In news:3eeb2374$0$13183$edfadb0f@dread15.news.tele.dk,
Anders Peter Johnsen <anderspj@mail.dk> typed:
> "Vidal" <vidal@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> news:lSEGa.19687$Jp3.814520@news010.worldonline.dk...
>> Nej, nej, du har ikke fattet Grosbølls mission, eller er det
>> mon et kald? Han vil udrydde dumheden hos de kristne, der
>> fastholder det, der også betegnes som barnetro: den naive
>> forestilling, at Gud eksisterer som årsag til verden, som
>> forklaring på vi er til.
>
> (Jeg håber VIRKELIG at du er sarkastisk her, for jeg har været lige
> ved at hidse mig gevaldigt op over din mangel på smiley'er eller
> sarkasmemarkører!)
He, he. OK, sarkasme *er* svær at gøre indlysende uden
at give et par tegn.
> Jeg mener faktisk i ramme alvor at Gud har skabt Verden (uanset om
> dèt ved et "Big Bang") og om ikke andet så har styret Evolutionen i
> retning mod Mennesket.
Vi er enige.
> Hvordan i hede, hule H*lvede kan Grosbøll overhovedet tillade sig at
> kalde denne grundfæstede kristne opfattelse "naiv" og så samtidig
> kalde sig "kristen", når det altså tydeligvis er ham selv, som har
> det "lille" problem med Kristendommen at han helt fundamentalt ikke
> engang tror på Gud som Verdens Skaber eller som Vor Fader? Det skulle
> da lige være det allermindste, man kan tro, hvis man ellers hævder
> sig kristen?
Jo, men det, der forbløffer mig, er den tilslutning, han
finder blandt andre præster, hvor man kan nævne et
par meget fremtrædende, Anna Braad og Pless. Braad
sagde på TV, citeret efter min hukommelse, så det er
muligvis lidt karikeret: Hvis man ikke kan tro på det, man
vil, er det jo ikke til at være præst.
Du kan se den flok, de er ved at kløjs, hvis de bliver
stillet overfor spørgsmålet, om de tror på Gud.
Mogens Lindhart fra pastoralseminariet var ved at falde
ned af stolen da han blev stillet spørgsmålet i TV.
Endeligt fik han sig samlet sammen til lidt øh og æh,
men først da intervieweren var så venlig at omformulere
spørgsmålet til, om Lindhart bad til Gud, fik han sagt,
det gjorde han da rigtigt nok.
Da han havde udbredt sig i vage vendinger om sine bønner,
referede intervieweren til Grosbølls udtalelse, at en bøn er
ikke en dialog med Gud, men en proces med sig selv,
der er så at sige ikke nogen i den anden ende af 'telefonen',
ML samtykkede og sagde, jamen, en bøn er ikke nødvendigvis
en dialog, *jeg* behøver ikke noget svar.
ML balancerede helt tydeligt på en knivsæg, hvor han helt
åbenlyst, omhyggeligt passede på ikke at dumpe ned til
nogen af siderne.
> Jeg kunne SAGTENS forstå, hvis Grosbøll gik imod folks populære
> "barnetros"-misforståelser om at man f.eks. "kommer i Himmelen, når
> man dør" og bliver udstyret med vinger, glorie og harpe for at sidde
> på en eller anden sky, men hvis det drejer sig om noget så
> fundamentalt som overhovedet at tro på at denne Verden er skabt af
> Gud, så må jeg sige at jeg overhovedet ikke fatter hvilket "kristent"
> ærinde, han hævder at være ude i, hvis dette ligefrem skal stemples
> som "pinligt" at tro på!
Grosbøll har sagt: vi læser (biblen) forkert, hvis vi tror, vi skal
omkring et himmelsk univers. Dette kommenterede ML med
en bemærkning om, at Grosbøll gør en fejl ved at blande
gudsforestilling med troen på Gud og nævnte i den forbindelse
også den afmytologisering, der havde fundet sted de sidste 40
år.
> Det er jo lodret Gudsfornægtelse?
> Og hvis han ikke engang tror på Gudfader, hvad er Jesus så for ham?
> Næppe "Kristus", vel? Måske een eller anden langhåret "proto-hippie"
> eller "filosof" som "bare sagde nogle kloge ting, før Han kom galt
> afsted med den romerske besættelsesmagt"?
Nu har Niels Peter sagt, det er en 'tresser-ting', med disse
modernistiske præster med den post-modernistiske
gudsopfattelse, og at de nye kuld, der kommer ud, bygger
deres forkyndelse på et mere bogstaveligt gudsbegreb
Men ML erkendte i det interview, jeg refererer til, at folk på
pastoralseminariet opfatter dem, der siger deres tro er mere
lige ud af landevejen, som politisk ukorrekte, de må indtage
en defensiv holdning og dæmper sig lidt, fordi de er klart i
mindretal.
> Så bliver det da immervæk lidt svært at kalde sig kristen, hvis dèt
> nogenlunde er Kristusopfattelsen?
Det, der er tale om, er at man forsøger at være kritisk overfor
de gudsforestillinger, der er, måske som et forsøg på at
produktudvikle gudstroen, så den ikke kommer i modstrid
med moderne teologi og filosofi, hvad det så er. Man forsker
i at finde frem til en forkyndelse af evangeliet, finde en
moderne formulering af den Gud, som åbenbarer sig i
Jesus.
I dette deler nogle præster mening med Grosbøll, men
også langt bredere, at det kan være nødvendigt at rydde
nogle forestillinger af vejen.
Det kan f.eks. komme til at lyde, at forkyndelsen af Jesus
udelukkende og snævert set, er forkyndelsen af den Gud,
der forbinder sig med mennesket. og det kan så gøre man
kommer til at stille sig kritisk til det trancendente gudsbillede,
som 'barnetroen' knytter sig til. For uden menneske ingen
Gud.
At Gud er i himlen kommer så til at betyde, at Gud er på jorden,
idet Gud kun opleves og eksisterer som ...det gode(?) i
menneske(livet), det, som vi mangler ord for.
Jeg var da godt klar over, vi har en venstre- og højrefløj inden-
for folkekirken, men anede ikke, der er så langt fra ventre til
højre.
I denne debat har vi set Grosbøll som den absolutte venstrefløj
og f.eks. Mogens Lindhart vaklende lidt rundt, men så absolut
til venstre sammen med bl.a Pless og Braad, og til den højre
side Rebel og Fergo.
Det kunne være rart, hvis en, der var helt inde i kirkepolitikken,
kunne give overblik. Det er en verden, jeg stort set ikke har kendt,
så min viden er yderst summarisk.
Men det er nok ikke så mange, der har tålmodighed til at læse
et så langt indlæg helt til ende. Jeg skulle nok, som BW, have delt
det op i tre selvstændige indlæg med tre forskellige overskrifter.
Venlig hilsen
Villy Dalsgaard