Claus Johannsen wrote:
> Mine Singa Singana planter skal skiftes efter bæring. Hvilke sorter er værd
> at prøve?
>
> Claus.
Hej Claus.
Hermed et noget sent svar, men håber du alligevel kan bruge det.
Husk
- Jo tidligere du planter ud, jo flere jordbær får du første år
- Undgå at have jordbær mere end 4 år på samme stykke jord
- Med flere sorter, som modner på forskellig tid, i haven forlænger
man sæsonnen.
Du kan finde mere om jordbær og sorter hos Forbrugerinformation
(
http://www.fi.dk/mad/sundmad/frugtgroent/jordbaer), som anbefaler
Korona til private haver. Den har jeg ikke selv prøvet.
Fik mine gamle udmærkede jordbær af ukendt sort suppleret med Dybdahl
sidste år. De fik uhyggelig meget gråskimmel, men smager virkelig
himmelsk som min barndoms jordbær.
De skal nok stå meget spredt (evt som enkeltplanter rundt omkring)
for at få ordentlig luft mellem planterne og undgå gråskimmel.
Har også plantet krydsning mellem havejordbær og skovjordbær (mine
hedder Rebecka, men der findes også en sort med navnet Sara). Desværre
forhandles disse ikke i Danmark. Men er man alligevel en tur i Sverige,
så kan man jo tage nogle planter med hjem.
Disse kommer til at bære rigtigt første gang i år og jeg er meget
spændt på hvordan de bliver. De enkelte bær, som kom sidste år, var
temmelig vandede, hvilket skulle skyldes at disse krydsninger bliver
bedst uden for meget gødning og vand. Jeg har altså passet dem for godt.
Måske passer de bedre som bunddække end direkte i køkkenhaven.
God fornøjelse
Thomas B.