/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Forvaltningslovens §
Fra : Jens


Dato : 05-06-03 10:30

Jeg har fra et ministerium fået en afgørelse i en ankesag, hvor jeg
bl.a. havde klaget over mangelfuld begrundelse for den trufne afgørelse.

Jeg har modtaget en afgørelse, hvor der bl.a. står:

"Forvaltningslovens § 24 stiller krav til forvaltningen om, at
afgørelser skal begrundes og indeholde henvisninger til de anvendte
retsregler i henhold til hvilken afgørelsen er truffet.

XXXministeriet har i relation hertil gennemset de skrivelser, som
<styrelsen> har tilsendt Dem, og som De har refereret til bl.a. i Deres
brev af 1. november 2001.
Det er XXXministeriets opfattelse, at <styrelsen> har overholdt kravet i
forvaltningslovens § 24 om begrundelser, idet der er henvist til de
regler, hvorefter afgørelsen er truffet. <Styrelsen> har henvist til
både bestemmelser og forvaltningsgrundlag samt til de aftaler, som
ligger til grund for funktionstillæg generelt. Det faktum, at visse af
henvisningerne ikke er korrekte, har ikke indflydelse på, at der
faktuelt er sket en begrundelse, som krævet i forvaltningslovens § 24."

Den sidste sætning får min film til at knække. For mig er det logik for
burhøns, at loven stiller krav om _korrekte_ henvisninger til
retsregler.

Er det mig der skal blive klogere, eller er der en kontorchef, der har
fået en hjerneblødning?

Jens

--
A: Because it messes up the order in which people normally read text.
Q: Why is top-posting such a bad thing?
A: Top-posting.
Q: What is the most annoying thing on Usenet and in e-mail?

 
 
JSM (05-06-2003)
Kommentar
Fra : JSM


Dato : 05-06-03 10:50


"Jens" <spam@finds.dk> skrev i en meddelelse
news:1fw2v95.1408tsc6wt5ogN%spam@finds.dk...
> Det faktum, at visse af
> henvisningerne ikke er korrekte, har ikke indflydelse på, at der
> faktuelt er sket en begrundelse, som krævet i forvaltningslovens § 24."
>
> Den sidste sætning får min film til at knække. For mig er det logik for
> burhøns, at loven stiller krav om _korrekte_ henvisninger til
> retsregler.
>
> Er det mig der skal blive klogere, eller er der en kontorchef, der har
> fået en hjerneblødning?
>
Jeg tror godt nok det er det sidste der er sket her . En forvaltning kan
ikke bare frit opfinde de ting De henviser til.
Så vil jeg skisme skynde mig at kræve al skat tilbagebetalt i henhold til
§942½ i Lov om Slangeskind og Badebolde af 45.janugust 2034. Den eksisterer
(vist nok) ikke, men hvis det brev du har modtaget holder vand så betyder
det jo ikke noget. Det er ligesom når man efter et par genstande på den
lokale går i gang med at fortælle historier fra sin glorværdige fortid.
Skide være med det er løgn - bare det er spændende.
Du kan jo prøve at sende en kopi af brevet til formiddagsaviserne.
mvh
Jesper



Bertel Lund Hansen (05-06-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 05-06-03 11:16

JSM skrev:

>> Er det mig der skal blive klogere, eller er der en kontorchef, der har
>> fået en hjerneblødning?

> Jeg tror godt nok det er det sidste der er sket her .

Så har du ikke læst eller ikke forstået svaret. Der stod:

   Det faktum, at visse af henvisningerne ikke er korrekte,
   har ikke indflydelse på, at der faktuelt er sket en
   begrundelse, som krævet i forvaltningslovens § 24.

Oversat:

   Vi beklager at der var fejl i svaret til Dem, men de
   rigtige henvisninger er rigeligt til at opfylde vores
   pligt til en korrekt begrundelse.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Karina og Christian (05-06-2003)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 05-06-03 11:32

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
news:i06udvkpqooj76aqes9nllol25g3gdv336@news.stofanet.dk...
[klip]
> Oversat:
>
> Vi beklager at der var fejl i svaret til Dem

Jeg har meget svært ved at se, hvor det (mellem linjerne) fremgår, at man
ligefrem beklager fejlen.

Med venlig hilsen
Karina



Jens (05-06-2003)
Kommentar
Fra : Jens


Dato : 05-06-03 11:54

Karina og Christian <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> wrote:

> "Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> wrote in message
> news:i06udvkpqooj76aqes9nllol25g3gdv336@news.stofanet.dk...
> [klip]
> > Oversat:
> >
> > Vi beklager at der var fejl i svaret til Dem
>
> Jeg har meget svært ved at se, hvor det (mellem linjerne) fremgår, at man
> ligefrem beklager fejlen.

Jeg har intetsteds haft blot den mindste fornemmelse af beklagelse. End
ikke af en specifikation af, hvilke henvisninger der anses for korrekte.

Jens
--
A: Because it messes up the order in which people normally read text.
Q: Why is top-posting such a bad thing?
A: Top-posting.
Q: What is the most annoying thing on Usenet and in e-mail?

Peter G C (05-06-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 05-06-03 10:57

In news:1fw2v95.1408tsc6wt5ogN%spam@finds.dk,
Jens <spam@finds.dk> typed:

[klip]

> Den sidste sætning får min film til at knække. For mig er det logik
> for burhøns, at loven stiller krav om _korrekte_ henvisninger til
> retsregler.

Generelt har du helt ret. Man har ikke opfyldt begrundelseskravet, hvis
begrundelsen er forkert.

Men hvis det konkret er uden betydning for selve afgørelsen får du
formentlig ikke medhold i din klage.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Jens (05-06-2003)
Kommentar
Fra : Jens


Dato : 05-06-03 11:37

Peter G C <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

> Jens <spam@finds.dk> typed:
>
> [klip]
>
> > Den sidste sætning får min film til at knække. For mig er det logik
> > for burhøns, at loven stiller krav om _korrekte_ henvisninger til
> > retsregler.
>
> Generelt har du helt ret. Man har ikke opfyldt begrundelseskravet, hvis
> begrundelsen er forkert.
>
> Men hvis det konkret er uden betydning for selve afgørelsen får du
> formentlig ikke medhold i din klage.

Sagen har været præget af forvaltningens manglende lyst/evne til at
finde en juridisk holdbar begrundelse for en hurtigt truffet beslutning
- og den efterfølgende ulyst til at indrømme at isen var så tynd, at den
ikke kunne bære.

Jens

--
A: Because it messes up the order in which people normally read text.
Q: Why is top-posting such a bad thing?
A: Top-posting.
Q: What is the most annoying thing on Usenet and in e-mail?

Karina og Christian (05-06-2003)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 05-06-03 11:29

"Jens" <spam@finds.dk> wrote in message
news:1fw2v95.1408tsc6wt5ogN%spam@finds.dk...
[klip]>
> Er det mig der skal blive klogere, eller er der en kontorchef, der har
> fået en hjerneblødning?

Nej, du har ret. En bebyrdende forvaltningsakt skal være ledsaget af en
begrundelse - og denne begrundelse skal naturligvis være korrekt og henvise
til det korrekte retsgrundlag. I modsat fald svigter den garanti, der ligger
i, at begrundelsen giver adressaten mulighed for at tage stilling til,
hvorvidt afgørelsen bør indbringes for en højere (administrativ) myndighed.

Konkret beror følgerne af den delvist ukorrekte begrundelse af, hvorvidt
begrundelsen rent faktisk er forkert på væsentlige områder, eller om
begrundelsesfejlen udelukkende vedrører mindre betydende punkter. Et
fingerpeg vil du få ved at se på den oprindelige begrundelse; hvad har
forvaltningen lagt afgørende vægt på som begrundelse for afslaget.

Med venlig hilsen
Karina



Jens (05-06-2003)
Kommentar
Fra : Jens


Dato : 05-06-03 11:54

Karina og Christian <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> wrote:

> Konkret beror følgerne af den delvist ukorrekte begrundelse af, hvorvidt
> begrundelsen rent faktisk er forkert på væsentlige områder, eller om
> begrundelsesfejlen udelukkende vedrører mindre betydende punkter. Et
> fingerpeg vil du få ved at se på den oprindelige begrundelse; hvad har
> forvaltningen lagt afgørende vægt på som begrundelse for afslaget.

Mit centrale problem med sagen er, at jeg fra begyndelsen ikke har
kunnet få oplyst _relevante_ retsregler. De regler der er blevet henvist
til, har forudsat ikke-eksisterende forhold (f.eks. tilstedeværelsen af
en ansøgning).

Jens
--
A: Because it messes up the order in which people normally read text.
Q: Why is top-posting such a bad thing?
A: Top-posting.
Q: What is the most annoying thing on Usenet and in e-mail?

Karina og Christian (05-06-2003)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 05-06-03 12:07

"Jens" <spam@finds.dk> wrote in message
news:1fw2zhl.yao96z1j0wm45N%spam@finds.dk...
[klip]
> Mit centrale problem med sagen er, at jeg fra begyndelsen ikke har
> kunnet få oplyst _relevante_ retsregler.

Som du kan læse af forvatlningslovens § 24, har du naturligvis krav på at få
de for din sag relevante retsregler oplyst. Forvaltningen /skal/ begrunde et
afslag - og det skal være en korrekt begrundelse.

> De regler der er blevet henvist
> til, har forudsat ikke-eksisterende forhold (f.eks. tilstedeværelsen af
> en ansøgning).

Som udgangspunkt er det forvaltningen, der har ansvaret for, at en sag er
tilstrækkeligt oplyst og undersøgt til, at der kan træffes en korrekt
afgørelse. Er dette ikke sket, er det faktisk hovedreglen, at afgørelsen
bliver ugyldig.

Med venlig hilsen
Karina



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408889
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste