---

I 1976 var jeg på InterRail sammen med tre andre, Inger, John og Søren. Søren
var en dejlig fyr, syntes jeg. Vi fire havde fundet hinanden gennem Politikens
»Kom Frit Frem«. Søren havde jeg virkeligt lyst til. Søren var 19, og jeg selv
var 22. Efter nogle dages rejse kom vi til et vandrerhjem i Bruxelles. Vi skulle
bo på værelse to og to, og jeg ville gerne dele værelse med Søren. Det kunne
jeg dog ikke få mig selv til at give udtryk for, men så spurgte Inger heldigvis
John om han ville dele værelse med hende, og så blev det som jeg ønskede.
På rejsen havde vi, indtil da, alle fire boet i ét telt.

På værelset var der en etageseng og jeg kom til at ligge øverst. Jeg havde lyst
til Søren, jeg synes at han var en lækker fyr. Lidt efter, at vi var gået til ro
i hver sin seng, spurgte Søren mig: "mit navn", kommer du ikke ned til mig?". Og
nu kommer problemet, jeg sagde »nej«. Såvidt jeg husker forsøgte han endnu en
gang at lokke, men jeg fastholdt mit nej, selv om jeg meget gerne ville "hygge
mig" med ham.

Hvorfor gjorde jeg det? Når jeg ser tilbage irriterer det mig grænseløst, at jeg
handlede så ufatteligt dumt mod min egen lyst. Nu skal man ikke dømme fortiden
set med nutidens øjne - jeg husker godt hvorfor jeg sagde nej, og vil her remse
nogle af de tanker jeg husker fra dengang:

1) Jeg frygtede, at det var en fælde, der skulle afsløre mig som et
"homoseksuelt møgdyr".

2) Selv om det ikke var en fælde, havde jeg ikke lyst til at afsløre mig som en
"ulækker bøssekarl".

3) Det var nok bare noget pjat, som jeg ikke skulle tage for pålydende.

Jeg syntes at mange unge mænd var lækre, men jeg afskyede samtidigt mig selv som
bøsse, og kunne ikke forestille mig at andre kunne være til fyre, sådan seriøst.
Der kunne allerhøjst være tale om sådan nogle, der rendte rundt i dametøj og
teede sig underligt, men de personer som jeg normalt mødte, de kunne da i hvert
fald ikke have sådan nogle "beskidte lyster".

Nu, hvor jeg nærmer mig de 50, er jeg stadig vild med unge fyre, men nu er det
ikke længere så "fremmed" for mig. Jeg har et forholdsvis afslappet forhold til
egne og andres lyster. Jeg har set på nettet, at fyre der ser helt normale ud,
går i helt normalt tøj og endda ser intelligente og sympatiske ud, sagtens kan
være til andre fyre. Desværre bare sjældent til en mand sidst i fyrrerne

Set i lyset af det stade, jeg i dag er nået til, tror jeg faktisk at Søren mente
sit tilbud/spørgsmål til mig alvorligt. Det ærgrer mig dels at jeg gik glip af
en formodentlig dejlig oplevelse, dels at jeg afviste Søren. To dage senere
forlod Søren os tre andre og tog hjemad. Efter at være kommet hjem fandt han
nogle andre, og fik på den måde udnyttet sin InterRail-billet fuldt ud. Dengang
tænkte jeg ikke på, at dét, at Søren forlod os, kunne have noget med mig at
gøre, jeg afviste ham jo venligt, og opførte mig uændret overfor ham. Først her
mange år efter er jeg kommet til at tænke på om afsked med gruppen skyldtes min
afvisning. Det er aldrig rart at blive afvist, og det var jo dét, jeg JEG
TÅBELIGE FJOLS gjorde.

ØV, HVOR DUM KAN MAN VÆRE.

/paro

---

"Paro" <paro.geo@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:bdk0dg$1tm$1@sunsite.dk...

[snip] lang historie om en mand der har fortrudt tilnærmelser fra en anden
mand.

> /paro

Jeg tror det der sker er at det er dine følelser der får dig til at reagere
som du gør. Selvom din "forstand" siger ja, siger dine følelser nej. Jeg har
læst noget om vores følelser er stærkere end vores logiske sans, så det er
helt almindeligt at du reagerer som du gør. Fænomenet gør sig gældende i
mange situationer i vores liv, vi har simpelthen ikke fuld kontrol over
vores hjerne.

--
Henrik

---

"Henrik J." <no@mail.dk> skrev i en meddelelse news:bdm475$82r$1@sunsite.dk
> "Paro" <paro.geo@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:bdk0dg$1tm$1@sunsite.dk...

> [snip] lang historie om en mand der har fortrudt tilnærmelser fra en anden
> mand.

Det der ærgrer mig var ikke hans tilnærmelser, men at jeg ikke reagerede
positivt på dem i stedet for at afvise ham.

> Jeg tror det der sker er at det er dine følelser der får dig til at reagere
> som du gør. Selvom din "forstand" siger ja, siger dine følelser nej. Jeg har
> læst noget om vores følelser er stærkere end vores logiske sans, så det er
> helt almindeligt at du reagerer som du gør. Fænomenet gør sig gældende i
> mange situationer i vores liv, vi har simpelthen ikke fuld kontrol over
> vores hjerne.

Tak for dit indlæg. Interessant vinkel at anskue det ud fra. Når jeg kigger
tilbage, ser jeg mere mig selv som et fjols. Men som jeg selv skrev i indlægget,
skal man ikke dømme fortiden ud fra nutiden, men se på hvilke forhold der var
gældende dengang.

/paro

---

"Paro" <paro.geo@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:bdm9aq$7kb$1@sunsite.dk...
> "Henrik J." <no@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:bdm475$82r$1@sunsite.dk
> > "Paro" <paro.geo@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> > news:bdk0dg$1tm$1@sunsite.dk...
>
> > [snip] lang historie om en mand der har fortrudt tilnærmelser fra en
anden
> > mand.
>
> Det der ærgrer mig var ikke hans tilnærmelser, men at jeg ikke reagerede
> positivt på dem i stedet for at afvise ham.

Det var også det jeg mente.

> Jeg tror det der sker er at det er dine følelser der får dig til at
reagere
> > som du gør. Selvom din "forstand" siger ja, siger dine følelser nej. Jeg
har
> > læst noget om vores følelser er stærkere end vores logiske sans, så det
er
> > helt almindeligt at du reagerer som du gør. Fænomenet gør sig gældende i
> > mange situationer i vores liv, vi har simpelthen ikke fuld kontrol over
> > vores hjerne.
>
> Tak for dit indlæg. Interessant vinkel at anskue det ud fra. Når jeg
kigger
> tilbage, ser jeg mere mig selv som et fjols. Men som jeg selv skrev i
indlægget,
> skal man ikke dømme fortiden ud fra nutiden, men se på hvilke forhold der
var
> gældende dengang.
>
> /paro

Nu var det jo blot en ide jeg fik hvorfor du afviste ham, det behøver ikke
være den rigtige. Men hvis teorien holder kan du tænke tilbage på øjeblikket
og sige til dig selv: Jeg havde ikke kontrol over min hjerne det var mine
følelser der fik til at handle som jeg gjorde. Du kan ikke bebrejde dig selv
for ikke at have kontrol over dine følelser.

--
Henrik

---

"Paro" <paro.geo@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:bdm9aq$7kb$1@sunsite.dk...

Hej,

> Tak for dit indlæg. Interessant vinkel at anskue det ud fra. Når jeg
kigger
> tilbage, ser jeg mere mig selv som et fjols. Men som jeg selv skrev i
indlægget,
> skal man ikke dømme fortiden ud fra nutiden, men se på hvilke forhold der
var
> gældende dengang.

Måske er det "modsat" det Henrik J skriver, at dine følelser
fortalte dig at det kunne være dejligt, det kunne være rart,
at det var en mulighed du havde lyst til at tage - men at du
dengang i langt højere grad var underlagt de normer og den
opdragelse der samtidig fortalte dig, at det "gør man ikke",
og at det var forkert.

Nu hvor du i større omfang har frigjort dig og erkendt at
det ikke ville være forkert og at det "gør man" alligevel,
så ville du ønske at du kunne skrue tiden tilbage og fortælle
dit daværende jeg, at frygten der holdt dig tilbage ikke
var nødig at have. Men det vidste du ikke dengang, og
den frygt ville måske nok alligevel have "ødelagt" oplevelsen
for dig - så det alt andet lige er et smukkere minde at have,
at han ville dig, var tiltrukket af dig og bekræftede dig i din
spirende seksualitet.

mange hilsner
nusle

---

[Paro | Sat, 28 Jun 2003 14:05:58 +0200]

>ØV, HVOR DUM KAN MAN VÆRE.

Tjaeh, har selv prøvet lidt af det samme med en klassekammerat for mange
mange år siden...

Måske var dit "problem" at du ikke var vandt til at andre end dig selv
tog initiativet?

Det var nok hvad der var en hæmsko for mig i sin tid; jeg havde flere
gange prøvet at komme i bukserne på ham, så da han pludselig tog
initiativet, blev jeg grumsomt forvirret... (æv

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

---

Rene' Hjorth wrote:
> [Paro | Sat, 28 Jun 2003 14:05:58 +0200]
>
>>ØV, HVOR DUM KAN MAN VÆRE.
>
> Tjaeh, har selv prøvet lidt af det samme med en klassekammerat for mange
> mange år siden...
>
> Måske var dit "problem" at du ikke var vandt til at andre end dig selv
> tog initiativet?
>
> Det var nok hvad der var en hæmsko for mig i sin tid; jeg havde flere
> gange prøvet at komme i bukserne på ham, så da han pludselig tog
> initiativet, blev jeg grumsomt forvirret... (æv

Er det ikke i sidste ende måske fordi ens hjerne mener "Forbuden frugt
smager bedst?"

Nu har jeg ikke lige prøvet det med fyre ;) Men ved det samme da er sket
et par gange for mig - når det drejer sig om piger. (Især da jeg var
teenager - selvom det ikke er mange år siden..). Når de pludselig tager
initiativet så er der ligesom gået blackout i den... Ved ikke hvorfor...
men tror ikke man kan ændre det...

(Og jah... har også nogle tilfælde som jeg virkelig hader mig selv for..
:( - eller gjorde ;))

mvh
Johan

---

[Johan Holst Nielsen | Sun, 29 Jun 2003 14:47:54 +0200]

>Er det ikke i sidste ende måske fordi ens hjerne mener "Forbuden frugt
>smager bedst?"

Hmmm, måske - interessant tanke... Måske lidt samme historie der gør at
nogle bøsser er ret interesseret i nogle heterofyrer? ;)

>(Og jah... har også nogle tilfælde som jeg virkelig hader mig selv for..
>:( - eller gjorde ;))

Jeps, ditto!

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

---

"Rene' Hjorth" <rhjorth@spamcop.net> skrev i en meddelelse
news:upltfvsvqptks70mslcoe5335pdtbj94o7@4ax.com
> [Paro | Sat, 28 Jun 2003 14:05:58 +0200]

>> ØV, HVOR DUM KAN MAN VÆRE.

> Tjaeh, har selv prøvet lidt af det samme med en klassekammerat for mange
> mange år siden...

> Måske var dit "problem" at du ikke var vandt til at andre end dig selv
> tog initiativet?

Jeg tog aldrig noget seksuelt initiativ, jeg nøjedes med at drømme og onanere.
Hvis jeg mødte en lækker fyr - oftest på rejser - forsøgte jeg blot at få
social, platonisk kontakt med ham. Han måtte da endelig ikke tro om mig, at jeg
var bøsse - føj da. Nogle gange kunne det udvikle sig til flere dages
byvandring, museumsbesøg og lignende sammen. Det er altid dejligt at opleve
verden sammen med en lækker, sød fyr.

I sommeren 2001 kom jeg i kontakt med Matthias (1978) fra Hamborg i færgehavnen
i Gedser, hvor vi sad og ventede på færgen til Tyskland. Vi har stadig kontakt,
men har kun mødtes én gang siden da, vi chatter dog jævnligt via ICQ. Sidste
søndag spurgte jeg ham: "Er du også bøsse lissom jeg?". Nej, det var han ikke,
men han havde haft en formodning om, at jeg er. Og nu kommer det der glædede mig
allermest. Han sagde: "Jeg håber at du stadig vil have kontakt med mig, selv om
jeg ikke er bøsse". Det blev jeg simpelthen så glad for, for indtil nu har jeg
mest oplevet at andre ikke rigtigt gad mig mere, efter at jeg havde åbnet mig
over for dem og fortalt, at jeg er homoseksuel.

Jeg vil stadig gerne have kontakt med Matthias, men selvfølgelig er det ikke
længere realistisk, at drømme om at sove sammen med ham. Der kan nok højst blive
tale om et knus, når vi mødes og et når vi tager afsked igen.

> Det var nok hvad der var en hæmsko for mig i sin tid; jeg havde flere
> gange prøvet at komme i bukserne på ham, så da han pludselig tog
> initiativet, blev jeg grumsomt forvirret... (æv

Sådan er der jo så meget der virker underligt, men sådan er den menneskelige
psyke vist skruet sammen.

/paro

---

Paro wrote:
> I sommeren 2001 kom jeg i kontakt med Matthias (1978) fra Hamborg i færgehavnen
> i Gedser, hvor vi sad og ventede på færgen til Tyskland. Vi har stadig kontakt,
> men har kun mødtes én gang siden da, vi chatter dog jævnligt via ICQ. Sidste
> søndag spurgte jeg ham: "Er du også bøsse lissom jeg?". Nej, det var han ikke,
> men han havde haft en formodning om, at jeg er. Og nu kommer det der glædede mig
> allermest. Han sagde: "Jeg håber at du stadig vil have kontakt med mig, selv om
> jeg ikke er bøsse". Det blev jeg simpelthen så glad for, for indtil nu har jeg
> mest oplevet at andre ikke rigtigt gad mig mere, efter at jeg havde åbnet mig
> over for dem og fortalt, at jeg er homoseksuel.

Har du prøvet at blive afvist af andre folk med begrundelsen din
seksualitet? Eller er det blot en tanke?
Min klare opfattelse (kan være jeg tager fejl) er at de fleste
hetroseksuelle ikke ser så skævt på seksualitet (okay, nu har jeg også
været medlem af Radikal Ungdom så er styret af bøsser :D). Er der
virkelig så meget diskriminering? Eller er der lidt overkill i det hele?
Mener især blandt de yngre, som jo er vokset op med lidt andre tanker
end de ældre ;) Eller tager jeg helt fejl?


> Jeg vil stadig gerne have kontakt med Matthias, men selvfølgelig er det ikke
> længere realistisk, at drømme om at sove sammen med ham. Der kan nok højst blive
> tale om et knus, når vi mødes og et når vi tager afsked igen.

:)

mvh
Johan

---

"Johan Holst Nielsen" <johan@weknowthewayout.com> skrev i en meddelelse
news:3EFF134E.7060203@weknowthewayout.com

> Har du prøvet at blive afvist af andre folk med begrundelsen din
> seksualitet? Eller er det blot en tanke?

Det var bl.a. én som jeg havde haft et godt forhold til i flere år, Peter
(1975). Han var på besøg hos mig, og vi så noget på tv, hvor der var en
homoseksuel med. Jeg benyttede lejligheden til at "fortælle om mig selv". Efter
filmen sagde han, at hvis jeg var vild med ham, så ville han helst slutte al
kontakt med mig. Jeg prøvede at bagatellisere min interesse for ham, men det har
nok ikke været overbevisende nok, for han vil ikke længere have kontakt med mig.

> Min klare opfattelse (kan være jeg tager fejl) er at de fleste
> hetroseksuelle ikke ser så skævt på seksualitet (okay, nu har jeg også
> været medlem af Radikal Ungdom så er styret af bøsser :D). Er der
> virkelig så meget diskriminering? Eller er der lidt overkill i det hele?
> Mener især blandt de yngre, som jo er vokset op med lidt andre tanker
> end de ældre ;) Eller tager jeg helt fejl?

Jeg husker, at jeg flere gange har syntes at ham formanden for RU (SEA?) så lidt
lækker ud, men han er nok i mellemtiden blevet for gammel til min smag

/paro

---

Paro wrote:
> "Johan Holst Nielsen" <johan@weknowthewayout.com> skrev i en meddelelse
> news:3EFF134E.7060203@weknowthewayout.com
>
>>Har du prøvet at blive afvist af andre folk med begrundelsen din
>>seksualitet? Eller er det blot en tanke?
>
> Det var bl.a. én som jeg havde haft et godt forhold til i flere år, Peter
> (1975). Han var på besøg hos mig, og vi så noget på tv, hvor der var en
> homoseksuel med. Jeg benyttede lejligheden til at "fortælle om mig selv". Efter
> filmen sagde han, at hvis jeg var vild med ham, så ville han helst slutte al
> kontakt med mig. Jeg prøvede at bagatellisere min interesse for ham, men det har
> nok ikke været overbevisende nok, for han vil ikke længere have kontakt med mig.

Okay, jeg forstår skrækken der kan være ved at en anden fyr er varm på
en. (Ikke noget jeg ville have noget imod - ville tage det som en
kompliment ;)). Men kan forstå vis visse bliver forskrækket over det.
Lidt det samme er det jo med piger - visse folk vælger også at droppe
kontakten hvis de finder ud af at veninden er varm på en. Så jeg ved
ikke om det specielt er noget der går ud over homoseksuelle (måske i
højere grad, men anyway.).

>>Min klare opfattelse (kan være jeg tager fejl) er at de fleste
>>hetroseksuelle ikke ser så skævt på seksualitet (okay, nu har jeg også
>>været medlem af Radikal Ungdom så er styret af bøsser :D). Er der
>>virkelig så meget diskriminering? Eller er der lidt overkill i det hele?
>>Mener især blandt de yngre, som jo er vokset op med lidt andre tanker
>>end de ældre ;) Eller tager jeg helt fejl?
>
> Jeg husker, at jeg flere gange har syntes at ham formanden for RU (SEA?) så lidt
> lækker ud, men han er nok i mellemtiden blevet for gammel til min smag
>

Må skuffe dig - han har skam fast kæreste :) Har været hjemme ved ham et
enkel gang eller to... hvor de børnene i opgangen spurgte interesserede
i om jeg var SEA's nye kæreste. Jeg må indrømme at jeg i starten blev
lidt chokeret/overrasket - selvom jeg overhovedet intet har imod
homoseksuelle. Men mon det ikke er frygten for selv at blive "hængt ud"
som skræmmer mange ved at rende rundt med homoseksuelle? Jeg ved det
ikke - men det kunne være det...

Det er lidt det samme - måske en kliche... men ser man to fyre der går
ned at strøget med hinanden i hånden er der mange der siger "Føj, der
går to bøsser - skyd de svin - de er psysisk syge"... hvis man ser 2
kvinder der gør det samme tænker de fleste bare "Nå - der går to
veninder - nej hvor sødt". FØJ hvor et tabu samfund vi har i Danmark.
Fyre må ikke vise følelser. Hvad fanden er det egentlig for noget pis?
Må man ikke vise at man elsker en anden af samme køn - uden det behøves
at være seksuelt mere - og man tilfældigvis blev født uden noget mellem
benene? Og hvis de var homoseksuelle - so what?

Homoseksuelle er muligvis anderledes på visse punkter. Men synes ALDRIG
der skal være en grund til at øgelægge et venskab med baggrund i den
anden persons seksualitet. Eller frygt for hvorledes folk ser på en. Så
hænger vi os pludselig i omverdenenen og hvad den tænker om os i stedet
for det der egentlig er mest vigtig - nemlig at tage udgangspunkt i os selv.

En person er nu engang således en person er - og døm ikke personen ud
fra seksualitet, hudfarve, skostørrelse eller ligende - døm personen ud
fra hvorledes personen opfører sig.

Det var vidst mine ord for denne gang - selvom det blev lidt af en
moralprædiken ;)

mvh
Johan

---

> Min klare opfattelse (kan være jeg tager fejl) er at de fleste
> hetroseksuelle ikke ser så skævt på seksualitet (okay, nu har jeg også
> været medlem af Radikal Ungdom så er styret af bøsser :D). Er der
> virkelig så meget diskriminering? Eller er der lidt overkill i det hele?
> Mener især blandt de yngre, som jo er vokset op med lidt andre tanker
> end de ældre ;) Eller tager jeg helt fejl?

Jeg går mest blandt unge, og har aldrig oplevet, at de har opført sig
anderledes, efter jeg har lagt kortene på bordet. Måske har jeg været
heldig?

--
Mvh. Jesper

---

Jesper Nielsen wrote:
>> Min klare opfattelse (kan være jeg tager fejl) er at de fleste
>> hetroseksuelle ikke ser så skævt på seksualitet (okay, nu har jeg
>> også været medlem af Radikal Ungdom så er styret af bøsser :D). Er
>> der virkelig så meget diskriminering? Eller er der lidt overkill i
>> det hele? Mener især blandt de yngre, som jo er vokset op med lidt
>> andre tanker end de ældre ;) Eller tager jeg helt fejl?
>
> Jeg går mest blandt unge, og har aldrig oplevet, at de har opført sig
> anderledes, efter jeg har lagt kortene på bordet. Måske har jeg været
> heldig?

Jeg har i mit arbejde mødt adskellige momofile M/K, jeg
spekulerer aldrig over det og trækker på skulderen og
siger : " Nå og hvad så?" når jeg får det at vide, jeg skal
jo ikke dyrke sex med dem

MVH
Henning