---

Jeg har pt. en tvist kørende med et større, svensk teleselskabs danske
afdeling.

Sagen er den at jeg netop har modtaget en regning fra pågældende selskab
med to stk rykkergebyr a 100,- for to ubetalte regninger. Problemet er at
jeg aldrig har modtaget de pågældende regninger og rykkere.

Har telefonisk rettet henvendelse til selskabet, hvor jeg af en
telefonsupporter fik at vide at det faktisk er mit eget ansvar at tage
kontakt til selskabet hvis jeg ikke modtager regninger, samt at det er mig
som kunde der skal bevise at jeg ikke har modtaget de pågældende
regninger/rykkere. Kan selskabet virkelig kræve det? Og hvordan beviser man
at man ikke har modtaget deres breve. Jeg kunne forstå det hvis
teleselskabet fremsendte deres regninger som rekommanderet post, for så
ville det jo kunne ses i Post Danmarks registre, men selskabet udsender jo
regninger som almindelig B-post. Det kan vel ikke kræves at jeg som kunde
hver dag skal have flere uvildige vidner til at dokumentere hvad der ligger
i postkassen efter at postbudet har været der?

Er der nogen der ved noget om selskabet har hjemmel for et sådan krav i
henhold til gældende lovgivning på området? Hvis det er op til kunden at
bevise evt. manglende regninger kan teleselskaberne jo blot sylte
regningerne og så fremsende dem efter forfaldsdato. Det er da en hurtig
måde at tjene 100,- ekstra. Der står intet i selskabets
abonnementsbetingelse om at en evt. bevisbyrde i sådanne sager pålægges
kunden.

Det skal lige siges at jeg kun har ovenstående påstand mundtligt fra en
supporter. Jeg har skrifligt rettet henvendelse til selskabet for
skriftligt at få be- eller afkræftet om det virkelig forholder sig sådan.
Har endnu ikke modtaget svar, men venter spændt. Det er jo ikke fordi et
par hundrede kroner er alverden, det er mere en principsag. Problemet er jo
at beløbet er så lille at det ikke kan indbringes for Forbrugerklagenævnet.
Hvis teleselskabet blot kan pålægge gebyrer efter humør er man jo ringe
stillet som forbruger.

TC

---

Jeg har idag også modtaget brev om 2 rykker a 100,- stykket.
- Har heller ingen rykker modtaget.

"Cox" <cox@get.to> skrev i en meddelelse
news:cmojulskhdn9$.zc0fdwhb7nqx$.dlg@40tude.net...
> Jeg har pt. en tvist kørende med et større, svensk teleselskabs danske
> afdeling.
>
> Sagen er den at jeg netop har modtaget en regning fra pågældende selskab
> med to stk rykkergebyr a 100,- for to ubetalte regninger. Problemet er at
> jeg aldrig har modtaget de pågældende regninger og rykkere.
>
> Har telefonisk rettet henvendelse til selskabet, hvor jeg af en
> telefonsupporter fik at vide at det faktisk er mit eget ansvar at tage
> kontakt til selskabet hvis jeg ikke modtager regninger, samt at det er mig
> som kunde der skal bevise at jeg ikke har modtaget de pågældende
> regninger/rykkere. Kan selskabet virkelig kræve det? Og hvordan beviser
man
> at man ikke har modtaget deres breve. Jeg kunne forstå det hvis
> teleselskabet fremsendte deres regninger som rekommanderet post, for så
> ville det jo kunne ses i Post Danmarks registre, men selskabet udsender jo
> regninger som almindelig B-post. Det kan vel ikke kræves at jeg som kunde
> hver dag skal have flere uvildige vidner til at dokumentere hvad der
ligger
> i postkassen efter at postbudet har været der?
>
> Er der nogen der ved noget om selskabet har hjemmel for et sådan krav i
> henhold til gældende lovgivning på området? Hvis det er op til kunden at
> bevise evt. manglende regninger kan teleselskaberne jo blot sylte
> regningerne og så fremsende dem efter forfaldsdato. Det er da en hurtig
> måde at tjene 100,- ekstra. Der står intet i selskabets
> abonnementsbetingelse om at en evt. bevisbyrde i sådanne sager pålægges
> kunden.
>
> Det skal lige siges at jeg kun har ovenstående påstand mundtligt fra en
> supporter. Jeg har skrifligt rettet henvendelse til selskabet for
> skriftligt at få be- eller afkræftet om det virkelig forholder sig sådan.
> Har endnu ikke modtaget svar, men venter spændt. Det er jo ikke fordi et
> par hundrede kroner er alverden, det er mere en principsag. Problemet er
jo
> at beløbet er så lille at det ikke kan indbringes for
Forbrugerklagenævnet.
> Hvis teleselskabet blot kan pålægge gebyrer efter humør er man jo ringe
> stillet som forbruger.
>
> TC

---

"Søren Gørtz Olesen" <soren_olesen@hotmail.com> wrote in message
news:bal7n7$ice$1@sunsite.dk...
> Jeg har idag også modtaget brev om 2 rykker a 100,- stykket.
> - Har heller ingen rykker modtaget.

Har prøvet PRÆCIST det samme, fra samme teleselskab.

/Jógvan Lindenskov

---

> Jeg har pt. en tvist kørende med et større, svensk teleselskabs danske
> afdeling.

Helt off-topic og i godt fredagshumør;

Hvor tror du at Ekstrabladet har fået ideen fra til en af deres seneste
reklamer?

Tag et kig tilbage i gruppen hvor der har været en del snak omkring
bevisbyrder omkring afsendelse af breve.

God weekend!

--
Mvh - Lars Brink

I have only been wrong once - that was when I thought that I was wrong.

---

hi

> Cox wrote:
----- snips
>
> samt at det er mig
> som kunde der skal bevise at jeg ikke har modtaget de pågældende
> regninger/rykkere. Kan selskabet virkelig kræve det? Og hvordan beviser man
> at man ikke har modtaget deres breve. Jeg kunne forstå det hvis
> teleselskabet fremsendte deres regninger som rekommanderet post, for så
> ville det jo kunne ses i Post Danmarks registre, men selskabet udsender jo
> regninger som almindelig B-post. Det kan vel ikke kræves at jeg som kunde
> hver dag skal have flere uvildige vidner til at dokumentere hvad der ligger
> i postkassen efter at postbudet har været der?
>
> Der står intet i selskabets
> abonnementsbetingelse om at en evt. bevisbyrde i sådanne sager pålægges
> kunden.
>
Du nævner her en interessant problemstilling, der ofte har været
drøftet i gruppen.
Den fremherskende holdning her synes at være at 'retstilstanden i
DK' er: Hvis en afsender hævder/sandsynliggør/beviser at have
afsendt et brev til dig med PostDanmark kan det lægges til grund,
at du har modtaget det; dog måske med omvendt formodning, hvis
brevet indeholder ting.
Jeg husker ikke at have set henvisninger til lovgrundlag, og ville
ønske at en/flere blandt juristerne ville redegøre for dette,
please.
Jeg har svært ved at se det som retstilstand for individer.


--
good luck

peter

---

> Har telefonisk rettet henvendelse til selskabet, hvor jeg af en
> telefonsupporter fik at vide at det faktisk er mit eget ansvar at tage
> kontakt til selskabet hvis jeg ikke modtager regninger, samt at det er mig
> som kunde der skal bevise at jeg ikke har modtaget de pågældende
> regninger/rykkere. Kan selskabet virkelig kræve det? Og hvordan beviser
man


Et gammelt ordsprog: "Pengegæld er bringegæld". Det stemmer også juridisk.
Det er DIT ansvar at betale regningen - også selvom du ikke har fået den.

Mvh
Henrik

---

"Henrik G. Andersen" <henrikg@andersen.NOSPAMdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:3ece48b4$0$5159$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>...snip...snap...
>
> Et gammelt ordsprog: "Pengegæld er bringegæld". Det stemmer også juridisk.
> Det er DIT ansvar at betale regningen - også selvom du ikke har fået den.

Det er naturligvis korrekt, men .....
Kan et firma (i dette tilfælde tlf. selskabet) sende flere regninger samme
dag, og som modtages samme dag, vedrørende samme tlf. abb med et tilknyttet
rykkergebyr på 100Kr pr. stk. ?

F.eks. kunne omtalte teleselskab undlade at sende regninger et længere
(feks. 6 måneder), hvorefter der sendes 6 regninger hver med et rykkergebyr
på Kr. 100 (Altså. tlf. regning + 600 Kr.) - Kan dette være lovligt ?

Efter min opfattelse er det at betragte som 1 regning (1 engagement) hvorfor
de samtidige regninger kun kan påføres et rykkergebyr på i alt Kr. 100 i
stedet for Kr. 600.

MVH Anders

---

> Det er naturligvis korrekt, men .....
> Kan et firma (i dette tilfælde tlf. selskabet) sende flere regninger samme
> dag, og som modtages samme dag, vedrørende samme tlf. abb med et
tilknyttet
> rykkergebyr på 100Kr pr. stk. ?

Det er stadig dit ansvar at betale regningen. Hvis du har skrevet under på
en aftale om at betale for dit forbrug månedsvis, er det er dit ansvar at
betale månedsvis - upåagtet om du har fået regningen eller ej.

Om det så er fair eller ej at sende 6 regninger ud samtidig er en anden sag,
men du er vel stadig at betragte som i restance, da du ikke har betalt
ydelserne som aftalt.

---

"Henrik G. Andersen" <henrikg@andersen.NOSPAMdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:3ece5215$0$5156$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Det er stadig dit ansvar at betale regningen. Hvis du har skrevet under på
> en aftale om at betale for dit forbrug månedsvis, er det er dit ansvar at
> betale månedsvis - upåagtet om du har fået regningen eller ej.
>

Og hvis firmaet betinger sig at man benytter de fortrykte girokort, er det
så stadig mit ansvar?
Eller hvis firmaet "glemmer" at trække et beløb over PBS, så er det også
min skyld?

Der er en kedelig tendens til at firmaer kan slippe afsted med ganske
alvorlige fejl, uden at det får nogen konsekvenser. Hvorimod kunder
bliver mødt med trusler om incasso ved den mindste uoverensstemmelse.

Snart kommer der vel også gebyr på at betale sine regninger, nå nej,
det er der jo allerede.

MVH CP

---

>
> Og hvis firmaet betinger sig at man benytter de fortrykte girokort, er det
> så stadig mit ansvar?

Et firma kan, mig bekendt, ikke betinge sig at man benytter visse girokort.
Der er også et andet gammelt ordsprog, der siger "penge lugter ikke". Dvs at
du kan betale som du vil, så længe du betaler. De kan dog godt nægte at
modtage checks o.lign.

> Eller hvis firmaet "glemmer" at trække et beløb over PBS, så er det også
> min skyld?

Ja - du har jo pligt til at tjekke din PBS-oversigt.

---

Henrik G. Andersen <henrikg@andersen.nospamdcadsl.dk> wrote:
>
>
>>
>> Og hvis firmaet betinger sig at man benytter de fortrykte girokort, er det
>> så stadig mit ansvar?
>
> Et firma kan, mig bekendt, ikke betinge sig at man benytter visse girokort.
> Der er også et andet gammelt ordsprog, der siger "penge lugter ikke". Dvs at
> du kan betale som du vil, så længe du betaler. De kan dog godt nægte at
> modtage checks o.lign.

Nægte at modtage checks? Hvordan dog det? (med mindre de er over 500
eller 1000 kroner, naturligvis - kan ikke huske hvilken grænse - og
betinget at man har et gyldigt ID, etc. etc.)

--
Rune B. Broberg
Feel free to GPG-encrypt email sent to me. Keyid: 0x87CD3DBD

---

In news:3ece9b95$0$97209$edfadb0f@dread12.news.tele.dk,
Henrik G. Andersen <henrikg@andersen.NOSPAMdcadsl.dk> typed:

[klip]

> Et firma kan, mig bekendt, ikke betinge sig at man benytter visse
> girokort.

Jo.

> Der er også et andet gammelt ordsprog, der siger "penge
> lugter ikke". Dvs at du kan betale som du vil, så længe du betaler.

Det er ikke - juridisk set - rigtigt. "Penge lugter ikke" - har intet med
betalingsmåden er at gøre men henviser til at penge svarer til et
negotiabelt gældsbrev.

> De kan dog godt nægte at modtage checks o.lign.

Formentlig.

>> Eller hvis firmaet "glemmer" at trække et beløb over PBS, så er det
>> også min skyld?
>
> Ja - du har jo pligt til at tjekke din PBS-oversigt.

Jeg tror, at forbrugerbeskyttelsestendensen i dansk ret vil bevirke, at der
er grænser for, hvad en kreditor kan kræve over for debitor.... så heller
ikke her er jeg enig med dig.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

> Jeg tror, at forbrugerbeskyttelsestendensen i dansk ret vil bevirke, at
der
> er grænser for, hvad en kreditor kan kræve over for debitor.... så heller
> ikke her er jeg enig med dig.

Det kan da ikke være kreditors ansvar, at debitor betaler sine
forpligtelser. Har du eksempler der dokumenterer "tendensen"?

---

"Henrik G. Andersen" <henrikg@andersen.NOSPAMdcadsl.dk> skrev:

> > Jeg tror, at forbrugerbeskyttelsestendensen i dansk ret-

<klip>

> Har du eksempler der dokumenterer "tendensen"?

http://www.ft.dk/?/Samling/20012/lovforslag_oversigtsformat/L9.htm bl.a. ;)

Mvh
Jonas

---

On Fri, 23 May 2003 18:13:35 +0200, Henrik G. Andersen wrote:

>
>
>> Har telefonisk rettet henvendelse til selskabet, hvor jeg af en
>> telefonsupporter fik at vide at det faktisk er mit eget ansvar at tage
>> kontakt til selskabet hvis jeg ikke modtager regninger, samt at det er mig
>> som kunde der skal bevise at jeg ikke har modtaget de pågældende
>> regninger/rykkere. Kan selskabet virkelig kræve det? Og hvordan beviser
> man
>
>
> Et gammelt ordsprog: "Pengegæld er bringegæld". Det stemmer også juridisk.
> Det er DIT ansvar at betale regningen - også selvom du ikke har fået den.
>
> Mvh
> Henrik

Har du evt. en henvisning til en lov/paragraf der dokumenterer dette? Tror
ikke at gamle ordsprog, hvor kloge de end måtte være, kan bruges juridisk.

I pkt. 10.4 i Telias Almindelige Betingelser for Mobiltelefonabonnement nr.
TMO 10.01.02, som jeg skrev under på ved abonnementets oprettelse fremgår
det at:

"Betaling anses for sket, når beløbet er indbetalt i et dansk pengeinstitut
inden for betalingsfristen. Sker betaling på en anden måde end ved
anvendelse af det fremsendte indbetalingskort, skal nummeret på
telefonregningen angives"

Ligger det ikke implicit i formuleringen "det fremsendte indbetalingskort"
at kunden kan forvente at få et indbetalingskort tilsendt inden
betalingfristens udløb?

<Nedenstående er klippet fra et af dine andre svar i samme tråd>
"Det er stadig dit ansvar at betale regningen. Hvis du har skrevet under på
en aftale om at betale for dit forbrug månedsvis, er det er dit ansvar at
betale månedsvis - upåagtet om du har fået regningen eller ej."

Mht. til fast månedsvis betaling er dette også et lidt flydende begreb i
Telias tilfælde. I pkt. 10.3 i førnævnte betingelser står der at "Beløb i
Telias favør på under 300 kr. kan overføres til næste periodes
fakturering".

I mit tilfælde dækker den ene berørte faktura et beløb på ca 49,- for 1
måneds abb. + forbrug. Den anden dækker 3 mdrs. abb. + forbrug, og den
regning jeg modtog igår dækker udover de to rykkergebyrer 2 mdrs. abb. +
forbrug. Dvs. at man som kunde ikke kan regne med at skulle betale
månedsvis, da Telia kan åbenbert kan fakturere med 1-3 mdrs. mellemrum.

Som en lille sidebemærkning kan jeg nævne at jeg kun har modtaget 1 af de
pågældende 2 rykkere - og den kom i forgårs d. 22/5. med en betalingsfrist
d. 11/4. Hvis jeg skal betale 100,- for et brev vil jeg sgu gerne have det
til tiden!

Et sidste spørgsmål. det skyldige beløb på de to regninger er indbetalt for
nogle dage siden, og jeg agter selvfølgelig også at betale den regning der
kom igår - dog uden de 2 rykkergebyrer. Eller jeg agter i hvert fald ikke
at betaler gebyrer før jeg har fået fyldstgørende svar på den skriftlige
reklamation jeg har rettet til Telias Kundeservice. Er det nok at sende et
brev med afleveringsattest til Kundeservice hvor jeg erkender at have
modtaget regning med rykkergebyrer og gør dem opmærksomme på at jeg agter
at betale for abonnement og forbrug, men ikke rykkergebyrerne før jeg har
modtaget svar på min klage? Telia forpligter sig i henhold til deres egne
betingleser at træffe afgørelse i evt. klage inden 3 måneder, og de kan vel
ikke kræve at jeg betaler gebyrerne før der er truffet en afgørelse?

TC

---

"Cox" <cox@get.to> wrote in message
news:1vbml2yr3dui2$.1do1kgergz9fz.dlg@40tude.net...
> On Fri, 23 May 2003 18:13:35 +0200, Henrik G. Andersen wrote:
<snip>
> > Et gammelt ordsprog: "Pengegæld er bringegæld". Det stemmer også
juridisk.
> > Det er DIT ansvar at betale regningen - også selvom du ikke har fået
den.
> >
> > Mvh
> > Henrik
>
> Har du evt. en henvisning til en lov/paragraf der dokumenterer dette? Tror
> ikke at gamle ordsprog, hvor kloge de end måtte være, kan bruges juridisk.

Gældsbrevsloven § 3:
"Er der ikke truffet aftale om betalingsstedet, skal betaling erlægges på
fordringshaverens bpæl, eller, hvis han driver forretning, på
forretningsstedet."... Den er god nok: Pengeskyld ER bringeskyld.
>
<snip>

Jeg har selv haft samme omgang med samme selskab. Jeg betalte den sure
rykker og sagde samtidig mit abonnement op. I opsigelsen beskrev jeg alle de
tilfælde (som efterhånden var en del...), hvor jeg havde haft problemer med
selskabets administration, og begrundede i øvrigt opsigelsen hermed. Hvis
det er tendensen, mister de da i de mindste deres kunder på denne
uprofessionelle måde at drive forretning på - og det er der da en vis
retfærdighed i!?

Mvh Inger.

---

On Sun, 25 May 2003 12:24:48 +0200, Inger & Søren Sturm wrote:

>
> "Cox" <cox@get.to> wrote in message
> news:1vbml2yr3dui2$.1do1kgergz9fz.dlg@40tude.net...
>> On Fri, 23 May 2003 18:13:35 +0200, Henrik G. Andersen wrote:
> <snip>
>>> Et gammelt ordsprog: "Pengegæld er bringegæld". Det stemmer også
> juridisk.
>>> Det er DIT ansvar at betale regningen - også selvom du ikke har fået
> den.
>>>
>>> Mvh
>>> Henrik
>>
>> Har du evt. en henvisning til en lov/paragraf der dokumenterer dette? Tror
>> ikke at gamle ordsprog, hvor kloge de end måtte være, kan bruges juridisk.
>
> Gældsbrevsloven § 3:
> "Er der ikke truffet aftale om betalingsstedet, skal betaling erlægges på
> fordringshaverens bpæl, eller, hvis han driver forretning, på
> forretningsstedet."... Den er god nok: Pengeskyld ER bringeskyld.
>>
> <snip>
>
> Jeg har selv haft samme omgang med samme selskab. Jeg betalte den sure
> rykker og sagde samtidig mit abonnement op. I opsigelsen beskrev jeg alle de
> tilfælde (som efterhånden var en del...), hvor jeg havde haft problemer med
> selskabets administration, og begrundede i øvrigt opsigelsen hermed. Hvis
> det er tendensen, mister de da i de mindste deres kunder på denne
> uprofessionelle måde at drive forretning på - og det er der da en vis
> retfærdighed i!?
>
> Mvh Inger.

Først og fremmest tak til alle der har gidet svare.

Det er muligt at Telia har retten på deres side, men det er i hvert fald
ualmindelig dårlig kundeservice efter min mening. Venter nu under alle
omstændigheder med at betale rykkergebyrerne indtil jeg har modtaget svar
fra Telias Klageafdeling. Paradoksalt nok tilbød den telefonsupporter jeg
snakkede med at slette det ene rykkergebyr mens det andet stadig stod ved
magt. En slags studehandel i døren hvor vi slår halv skade? Hvis jeg ender
med at skulle betale er det selvfølgelig rart at slippe med det halve
beløb, men pricipielt burde det vel være enten-eller? Har kun tilbuddet om
afslag i prisen mundtligt, så det bliver spændende at se om det er blevet
registreret hos Telia - jeg har min tvivl.

Under alle omstændigheder har jeg nu opsagt mit abonnement, så jeg håber
blot på en hurtig respons fra Telia, så forholdet kan afsluttes helt.

Mvh. TC

---

Cox wrote:

> Under alle omstændigheder har jeg nu opsagt mit abonnement, så jeg håber
> blot på en hurtig respons fra Telia, så forholdet kan afsluttes helt.

Det skal du nok ikke sætte næsen op efter. Min kusine klagede skriftligt
over en regning i januar, og har senere sendt yderligere to klager over
efterfølgende reginger. Hun har ikke fået så meget som en bekræftelse
på, at brevene er modtaget.

De seneste to regninger er ikke blevet betalt med henvisning til, at det
er dem, der har penge til gode hos Telia, og de har da heller ikke
modtaget rykkere for de to regninger.

Hvordan står de egentligt, hvis Telia fremsender rykkere inklusiv
rykkergebyr? Kan de blot henvise til de fremsendte breve? Striden drejer
sig om et af de dagens joke-tilbud til ti kroner per joke som
Forbrugerstyrelsen har beskæftiget sig med.

--
Mvh. Kim Ludvigsen

---

> Har du evt. en henvisning til en lov/paragraf der dokumenterer dette? Tror
> ikke at gamle ordsprog, hvor kloge de end måtte være, kan bruges juridisk.

Gældsbrevsloven §3. Kan ikke lige diktere den, men den er god nok.