/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
Ris/ros Ducati 900SS
Fra : Brian W.


Dato : 04-05-03 15:23

JA så kom jeg hjem fra en kortere tur på en 900 Supersport.
Førstehåndsindtrykket er nu ret godt. Det er en flot motorcykel, som skaber
megen opmærksomhed når man kører og parkere i byen. Opdagede flere gange at
folk var ved at dreje hovedet af led når de gik forbi. Den lyder lidt som om
den er ved at falder fra hinanden, men det er kun pga at den kører med
tørkobling. Den lyder godt når den kører, og får den et par " råverør " på
bliver den rigtig rå i lyden. puha det glæder jeg mig ti at høre.

Lad det være sagt med det samme. Jeg kan fandme godt forstå at han er blevet
opererert for en diskos... når han lider af dårlig ryg i forvejen. Den er så
hård at køre på. Affjedringen var alt for hård, der er mange vibrationer og
man sidder langt fremoverbøjet...... Når man sidder på den belaster man
lænden meget. Fik nogle klubkammerater til at sætte sig op på den for at
høre om det bare var mig. De mente oxo den var meget ekstrem. Well some like
it, others don´t.

Vi startede fra Harald Jensens Plads med 3 andre cykler. De havde lige fået
kort, og ville gerne ud og køre. Så turen gik til randers ad den gamle
randersvej. På landevejen køre Duke´en fint. Men man skal alligevel op over
4000 rpm for at den ikke ryster for meget. Maskineriet har 6 gear. 6 brugte
jeg aldrig. Hvis man smækkede den i 6 ved 110 følte man at man tabte fart.
Så det er vidst kun et motorvejsgear. Opstart fra lyskryds er fandme fedt.
Hold kæft den rykker fra ALT Ingen lir eller noget. V2 tager fat lige med
det samme, og der er træk hele vejen op til 170-180 og så kan man vikrlig
høre at luftfilteret snakker. Til tider synes det at snakke mere end de
original udstødninger den er født med. Herefter dør den lidt hen og topper
vidst nok ved 210 eller deromkring. Det fik jeg dog ikke prøvet.
Landevejskørsel synes jeg at lidt træls. Man ligger alt for meget over
cyklen så man bliver hurtig træt, og vil gerne dreje fra til mindre veje,
eller have mere fart vind for at modarbejde trykket på armene. Vi ankom vel
til Randers, fik sat de nye " rookies" af ved regnskoven, kørte op til Q8 og
fik en kop kaffe.
Nu var det på tide at komme på de små veje.. Randers har fandme mange fed
små veje med god/lang sigtbarhed, at køre på. Vi rullede ud af grenåvej,
drejede fra mod Clausholm og så gik det ellers over stok og sten. Lige
pludselig kommer sådan en 900 supersport mere til sin ret når den får lov at
arbejde i høje opdrejninger i 2, 3 og 4 gear. Kommer man op over 4 rpm, er
der virklig moment der trækker godt ud af krogen. Den svinger godt og præcis
i svingene, men det var alligevel lidt svært med en ekstrem hård affjedring,
over humblet vej.

Ducati 900 SuperSport er en flot og sjov cykel. Jeg ville ikke bytte med min
ThunderAce. Dertil er den slet ikke så brugbar som Yamahaen. Men skal man på
små ture rundt i danmark, og udfordre de danske landeveje/småveje, er den
virklig underholdende og sjov. Den flyver simpelthen ud over små bakketoppe,
og bremser rigtig godt. Ingen problem at lave stoppies hvis man ville. En
tur sydpå, ville jeg nok ikke anbefale, da ryggen nok ville være brækket
inden man ankom til den Østrigske grænse...

Dette var min oplevelse af Ducatien...

--

Med Venlig Hilsen
Brian Laursen

http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=155

http://home1.stofanet.dk/cashman




 
 
Kim Lundgaard (04-05-2003)
Kommentar
Fra : Kim Lundgaard


Dato : 04-05-03 16:55

Hej Brian!!!

Feed anmeldelse af ducatien!!! Det er efterhånden
ved at være sjældent med dem! Jeg har selv haft
ducati 900ss`eren i kikkerten, men jeg har mere
eller mindre droppet tanken igen, da jeg skal bruge
min mc mere allround, til og fra arbejde, almindelig
transport og self til sjov og sårn!

Flere anmeldelser ønskes )

Mvh kim
Bandit600
http://www.thormc.dk
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/default.asp?id=24


Morten Poulsen (04-05-2003)
Kommentar
Fra : Morten Poulsen


Dato : 04-05-03 19:13

>
> Feed anmeldelse af ducatien!!! Det er efterhånden
> ved at være sjældent med dem! Jeg har selv haft
> ducati 900ss`eren i kikkerten, men jeg har mere
> eller mindre droppet tanken igen, da jeg skal bruge
> min mc mere allround, til og fra arbejde, almindelig
> transport og self til sjov og sårn!
>
> Flere anmeldelser ønskes )


Jeg må nok være enig i Brians anmeldelse - den er hård for ryggen (og
håndleddene). Men min egen erfaring er at det "kun" er den første måneds
tid... om det så skyldes man får skadet ryggen permanent inden da eller bare
vænner sig til det skal jeg ikke kloge i . Jeg kører stadig rundt med et
kæmpe grin i hjelmen, så helt ødelagt bliver man da ikke.

Jeg synes nu ikke kørestillingen er så ekstrem. Man kan sagtens krybe i læ
bag kåben og bøje ryggen af led hvis man vil, men det er også fint muligt at
sidde nogenlunde oprejst. Så er går det bare ud over håndleddene i stedet,
så tricket er vist at skifte lidt mellem håndled og ryg . Begge problemer
forsvinder når man når den sjove side af 130 - så holder vinden en oppe og
man kan spare sit korpus lidt.

Jeg tror heller ikke jeg vil anbefale den som et dagligdags
allround-transportmiddel. Jeg kører godt nok selv til & fra arbejde hver dag
(når vejret ellers tillader det), men den er ikke specielt egnet til
bykørsel. Det er min første MC så jeg har ikke alverden at sammenligne med,
men til de snævre gader og bykørsel generelt foretrækker jeg min kammerats
GS500. Også selv om man pludselig føler sig impotent når man skal hurtigt ud
af krydset

Det er mest halvlange (150-200 km) ture jeg kører (bortset fra til/fra
arbejde), og der er den virkelig fed at køre på. Fra 3000 o/m og op er der
et konstant jævnt træk, og snoet landevejskørsel er en drøm! Jeg tar' gerne
en omvej på trods af den ekstra optankning det uundgåeligt medfører.
Det er "kun" 900S'eren jeg har og den matsorte farve er nok lidt mere anonym
end 900SS'eren, men højglanspolering eller ej - den tiltrækker stadig tilpas
mange blikke, kommentarer og ture bagpå . Som nybegynder er jeg langtfra
begyndt at udnytte alle kræfterne i MC'en endnu (ingen baghjulsture endnu -
pånær lige svipseren ud af et kryds med en kammerat bagpå , men det er
helt tydeligt der er masser at gi' af.

Så en lynanmeldelse fra en mc-rookie er "upraktisk, ikke specielt bekvem,
men hamrende underholdende" . Kan anbefales hvis man ikke køber MC fordi
man er praktisk anlagt.

--
Morten, Aalborg - Ducati 900S
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=244



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177516
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408629
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste