/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
kongeriets bedste brød, jvf. DR nyheder
Fra : Ukendt


Dato : 11-06-03 16:45

Danske bagermestre er trætte af at danske brød har et lidt blakket ry.
Derfor har 19 bagermestre, i foreningen Brødets Bånd, udskrevet en
konkurrence om kongerigets bedste brød.

Den blev i dag afgjort på Suhrs husholdningsskole i det indre København,
hvor dommerkomité og deltagere havde mulighed for at smage på 19 finalebrød
både med og uden pålæg.

Opskrifterne til brødene er ikke bagernes - de kommer fra 19 forskellige
husmødre og husfædre fra hele landet.

Vinderen blev Pia Bartroff fra Charlottenlund, som vinder med et birkesbrød,
hvor birkes skal æltes ind i dejen og ikke blot drysses oven på brødet.

Pia Bartroff har vundet et livtidsforbrug af kvalitetsbrød. Hver dag i
resten af hendes liv, kan hun besøge sin lokale Brødets Bånd bager og få
udleveret et værdigt brød. Hvis hun lever 50 år til, så svarer det til
18.250 brød til en samlet værdig af 755.000 kroner.

Opskriften på kongerigets bedste brød: 500 g sigtemel
450 g durummel
50 g ristet sesam
90 g blå birkes
50 g solsikkekerner 2 spsk honning
10 tsk salt
0,5 l kærnemælk
2 dl vand
15 g gær

Det hele æltes godt sammen i en røremaskine (dejen skal være blød).
Sættes til hævning 8-10 timer i en oliesmurt skål og dækkes med plast.
Dejen slås sammen og formes til et stort brød. Hæver igen i ca. 20-45
minutter. Med en blomsterforstøver sprøjtes brødet 3-5 gange med vand, så
det ikke udtørrer. Drysses med sigtemel og snittes på kryds og tværs. Bages
45-50 min. ved 200 grader.




 
 
Ukendt (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 11-06-03 17:34

> Danske bagermestre er trætte af at danske brød har et lidt blakket ry.
> Derfor har 19 bagermestre, i foreningen Brødets Bånd, udskrevet en
> konkurrence om kongerigets bedste brød.

Kan man få et par adresser på de bagermestre rundt omkring i det dansk
land...?



Kim Jensen (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Kim Jensen


Dato : 11-06-03 18:23


"peet_dk" <peet at peet dot denmark> skrev i en meddelelse
news:3ee759d4$0$83061$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > Danske bagermestre er trætte af at danske brød har et lidt blakket ry.
> > Derfor har 19 bagermestre, i foreningen Brødets Bånd, udskrevet en
> > konkurrence om kongerigets bedste brød.
>
> Kan man få et par adresser på de bagermestre rundt omkring i det dansk
> land...?
>
>

http://www.broedetsbaand.dk/



Lene (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Lene


Dato : 11-06-03 18:27


> Kan man få et par adresser på de bagermestre rundt omkring i det dansk
> land...?

Hej
Jeg kan se, at der findes en enkelt på Fyn og sågar flere medlemmer helt
ovre i Jylland: http://www.broedetsbaand.dk/
Mvh
Casper



Hallo derude (11-06-2003)
Kommentar
Fra : Hallo derude


Dato : 11-06-03 23:29


"Casper" skrev i en meddelelse
> ... og sågar flere medlemmer helt
> ovre i Jylland: http://www.broedetsbaand.dk/

Ja, er det ikke helt utroligt hvad der når helt her over ... ? Nu mangler vi
bare en bro så vi kan blive landfaste med resten af verden og sjælland ...
ahem.

Henrik



Peter W. Bosse (12-06-2003)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 12-06-03 05:08

"Henrik" <henrik> skrev i en meddelelse...

Hvis hun lever 50 år til, så svarer det til 18.250 brød til en samlet
værdig af 755.000 kroner.

Jeg har nu hørt, at den samlede værdig skulle være 775.000 kr.

Glimrende artikel Henrik <henrik>! - Så fik vi endelig resultatet af
konkurrencen, plus en glimrende opskrift på et godt hjemmebagt brød.

OBS!
Pas nu på - du ikke får copyright politimanden Torben Abildgaard samt
[WebWoman] alias Kirsten Jacobsen i hælende, - jvf. svar på lignende
artikel af 21. marts d.å.
-

Apropos kongerigets bedste brød!..
De udvalgte husmoder m/k opskrifter er prøvebagt, og de bedste
kommer med i bagebogen "Værdigt Brød", der udkommer den 11. juni,
kåret som "Det værdige Brøds Dag".

--
Mvh.
Peter W. Bosse

I'm not afraid to die. I just don't want to be there when it happens.
- Woody Allen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste