---

Hej

Jeg ville lige høre, hvordan arveloven er skruet sammen. Min mormor er
afgået ved døden, så hendes bo skal til at deles nu.

Der er oprettet et testamente, hvori der står at min mor er hovedarvning,
samt at alle børnebørn er gjort arveløse - på nær mig. Eftersom min mor's
søster og broder er døde, så er det deres børn, som står til arvning af
deres del. Der har været lidt splid i familien - derfor ville min mormor og
morfar sikre, at min mor's søster/broder's børn ikke ville være
arveberettiget, når de afgik ved døden.

Men er der ikke noget med, at man ikke kan gøre dem helt arveløse - de skal
arve en vis procentdel, selvom de er gjort arveløse. Er dette ikke korrekt?
Hvis ja - hvor meget skal de så arve?


Med venlig hilsen
P. Nielsen

---

"Lerche" <Gul@PoloOpenAir.dk> wrote in message
news:3efd66b3$0$5166$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg ville lige høre, hvordan arveloven er skruet sammen. Min mormor er
> afgået ved døden, så hendes bo skal til at deles nu.
>
> Der er oprettet et testamente, hvori der står at min mor er hovedarvning,
> samt at alle børnebørn er gjort arveløse - på nær mig. Eftersom min mor's
> søster og broder er døde, så er det deres børn, som står til arvning af
> deres del. Der har været lidt splid i familien - derfor ville min mormor
og
> morfar sikre, at min mor's søster/broder's børn ikke ville være
> arveberettiget, når de afgik ved døden.
>
> Men er der ikke noget med, at man ikke kan gøre dem helt arveløse - de
skal
> arve en vis procentdel, selvom de er gjort arveløse. Er dette ikke
korrekt?
> Hvis ja - hvor meget skal de så arve?

Det er helt korrekt, at det ikke er muligt at gøre livsarvinger arveløse.
Eftersom din mors søter og bror er døde, er det deres børn, der træder i
deres sted, jf. Arvelovens §1, stk.2. Dvs. deres børn bliver til
livsarvinger på samme måde, som broderen og søsteren var.

Din mormor har ret til at bestemme, hvem halvdelen af arven efter hende skal
tilfalde, den anden del skal alle livsarvingerne dele. Jeg formoder, at din
morfar er død, så din mormor ikke efterlader sig en ægtefælle. Når hun dør
ugift, arver livsarvinger halvdelen af arven efter hende som tvangsarving,
og den halvdel skal fordeles lige mellem tvangsarvingerne. Dvs. hvis den mor
havde en søster og en bror skulle halvdelen af arven efter din mormor deles
med 1/3 hver. Eftersom søsteren og broderen er døde, indtræder deres børn
som sagt i deres sted, og hver 1/3 skal fordeles mellem deres børn.

Den sidste halvdel af arven efter din mormor, har hun ret til at tildele,
hvem hun har lyst. Dvs. din mor kan ialt arve ½ + 1/3 af den samlede arv,
dvs. 2/3 i alt.

Med venlig hilsen
Lisbeth

---

"L. Hansen" <ll_akoSNABELAstofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3efd9f14$0$15339$ba624c82@nntp05.dk.telia.net
> "Lerche" <Gul@PoloOpenAir.dk> wrote in message
> news:3efd66b3$0$5166$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Hej
>>
>> Jeg ville lige høre, hvordan arveloven er skruet sammen. Min mormor
>> er afgået ved døden, så hendes bo skal til at deles nu.
>>
>> Der er oprettet et testamente, hvori der står at min mor er
>> hovedarvning, samt at alle børnebørn er gjort arveløse - på nær
mig.
>> Eftersom min mor's søster og broder er døde, så er det deres børn,
>> som står til arvning af deres del. Der har været lidt splid i
>> familien - derfor ville min mormor og morfar sikre, at min mor's
>> søster/broder's børn ikke ville være arveberettiget, når de afgik
>> ved døden.
>>
>> Men er der ikke noget med, at man ikke kan gøre dem helt arveløse -
>> de skal arve en vis procentdel, selvom de er gjort arveløse. Er
>> dette ikke korrekt? Hvis ja - hvor meget skal de så arve?
>
> Det er helt korrekt, at det ikke er muligt at gøre livsarvinger
> arveløse. Eftersom din mors søter og bror er døde, er det deres
børn,
> der træder i deres sted, jf. Arvelovens §1, stk.2. Dvs. deres børn
> bliver til livsarvinger på samme måde, som broderen og søsteren var.
>
> Din mormor har ret til at bestemme, hvem halvdelen af arven efter
> hende skal tilfalde, den anden del skal alle livsarvingerne dele.
Jeg
> formoder, at din morfar er død, så din mormor ikke efterlader sig en
> ægtefælle. Når hun dør ugift, arver livsarvinger halvdelen af arven
> efter hende som tvangsarving, og den halvdel skal fordeles lige
> mellem tvangsarvingerne. Dvs. hvis den mor havde en søster og en
bror
> skulle halvdelen af arven efter din mormor deles med 1/3 hver.
> Eftersom søsteren og broderen er døde, indtræder deres børn som sagt
> i deres sted, og hver 1/3 skal fordeles mellem deres børn.
>
> Den sidste halvdel af arven efter din mormor, har hun ret til at
> tildele, hvem hun har lyst. Dvs. din mor kan ialt arve ½ + 1/3 af
den
> samlede arv, dvs. 2/3 i alt.
>
> Med venlig hilsen
> Lisbeth

Der kan være yderligere en krølle på beregningen- hvis mormor sidder i
uskiftet bo, skal der også tages hensyn til fædrene arv til børnene.

--
Else

---

"L. Hansen" <ll_akoSNABELAstofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3efd9f14$0$15339$ba624c82@nntp05.dk.telia.net
> "Lerche" <Gul@PoloOpenAir.dk> wrote in message
> news:3efd66b3$0$5166$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det er helt korrekt, at det ikke er muligt at gøre livsarvinger arveløse.
> Eftersom din mors søter og bror er døde, er det deres børn, der træder i
> deres sted, jf. Arvelovens §1, stk.2. Dvs. deres børn bliver til
> livsarvinger på samme måde, som broderen og søsteren var.

Jeg fik på et tidspunkt at vide af en pensioneret advokat, at man godt kan gøre
børnebørn arveløse. Tvangsarv gælder kun ned til første led, altså børnene. Hvis
der intet særligt bestemmes i et testamente, vil børnebørnene automatisk arve
efter deres bedstemor/bedstefar såfremt moderen/faderen er død, men
bedsteforældrene kan ved testamente bestemme at børnebørnene intet skal arve,
såfremt at deres mor/far er død inden bedsteforældrene dør.

Det kunne jo være at begrebet »livsarvinger« ikke dækker helt det samme
som »tvangsarvinger«. Håber at nogle af de jurakyndige enten kan bekræfte mig i
ovenstående eller feje det godt grundigt af bordet.

---

"L. Hansen" <ll_akoSNABELAstofanet.dk> wrote in message
news:3efd9f14$0$15339$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Den sidste halvdel af arven efter din mormor, har hun ret til at tildele,
> hvem hun har lyst. Dvs. din mor kan ialt arve ½ + 1/3 af den samlede arv,
> dvs. 2/3 i alt.


Din konklusion er rigtig, men regnestykket rummer en lille svipser

Moderen arver nemlig ikke "½ + 1/3 af den samlede arv" (det giver 5/6 af den
samlede arv)

Derimod arver hun ½ af den samlede arv (som følge af testamentet) samt 1/3
af _halvdelen_ af den samlede arv (tvangsarven) - og det giver, som du også
ganske rigtigt skriver, 2/3 af den samlede arv


--
/Jesper Brock
Journalist, www.budstikken.com (Fredericia-udgaven)

(NB! Indlæg på usenet udtrykker min personlige holdning, og deles ikke
nødvendigvis af "Budstikken"-koncernen.

---

"Lerche" <Gul@PoloOpenAir.dk> skrev i en meddelelse
news:3efd66b3$0$5166$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Jeg ville lige høre, hvordan arveloven er skruet sammen. Min mormor er
> afgået ved døden, så hendes bo skal til at deles nu.
>

Igen og igen hvorfor uddeler vedkommende ikke sin formue inden hun/han dør og det kan alle
gøre dog max ca 45.000 kr/årligt !

---

Scripsit "Rasmus" <devnull@sunsite.dk>

> Igen og igen hvorfor uddeler vedkommende ikke sin formue inden
> hun/han dør og det kan alle gøre dog max ca 45.000 kr/årligt !

Det sker faktisk at folk dør uden at have planlagt det præcise
dødstidspunkt i forvejen. (Det ville jo være surt at have foræret hele
sin pensionsopsparing væk og så risikere at skulle leve videre i
årtier på folkepension).

--
Henning Makholm "That's okay. I'm hoping to convince the
millions of open-minded people like Hrunkner Unnerby."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahadbzbobh.fsf@pc-043.diku.dk...
> Det sker faktisk at folk dør uden at have planlagt det præcise
> dødstidspunkt i forvejen. (Det ville jo være surt at have foræret hele
> sin pensionsopsparing væk og så risikere at skulle leve videre i
> årtier på folkepension).

100% enig - men "gave-bestemmelserne" (om skattefri gaver) går i begge
retninger. Har man tilstrækkelig tillid til sine børn kunne man derfor i
realiteten forære dem det hele og så "få det tilbage igen" som gaver (dog
max med de 40-45000, som er den øvre grænse)


--
/Jesper Brock
Journalist, www.budstikken.com (Fredericia-udgaven)

(NB! Indlæg på usenet udtrykker min personlige holdning, og deles ikke
nødvendigvis af "Budstikken"-koncernen.

---

Hej

.. Livsarvinger og tvangsarvinger kan ikke siges at være det samme.
Livsarvinger er arveladers børn og de børn + evt. ægtefælle er
tvangsarvinger. det vil sige at har man enten børn eller ægtefælle SKAL de
have 1/2 af ens afterladenskaber jf. AL § 25. og det kan man IKKE ændre på
ved testamente. Du skriver ikke hvad hun har skrevet i sit testamente, men
hun kan jf. ovf. kun testatere over 1/2. den testationsfri 1/2 kan hun så,
kvantiativt, testatere til hvem hun vil. Har hun ikke skrevet noget om det i
sit testamente, arver hendes børn lige jf. AL § 1. Er nogle af børnene døde
træder deres børn i stedet for jf. AL § 1 stk. 2. Hvis pågældende har to
eller flere børn, skal de så dele den del som den døde ville have fået.

MVH
Casper
Stud. jur.