---

I vores andelsforening drøfter vi for tiden vedligeholdelsesplaner og
økonomi i disse.
Pga. et stort vedligeholdelsesefterslæb, har vi brug for en del penge lige
nu, som vi ikke har i kassen.

Der er et forslag oppe om, at financiere en del af
vedligeholdelsesefterslæbet ved at andelshaverne indbetaler et
ekstraordinært andelsindskud. Altså at alle indbetaler et bestemt beløb pr.
kvadratmeter, som i første omgang vil høve foreningens formue, men i næste
omgang sænke den igen, da alle pengene vil gå til vedligehold.

Spørgsmålet som jeg tænker over lige nu er, med hvilken form for flertal en
sådan beslutning skal tages på en generalforsamling. At det i det mindste
skal være et kvalificeret flertal er jeg ikke i tvivl om (2/3 i vores
tilfælde), men kan det i virkeligheden tænkes, at det kræver enstemmighed?

Det er en voldsom økonomisk disposition, og for nogle vil det jo medføre
nogle privatøkonomiske bindinger, der ikke er uvæsentlige. Vi taler om beløb
på op mod 50.000, - pr. lejlighed, og hvis man skal låne de penge, så kan
man jo blive bundet i lang tid.

Vedtægterne siger intet om dette. Kvalificeret flertal anvendes ved
vedtægtsændringer og nedlæggelse af foreningen.

/Per

---

Per Christoffersen kalligraferede, i
news:3ed463a6$0$24690$edfadb0f@dread14.news.tele.dk
> I vores andelsforening drøfter vi for tiden vedligeholdelsesplaner og
> økonomi i disse.
> Pga. et stort vedligeholdelsesefterslæb, har vi brug for en del penge
> lige nu, som vi ikke har i kassen.
>
> Der er et forslag oppe om, at financiere en del af
> vedligeholdelsesefterslæbet ved at andelshaverne indbetaler et
> ekstraordinært andelsindskud. Altså at alle indbetaler et bestemt
> beløb pr. kvadratmeter, som i første omgang vil høve foreningens
> formue, men i næste omgang sænke den igen, da alle pengene vil gå til
> vedligehold.

Man kan kalde det hvad man vil - hvis andelshaverne betaler penge ind til
foreningen efter andelsstørrelse kan man kalde det ekstraordinær
boligafgift, andelsindskud, vedligeholdelsesbidrag eller noget andet. Det
gør ingen forskel. Effekten er det samme - som du skriver en umiddelbar
forøgelse af formuen.

> Spørgsmålet som jeg tænker over lige nu er, med hvilken form for
> flertal en sådan beslutning skal tages på en generalforsamling. At
> det i det mindste skal være et kvalificeret flertal er jeg ikke i
> tvivl om (2/3 i vores tilfælde), men kan det i virkeligheden tænkes,
> at det kræver enstemmighed?

Jvf. hvad du nedenfor skriver om vedtægterne kan jeg ikke se hvorfor simpelt
flertal ikke skulle være nok.

> Det er en voldsom økonomisk disposition, og for nogle vil det jo
> medføre nogle privatøkonomiske bindinger, der ikke er uvæsentlige. Vi
> taler om beløb på op mod 50.000, - pr. lejlighed, og hvis man skal
> låne de penge, så kan man jo blive bundet i lang tid.

Derfor er det måske klogere at lade foreningen optage lånet men i en sådan
konstruktion af den enkelte andelshaver får rentefradrag. Jeg kan ikke huske
hvad man kalder den slags lån, men det ved banken eller jeres revisor eller
fx ABF. På den måde følger lånet boligen - den eneste ulempe er at långiver
skal godkende den nye andelshaver (som låntager) ved en flytning.

> Vedtægterne siger intet om dette. Kvalificeret flertal anvendes ved
> vedtægtsændringer og nedlæggelse af foreningen.

Hvis ikke ved andet, så er jeg som nævnt overbevist om at simpelt flertal
kan afgøre denne sag.

David

---

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk> wrote in message
news:bb1rci$iul$1@sunsite.dk...

> Derfor er det måske klogere at lade foreningen optage lånet men i en sådan
> konstruktion af den enkelte andelshaver får rentefradrag. Jeg kan ikke
huske
> hvad man kalder den slags lån, men det ved banken eller jeres revisor
eller
> fx ABF. På den måde følger lånet boligen - den eneste ulempe er at
långiver
> skal godkende den nye andelshaver (som låntager) ved en flytning.

Den konstruktion kendte jeg ikke, men det er da klart noget vi vil
undersøge. Et argumenterne for det ekstraordinære indskud er bla. at
renteudgifterne kan trækees fra på evt. personlige lån, mens foreningen ikke
kan det samme med et andet lån.

/Per

---

Per Christoffersen kalligraferede, i
news:3ed4724a$0$24667$edfadb0f@dread14.news.tele.dk
> "David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk> wrote in message
> news:bb1rci$iul$1@sunsite.dk...
>
>> Derfor er det måske klogere at lade foreningen optage lånet men i en
>> sådan konstruktion af den enkelte andelshaver får rentefradrag. Jeg
>> kan ikke huske hvad man kalder den slags lån, men det ved banken
>> eller jeres revisor
> eller
>> fx ABF. På den måde følger lånet boligen - den eneste ulempe er at
> långiver
>> skal godkende den nye andelshaver (som låntager) ved en flytning.
>
> Den konstruktion kendte jeg ikke, men det er da klart noget vi vil
> undersøge. Et argumenterne for det ekstraordinære indskud er bla. at
> renteudgifterne kan trækees fra på evt. personlige lån, mens
> foreningen ikke kan det samme med et andet lån.

Lidt googling gav: "Solidarisk lån til forbedringer"

http://www.ablo.dk/html/page23.html

David

---

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk> wrote in message
news:bb1sc8$n30$1@sunsite.dk...

> Lidt googling gav: "Solidarisk lån til forbedringer"
>
> http://www.ablo.dk/html/page23.html

Tak for det.
Udtrykket solidarisk i forbindelse med en lånoptagelse gør mig altid lidt
nervøs , men jeg kigger videre på det.

/Per

---

"Per Christoffersen" <pc@snydcomonto.dk> skrev i en meddelelse

> Udtrykket solidarisk i forbindelse med en lånoptagelse gør mig altid lidt
> nervøs , men jeg kigger videre på det.

Det kan jeg godt forstå.

Hvad står der i jeres vedtægter om, hvordan foreningen hæfter over for gæld?
Tillader vedtægterne overhovedet solidarisk hæftelse?
Hvis I i forvejen hæfter solidarisk, kan lidt fra eller til måske være lige
meget, men...

Med den aktuelle rente og rentefradragets størrelse ville jeg ikke tillægge
dette alverdens vægt i forhold til de ulemper en solidarisk hæftelse kan
give.

Vi har afskaffet den solidariske hæftelse i vedtægterne (med undtagelse af
de eksisterende lån, forstås).
Vi har også haft et vedligeholdelsesefterslæb, og vi skulle have skiftet
tagene.
Da vi har udbetalt vores kreditforeningsgæld om 7 - 8 år, havde vi aftalt et
stående (=afdragsfrit i 8 år) lån til 5,25% i kreditforeningen.
Lånet skulle så optages så stort, at "overskuddet" kunne betale renterne i
de 8 år.
Ved at lave en special-låneaftale i banken og ved simpel exel-regning endte
vi med et lån, der efter de 8 år er 100.000 kr. mindre end kreditforeningens
tilbud.
Ikke så ringe, når tagene koster ca. 650.000 kr.

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen wrote:
>
> Med den aktuelle rente og rentefradragets størrelse ville jeg ikke tillægge
> dette alverdens vægt i forhold til de ulemper en solidarisk hæftelse kan
> give.

Enig

> Da vi har udbetalt vores kreditforeningsgæld om 7 - 8 år, havde vi aftalt et
> stående (=afdragsfrit i 8 år) lån til 5,25% i kreditforeningen.
> Lånet skulle så optages så stort, at "overskuddet" kunne betale renterne i
> de 8 år.
> Ved at lave en special-låneaftale i banken og ved simpel exel-regning endte
> vi med et lån, der efter de 8 år er 100.000 kr. mindre end kreditforeningens
> tilbud.
> Ikke så ringe, når tagene koster ca. 650.000 kr.

I har helt sikkert regnet forkert, -eller banken.
det eneste rigtige idag er at omlægge jeres lån til 30'årige flex EUR,
incl forhøjelsen,

tja, bare direkte,
I er røvrendt af jeres bamk

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>
> tja, bare direkte,
> I er røvrendt af jeres bamk

Det tror jeg nu næppe.
Vi har fået hjælp af en økonom - det er ikke banken, der har lavet
udregningerne.

Vi har fået et fastforrentet afdragsfrit lån i 8 år til 6,15%.
Fidusen er, at vores driftskonto og opsparingen på vedligeholdelseskonto
smækkes sammen med kassekreditten, der skal betale renterne, så vi i
princippet låner pengene af os selv/får udlånsrente på indlånskonti de
første år.
Dermed varer det ca. 5 år, før der er risiko for, at udlånsrenten begynder
at tynge (når vi har sikret os med både livrem og seler - måske længere
afhængig af rentens størrelse og af behov for yderligere vedligeholdelse).
At vi så har "ædt" vores likvide formue i løbet af de 8 år - det ved vi
godt.

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen wrote:

> Vi har fået et fastforrentet afdragsfrit lån i 8 år til 6,15%.

Tja, EUR renten er pt 2,85 ?

> Fidusen er, at vores driftskonto og opsparingen på vedligeholdelseskonto
> smækkes sammen med kassekreditten, der skal betale renterne, så vi i
> princippet låner pengene af os selv/får udlånsrente på indlånskonti de
> første år.

Tja, så har banken jo også sikret deres rente indtægt.
Men I har glemt at indregne besparelsen ved at fjerne kk plus andet
bankudlån til realkreditrente.

> Dermed varer det ca. 5 år, før der er risiko for, at udlånsrenten begynder
> at tynge (når vi har sikret os med både livrem og seler - måske længere
> afhængig af rentens størrelse og af behov for yderligere vedligeholdelse).
> At vi så har "ædt" vores likvide formue i løbet af de 8 år - det ved vi
> godt.

Det du skriver er volapyk, eller bankindtjenings-ævl.

Vil I have fuld sikkerhed, eller lav rente ?
Har i drøftet det ?
Incl. hvd der siges om risiko for at den bliver højere ? 7-8%

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse

> Vil I have fuld sikkerhed,

ja

eller lav rente ?

osse gerne det, hvis muligt

> Har i drøftet det ?

ja

> Incl. hvd der siges om risiko for at den bliver højere ? 7-8%

ja - den risiko er også lagt ind i beregningerne (og mere til).
Selve lånet er jo fastforrentet - det er kun renters rente etc., der er
variabel.

Hilsen Inger

---

Inger Pedersen wrote:
>
> "Erik G. Christensen" <egc@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse

> > Incl. hvd der siges om risiko for at den bliver højere ? 7-8%
>
> ja - den risiko er også lagt ind i beregningerne (og mere til).
> Selve lånet er jo fastforrentet - det er kun renters rente etc., der er
> variabel.

Hm, hvorfra får i så en besparelse på det, det giver ikke mening,
enten 2-3 eller mindre % -+ risiko, eller max 4,5 som er EUR rente på fem år ?

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse

> Hm, hvorfra får i så en besparelse på det, det giver ikke mening,

Besparelsen er udregnet i forhold til det lånetilbud, vi fik fra
kreditforeningen (vedtaget på generalforsamling ud fra beregninger på 7
forskellige låneformer fra to kreditforeninger og banken, omfattende
forskellige former for løbetid og nedsparingslån). Ikke til det vi KUNNE
have lånt andre steder.
Når vi her skal låne til renterne også (og etableringsomkostninger), skal vi
også forrente det overskydende beløb med udlånsrente. Indlånsrenten på
overskuddet pynter og er indregnet i lånets størrelse.

Ved banklånet sparer vi det meste af etableringsomkostningerne, da der i
forvejen ligger et gammelt pantebrev, som ikke var blevet aflyst.
Kassekreditten, driftskontoen og vedligeholdelseskontoen slås sammen til én
konto (med differentieret kontoudtog, så vi stadig kan se, hvad der er hvad)
og der betales først udlånsrente, når den samlede saldo er negativ.
Vi skal altså først betale udlånsrente, når vi har brugt hele vores likvide
formue.
Altså efter beregnet ca. 5 år.
Hvis vi er uheldige: efter 4 år, hvis vi er heldige: efter 6 år.


Hilsen Inger

---

Inger Pedersen wrote:

> Ved banklånet sparer vi det meste af etableringsomkostningerne, da der i
> forvejen ligger et gammelt pantebrev, som ikke var blevet aflyst.
> Kassekreditten, driftskontoen og vedligeholdelseskontoen slås sammen til én
> konto (med differentieret kontoudtog, så vi stadig kan se, hvad der er hvad)
> og der betales først udlånsrente, når den samlede saldo er negativ.
> Vi skal altså først betale udlånsrente, når vi har brugt hele vores likvide
> formue.
> Altså efter beregnet ca. 5 år.
> Hvis vi er uheldige: efter 4 år, hvis vi er heldige: efter 6 år.

Sorry, men det har jeg aldrig før kunnet beregne,
kan du sende det på mail ?

-FJERN-

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse

>
> Sorry, men det har jeg aldrig før kunnet beregne,
> kan du sende det på mail ?

Er sendt til dig.

Hilsen Inger