/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
De sidste tider
Fra : jørgen


Dato : 20-05-03 19:19

Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil han
bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør. Ødelæggeren kommer på
vederstyggelighedens vinger, og det varer, indtil den ødelæggelse, der er
besluttet, vælder frem mod ødelæggeren selv.« Dan 9,27

Hvem er "de mange"? Og er det noget som er sket eller vil ske?

jørgen



 
 
Filip Drejer Johnsen (21-05-2003)
Kommentar
Fra : Filip Drejer Johnsen


Dato : 21-05-03 06:29

> Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil
han
> bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør. Ødelæggeren kommer på
> vederstyggelighedens vinger, og det varer, indtil den ødelæggelse, der er
> besluttet, vælder frem mod ødelæggeren selv.« Dan 9,27
>
> Hvem er "de mange"? Og er det noget som er sket eller vil ske?

---------------

Verset skal ses i sammenhængen fra vers 24 til 27.

--------------

Versne i deres sammenhæng, hentet fra Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige
Skrifter
24 Der er fastsat halvfjerds uger over dit folk og over din hellige by, til
at gøre ende på overtrædelsen og bringe synd til ophør og skaffe soning for
brøde og indføre varig retfærdighed og sætte segl på syn og profet og salve
Det Allerhelligste. 25 Og du skal vide og have den indsigt [at] fra ordet om
at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der
være syv uger og toogtres uger. Det vil blive genrejst og genopbygget med
torv og voldgrav, men under tidernes trængsel.

26 Og efter de toogtres uger vil Messias blive ryddet bort uden at have
noget.

Og folket som tilhører en fører der kommer, vil ødelægge byen og det hellige
sted. Og enden på det vil komme med oversvømmelse. Og indtil enden vil der
være krig; det der er truffet afgørelse om, er ødelæggelse.

27 Og han skal lade pagten stå ved magt for de mange i én uge; og i midten
af ugen vil han få slagtoffer og offergave til at ophøre.

Og på afskyelighedernes vinge [kommer] en der forårsager ødelæggelse; og
indtil udslettelsen vil det der er truffet afgørelse om, blive udøst over
den der ligger øde."

----------------

Vers 24 taler om 70 uger.

Vers 25 taler om at der er 7 uger og 62 uger indtil Messias, Føreren.

Vers 26 fortæller at Messias vil blive ryddet bort efter de 62 uger. Dernæst
skal der komme en ødelæggelse.

Vers 27 fortæller at pagten vil stå ved magt i én uge, og i midten af ugen
vil slagtoffer og offergave ophøre. Igen afsluttes med et budskab om
ødelæggelse.

----------------

De uger, der tales om, er mange enige om må være åruger, altså uger á 7 år.

Ugerne skulle begynde når "ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem
udgår". Herefter begynder først de 7 uger. Inden for disse (7 * 7 = 49 år)
bliver byen måske genrejst (Nehemias 2:5). Årstallet for begyndelsen kan
være 455 fvt.

Herefter kommer en længere periode på 62 uger (62 * 7 = 434 år). Hvis de 7
uger begyndte i 455, ville de ende i 406. Hvis de 62 uger begynder her, vil
de slutte i 29 evt, hvor Jesus blev døbt ved Jordan og fremstod som Messias.

På dette tidspunkt skulle Messias ifølge profetien fremstå. Der er nu én uge
tilbage. I denne uge skal pagten stå ved magt "for de mange". Jesus
forkyndte kun for jøder, og lod kun sine disciple forkynde for jøder mens
han levede og efter sin død indtil Kornelius blev døbt, måske netop 7 år
efter at Jesu forkyndelse var begyndt. De mange, som pagten ville stå ved
magt for i netop den sidste uge, ville så være de jøder, der var Guds
pagtsfolk.

I midten af denne uge skulle slagtoffer og offergave ophøre. Jesus blev
dræbt 3½ år inde i den sidste uge, og ved hans død ophævede han Moseloven og
dens bestemmelser om offergaver og slagtofre.

Det stemmer også med vers 26 der nævner at Messias skal ryddes bort efter de
62 uger.

Afslutningsvis taler såvel vers 26 og 27 om en ødelæggelse. Det må være den
der overgik Jerusalem i år 70 evt.

--------------

Dette var mit bidrag til spørgsmålet.

Med venlig hilsen

Filip Drejer Johnsen
Et af Jehovas Vidner
Genopstanden fra de uvirksommes rækker
Efter en kedelig periode med nogle dødsfald i familie- og vennekreds.



Kevin Edelvang (21-05-2003)
Kommentar
Fra : Kevin Edelvang


Dato : 21-05-03 12:07

Filip Drejer Johnsen wrote:

> Genopstanden fra de uvirksommes rækker
> Efter en kedelig periode [..]

Velkommen tilbage, jeg håber du har det godt trods alt.

"Jeg har altid Herren for øje,
han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler,
ja, mit legeme skal bo i tryghed.
For du vil ikke prisgive mig til dødsriget,
din fromme vil du ikke lade se graven.
Du lærer mig livets vej,
du mætter mig med glæde for dit ansigt,
du har altid herlige ting i din højre hånd."
- Sl 16, 8ff

Mvh
Kevin Edelvang



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste