/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Bedst udnyttelse af motor på Suzuki GS500E~
Fra : TheHobbit


Dato : 07-05-03 15:56

Hejsa til jer der er langt mere MC-kyndige end mig!! (og også til Ejner
Hultesøm fra Kraglundmose)

Jeg har lige købt en GS500E fra '99 i sidste uge og fik ikke en bog med til
den fra forhandleren!

Er der nogen af jer der kender til et sted hvor man kan se moment kurver for
en standard GS500E motor??

Den yder selvsagt ikke alle 45HK ved 3000 rpm, så jeg kunne godt tænke mig
at se grafisk kurve over hvad motoren yder ved hvilke omdrejningstal.

Nu til mine talrige begynder-spørgsmål:

1. Hvad betyder den lille runde måler der sidder på en firkantet klods på
siden af forbremsen?

2. Jeg har 3 gange fået afvide - brug en go' kædespray - hver gang du
tanker!!
Men hvad er "en go' kædespray"?? Og hvad koster den?

3. Jeg har fået afvide at den olie der er på cyklen er en 10/40 (eller
40/10) - hvad betyder det??

4. Hvor skadeligt er det at ha' sin MC stående ude i regnvejr?? ...hvor
meget beskyttelse giver et MC-regnslag??

5. Er der andre ting jeg kan gøre i det daglige end at smøre kæden og
checkke olie-standen for at den holder sin perfekte stand??

6. Er det et unormalt ønske at ville ha' almindelige bukser under sine
MC-bukser?? Eller kører alle MC-folk med boxershorts under deres dragt?? -
Hvis nej, kan man så få en MC-dragt hvor bukserne er "overtræk" og beregnet
til at tage af når man når frem, og skuldrene på jakken ikke ligner noget
He-Man har lagt pasform til. Jeg er ikke så stor af omfang og vil gerne ha'
noget MC-tøj der beskytter for vind og vejr (og egentligt også styrt) men
meget af det jeg har prøvet får mig i nogen grad til at ligne Neil Armstrong
på månen. Nogle anbefalinger der?? (Gerne med forhandler/priser osv!)

7. Hvor mange liter er der tilbage i tanken når den er "løbet tør" og bliver
slået over på "reserve"??

8. Hvor langt kan man regne med at en GS500E kører på literen ... og
derved - hvor langt kan man regne med at køre inden man skal tanke for ikke
at skulle "løbe tør" og gå over på reserve?

9. Er der nogle generelle råd mht. kørsel/manorering/bugsering - der kan
gives til en ny, grøn M-cykelist der gerne vil undgå at bide i asfalten
eller vælte/tabe sit kæreste eje?? (læs: næst-kæreste - undskyld Jane!!)

Venlig hilsen
Stephan "GS500E" Hansen
www.StephanNet.dk - der er nu kommet 2 billeder ind af vidunderet! + en mp3
fil med motorlyd!



 
 
Henrik Nielsen - Rap~ (07-05-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Nielsen - Rap~


Dato : 07-05-03 16:11

Tillykke med den.

1. Hvad betyder den lille runde måler der sidder på en firkantet klods på
siden af forbremsen?
Det er bremsevæske indikator. Den skal være ok, ellers har du ingen
forbremse.

2. Jeg har 3 gange fået afvide - brug en go' kædespray - hver gang du
tanker!!
Men hvad er "en go' kædespray"?? Og hvad koster den?
Der findes mange, og sikkert lige så mange meninger. Men pris og kvalitet
hænger som regle sammen. Jeg mener ikke man skal købe noget billigere end
ca. 100kr. Om du skal spraye hver gang du tanker, tja, så tit gør jeg det
ikke. Og jeg plejer at køre lidt over 30000km på en kæde. Det synes jeg er
ok.

3. Jeg har fået afvide at den olie der er på cyklen er en 10/40 (eller
40/10) - hvad betyder det??
Det har noget at gøre med viskositeten, men jeg er ikke ekspert her...

4. Hvor skadeligt er det at ha' sin MC stående ude i regnvejr?? ...hvor
meget beskyttelse giver et MC-regnslag??
Tja, regnslag kan holde på fugten, hvad der er værst ved jeg ikke.

5. Er der andre ting jeg kan gøre i det daglige end at smøre kæden og
checkke olie-standen for at den holder sin perfekte stand??
Dæk og dæktryk, bremsevæske er et par andre vigtige ting.

6. Er det et unormalt ønske at ville ha' almindelige bukser under sine
MC-bukser?? Eller kører alle MC-folk med boxershorts under deres dragt?? -
Hvis nej, kan man så få en MC-dragt hvor bukserne er "overtræk" og beregnet
til at tage af når man når frem, og skuldrene på jakken ikke ligner noget
He-Man har lagt pasform til. Jeg er ikke så stor af omfang og vil gerne ha'
noget MC-tøj der beskytter for vind og vejr (og egentligt også styrt) men
meget af det jeg har prøvet får mig i nogen grad til at ligne Neil Armstrong
på månen. Nogle anbefalinger der?? (Gerne med forhandler/priser osv!)
Jeg fortrækker læder, man kan godt have bukser under. Jeg kører dog ofte med
gemacher, til lige at suge den værste sved (om sommeren). Men det er et
spørgsmål og smag og behag om det skal være kunststof eller læder.

7. Hvor mange liter er der tilbage i tanken når den er "løbet tør" og bliver
slået over på "reserve"??
Det står sikkert i din instruktionsbog, men jeg vil gætte på 3-4 liter.

8. Hvor langt kan man regne med at en GS500E kører på literen ... og
derved - hvor langt kan man regne med at køre inden man skal tanke for ikke
at skulle "løbe tør" og gå over på reserve?
Afhænger af køremåde. Jeg vil gætte på at den nemt køre mere end 20 km/L,
men jeg har dog aldrig haft en selv, så jeg gætter kun

9. Er der nogle generelle råd mht. kørsel/manorering/bugsering - der kan
gives til en ny, grøn M-cykelist der gerne vil undgå at bide i asfalten
eller vælte/tabe sit kæreste eje?? (læs: næst-kæreste - undskyld Jane!!)
Tja, men det kommer nok med erfaringen. Men regn altid med at de andre
forsøger at kører dig ned og derved kan du undgå en masse "bøvl" med
billister som overser dig.


--
Mvh.
Henrik
http://RaptorMC.dk (Har du ikke modtaget invitation til festen d. 24/5, så
skriv, hvis du vil med..)

Fjern x i mailadr. ved svar på mail.



Jake (07-05-2003)
Kommentar
Fra : Jake


Dato : 07-05-03 16:45

> Det er bremsevæske indikator. Den skal være ok, ellers har du ingen
> forbremse.

Shit! falder forbremsen af hvis der for lidt væske på =

/Jake



Henrik Nielsen - Rap~ (07-05-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Nielsen - Rap~


Dato : 07-05-03 16:56

LOL.

Resultat vil nok være det samme

--
Mvh.
Henrik
http://RaptorMC.dk (Har du ikke modtaget invitation til festen d. 24/5, så
skriv hvis du vil med..)

Fjern x i mailadr. ved svar på mail.



Michael F. Larsen (07-05-2003)
Kommentar
Fra : Michael F. Larsen


Dato : 07-05-03 17:45

Hej Stephan,

Tillykke med dyret

Jeg købte selv en GS500 sidste år, og kan da komme med svar på et par af
spørgsmålene...

> Er der nogen af jer der kender til et sted hvor man kan se moment kurver
for
> en standard GS500E motor??
>
> Den yder selvsagt ikke alle 45HK ved 3000 rpm, så jeg kunne godt tænke mig
> at se grafisk kurve over hvad motoren yder ved hvilke omdrejningstal.

Rydbergs MC har en sådan lige her:
http://www.rydbergsmc.dk/rullefelt/Suzuki/sgs500.htm

> Nu til mine talrige begynder-spørgsmål:

Jeg har kun taget nogle af spørgsmålene

> 2. Jeg har 3 gange fået afvide - brug en go' kædespray - hver gang du
> tanker!!
> Men hvad er "en go' kædespray"?? Og hvad koster den?

En go' kædespray er vel hvad du vil ofre på den. Jo mindre du ofrer på den,
jo oftere skal du vel bare skifte din kæde pga. slid???
Jeg kører gerne 500km mellem hver smøring, vel at mærke i tørvejr. Hvis jeg
har kørt i regnvejr, smører jeg gerne kæden når jeg kommer hjem. Smører du
kæden for ofte, så kan det ses af fælgen bagpå, idet olien bare sætter sig
her istedet Smør altid kæden efter en køretur, da der er noget
let-fordampeligt i olien (vel sagtens for det kan komme ud af spraydåsen?),
som lettere fordamper på en varm kæde end en kold.

> 3. Jeg har fået afvide at den olie der er på cyklen er en 10/40 (eller
> 40/10) - hvad betyder det??

Det har noget at gøre med tykkelsen af olien. Bare sørg for at det er den
samme type olie du efterfylder med, når du kommer der til. Ellers få skiftet
olie/oliefilter hvis du er i tvivl, og køb rigeligt med olie til at du har
til at efterfylde med mellem eftersynene (hvis du regner med at køre efter
det?). Min erfaring er, at den godt kan sluge en liter olie el. lign. i
løbet af de ca. 6000 km. der er mellem to eftersyn. Men det kommer an på
hvor råddent du har tænkt dig at køre

> 6. Er det et unormalt ønske at ville ha' almindelige bukser under sine
> MC-bukser?? Eller kører alle MC-folk med boxershorts under deres dragt?? -
> Hvis nej, kan man så få en MC-dragt hvor bukserne er "overtræk" og
beregnet
> til at tage af når man når frem, og skuldrene på jakken ikke ligner noget
> He-Man har lagt pasform til. Jeg er ikke så stor af omfang og vil gerne
ha'
> noget MC-tøj der beskytter for vind og vejr (og egentligt også styrt) men
> meget af det jeg har prøvet får mig i nogen grad til at ligne Neil
Armstrong
> på månen. Nogle anbefalinger der?? (Gerne med forhandler/priser osv!)

Jeg handlede tøj hos Harrys' Motor i Randers. Det er IXS, som vist er meget
udbredt. Jeg brugte ca. 2800,- på en jakke og ca. 1500,- på et par bukser
(så vidt jeg husker) - begge i kunststof. De er med udtageligt for, så det
kan bruges hele året (jeg har kørt i alt fra -6 til +30 grader). Jeg bruger
det som alt andet overtøj, med mit alm. tøj under.
Hvis du ønsker god beskyttelse, må du acceptere at ligne en månemand - der
er en grund til at der er fyldt alt det materiale i tøjet.

> 7. Hvor mange liter er der tilbage i tanken når den er "løbet tør" og
bliver
> slået over på "reserve"??

Jeg har aldrig kørt den helt tør, men når jeg slår over på reserve, har jeg
brugt ca. 12 liter. Ifølge bogen skal der kunne være 17 liter i tanken (2001
model), med 3.5 liter i reserve, men det passer altså ikke helt med mine
erfaringer. Jeg har aldrig fyldt over 14 liter på, på en gang.

> 8. Hvor langt kan man regne med at en GS500E kører på literen ... og
> derved - hvor langt kan man regne med at køre inden man skal tanke for
ikke
> at skulle "løbe tør" og gå over på reserve?

Jeg kører typisk 250 km. før reservetanken skal bruges. Jeg kører ca. 25
km./l. i snit. Min. 22 km./l., max 28 km./l.

> 9. Er der nogle generelle råd mht. kørsel/manorering/bugsering - der kan
> gives til en ny, grøn M-cykelist der gerne vil undgå at bide i asfalten
> eller vælte/tabe sit kæreste eje?? (læs: næst-kæreste - undskyld Jane!!)

Sørg altid for, at sidestøttebenet er helt fremme når du sætter motorcyklen
fra dig (min første brøler første dag, som kostede et koblingsgreb). Holder
du på en bakke, så sæt den i 1. gear, og kør den helt frem til motoren
bremser cyklen før du sætter den på sidestøtteben.
Ellers vil jeg bare sige, at det har været en kanon god startercykel for mit
vedkommende, og nu hvor jeg har fået en Kawasaki ZZR600, kan jeg virkelig
mærke, hvor let det er at køre en GS500 - på alle måder!

Hav en god sæson,
VH/Fastrup



Armand (07-05-2003)
Kommentar
Fra : Armand


Dato : 07-05-03 23:21


Michael F. Larsen <fastrup_NoSpam@mail.tele.dk> skrev i en
news:3eb93816$0$24658$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Rydbergs MC har en sådan lige her:
> http://www.rydbergsmc.dk/rullefelt/Suzuki/sgs500.htm

Heeey
Rydberg har fået gang i siden igen
Er der noget med at webmasteren har fået tid igen efter at hans nye karriere
(i Resenbro) måtte droppes??

--
Armand.



KeLMeK (08-05-2003)
Kommentar
Fra : KeLMeK


Dato : 08-05-03 09:37


>
> Rydbergs MC har en sådan lige her:
> http://www.rydbergsmc.dk/rullefelt/Suzuki/sgs500.htm

Hmmmm - den her rulletest - er det ikke på en droslet gs500? Standard
målingen kommer jo kun lige op på 34HK....

Mvh
Jakob



KeLMeK (08-05-2003)
Kommentar
Fra : KeLMeK


Dato : 08-05-03 09:46


> Hmmmm - den her rulletest - er det ikke på en droslet gs500? Standard
> målingen kommer jo kun lige op på 34HK....


Der sov jeg lige - de 45 HK som en gs500 har, er naturligvis ikke på
baghjulet...





Ukendt (07-05-2003)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 07-05-03 18:18

> 1. Hvad betyder den lille runde måler der sidder på en firkantet klods på
> siden af forbremsen?

Indikere hvor meget bremsevæske der er på din forbremse... Du skal være
fyldt til ca. halv i glasset eller over.
Nogle sværger til at skifte væsken en gang om året. Samtidig med at man lige
massere stemplerne og evt. skifter klodser.

> 4. Hvor skadeligt er det at ha' sin MC stående ude i regnvejr?? ...hvor
> meget beskyttelse giver et MC-regnslag??

Regnslag er fint, det virker også præventivt mod tyveri.

> 5. Er der andre ting jeg kan gøre i det daglige end at smøre kæden og
> checkke olie-standen for at den holder sin perfekte stand??

Brug søndagene på at vaske og pudse cyklen. Bare en lille times tid.
Samtidig får du lige gået din cykel igennem, for evt. løse bolte med
motorophæng o.s.v.

> 6. Er det et unormalt ønske at ville ha' almindelige bukser under sine
> MC-bukser??

Nææ - Det har jeg altid haft. Jeg startede ud med kun at køre i læder, men
har senere fundet ud af at de her stof-mærker er meget mere behagelige at
trille i. Både i høj solskin og i regn vejr... Hvor har jeg dog tit ligget i
et telt - ved siden af min gennemblødte læderbukser... Føj hvor det stinker.

> Nogle anbefalinger der?? (Gerne med forhandler/priser osv!)

MP-ASU laver noget lækkert tøj til rimelige priser. Fik et sæt til kæresten
for 3000,- kr. hos Svendborg MC.
Du kan garanteret finde det hos de aut. Honda forhandlere, da
Hondaimportøren også sørger for importen af MP-ASU...

> 8. Hvor langt kan man regne med at en GS500E kører på literen ...

20 - 23 km/literen... Måske lidt mindre hvis du smadre-kører den.

> 9. Er der nogle generelle råd mht. kørsel/manorering/bugsering - der kan
> gives til en ny, grøn M-cykelist der gerne vil undgå at bide i asfalten
> eller vælte/tabe sit kæreste eje?? (læs: næst-kæreste - undskyld Jane!!)

Ja - det er nærmest mit motto nu. Kør altid med langt lys om dagen...
Det giver en god sikkerhed i at specielt bilisterne når at opdage du ikke er
en EU-scooter (Øvert) - inden de triller ud foran dig...

Mvh
Allan Rasmussen



Martin Sørensen (07-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 07-05-03 20:40

> Nu til mine talrige begynder-spørgsmål:

Der er kommet andre svar, men jeg tilføjer lige nogle småting..

> 2. Jeg har 3 gange fået afvide - brug en go' kædespray - hver gang du
> tanker!!
> Men hvad er "en go' kædespray"?? Og hvad koster den?

Det kan være meget forskelligt. Personligt synes jeg godt om Louis'
kædespray som er af mærket DELO. Sidste år købte jeg dem ret billigt, jeg
mener det var 60-70,- for 3 store dåser. Når kæden er blevet sprayet, skal
du helst ikke køre på cyklen med det samme, vent gerne mindst en time. Det
giver opløsningsmidlerne tid til at fordampe, så kædesprayen ikke bliver
slynget af kæden når du kører.

> 3. Jeg har fået afvide at den olie der er på cyklen er en 10/40 (eller
> 40/10) - hvad betyder det??

10W-40. Det er oliens viskositet, og netop 10W-40 er meget brugt. Jeg bruger
selv Louis' (ja, der var den igen! semisyntetiske 10W-40. Jeg gav 75,-
for 4 liter, hvilket er ret billigt. Tilmed virker mit gear mere behageligt
efter skiftet fra Belray til DELO, selvom Belray kostede 59,-/ liter.

> 4. Hvor skadeligt er det at ha' sin MC stående ude i regnvejr??
> ...hvor meget beskyttelse giver et MC-regnslag??

Min motorcykel har i de sidste par måneder stået under regnslag under et
halvtag. Det er den absolut ikke blevet pæn af. Alt muligt skidt er blæst
ind under garagen op har sat sig alle mulige steder. Men det er ikke værre
end at en vask kan fikse det.

> 5. Er der andre ting jeg kan gøre i det daglige end at smøre kæden og
> checkke olie-standen for at den holder sin perfekte stand??

Prøv at få fat til en instruktionsbog til cyklen. Der står, hvad du skal
ordne i det daglige.
Der er også kontrol af kædespænding, smøring af kabler og mange flere
småting.

Vær også opmærksom på, at oliestand skal aflæses ved at lægge oliepinden på
gevindet og hive den op igen. Du skal ikke skrue den i bund og derefter
aflæse, for så bliver oliestanden for lav -> risiko for motorhavari.

> 6. Er det et unormalt ønske at ville ha' almindelige bukser under sine
> MC-bukser?? Eller kører alle MC-folk med boxershorts under deres
> dragt??

Jeg kører altid med normale bukser under mine Cordura-bukser. Der er ikke
noget problem.
Det er også ret praktisk at man bare kan tage mc-tøjet af, og man ikke skal
til at have tøj med i en taske og skifte når man når frem.

> 9. Er der nogle generelle råd mht. kørsel/manorering/bugsering - der
> kan gives til en ny, grøn M-cykelist der gerne vil undgå at bide i
> asfalten eller vælte/tabe sit kæreste eje?? (læs: næst-kæreste -
> undskyld Jane!!)

Når du har fået lidt erfaring med cyklen, så vil jeg anbefale dig at tage på
bronzekursus med DMC. Det kan passende blive engang til næste år.
Det er udvidede undvigemanøvrer, bremseteknik osv., som alle er møntet på at
gøre dig mere sikker i trafikken. Det kan slet ikke sammenlignes med de
øvelser du kommer igennem på køreteknisk anlæg når du tager dit kørekort.

signing off.. Martin Sørensen



Oliver Bruchhaus (07-05-2003)
Kommentar
Fra : Oliver Bruchhaus


Dato : 07-05-03 22:16

LOOOOOL......!!!!

Håber at i har kigget hans hjemmeside og hørt gs 500 lyden!!
Jeg er fuldstændig død af grin!!!



Oliver Bruchhaus.


"TheHobbit" <hobbit@protek.dk> skrev i en meddelelse
news:3eb91df0$0$48910$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

BlablablablablablablablablablablablablablabBlablablablablablablablablablabla
blablablala
BlablablablablablablablablablablablablaBlablBlablablablablablablablablablabl


> Venlig hilsen
> Stephan "GS500E" Hansen
> www.StephanNet.dk - der er nu kommet 2 billeder ind af vidunderet! + en
mp3
> fil med motorlyd!
>
>



Mads Stetter (07-05-2003)
Kommentar
Fra : Mads Stetter


Dato : 07-05-03 22:21

Oliver Bruchhaus wrote:
> LOOOOOL......!!!!
>
> Håber at i har kigget hans hjemmeside og hørt gs 500 lyden!!
> Jeg er fuldstændig død af grin!!!
>
>
>
> Oliver Bruchhaus.


LOOOL






Jesper Hedegaard (07-05-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Hedegaard


Dato : 07-05-03 23:12


"Mads Stetter" <m_stetter@hotmail.com> wrote in message
news:b9btbp$1bo$1@sunsite.dk...
> Oliver Bruchhaus wrote:
> > LOOOOOL......!!!!
> >
> > Håber at i har kigget hans hjemmeside og hørt gs 500 lyden!!
> > Jeg er fuldstændig død af grin!!!
> >
> >
> >
> > Oliver Bruchhaus.
>
>
> LOOOL
>
>
>
>
>
Det er sgu' da ikke noget at grine af ! Min lyder præcis sådan.....i
regnvejr.....i garagen

Bortset fra det er det en herlig maskine. Kører alt mellem 25 og 15 km/l,
afhængig af den øvrige trafik...
Olieforbrug har jeg endnu ikke konstanteret - runder nok de første 20 kkm i
løbet af ugen. Måske afhænger det meget af, hvordan den er tilkørt ?
Selv styrede jeg - stort set - min utålmodighed længe nok.
I manualen (har den i hånden (manualen - altså !)) står der at tanken rummer
17 liter, hvoraf 3,5 liter er reserve. Selvom jeg i sidste uge kørte ca 65
km efter at være gået på reserve kunne jeg ikke fylde mere end ca 14,5 liter
på. Og selv om jeg lå på 100 hele vejen - mens jeg regnede som en gal på om
jeg ku' nå en tank - så burde jeg have brugt mindst 2,6 liter på den tur. Og
med 1 liter tilbage sku' jeg altså have tanket 16 liter.......
Og ja - du kan sagtens have bukser på under mc-bukserne. Og tøjet skal se
for stort ud, så der er plads til Arnold-skuldrene i plastic.
Kædesmøring - tja, min dåse kædefedt er fra 1. maj 1999. Desværre kan jeg
ikke fortælle dig mærket - etiketten er faldet af for et år siden. Så jeg
kan ikke engang købe en magen til igen
Og som andre skriver: pas på sidestøttebenet ! Lige da jeg endelig havde
fået min special-lakerede kåbe på (tog en krig at få en ulakeret og få malet
den hos en auto-lakerer) kom jeg en morgen ind på en tank. Sku' bare lige
ha' nogle smøger. Og havde travlt. Lavede en
bremsen-i-bund-sluk-motoren-spark-sidestøtten-ned-og-rejs-dig-op manøvre. Da
jeg rejste mig op var maskinen allerede lænet godt over mod sidestøtten. Og
da hørte jeg et grimt klonk, da sidestøtten svippede op igen ! Så stod jeg
overskrævs på maskinen med - heldigvis - begge hænder stadigt på styret. Fik
stoppet den før den lå ned, men ku' ikke rejse den op i den stilling. Ku'
faktisk dårligt holde den - vinkelen var mindst 45 grader. Heldigvis hørte
en kunde inde i butikken mine skrig inde i hjelmen og styrtede ud og hjalp
mig på ret køl.
Jeg ville bare ikke have skrammer i det nylakerede efter al det besvær, men
det var tæt på ! Nu kører jeg næsten en halv meter baglæns, når sidestøtten
er på jorden - bare for en sikkerheds skyld. Ser nok lidt dumt ud......men i
kan helt sikkert kende mig på den manøvre !
Ellers er den meget letkørt - eneste gang, jeg ellers har haft problemer var
i et venstre-sving. Kørte frem i lyskrydset og ventede på fri bane. Der
bliver rødt og jeg sætter igang. Og så er det at idioten (i bil, forstås),
der kommer imod mig, beslutter at køre over for rent rødt ! Når at hugge
bremserne i, men har lagt maskinen ind i svinget. Ved et under når jeg at få
en fod på jorden tidsnok til at får rettet den op igen ! Men det er s'føli
ikke specielt for Suzuki.

Ellers er der ikke andet at sige end god tur - og pas på derude. Over 90% af
dine medtrafikanter (!) er med størst sandsynlighed de rene idioter. Hvis du
altid regner med dette bliver du ikke så tit negativt overrasket over deres
manøvrer.....


---
Mvh
Jesper
----------
GS500E når når vejret spiller
Volvo når vejret spilder...



GERT BO THORGERSEN (08-05-2003)
Kommentar
Fra : GERT BO THORGERSEN


Dato : 08-05-03 01:36


TheHobbit <hobbit@protek.dk> skrev i en
news:3eb91df0$0$48910$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hejsa til jer der er langt mere MC-kyndige end mig!! (og også til Ejner
> Hultesøm fra Kraglundmose)
>
> Jeg har lige købt en GS500E fra '99 i sidste uge og fik ikke en bog med
til
> den fra forhandleren!
>
> 3. Jeg har fået afvide at den olie der er på cyklen er en 10/40 (eller
> 40/10) - hvad betyder det??
>
Olien har benævnelsen 10W-40 (W står vist for winter) hvor viskositeten
for W er målt ved 40 grader C og den anden værdi ved 100 grader Celsius.
Med 2 værdier altså her 10W og 40 er det en multigrade olie kontra for vel
indtil for 50 år siden da skulle skifte fra f.eks. en 10 om vinteren til en
50 om
sommeren. Hvor multigrade olier kan være i moteren hele året rundt.

Hvis vi f.eks. tager en Castrol GPS 10W-40 så harden viskositet 101 ved
40 grader C og 15,0 ved 100 grader C. Men hvis man går til - 20 C
(altså minus 20) på grafen ville man se at den er ca 2000. Hvor viskositeten
jo
er oplysning om "tykkelsen" af olien benævnet ved cSt (mm^2/s) (center
stokes).

Hvis man går til en 20W-50 (eller 10W) så vil den over hele kurven have
højere cSt værdier - grafen er altså rykket opad fra 10W-40 - og det betyder
at den er beregnet til en motor der bliver varmere. Kan klare måske 10
grader
højere toptemperatur, hvor vi - så vidt jeg tidligere er informeret fra
Shell - regner
med at viskositeten maksimalt må komme ned på 7, og dette sker ved tempe-
raturen gov. 140 grader for olier 5W-50 til 20W-50; ses på graf indtegnet på
enkelt logaritmisk papir med viskocitet som y akse og grader som x akse.

Der er jo mere om olie, f.eks. hvad med syntetisk kontra ikke syntetisk, og
hvor
ofte skal der skiftes.

Gert Thorgersen

> Venlig hilsen
> Stephan "GS500E" Hansen
> www.StephanNet.dk - der er nu kommet 2 billeder ind af vidunderet! + en
mp3
> fil med motorlyd!
>




HardKaare (08-05-2003)
Kommentar
Fra : HardKaare


Dato : 08-05-03 11:10

> 7. Hvor mange liter er der tilbage i tanken når den er "løbet tør" og
bliver
> slået over på "reserve"??

Min erfaring er at der kun er ca. 10-12l i "normal" tank. Har ladet mig
fortælle at det er fordi "sugerøret" måske er lige langt/kort nok, men også
at det kan variere lidt fra cykel til cykel.

Jeg kører derfor altid på reserve, da jeg ikke gider slå over hele tiden.

--
HardKaare

GS500E til salg
GSX600F købes



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177516
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408629
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste