/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Tolkning af "straf til rige mænd"?
Fra : Bo Warming


Dato : 03-06-03 04:31

Hvordan får I den antigerningsretfærdige lignelse om den utro godsforvalter
til at matche den i samme Luk16 efterfølgende lignelse om den rige mand der
helvedstraffes, fordi han overså en fattig mand udenfor hans hus - og den
fattige himmerigbelønnes (og det oplyses at den riges efterkommere er også
for dumme til nogensinde at fatte at de skal blive religiøse på den rette
måde)
Jeg synes der er en næsten Zen-agtig direkte selvmodsigelse.

--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com



 
 
Boerge Rahbech Jense~ (03-06-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 03-06-03 07:47

d. 03/06/03 5:31 skrev Bo Warming på ELTZNXFXSMII@spammotel.com i artiklen
0CUCa.68712$Vf5.9669@fe08.atl2.webusenet.com:

> Hvordan får I den antigerningsretfærdige lignelse om den utro godsforvalter
> til at matche den i samme Luk16 efterfølgende lignelse om den rige mand der
> helvedstraffes, fordi han overså en fattig mand udenfor hans hus - og den
> fattige himmerigbelønnes (og det oplyses at den riges efterkommere er også
> for dumme til nogensinde at fatte at de skal blive religiøse på den rette
> måde)

De tre lignelser handler alle om, hvad vi lægger vægt på, når vi taler om
retfærdighed. Dem, der blev straffet af Gud, lagde vægt på materielle goder
og penge, mens Gud lagde vægt på de menneskelige følelser og behov, der ikke
direkte kan gøres op i penge.

Den utro godsforvalter fik jo ros af Gud, fordi han brugte eftergivelsen af
sin egen gæld som undskyldning for at nedskrive sine egne skyldnere deres
gæld. På samme måde kan vi bruge den syndsforladelse, Gud giver os, til at
se bort fra i det mindste nogle af de overtrædelser, der begås mod os.

Den rige mand blev straffet af Gud, fordi han selv straffede Lazarus ved at
undlade at hjælpe ham, selvom han (den rige) selv havde så meget overflod,
at han knap vidste, hvad han skulle bruge pengene til. Problemet med de rige
efterkommere kan være, at de sikkert kun vil tro på det, de kan se med deres
egne øjne eller finde en videnskabelig forklaring på, mens de vil forkaste
et evt. budskab fra dødsriget som overtro eller et symptom på sindssyge.

Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen


Bo Warming (03-06-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 03-06-03 12:23

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:BB021106.A79F%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 03/06/03 5:31 skrev Bo Warming på ELTZNXFXSMII@spammotel.com i artiklen
> 0CUCa.68712$Vf5.9669@fe08.atl2.webusenet.com:
>
> > Hvordan får I den antigerningsretfærdige lignelse om den utro
godsforvalter
> > til at matche den i samme Luk16 efterfølgende lignelse om den rige mand
der
> > helvedstraffes, fordi han overså en fattig mand udenfor hans hus - og
den
> > fattige himmerigbelønnes (og det oplyses at den riges efterkommere er
også
> > for dumme til nogensinde at fatte at de skal blive religiøse på den
rette
> > måde)
>
> De tre lignelser handler alle om, hvad vi lægger vægt på, når vi taler om
> retfærdighed. Dem, der blev straffet af Gud, lagde vægt på materielle
goder
> og penge, mens Gud lagde vægt på de menneskelige følelser og behov, der
ikke
> direkte kan gøres op i penge.
>
> Den utro godsforvalter fik jo ros af Gud, fordi han brugte eftergivelsen
af
> sin egen gæld som undskyldning for at nedskrive sine egne skyldnere deres
> gæld. På samme måde kan vi bruge den syndsforladelse, Gud giver os, til at
> se bort fra i det mindste nogle af de overtrædelser, der begås mod os.

Ja der er ikke nogen smålighed her. Lad os droppe hævn, som jo også er
smålig - øje for øje.

> Den rige mand blev straffet af Gud, fordi han selv straffede Lazarus ved
at
> undlade at hjælpe ham, selvom han (den rige) selv havde så meget overflod,
> at han knap vidste, hvad han skulle bruge pengene til. Problemet med de
rige
> efterkommere kan være, at de sikkert kun vil tro på det, de kan se med
deres
> egne øjne eller finde en videnskabelig forklaring på, mens de vil forkaste
> et evt. budskab fra dødsriget som overtro eller et symptom på sindssyge.

Læst med vor tids øjne, er historien da gerningsretfærdig. Vinbønder får ens
løn om langt eller kort arbejde, men den rige mands efterkommere kan ikke
slippe dårlig karma og helvedsstraf.
Er det _held_ at være født fattig (dvs udenfor DK !) så man har chance for
himmerige?
Nej, her må vi tolke frit. (Lissom med ng-fundatser)


OM HÆVN



A strange thing, our punishment! It does not cleanse the criminal, it
is no atonement; on the contrary, it pollutes worse than the crime does.
Nietzsche

HÆ Distrust all those in whom the urge to punish is strong.
Goethe

hæ "Straf vækker ikke skyldfølelse hos den dømte. Fængsler er
sjældent et godt væksthus for at udvikle den art gnavende orm. Straf gør
hård og kold, koncentrerer og skærper følelsen af fremmedgjorthed og
modstand. Undertiden ødelægger straf den vitale energi og er skadeligt
selvfornedrende. Ser vi på årtusinderne før historisk tid, er det sikkert at
straf stoppede skyldfølelse i at opstå hos de ofre der straffedes."Nietzsche

Hæ "At være moralsk fordømmende er den foretrukne hævn for den
intellektuelt lavbundede(snævertsynede) vedr dem der i mindre grad
moraliserer. Det er også en vej til at nå underfundighed. Onskabsfuldhed
spiritualiserer" Nietzsche

hæ After the Versailles Treaty the thought of revenge lived in me
constantly. A Hitler

Hæ Against war it may be said that it makes the victor stupid and the
vanquished revengeful. Krig gør sejrherren stupid og den overvundne
hævngerrigNietzsche

hæ As I get older, I can imagine no sin, which I could not have done myself.
Goethe

hæ At mennesket må blive forløst fra hævnen: Det er min bro til det højeste
håb og en regnbue efter langvarigt uvejr. . Nietzsche

hæ Den der er utilfreds med sig selv, er uafladeligt indstillet på at
hævne sig.og det er os andre der bliver ofre for ham, om det så blot er ved
at tåle det hæslige syn af ham. For synet af det hæslige gør en dårlig og
dyster. Nietzsche

hæ Det er bedre, at uretfærdigheder finder sted, end at de fjernes på
uretfærdig vis. Goethe

HÆ Det er bedre, at uretfærdigheder finder sted, end at de fjernes på
uretfærdig vis. Goethe

hæ Disciplinære systemer fungerer efter formodningen om , at forbrydere
bliver samfundets DEBITORER. Kreditorer - kirke eller stat - må have lov til
at demonstrere sin magt ved at påføre misdæderen smerte og ydmygelse. På den
måde kommer der balance i systemet. Michel Fouceaults fortætning af
Nietzsche i "Disciplin og straf: Fængslets fødsel" 1975)

hæ Distrust all those in whom the urge to punish is strong.Vis mistillid til
dem, der altid har lyst til at straffe. Goethe

hæ Dødsstraf er lige så fundamentalt forkert en kur mod forbrydelser, som
velgørenhed er mod fattigdom. Henry Ford

Hæ En lille hævn er mere human end slet ingen hævn. Nietzsche

hæ Frequent punishments are always a sign of weakness or laziness
on the part of a government.' Jean Jacques Rousseau Alt
oprindeligt er gået til grunde ved nivellering og kunstlethed.Rousseau

Hæ Følgene av våre handlinger griper oss i luggen helt uten hensyn til om
vi har "forbedret" oss i mellemtiden.Nietzsche

hæ Hævnens ånd: mine venner - det har hidtil været menneskets
bedste eftertanke; og hvor der var lidelse, skulle der også være straf.
Nietzsche

hæ Liden hævn er også hævn, sagde bonden og spyttede på naboens svin.

hæ Man bør blive mildere med alderen; jeg ser ikke nogen fejl, jeg ikke selv
kunne have begået.Johann Wolfgang von Goethe

hæ Man må gjengjelde godt og ondt. Men hvorfor nettopp den person som har
gjort oss noe godt eller ondt?Nietzsche

hæ Objectivity and justice have nothing to do with one
another.Nietzsche

Hæ Punishable, never punished. Our crime against criminals is, that
we treat them like scoundrels.Nietzsche

hæ Punishment.- A strange thing, our punishment! It does not
cleanse the criminal, it is no atonement; on the contrary, it pollutes worse
than the crime does. Nietzsche (The Dawn, 236)

hæ Retfærdiggjort er ethvert onde som Gud fryder sig ved synet af.
Nietzsche

Hæ Speaking generally, punishment hardens and numbs, it produces
concentration, it sharpens the consciousness of alienation, it strengthens
the power of resistance.Nietzsche

hæ Spinoza beskriver den skadefro medfølelse og udeltagende
ondskab . - hvordan grusomhed kobledes til festlighed i europæisk byliv.: "
Det gør godt at se på lidelse , men endnu bedre er at skabe lidelse- det er
en hård sætning, men en gammel, mægtig menneskelig hovedsætning.

hæ Straffens formål. Straffen har til formål at forbedre den der
straffer.Det er det sidste tilflugtssted for dem der går ind for straf.
Nietzsche

hæ There is a sleeping cop in all of us, He must be killed. Grafiti
Paris 1968

hæ To most criminals, punishment comes just as illegitimate children
come to women. They have done the same thing a hundred times, without any
bad consequences, suddenly comes discovery and with it the consequences.
Nietzsche

hæ Uden grusomhed ingen fest - i menneskets ældste og længste historie
var straffen noget festligt - stedse åndeliggjort og guddommeliggjort..
Nietzsche

hæ When a man wants to murder a tiger, he calls it sport; When the
tiger wants to murder him, he calls it ferocity. The distinction between
crime and justice is no greater G. B. Shaw
(1856-1950)British Dramatist, Born in Ireland.

Hæ Øje for øje gør verden blind Gandhi

hæc Præster: også blandt dem er der helte. _Mange af dem har lidt for meget
og derfor vil de have andre til at lide. Nietzsche

HÆfbnnrsesm Ingen forbrydelse er simpel, men al simpelhed er
forbrydelse. Simpelhed vil sige de andres opførsel. Oscar
Wilde

HÆfskm `Nothing is easier than to denounce the evildoer; nothing
is more difficult than to understand him. Fyodor Dostoevski

hæg Hvis straffen ikke også er ret og ære for overtræderen, så bryder jeg
mig heller ikke om jeres straf. . Nietzsche

hæg Straffen har til formål at forbedre den der straffer - det er det
sidste tilflugtssted for dem der går ind for straf. Nietzsche

hægo En lille hævn er mere menneskelig end slet ingen hævn. Og hvis
straffen ikke også er ret og ære for lovbryderen, så ingen straf. Nietzsche

HÆHqmh I hevn som i kjærlighet er kvinnene mer barbariske enn
mennene. Nietzsche

HÆHqpH REVENGE! It is this that fills the unconscious spirit of
Woman today. Revenge against man, and against the spirit of man which has
betreyed her into unbelief. DH Lawrence

HÆhtzomkh A woman's desire for revenge outlasts all her other
emotions. Cyril Connolly

hæhøkmre Whipping and abuse are like laudanum: you have to double the dose
as the sensibilities decline. Harriet Beecher Stowe

hæja Streng retfærdighed er ofte uretfærdig. Jean Racine

hækksllø Den der graver en grav til en anden falder tit selv I
den.

hæKKufin "Kamp skal der til, skal livet gro". Kålund

hækl Den kunst at betale fornærmelser med fornærmelser tilhører
gadedrengene. Frederik den Store

hækl Jo mere man bagtaler andre, jo større chance giver man dem for at
bagtale en selv. Ellen Margrete Nielsen

hækl Meekness, n. Uncommon patiemce in planning a revenge that is
worth while. Ambrose Bierce.

hækm At dræbe hunden kurerer ikke biddet. Abraham Lincoln

hæKm Crime and punishment grow out of one stem.
Emerson

hækm Der findes fire slags mord: forbryderiske, undskyldelige, retfærdige og
rosværdige. Denne klassificering tjener juristerne. For de myrdede er den
ligegyldig. Ambrose Bierce

hækm Every prison that men build is build with bricks of shame,
and bound with bars lest Christ should see how men their brothers maim.
Oscar Wilde

hækm I read The Penal Code and The Bible. The Bible is a cruel book.
Perhaps The cruellest book ever written. GEORGES SIMENON 1905-89

hækm It is never right to do wrong or to requite wrong with wrong, or when
we suffer evil to defend ourselves by doing evil in return.
Socrates

hækm More people are flattered into virtue than bullied out of vice.
Robert Surtees

hækm Revenge is a dish that should be eaten cold.
English Proverb

hækm Revenge is a kind of wild justice, which the more man's
nature runs to, the more ought law to weed it out. Essays
(1625) 'Of Revenge' Francis Bacon

hækm Revenge is always the weak pleasure of a little and narrow
mind. Juvenal (40-125 A.D.)Roman Satirical Poet

hækmdd Against war it may be said that it makes the victor stupid and the
vanquished revengeful. Nietzsche

hækmh Without forgiveness life is governed by ... an endless cycle of
resentment and retaliation. Roberto Assagioli

hækmhrs Speaking generally, punishment hardens and numbs, it produces
concentration, it sharpens the consciousness of alienation, it strengthens
the power of resistance. Nietzsche

hækmk Capital punishment is as fundamentally wrong as a cure for crime, as
charity is wrong as a cure for poverty. Henry Ford

hækmk Going to law is losing a cow for the sake of a cat. Deal
with things before they appear. Put things in order before disorder arises.
Chinese Proverb, Anonymous Saying of Chinese Origin

hækmk Oh God said to Abraham "Kill me a son", Abe says, "Man, you must be
puttin' me on". Song: Highway 61 Revisited

hækmkl 1647 bestemte Christian den Fjerde dog, at Kvindfolk, som - . "fast
værre end Bæster" - udlagde deres Børn nær By eller ved alfar Vej, skulde
straffes, "til Kaget og brændes på Kinden, på det sådan unaturlig Moder kan
vorde allesteds bekendt", men som egentlig Utugtsstraf findes Mærkning med
det gloende Jærn mig bekendt intent Steds omtalt i Danmark, hvor det
revsende Samfund foretrak at lade Skøgen miste et Øre eller to som Offer til
Kagen.

hækmkl All punishment is mischief. All punishment in itself is evil.
Jeremy Bentham

hækmmk Den, der pønser på Hævn, holder sine egne Sår friske.(Hævn er en ret
, der bør spises afkølet) Francis Bacon

hækmre It is never right to do wrong or to requite wrong with wrong, or
when we suffer evil to defend ourselves by doing evil in return. Socrates

hækmrsm Når pengene er stjålet, er der kun tilbage at straffe
vagthunden.

hækmsl Der var en, som spurgte: "At gengælde uret med godhed, hvorledes er
det?" Mesteren sagde: "Hvor meget skulle man da gengælde godhed? Nej, med
retsind skal man gengælde uret, med godhed skal man gengælde godhed."
Kung-Fu-Tse

hækmsl Det er bedre, at uretfærdigheder finder sted, end at de fjernes på
uretfærdig vis. Goethe

hækmsl I disse hellige haller (til hævn man kender ej). Emanuel
Schikaneders

hækmTh No revenge is more honourable than the one not taken.
Spanish proverb

HÆMhgxh Den der har hustru og børn har givet skæbnen gidsler thi de
forhindrer alle store bedrifter både gode og slette F Bacon

HÆMhgxh He that hath wife and children hath given hostages to fortune.
Francis Bacon

hæMo Some are kissing mothers and some are scolding
mothers, but it is love just the same, and most mothers kiss and scold
together. Pearl Buck

HÆmsrs Society takes its revenges on any happines it does not
share.
Honre´ De Balzac

hænnrskm All punishment is mischief. All punishment in itself is
evil Jeremy Bentham

hæra " Så opfind dog den retfærdighed, der frikender enhver, undtagen den
dømmende" Nietzsche

HÆskkækl The more one judges, the less one loves. Balzac
(1799-1850)French author

hæth Den moralske Forargelse er den perfideste Slags Hævn.
Oscar Wilde



Boerge Rahbech Jense~ (03-06-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 03-06-03 12:43

d. 03/06/03 13:23 skrev Bo Warming på ELTZNXFXSMII@spammotel.com i artiklen
TF%Ca.73184$Vf5.2495@fe08.atl2.webusenet.com:


> Ja der er ikke nogen smålighed her. Lad os droppe hævn, som jo også er
> smålig - øje for øje.

Ja... Jesus snakkede jo netop om at vende den anden kind til og elske vore
fjender. Jeg synes også nok konflikterne i Israel og Nord-Irland tydeligt
viser de ubehagelige konsekvenser af hævn.

> Læst med vor tids øjne, er historien da gerningsretfærdig. Vinbønder får ens
> løn om langt eller kort arbejde, men den rige mands efterkommere kan ikke
> slippe dårlig karma og helvedsstraf.

Den rige mands efterkommere kan slippe for dårlig karma eller helvedesstraf
ved at tage imod lære fra de profeter, der er indsat til at vejlede dem. Det
står tydeligt i historien.

> Er det _held_ at være født fattig (dvs udenfor DK !) så man har chance for
> himmerige?

Ikke nødvendigvis. Det er vigtigt at skelne mellem materiel og åndelig
fattigdom, som findes i alle de fire mulige kombinationer blandt mennesker.

> Nej, her må vi tolke frit. (Lissom med ng-fundatser)

Selvfølgelig må man det, men det er ikke alle tolkninger, der passer lige
godt med Bibelens øvrige budskaber.

Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen


Bo Warming (03-06-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 03-06-03 20:31

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:BB02566D.A8A3%brahbech@post8.tele.dk...
> Den rige mands efterkommere kan slippe for dårlig karma eller
helvedesstraf
> ved at tage imod lære fra de profeter, der er indsat til at vejlede dem.
Det
> står tydeligt i historien.

Om så Abraham sender kurer fra dødsriget, så er den rige mands efterkommere
upåvirkelige og karmaen er uafvigelig skæbne, står der - desværre. Og så
lige efter Den utro Godsforvalter.!

Ham Lukas var i Zen-humør den dag og ville bare lamme os med selvmodsigelse.
Alle Lazarus-prædikerner, jeg har hørt, går ud på at MODSIGE JESUS!

Den er på programmet nu den 22 juni - og i august genudsendes
godsforvalteren. Hvor præker en klog præst - de to lignelser er værd at
valfarte til luthertempel for.




Boerge Rahbech Jense~ (04-06-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 04-06-03 08:29

d. 03/06/03 21:30 skrev Bo Warming på ELTZNXFXSMII@spammotel.com i artiklen
%A6Da.2349$5K.884@fe06.atl2.webusenet.com:

> Om så Abraham sender kurer fra dødsriget, så er den rige mands efterkommere
> upåvirkelige og karmaen er uafvigelig skæbne, står der - desværre.

Sådan læser jeg det nu ikke. Jeg læser bare en konstatering af, at hvis de
vil tro på profeterne, vil de heller ikke tro på en kurer fra Dødsriget. Det
første problem vil nok blive at overbevise efterkommerne om, at kureren er,
hvad han giver sig ud for at være. Hvad vil vi selv tro, hvis der ringer en
person på døren, som kan fremvise et legitimationskort, der beviser, han er
kurer fra Dødsriget?

Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen


Bo Warming (04-06-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 04-06-03 09:00

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:BB036A46.AA91%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 03/06/03 21:30 skrev Bo Warming på ELTZNXFXSMII@spammotel.com i
artiklen
> %A6Da.2349$5K.884@fe06.atl2.webusenet.com:
>
> > Om så Abraham sender kurer fra dødsriget, så er den rige mands
efterkommere
> > upåvirkelige og karmaen er uafvigelig skæbne, står der - desværre.
>
> Sådan læser jeg det nu ikke. Jeg læser bare en konstatering af, at hvis de
> vil tro på profeterne, vil de heller ikke tro på en kurer fra Dødsriget.
Det
> første problem vil nok blive at overbevise efterkommerne om, at kureren
er,
> hvad han giver sig ud for at være. Hvad vil vi selv tro, hvis der ringer
en
> person på døren, som kan fremvise et legitimationskort, der beviser, han
er
> kurer fra Dødsriget?

Hvad man tror på, kurer eller profet, er jo diktat fra det man fik ind med
modermælken - det ville en retfærdig gud ikke straffe for. Så han ER
uretfærdig



Harald Mossige (04-06-2003)
Kommentar
Fra : Harald Mossige


Dato : 04-06-03 20:06


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:BB036A46.AA91%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 03/06/03 21:30 skrev Bo Warming på ELTZNXFXSMII@spammotel.com i
artiklen
> %A6Da.2349$5K.884@fe06.atl2.webusenet.com:
>
> > Om så Abraham sender kurer fra dødsriget, så er den rige mands
efterkommere
> > upåvirkelige og karmaen er uafvigelig skæbne, står der - desværre.
>
> Sådan læser jeg det nu ikke. Jeg læser bare en konstatering af, at hvis de
> vil tro på profeterne, vil de heller ikke tro på en kurer fra Dødsriget.
Det
> første problem vil nok blive at overbevise efterkommerne om, at kureren
er,
> hvad han giver sig ud for at være. Hvad vil vi selv tro, hvis der ringer
en
> person på døren, som kan fremvise et legitimationskort, der beviser, han
er
> kurer fra Dødsriget?
>
Eller kurer fra Gud?

HM

> Med venlig hilsen
> Børge Rahbech Jensen
>



Boerge Rahbech Jense~ (05-06-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 05-06-03 08:43

d. 04/06/03 21:05 skrev Harald Mossige på haraldmnospam@hkabel.no i artiklen
3ede42fe@news.wineasy.se:

> Eller kurer fra Gud?

Pointen er, at det ikke ændrer noget, hvis man ikke ønsker at tro på, der
kan komme en kurer fra Gud eller Dødsriget. Profeterne, der omtales i
Bibelen, var jo kurerer fra Gud, men de eneste, der troede på dem, var nok
dem, der ville have troet på Gud under alle omstændigheder, mens profeterne
blev forfulgt eller henrettet af dem, der ikke ønskede at tro på dem.

Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen


Anders Peter Johnsen (03-06-2003)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 03-06-03 22:53

"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:0CUCa.68712$Vf5.9669@fe08.atl2.webusenet.com...
> Hvordan får I den antigerningsretfærdige lignelse om den utro
godsforvalter

Lige en indskydelse: Jesus ynder, så vidt jeg ellers "kender" Ham, at bruge
landbrugsanalogier, hvilket jo er helt logisk, da Han levede i et
agrarsamfund. Der er andre helt praktiske detaljer, som formentlig skal
medtages, blandt andet noget så "ærkejødisk" som princippet i at tage
renter - hvilket faktisk er ulovligt i GT, så vidt jeg husker. Ren kontekst.

Denne godsforvalter bliver sendt ud på regulær gældsinddrivelse, da
herremanden beskylder ham for for at have ødslet væk. Godsforvalteren står i
en tilspidset krisesituation og nedskriver gælden, hvilket jeg tager som
udtryk for at han enten sænker eller helt fjerner renten hos kreditorerne.
Jeg ved ikke med olien, men i hvert fald hveden reproducerer sig selv i
mangefold ved en nogenlunde god høst. Det er simpekt hen tale om en klog
"investering" og ikke en bortødsling eller forkrampet fastholden på egen
ejendom, men derimod en frugtbar hjælp til andre, som så senere kommer såvel
godsforvalter som herremand til gode, når de - populært sagt - er på røven.

Jesus roser jo ligefrem "Denne Verdens Børn" for at have principper, der er
praktisk holdbare, i vers 8?

"v8 Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt.
For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets
børn gør."

Eller er det bidende sarkasme?

(Noget helt andet er at hveden muligvis repræsenterer det daglige brød eller
det mere jordnære, mens olien er en luksusvare, som også bruges sakralt (du
burde som katolik kende til dødsritualet "Den sidste olie").)

Netop idet, der er tale om "rentfri" gældsindrivelse, kommer de
underliggende principper frem: Rigtige venner er ikke dårlige skyldnere, men
man skal på den anden side heller ikke "købe" sig "venner" ved at give
blindt væk, for kynisk at kræve igen - med renter.

Denne lignelse - som jo netop ER en lignelse - kan helt sikkert også
alternativt forstås således at Jesus Kristus selv er "godsforvalteren" og
"herremanden" er Gud: Så er vi pludselig ovre i at kunne forstå Kristus, som
den der ikke hverken eksklusivt, egoistisk fastholder, ejheller bortødsler,
men klogeligt "investerer" Evangeliet i alle os andre og dermed kan "samle
ind" til Gud - vel at mærke "rentefrit"?

Ikke desto mindre bliver lignelsen - i det ret bemærkelsesværdige temmelig
historiske (Her kan man nemlig bruge Bibelen som en mulig - omend lidt
usikker - kilde til jødisk samtidshistorie!) mellemstykke - principiel, da
farisæerne begynder at gøre nar i vers 14.
Jesus giver igen med fuld verbal skrue: De gør nar af denne "anerkendelse"
af klog og egentlig ret uselvisk "rentefri" investering, til trods for at de
selv - i hvert fald så langt jeg historiskkontekstuelt har dem mistænkt
for - selv er rige aristokrater, som enten er for grådige til at låne ud
eller (mere sandsynligt) selv låner ud til renters rente.

Det er - på et strengt historisk plan - så at sige rebellen og "bonderøven"
Jesus af Nazareth, som stiller fundamentalt spørgsmål ved den
finfansielle/aristokratiske overklasses forhold til samfundsøkonomien, som
de - trods forbud derimod - har begge hænder begravet i til albuerne ved at
låne ud mod renter og dyrke hoveri. Man kan nemlig ikke i sig selv leve af
at studere skrifter, lige så lidt som slaver i oldtidens Grækenland kunne
være filosoffer: Det er en luksusbeskæftigelse for overklassen.

Du har helt ret i at denne lignelse er kompleks. Det er det, jeg elsker ved
Bibelen og især Jesu Ord i Ny Testamente: Stof til eftertanke, som meget få
andre - omend dybt filosofiske eller politiske -litterære værker kan bidrage
med i så kort, koncentreret form.

> til at matche den i samme Luk16 efterfølgende lignelse om den rige mand
der
> helvedstraffes, fordi han overså en fattig mand udenfor hans hus - og den
> fattige himmerigbelønnes (og det oplyses at den riges efterkommere er også
> for dumme til nogensinde at fatte at de skal blive religiøse på den rette
> måde)
> Jeg synes der er en næsten Zen-agtig direkte selvmodsigelse.

Den anden lignelse:

Her har Jesus hidset sig op til virkelig at udlevere de hykleriske
farisæere, og her kommer også en regulær profeti (som selvfølgelig er lidt
vanskelig at forholde sig til, da Lukasevangeliet er skrevet en del år
senere til specifik Oldkirkelig brug, hvor man jo netop tror på at denne
profeti ER opfyldt!)

En hykler havner i Helvede (i hvert fald noget med brændende ild?) og beder
først DEREFTER om at kunne dyrke konkret gerningsreligiøsitet, fordi han
helt glemte at tænke selv at tænke på den nødsstedte Lazarus. Det er et
spørgsmål om en syg mentalitet, hvor man ønsker at "gøre gerninger om",
fordi man simpelthen ikke har haft troen, men blot været egoistisk kyniker.
(Nietzsche ville afgjort tale om "antikristeligt ressintement", da der netop
tales om en "hævnsituation" og en situation, hvor "pøblen" nedgør den
"stærke aristokrat". Den "fremmedgørelse" som Nietzsche vist er ude efter.)

Første lignelse handler om gensidig tillid, anden lignelse handler egentlig
om tro.

Og helt praktiske gerninger - og den praktiske mangel på samme - indgår, men
disse gerninger er netop også funderede i tro. Så langt håber jeg da, at jeg
kan kalde mig selv Lutheraner!

--
Mvh
Anders Peter Johnsen





Bo Warming (04-06-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 04-06-03 06:29


"Anders Peter Johnsen" <anderspj@mail.dk> wrote in message
news:3edd18a0$0$76066$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:0CUCa.68712$Vf5.9669@fe08.atl2.webusenet.com...
> > Hvordan får I den antigerningsretfærdige lignelse om den utro
> godsforvalter
>
> Lige en indskydelse: Jesus ynder, så vidt jeg ellers "kender" Ham, at
bruge
> landbrugsanalogier, hvilket jo er helt logisk, da Han levede i et
> agrarsamfund. Der er andre helt praktiske detaljer, som formentlig skal
> medtages, blandt andet noget så "ærkejødisk" som princippet i at tage
> renter - hvilket faktisk er ulovligt i GT, så vidt jeg husker. Ren
kontekst.
>
> Denne godsforvalter bliver sendt ud på regulær gældsinddrivelse, da
> herremanden beskylder ham for for at have ødslet væk. Godsforvalteren står
i
> en tilspidset krisesituation og nedskriver gælden, hvilket jeg tager som
> udtryk for at han enten sænker eller helt fjerner renten hos kreditorerne.
> Jeg ved ikke med olien, men i hvert fald hveden reproducerer sig selv i
> mangefold ved en nogenlunde god høst. Det er simpekt hen tale om en klog
> "investering" og ikke en bortødsling eller forkrampet fastholden på egen
> ejendom, men derimod en frugtbar hjælp til andre, som så senere kommer
såvel
> godsforvalter som herremand til gode, når de - populært sagt - er på
røven.

Wklonen viser sig igen som skud på en snakkesalig lærerindetradition med
udenomssnak.
Rager det sagen at landbrugere tar renter osv - om olie(frø) er spor
anderledes end andre afgrøder.
Forvalteren svindler sin chef
Som en politimand der sætter rockere på sagen så han selv kan dovne den -
"jeg udvikler jo bare privatiseret politi til det vi ikke selv kan
overkomme"

> Jesus roser jo ligefrem "Denne Verdens Børn" for at have principper, der
er
> praktisk holdbare, i vers 8?
>
> "v8 Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt.
> For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end
lysets
> børn gør."
>
> Eller er det bidende sarkasme?

GT afskyede humor men Jesusog hans klon Nietzsche er REN ZEN

Som en vanvittig mand, der udslynger gløder, pile og død, er den, der sviger
sin næste og siger: "Jeg spøger jo kun." Salomons Ordsprog. Det
Gamle Testamente

> (Noget helt andet er at hveden muligvis repræsenterer det daglige brød
eller
> det mere jordnære, mens olien er en luksusvare, som også bruges sakralt
(du
> burde som katolik kende til dødsritualet "Den sidste olie").)
>
> Netop idet, der er tale om "rentfri" gældsindrivelse, kommer de
> underliggende principper frem: Rigtige venner er ikke dårlige skyldnere,
men
> man skal på den anden side heller ikke "købe" sig "venner" ved at give
> blindt væk, for kynisk at kræve igen - med renter.
>
> Denne lignelse - som jo netop ER en lignelse - kan helt sikkert også
> alternativt forstås således at Jesus Kristus selv er "godsforvalteren" og
> "herremanden" er Gud: Så er vi pludselig ovre i at kunne forstå Kristus,
som
> den der ikke hverken eksklusivt, egoistisk fastholder, ejheller
bortødsler,
> men klogeligt "investerer" Evangeliet i alle os andre og dermed kan "samle
> ind" til Gud - vel at mærke "rentefrit"?
>
> Ikke desto mindre bliver lignelsen - i det ret bemærkelsesværdige temmelig
> historiske (Her kan man nemlig bruge Bibelen som en mulig - omend lidt
> usikker - kilde til jødisk samtidshistorie!) mellemstykke - principiel, da
> farisæerne begynder at gøre nar i vers 14.
> Jesus giver igen med fuld verbal skrue: De gør nar af denne "anerkendelse"
> af klog og egentlig ret uselvisk "rentefri" investering, til trods for at
de
> selv - i hvert fald så langt jeg historiskkontekstuelt har dem mistænkt
> for - selv er rige aristokrater, som enten er for grådige til at låne ud
> eller (mere sandsynligt) selv låner ud til renters rente.
>
> Det er - på et strengt historisk plan - så at sige rebellen og
"bonderøven"
> Jesus af Nazareth, som stiller fundamentalt spørgsmål ved den
> finfansielle/aristokratiske overklasses forhold til samfundsøkonomien, som
> de - trods forbud derimod - har begge hænder begravet i til albuerne ved
at
> låne ud mod renter og dyrke hoveri. Man kan nemlig ikke i sig selv leve af
> at studere skrifter, lige så lidt som slaver i oldtidens Grækenland kunne
> være filosoffer: Det er en luksusbeskæftigelse for overklassen.
>
> Du har helt ret i at denne lignelse er kompleks. Det er det, jeg elsker
ved
> Bibelen og især Jesu Ord i Ny Testamente: Stof til eftertanke, som meget

> andre - omend dybt filosofiske eller politiske -litterære værker kan
bidrage
> med i så kort, koncentreret form.
>
> > til at matche den i samme Luk16 efterfølgende lignelse om den rige mand
> der
> > helvedstraffes, fordi han overså en fattig mand udenfor hans hus - og
den
> > fattige himmerigbelønnes (og det oplyses at den riges efterkommere er
også
> > for dumme til nogensinde at fatte at de skal blive religiøse på den
rette
> > måde)
> > Jeg synes der er en næsten Zen-agtig direkte selvmodsigelse.
>
> Den anden lignelse:
>
> Her har Jesus hidset sig op til virkelig at udlevere de hykleriske
> farisæere, og her kommer også en regulær profeti (som selvfølgelig er lidt
> vanskelig at forholde sig til, da Lukasevangeliet er skrevet en del år
> senere til specifik Oldkirkelig brug, hvor man jo netop tror på at denne
> profeti ER opfyldt!)
>
> En hykler havner i Helvede (i hvert fald noget med brændende ild?) og
beder
> først DEREFTER om at kunne dyrke konkret gerningsreligiøsitet, fordi han
> helt glemte at tænke selv at tænke på den nødsstedte Lazarus. Det er et
> spørgsmål om en syg mentalitet, hvor man ønsker at "gøre gerninger om",
> fordi man simpelthen ikke har haft troen, men blot været egoistisk
kyniker.
> (Nietzsche ville afgjort tale om "antikristeligt ressintement", da der
netop
> tales om en "hævnsituation" og en situation, hvor "pøblen" nedgør den
> "stærke aristokrat". Den "fremmedgørelse" som Nietzsche vist er ude
efter.)
>
> Første lignelse handler om gensidig tillid, anden lignelse handler
egentlig
> om tro.
>
Subtile sondringer som APJ her opfinder ud af den blå luft - og Nietzsches
taler om resentiment der er naturligt udspringende af jødekristendom - han
bruger aldrig antikristeligresentiment sammenstilling som APJ sætter i
citationstegn
> Og helt praktiske gerninger - og den praktiske mangel på samme - indgår,
men
> disse gerninger er netop også funderede i tro. Så langt håber jeg da, at
jeg
> kan kalde mig selv Lutheraner!

Forklar mig en forskel mht gerningsretfærdighed
der gør dig lutheraner forskellig fra mig og millioner af nordeuropæiske
katolikker FORSKELLIGE? Der er ingen.

Jesusklonen Glistrup stod også med et ben i hævngerrig gerningsretfærdig
moselovsump og viste frem mod noget bedre.
Derfor er Luk16 dybt skitzo og godsforvalt er anti og Lazaruslignelse er
pro - for sådan er livet, men hyle som de ulve man er iblandt og respektere
at de skriftkloge kan ikke lægge gråd og tænders gnidsel fra sig i denne
uge - men måske næste år de kan holde op at fordømme
godsforvalterstorsvindleren, der jo kun bedrog materielt.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste