/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Centreret design med vertikal scroll UDEN ~
Fra : Steffen Holm


Dato : 12-06-03 20:08

Hej NG.

Er det muligt at opbygge et design der er centreret både vertikalt og
horisontalt, hvor "kassen" i midten har fast størrelse, og hvor der
fremkommer vertikalt scroll når dette er nødvendigt, uden brug af frames?
(Sygelig sætning ?!?)

Jeg har kigget lidt på iframe, men da jeg gerne ville undgå problemerne ved
at linke direkte til en underside, er dette ikke en mulighed (eller er det?)

Siden skal opbygges 100 % i html, da jeg er for doven til at sætte mig ind i
ASP ell. PHP - selvom man burde...

Eksempler på sider med nogenlunde det design jeg snakker om:
http://tuborg.dk (her er der en centreret kasse.)
http://webird.dk (her er den centrerede kasse, samt vertikalt scroll hvor
det er nødvendigt - dog kan man ikke linke til undersiderne.)

Jeg håber ovenstående giver mening, og jeg håber der sidder en guru derude
der har en brugbar løsning.

På forhånd tak.

PS. Jeg har ganske godt styr på HTML og CSS, så avancerede løsninger er
velkomne.

--
Steffen Holm
w| http://skibumsen.dk



 
 
Lasse Reichstein Nie~ (12-06-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 12-06-03 20:40

"Steffen Holm" <mail@skibumsen.dk> writes:

> Er det muligt at opbygge et design der er centreret både vertikalt og
> horisontalt, hvor "kassen" i midten har fast størrelse, og hvor der
> fremkommer vertikalt scroll når dette er nødvendigt, uden brug af frames?
> (Sygelig sætning ?!?)

Ja. Overvej dog om det virkelig er nødvendigt at spilde så meget plads
udenom. Der kan ikke være meget information der er værd at finde på et
site der ikke har brug for mere plads :)

Hvis der er store mængder information så der kommer scrollbars inde i
det centrerede område, så er det endog meget brugeruvenligt. (Er det
det du mener med vertikalt scroll?). Lav dog siden længere og brug
browserens egen scroll.

Jeg anbefaler ikke at centrere lodret. Det er langt mere besvær end
det er værd. Vandret kan klares med
CSS:
body {text-align:center; /* IE 5 */}
#content {text-align:left; margin:0px auto;width:200px;}
HTML:
<body>
<div id="#content">
...
</div>
</body>

Lodret kan ikke klares på samme måde, desværre.
Der er et par forslag på <URL:http://www.infimum.dk/HTML/center.html#vblock>,
men ingen der er kønne i praksis.

> Jeg har kigget lidt på iframe, men da jeg gerne ville undgå problemerne ved
> at linke direkte til en underside, er dette ikke en mulighed (eller er det?)

Jeg ved ikke hvilket problem du forsøger at løse. Iframes er frames,
så "uden brug af frames" vil også udelukke iframes.

> Siden skal opbygges 100 % i html, da jeg er for doven til at sætte
> mig ind i ASP ell. PHP - selvom man burde...

ASP eller PHP gør ingen forskel mht. udseendet. Du skal dog bruge CSS.

> Eksempler på sider med nogenlunde det design jeg snakker om:
> http://tuborg.dk (her er der en centreret kasse.)

Ikke kønt, men ser ud til at virke. De bruger vist tabeller.

> http://webird.dk (her er den centrerede kasse, samt vertikalt scroll hvor
> det er nødvendigt - dog kan man ikke linke til undersiderne.)

Den går helt galt i Opera. Jeg kan slet ikke se andre sider end forsiden
med mindre jeg slår javascript fra.

> Jeg håber ovenstående giver mening, og jeg håber der sidder en guru derude
> der har en brugbar løsning.

Jeg har da en mening om det:
<URL:http://www.westciv.com/style_master/house/good_oil/not_paper/>

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Steffen Holm (12-06-2003)
Kommentar
Fra : Steffen Holm


Dato : 12-06-03 21:12

"Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@hotpop.com> skrev:

> Der kan ikke være meget information der er værd at finde på et
> site der ikke har brug for mere plads :)

Det er et site med drukbilleder, promille highscore m.m. fra vores
drengerøvs-loge, så informationerne er ikke det vigtigste....

> Lav dog siden længere og brug browserens egen scroll.

Kunne man gøre, jeg ville bare gerne have "kasse" designet... Måske er det
nemmere at droppe det kære "kasse" design.

> Jeg anbefaler ikke at centrere lodret. [snip-forklarinegr om lodret og
vandret centrering]

Jeg har fundet en nogenlunde løsning på lodret centrering. Det er lang tid
siden jeg lavede det, men det duede vist ok (har ik' kigget nærmere på
det...)

> Jeg ved ikke hvilket problem du forsøger at løse. Iframes er frames,
> så "uden brug af frames" vil også udelukke iframes.

Problemet med at hvis du ser en af mine undersider som du synes er hamrende
fed, og lige vil sende den til en ven, så er det næsten umuligt at linke til
en underside i et frameset. Desuden er der problemerne med indeksering i
søgemaskinerne når robotterne kommer forbi...

> ASP eller PHP gør ingen forskel mht. udseendet. Du skal dog bruge CSS.

Havde jeg egentlig på fornemmelsen, bare for at forebygge evt. løsninger i
disse sprog.

> Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com

Tak for svaret der desværre ikke brinegr mig meget videre hvis jeg gerne vil
ahve mit kasse design...

--
Steffen Holm



Lasse Reichstein Nie~ (12-06-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 12-06-03 21:23

"Steffen Holm" <mail@skibumsen.dk> writes:

> Kunne man gøre, jeg ville bare gerne have "kasse" designet... Måske er det
> nemmere at droppe det kære "kasse" design.

Det mener jeg, som du nok kan høre :)

> Jeg har fundet en nogenlunde løsning på lodret centrering. Det er lang tid
> siden jeg lavede det, men det duede vist ok (har ik' kigget nærmere på
> det...)

Den jeg har kunnet finde der virker i flest browsere, er med negativ margen:

position:absolute;
top:50%;
margin-top: -200px; /* halvdelen af højden */
height:400px;

(husk at sætte højden på html og body til 100%).

Den metode er dog fatal hvis browseren ikke er høj nok til at vise
hele kassens højde, da noget så ryger op over toppen af siden hvor man
ikke kan scrolle til.

> Problemet med at hvis du ser en af mine undersider som du synes er hamrende
> fed, og lige vil sende den til en ven, så er det næsten umuligt at linke til
> en underside i et frameset.

Det er rigtigt!

> Desuden er der problemerne med indeksering i søgemaskinerne når
> robotterne kommer forbi...

Det er til gengæld forkert.

Om dit link er
<a href="foo.html>
eller
<a href="foo.html" target="framenavn">
det ændrer ikke ved om Google kan følge linket.

Enhver søgemaskine med respekt for sig selv kan også læse et frameset.
Det var måske et problem dengang frames var nyt, men det tror jeg
ikke på at det er længere.

Det er et meget større problem hvis folk bruger javascript til at
lave linket.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Steffen Holm (12-06-2003)
Kommentar
Fra : Steffen Holm


Dato : 12-06-03 21:36

"Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@hotpop.com> skrev:

> > Kunne man gøre, jeg ville bare gerne have "kasse" designet... Måske er
det
> > nemmere at droppe det kære "kasse" design.
>
> Det mener jeg, som du nok kan høre :)

Ja, du er en vedholdende mand :)

> Den jeg har kunnet finde der virker i flest browsere [snip]

Det var det samme jeg havde lavet dengang.

> > Problemet med at hvis du ser en af mine undersider som du synes er
hamrende
> > fed, og lige vil sende den til en ven, så er det næsten umuligt at linke
til
> > en underside i et frameset.
>
> Det er rigtigt!

Grundet dette, ønsker jeg ikke frames. Jeg kunne forestille mig at en del
folk ville sende undersider som links, især vores promille highscore, som
skal laves med vores nyindkøbte alkoholmeter - det holder sgu 100 %....
eller 1000 promille :)

> > Desuden er der problemerne med indeksering i søgemaskinerne når
> > robotterne kommer forbi...
>
> Det er til gengæld forkert. [snip]

Det vidste jeg ikke...

Jeg overvejer lidt at droppe mit kassedesign, da eneste mulige løsning
åbenbart er iframes, som er uønsket...

Tak for hjælpen, og diskutionen om kassedesign....

--
Steffen Holm




Jens Gyldenkærne Cla~ (12-06-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 12-06-03 21:59

Steffen Holm skrev:

> Jeg har kigget lidt på iframe, men da jeg gerne ville undgå
> problemerne ved at linke direkte til en underside, er dette
> ikke en mulighed (eller er det?)

Du kan godt lave et layout baseret på iframe, uden at miste
muligheden for direkte links.

Se fx <http://enyt.musikeren.dk/enyt/> (menuen er en iframe) eller
<http://musikinfo.dk/> (indholdet på undersiderne ligger i en
iframe)

I begge tilfælde kan et tilsvarende layout opnås uden brug af
iframe - men pointen er at iframe ikke nødvendigvis giver de samme
ulemper som almindelige rammer.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

jensop (13-06-2003)
Kommentar
Fra : jensop


Dato : 13-06-03 10:30

Du kan også bare lave det i tabeller - centrere dem og så lave en div i det
felt du ønsker at scrolle i - du skal dog lige lave en css der hedder noget
lignende:

DIV
{
WIDTH: 790;
HEIGHT: 340;
OVERFLOW: Auto
}


--
/Jens Ole Pedersen




Steffen Holm (13-06-2003)
Kommentar
Fra : Steffen Holm


Dato : 13-06-03 12:36

"jensop" <jop@veracura.com> skrev:

> Du kan også bare lave det i tabeller - centrere dem og så lave en div i
det
> felt du ønsker at scrolle i [snip]

Vil det sige at der kan komme scrollbar i en div? Det var jeg ikke klar
over, og hvis der kan det, er det løsningen jeg vil bruge.

Tak for hjælpen.

--
Steffen Holm
w| http://skibumsen.dk



Knud Gert Ellentoft (13-06-2003)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 13-06-03 14:09

"jensop" <jop@veracura.com> skrev :

>DIV
>{
> WIDTH: 790;
> HEIGHT: 340;
> OVERFLOW: Auto
>}

Der skal enhedsangivelse på.

div
{
width: 790px;
height: 340px;
overflow: auto
}

Hvis det ellers er pixels man mener, ellers det man mener.
--
Knud

Jens Gyldenkærne Cla~ (13-06-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 13-06-03 14:34

jensop skrev:

> Du kan også bare lave det i tabeller

Hvem er "du" og hvad er "det" (i ovenstående sætning)?

Det er en god ide at medtage lidt af det indlæg man besvarer som
citat - så kan man se sammenhængen uden at skulle gå tilbage i
indlæggene.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408942
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste