"Cyril Malka" <malka@fjerndette.sekter.org> wrote in message news:<b9vkb1$6s2$1@news-reader13.wanadoo.fr>...
> Det er i hvert fald det, den japanske sekt Panawave påstår. Lige i
> øjeblikket er de under politiets bevogtning for at undgå at, når nu verden
> ikke går under i dag alligevel, de fremskynder det ved at begå selvmord
> eller noget andet i denne retning. (Se artiklen på
>
http://www.etsectera.com/updates/)
>
> Sekten er en blanding af buddhisme, science fiction og kristendom (samt en
> lille dosis paranoia)
>
> Det er imponerende at se, det antal mennesker der mener at en dag, vil vores
> verden gå under. Om det er det, der menes med sektens "kristen del", ville
> jeg ikke kunne sige.
>
> Mener du også at vores verden vil gå under en dag? Jeg har sat en afstemning
> om det på
http://www.sekter.net.
>
Det, der i virkeligheden er værd at diskutere, er:
Hvad betyder det, at vi for første gang i historien selv, siden en
gang i 1960erne, har mulighed for at få verden til at gå under på 24
timer i en nuclear katastrofe ?
Hvad betyder den mildest talt påfaldende lighed mellem et sådant
realiserbart helvede og Dommedag ?
Er Gud overhovedet informeret om den ide, og hvis han er klar over
det, hvad vil det så sige om Guds egen identitet, om det bibelske
budskab - og om os selv ?
Mit eget forslag er: Det betyder, at vi må opfatte Vorherre som en
uudgrundelig Gud på et tidspunkt, og som en ETI (= extraterrestrial
intelligence) på et senere tidspunkt, nemlig det tidspunkt, det 21.
århundrede, i udviklingen af vor globale civilisation, hvor vi selv
står over for realistiske muligheder for kontakt med (globale)
civilisationer fra andre solsystemer.
Og vi skal ikke forblive børn for evigt - del ville da også være til
at brække sig over, hvis vi skulle !!! - men må forestille os, at vi i
tilfælde af at vi støder på "babycivilisationer", globale
civilisationer, der er nogle tusinde år bagud i deres udvikling i
forhold til os, vil være som "Gud" for disse civilisationer.
Og det er netop vores etiske forpligtelse i dette tilfælde - at tage
os af sådanne civilisationer, som man må forestille sig ikke bare
sådan uden videre kan udvikle sig til civilisation og overleve som
civilisation. Det kunne f.eks. tænkes, at de hvis/når de kom til
skelsår og alder (jeg mener: når de nåede "pubertetsalderen"), ville
udslette sig selv i et nucleart helvede, "der varede for længe".
Det bibelske budskab siger netop Domme d-a-g, og når og kun når vi
fyrer hele atomarsenalet af på 24 timer, er naturen skruet sådan
sammen, at tiden går baglæns. Lidt senere går tiden så igen forlæns,
og vi "lander" konfronteret med et nyt virkelighedsspor, hvor verden
alligevel ikke er ødelagt.
Alt er som før, men alt er også nyt igen, og kirkeklokkerne ringer, og
folk græder af taknemmelighed.
Oplevelsen hedder også Apokalypsen, og fysikerne i Los Alamos
laboratoriet og mange andre steder har regnet på det siden engang i
1960erne og ved, at det er sandt.
Men det gør dem naturligvis ikke til Vorherre eller Gud - for os. Og
om deres kolleger inden for det amerikanske efterretningsvæsen, som
også er informeret om de her små bagateller, vil jeg sige: Tværtimod !
Steen Hjortsø