"Rasmus Nielsen" skrev d. 14-06-03 22:07 dette indlæg :
> Hej,
>
> Mit spørgsmål lyder kort og godt: Må politiet overtræde færdselsloven
hvis
> de ikke har udrykning på (altså køre for stærkt, f.eks.)?
Ja, det må de godt under visse omstændigheder.
Der står noget om det i det følgende:
---------------------------------------------------
http://www.rigsadvokaten.dk/RA_beret/ra_beret_1999/inde0026.htm
7.3.3. Automatisk hastighedskontrol
I september 1997 blev der i København indledt forsøg med automatisk
hastighedskontrol. Forsøget er senere udvidet til også at omfatte andre
politikredse i Danmark.
Automatisk hastighedskontrol gennemføres ved, at et kamera automatisk
tager et billede af alle, der kører for stærkt. Samtidig registreres
køretøjets hastighed. Filmen aflæses, og der indhentes oplysninger om
ejer/bruger m.v. ud fra bilens nummerplade. På baggrund af disse
oplysninger får ejeren af køretøjet tilsendt et bødeforelæg.
Ordningen med automatisk hastighedskontrol har givet anledning til at
overveje, hvordan hastighedsovertrædelser, der finder sted f.eks. under
udrykningskørsel, observationskørsel eller bodyguard-kørsel, og som
registreres af de særligt opsatte kameraer, skal behandles.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at såfremt en polititjenestemands
hastighedsoverskridelse har været tjenstlig nødvendig, kan der ikke
antages at være en formodning om, at der er begået et strafbart forhold,
som forfølges af det offentlige. Statsadvokaten vil således ikke af egen
drift skulle indlede efterforskning i sagen. Politiklagenævnet
orienteres derfor heller ikke om sagen.
For at sikre, at der har været tale om en tjenstlig nødvendig
hastighedsovertrædelse, sendes sagen til statsadvokaten med en erklæring
fra politikredsens ledelse om, at hastighedsoverskridelsen har været
nødvendig.
Hvis der ikke foreligger en erklæring fra politiets ledelse om, at
kørslen har været tjenstlig nødvendig, skal sagen på sædvanlig vis
forelægges for politiklagenævnet.
Eksempel
Spørgsmål om hvorvidt en hastighedsoverskridelse var udrykningskørsel
(SA1-97-321-0375)
En politiassistent, der blev noteret med en hastighedsoverskridelse på
ca. 33 %, angav at kørslen var sket i forbindelse med opklaringen af en
røverisag, hvor han skulle sikre sig nogle vidneforklaringer, og hvor
han så åbenbart var kommet til at køre lidt for stærkt. Politimesteren
ønskede ikke at attestere, at der havde været tale om en
udrykningskørsel, og statsadvokaten besluttede, at der skulle forelægges
politiassistenten en bøde, hvilket politiklagenævnet tilsluttede sig.
Politiassistenten ville ikke vedtage bøden, og sagen blev indbragt for
retten.
Politiassistenten blev i byretten fundet skyldig, idet retten ikke
fandt, at der var tale om udrykningskørsel. Retten bemærkede i den
forbindelse følgende: "For lovligt at kunne tilsidesætte færdselslovens
hastighedsbestemmelser i forbindelse med udrykningskørsel kræves det
således, at føreren af bilen har udøvet et konkret skøn både over
udrykningskørslens nødvendighed og over nødvendigheden af at
tilsidesætte de almindelige færdselsregler.
Tiltalte har i retten forklaret, at "han ikke skænkede det en tanke, at
han kørte for hurtigt på strækningen …". På baggrund af denne udtalelse,
hvis rigtighed bestyrkes ved sagens øvrige omstændigheder, herunder
vidnet …’s forklaring om at udrykningskørsel ikke blev drøftet under
kørslen, kan det ikke lægges til grund, at tiltalte i forbindelse med
kørslen…, har udøvet nogen form for skøn over, hvorvidt
udrykningskørsel, herunder tilsidesættelse af færdselslovens
hastighedsbestemmelser, var påkrævet."
Som omtalt i beretningen for 1998 side 183 tilkendegav Politiklagenævnet
for Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby i en konkret
sag (SA1-97-321-0376), at det er utilfredsstillede, at der ikke
umiddelbart efter kørslen udarbejdes et notat om udrykningskørslen.
Foranlediget af den konkrete sag foreslog Politidirektøren i København,
at udviklingen på området ville blive fulgt i en periode, for at vurdere
i hvilket omfang, der er grundlag for at fastsætte regler om notatpligt
med hensyn til udrykningskørsel.
Politidirektøren gennemgik herefter de sager, hvor polititjenestemænd i
perioden fra august 1998 til 1. juni 1999 i forbindelse med kørsel i
politiets biler er noteret for en hastighedsovertrædelse konstateret ved
automatisk hastighedskontrol.
Der var tale om i alt 31 sager og i 16 af sagerne var der ikke angivet
nogen tjenstlig årsag til hastighedsovertrædelsen. Disse 16 sager er
afgjort eller forventes afgjort med bødeforlæg. I de resterende 15 sager
var der angivet en tjenstlig årsag til hastighedsovertrædelsen. Heraf
blev 13 sager betragtet som omfattet af udrykningsbekendtgørelsen og
henlagt. I 2 sager indstillede Politidirektøren til statsadvokaten, at
der blev forelagt de pågældende polititjenestemænd en bøde, idet
betingelserne for udrykningskørsel — trods angivelse af tjenstlig årsag
til kørslen — ikke kunne anses for opfyldt.
Da der af det samlede antal sager kun var tale om 6 tilfælde, hvor
polititjenestemænd fra Københavns Politi havde påberåbt sig
udrykningskørsel, fandt Politidirektøren ikke tilstrækkelig anledning
til at pålægge Københavns Politis personale at foretage notater eller
lignende ved udrykningskørsel uden brug af udrykningssignaler, hvilket
statsadvokaten tilsluttede sig.
Politiklagenævnet forelagde herefter spørgsmålet for Rigsadvokaten og
spørgsmålet blev drøftet mellem politiklagenævnene og Rigsadvokaten på
politiklagenævnenes landsmøde den 21. januar 2000. Rigsadvokaten
tilkendegav herunder, at han på baggrund af Politidirektørens
undersøgelse ikke fandt, at der havde vist sig behov for at indføre
regler om notatpligt for polititjenestemænd, der kører for hurtigt (G
2195 og G 2795).
7.3.4. Forsætlig påkørsel
Efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 1, iværksætter statsadvokaten efter
anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er en rimelig
formodning om at politipersonale i tjenesten har begået et strafbart
forhold, som forfølges af det offentlige.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at der som udgangspunkt foreligger en
overtrædelse af færdselslovens regler, hvis der sker en forsætlig
påkørsel af et andet køretøj. I en sådan situation findes der således at
være en rimelig formodning om, at et strafbart forhold er begået.
Herefter er sagen omfattet af reglerne i retsplejelovens kapitel 93 c.
Hvorvidt påkørslen har været berettiget og dermed ansvarsfri, må afgøres
efter reglerne i straffelovens § 13 og § 14 om nødret. Denne vurdering
må foretages af statsadvokaten og forelægges for politiklagenævnet i
medfør af retsplejelovens kapitel 93 d.
Kommer føreren af den flygtende bil alvorligt til skade forbindelse med
påkørslen, vil sagen som udgangspunkt være omfattet af retsplejelovens §
1020 a, stk. 2.
Eksempel
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"