiden lægger vægt på, at jeg skal
> forholde mig til en potentiel partners følelser? Er det kun I kvinders
> følelser, der betyder noget for dig?
>
> Søs er blevet jokket på af for mange mænd for mange gange det er hendes
> grund til at udtrykke sit mishag

Så hvad du siger er at hun har lov at hænge fast i fortiden men Børge må
ikke?

---

blir i ved???????