Vi har købt en fabrik for nogen tid siden.
Da vi kom til at lægge deres internetforbindelse om opdagede vi, at domænet
stod registreret til et ukendt firma.
I 1997, da firmaet købte domænet, stod et lille internetfirma for at
erhverve det for fabrikken. Dette firma, som siden er genopstået cirka en
gang hvert år under nyt navn, ligger nu i Tyskland.
Fabrikken fik dengang en regning for "Internet-domæne" uden at navnet stod
trykt på fakturaen. Der er med kuglepen skrevet domænenavnet på fakturaen.
Desværre sikrede fabrikken ikke at de blev korrekt registreret hos
DK-hostmaster eller også vidste de ikke hvad de forskellige udtryk betød,
for navnehajerne tog domænet hjem til sig selv. Der er tidssammenfald mellem
fakturaen og registreringen.
Spørger man domænehajerne, holder de domænet for en klient. De vil ikke
oplyse klientens navn.
De påstår at vi ikke kan erklære det for vores upåagtet at domænet lyder på
fabrikkens navn, da fabrikken navn kan sidestilles med en massebetegnelse.
Før internettets tid - engang i 70'erne, lavede en række fabrikker Europa
over en aftale, som sikrede at vores fabrik fik rettigheden til at anvende
navnet indenlandsk, hvilket også er registreret offentligt.
Men alligvel vil navnehajen have ca. 100.000 for navnet.
DK-hostmaster greb ind i 1999 og sikrede os brugsret, men den nye ledelse
hos DK-hostmaster vil ikke gøre det samme og desværre ordnede man hos
DK-hostmaster ikke papirarbejdet, så idag står det nyeste navnehaj firma
denne gang beliggende i Tyskland som ejer.
Vi har nu valgt at nedlægge de fleste af aktiviteterne på fabrikken, da
kommunikationen til og fra er forstyrret af domænet er oppe og nede fra tid
til anden.
Men tilbage står problemet: Hvordan får vi vores domæne tilbage?
--
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm