/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Allingåbro - rygmærkedebat
Fra : Rolf Skovløkke


Dato : 29-03-01 22:08

I tråden om Mosten Race Day løb debatten vist lidt af sporet.
Rygmærkesagen er i særdelshed en sag om principper. Det drejer sig ikke om
et forsvar for rockere; det drejer sig om at almindelige motorcyklister
bliver udsat for en tilfældig politimesters selvbestaltede indførelse af et
forbud mod rygmærker, som også vil ramme sportsklubber, Falck/Secititas,
Røde Kors, o.s.v. - ja, såmænd også MC Kilden.
Og da det er et indgreb imod den personlige integritet og på kant med
Grundloven, så er sagen værd at gå efter.
At det så uheldigvis også kommer til at have en vis form for betydning for
de omtalte rockere, det må vi tage med. Her sætter jeg den personlige frihed
højere end det spørgsmål, og politiet vil da også - alt andet lige - kunne
kende forskel hvis de kigger på påklædningen og de mærker, der er på jakker
og veste.
Jeg går ikke selv med rygmærke, men kender et utal af motorcyklister, som
har rygmærker, som benyttes ved MC-træf og lign. - og efter næsten 25 år i
motorcykelkredse har jeg vanskeligt ved at lade et rygmærke være synonym med
bander, rockere og kriminalitet sådan som enkelte har ladet det skinne
igennem i debatten.
Som sagt, så er det et spørgsmål om at holde på sin grundlovssikrede ret til
at klæde sig som man har lyst - blot man ikke støder andre derved - og får
politiet ikke modstand nu - hvad bliver det næste forbud så? - og hvornår
rammer det dig, som passivt lod politiet i Randers indføre restiktioner uden
lovhjemmel?
Derfor er DMC gået ind i sagen - og forfølger den så langt som et er
nødvendigt!

Rolf Skovløkke
Formand for DMC



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177527
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408696
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste