---

Det er jo det, tænker jeg... og det er i perioder så pokkers
frustrerende. Dagligt går vi og aflæser en kvart million signaler,
hvorfor vi uden tvivl både kan ende op med at fejl- og overfortolke
halvdelen (i hvert fald).

I vores interaktion med hinanden er der konsekvent denne hårfine balance
at forholde sig til. Der er dine grænser. Der er mine grænser og så er
der de øjeblikke, hvor vi af hensyn til hinanden må slå knude på det
hele og indgå i et kompromis.

For der er dage, hvor jeg ikke ønsker dine kærtegn og du bestemt heller
ikke ønsker mine - men der er også dage, hvor jeg bare vil forære dig
månen uden at flytte den... og jeg vil (selvfølgelig) at du skal tage
imod. Og hvad sker der så når du ikke har lyst?

For det er rigtigt som Henning på et tidspunkt også skriver, at det rent
faktisk gør pokkers ondt på 'sjælen' om visse ord bliver sagt. For hvem
har lyst til afvisningen? Og det er næsten hvad enten den er udtalt
eller ej - dog er den langt nemmere at bære om du ikke siger det til mig
med ord. Afvisningen er nemmere om vi ikke går i seng samtidig eller du
midt på dagen (en almindelig søndag i livet) blot er i gang med noget
andet.

Nogle gange taler vi kraftedeme enhver lyst ihjel eller værre endnu vi
rammes af præstationsangst og det hele ender i rutiner, vaner og
ritualer... bliver til alt det vi pr. definition ved virker.

Og der er flere knudepunkter: for der er også vores forskellige lyster.
Jeg vil nyde at røre hver en centimeter af din nøgne krop, ligesom jeg
vil nyde at du rørte ved hver centimeter af min. Måske ønsker du ikke
den slags kærtegn. Måske de irriterer dig. Måske er det mig, der ikke
ønsker dem. Og måske vil jeg hellere, at når du er i mig så skal du pine
mig og det er din ømhed du skal vise når du gør mig ondt.

Endnu en gang kan resultatet blive et kompromis. Og hvor langt er det
egentlig jeg er villig til at gå for din lyst? Hvor langt vil du gå for
min? Så er det jeg (pludselig) tænker, hvor er det dog rart (bare en
gang imellem) at vågne varm under dynen og hviske: "hej du vanebestemte
energi" (for det ved jeg sgu' hvad er!)

F.

---

Hej hende.dk :0)

"hende.dk" <dump-it@postman.dk> skrev i en meddelelse
news:99ndj4$c81$1@sunsite.dk...
> Det er jo det, tænker jeg... og det er i perioder så pokkers
> frustrerende. Dagligt går vi og aflæser en kvart million signaler,
> hvorfor vi uden tvivl både kan ende op med at fejl- og overfortolke
> halvdelen (i hvert fald).

Yes, misforståelser pga. fejl- og overfortolkninger er hverdagskost, trist
men forudsigeligt IMO.

> I vores interaktion med hinanden er der konsekvent denne hårfine balance
> at forholde sig til. Der er dine grænser. Der er mine grænser og så er
> der de øjeblikke, hvor vi af hensyn til hinanden må slå knude på det
> hele og indgå i et kompromis.

Kompromisser er heller ikke værst. Der er mange gange og mange perioder,
hvor dagene bare skal fungere og så er næsten alt for en stund kompromisser.
For mit vedkommende tror jeg, at jeg har det yderst svært ved fornemmelsen
af at få mine grænser overtrådt, så kompromisser skal helst findes uden
disse overtrædelser :-/.

> For der er dage, hvor jeg ikke ønsker dine kærtegn og du bestemt heller
> ikke ønsker mine - men der er også dage, hvor jeg bare vil forære dig
> månen uden at flytte den... og jeg vil (selvfølgelig) at du skal tage
> imod. Og hvad sker der så når du ikke har lyst?

Nu skriver du - "du" - jeg tager så bare tråden op, ganske bramfrit :0)
Hvorfor ikke bare acceptere at den elskede ikke lige har lyst?

> For det er rigtigt som Henning på et tidspunkt også skriver, at det rent
> faktisk gør pokkers ondt på 'sjælen' om visse ord bliver sagt. For hvem
> har lyst til afvisningen?

Jamen, hvorfor er det en afvisning?
Hvis jeg ikke lige har lyst, så handler det da om _mig_ - ikke "ham". Der er
ikke noget ved ham, jeg ikke har lyst til, eller som ikke kan tænde mig -
det drejer sig jo blot om, at lige den dag, der har _jeg_ bare ikke lyst.
Jeg har måske endda ikke lyst til at få lyst.

Netop den indstilling, at min manglende lyst - bliver til afvisning af
"ham" - problematiserer hele affæren IMO. For så er det pludselig ikke
legitimt at have en off-dag, for det bliver til en afvisning og dermed en
såret partner - og så er vi henne ved "Lad os bolle og få det overstået, for
jeg vil ikke såre dig, og så er det ligegyldigt om jeg har lyst eller ej".
Og at have intimt samvær uden lyst er for mig dødens pølse, så kunne jeg da
lige så godt tage penge for det (sådan sat meget på spidsen, og skåret ultra
firkantet ud).

Omvendt ville det give mig en dårlig smag i munden, hvis min partner følte
det påkrævet at "stille op" hver gang jeg har lyst, blot for ikke at såre
mig. Det er en hensyntagen, der er kørt af sporet IMO. Jeg synes
selvfølgelig, at man skal vise omsorg og hensyn i et forhold, men man skal
også kunne trække vejret og være sig selv. Og jeg er i hvert fald ikke mig
selv, hvis jeg har sex uden lyst.

> Og det er næsten hvad enten den er udtalt
> eller ej - dog er den langt nemmere at bære om du ikke siger det til mig
> med ord. Afvisningen er nemmere om vi ikke går i seng samtidig eller du
> midt på dagen (en almindelig søndag i livet) blot er i gang med noget
> andet.

Så skulle din partner pludselig udtænke diverse afledningsmanøvrer - og kan
ikke bare sætte sig og stene - eller ligge i sengen ved side af dig og
slappe af - for så er der ingen legitim undskyldning for ikke at have sex,
og det ville måske endda blive påkrævet at sige de famøse ord.
Hvordan kan han så "være sig selv" og være tro mod sig selv?
Det er at opstille en facade, det er IMO kunstige tiltag - sådan er vi så
forskellige, jeg ville ikke bryde mig om det pres, som det uværgeligt ville
føre med sig. At jeg ikke bare kan flade ud og være ugidelig, men skal
opfinde alskens afledningsmanøvrer for ikke at skulle sige/tilkendegive, at
jeg bare ikke lige gide sex den eller den dag.

> Nogle gange taler vi kraftedeme enhver lyst ihjel eller værre endnu vi
> rammes af præstationsangst og det hele ender i rutiner, vaner og
> ritualer... bliver til alt det vi pr. definition ved virker.

Og så er det så befriende pludselig at bryde med det hele og iføre sig et
outreret outfit og/eller overraske partneren med krydret sex :0)

> Endnu en gang kan resultatet blive et kompromis. Og hvor langt er det
> egentlig jeg er villig til at gå for din lyst? Hvor langt vil du gå for
> min? Så er det jeg (pludselig) tænker, hvor er det dog rart (bare en
> gang imellem) at vågne varm under dynen og hviske: "hej du vanebestemte
> energi" (for det ved jeg sgu' hvad er!)

Jep - vane rummer oftest en særegen tryghed, som vi alle forfalder til i
perioder. Men mistes evnen til engang imellem at være opfindsom, engang
imellem at overraske - så er den gal IMO.

Og det andet må dreje sig om grænser, følelsesmæssigt osv. Dem finder man
hen ad vejen, og overskrider indimellem til stor glæde eller fortrydelse

Jeg kan i perioder "gå død" og især hvis jeg føler mig "forsømt" - så er det
som om det hele går lidt i stå. Som Tomas O. skrev, hvis ikke der røres ved
hans erogene zoner, så "dør" de. Det kan jeg godt nikke genkendende til.
Hvis ikke der tages hånd om min lyst, hvis jeg ikke røres, hvis jeg ikke
begæres og tilfredsstilles gennem længere tid - så "dør" det for mig, og jeg
kan gå i månedsvis uden sex, og tilsidst miste lysten til sex med netop "den
person" fuldstændigt.

Nå, her var så for meget mere end ti-ører fra mig *SS*

Tusinde hilsner
Søs

---

Søs!

Jeg må tilstå, at jeg bestemt heller ikke mener, at kompromisser sådan
uden videre er at foragte. De opretholder en vis balance i samspillet
med omgivelserne. Derudover er det jo et kold faktum at i det sekund du
indleder dig i et forhold, da indleder du automatisk et eller flere
kompromisser (bevidst som ubevidst).

Og ja jeg skrev 'du' som var den henvendt til én bestemt person - det
skal nu ikke tages ilde op. Og jeg er da glad for, at du ganske bramfrit
vader ind over det hele... specielt med den charme du så samtidig synes
at have ;)

Jeg er helt på det rene med, at ofte er den manglende lyst ikke et
udtryk for, at der som udgangspunkt er noget galt med mig. At min
partner ikke har lyst skal ofte ses i lyset af mange ting. Og derfor er
det heller ikke nødvendigvis en afvisning.

Jeg kan skam sagtens være den, der vender røven til og 'pure' nægter
samvær af nogen art. Jeg tænker, at der spiller andre følelser ind når
det bliver opfattet som en afvisning, fx selvværdet. For (uden tvivl)
nogen mennesker er det svært at gennemskue hvornår det er dig og derfor
ikke mig. Mange tager (alt for ofte) alverdens byrde på deres skuldre og
gør den manglende lyst til deres problem.

Og for fanden hvor er det ganske tip top, i orden, ok at have en
off-day... og himlen skal vide, at man i perioder kan have rigtig mange
af dem.

Det som har været vigtigt for mig at synliggøre er netop, at intet
menneske er skabt i samme billede som den næste. Og jeg tænker, at netop
defor vil der (ofte) være flere sider af samme sag. Der vil uvilkårlig
altid være dem det gør ondt på og dem, der ikke gider at det luskeri for
at nå ind til sagens kerne. Problemet er (tænker jeg) i det sekund
parforholdet indholder disse to modpoler.

F.

---

Hej hende.dk :0)

"hende.dk" <dump-it@postman.dk> skrev i en meddelelse
news:99nm1p$dr0$1@sunsite.dk...

> Jeg må tilstå, at jeg bestemt heller ikke mener, at kompromisser sådan
> uden videre er at foragte. De opretholder en vis balance i samspillet
> med omgivelserne. Derudover er det jo et kold faktum at i det sekund du
> indleder dig i et forhold, da indleder du automatisk et eller flere
> kompromisser (bevidst som ubevidst).
>
> Og ja jeg skrev 'du' som var den henvendt til én bestemt person - det
> skal nu ikke tages ilde op. Og jeg er da glad for, at du ganske bramfrit
> vader ind over det hele... specielt med den charme du så samtidig synes
> at have ;)

Arj - jeg bliver helt genert *GG*
Takker lige...

[Sniiippp.... uha - så brutalt og ubarmhjertigt]
> Det som har været vigtigt for mig at synliggøre er netop, at intet
> menneske er skabt i samme billede som den næste. Og jeg tænker, at netop
> defor vil der (ofte) være flere sider af samme sag. Der vil uvilkårlig
> altid være dem det gør ondt på og dem, der ikke gider at det luskeri for
> at nå ind til sagens kerne. Problemet er (tænker jeg) i det sekund
> parforholdet indholder disse to modpoler.

Ja, jeg har siddet og nikket til hele dit indlæg - og kan kun erklære mig
enig *S*

Hvis jeg er i en periode med lavt selvværd, så synes jeg, at jeg burde sige
det til min elskede, så han ikke begynder at tro - at der f.eks. er noget
galt i, at han ikke lige gider sex. Jeg er dog ikke nær så god til dette,
som jeg kunne ønske mig at være.. tsk, tsk...

Personligt har jeg lige været i en lang periode (og er det vist stadig) hvor
alt gjorde/gør ondt på mig. Det er noget lort, og jeg er nødt til at holde
godt fast i, at det er fordi jeg er så omsorgstrængende for tiden, og _ikke_
fordi min elskede ikke "er" nok for mig :0)

Nu kommer det forbaskede forår vel også snart - jeg kan ikke vente længere
*SS*
Så mangler vi bare at få DSS tilbage til "de gode gamle dage", så er lykken
da lige om hjørnet

Tusinde hilsner
Søs
"De fleste mennesker er nogenlunde så lykkelig som de har besluttet sig til
at være"
(jeg agter at være ganske forrygende lykkelig - jeg skal bare liiiige....
*G*)

---

Søs!

| Hvis jeg er i en periode med lavt selvværd, så synes jeg, at jeg burde
sige
| det til min elskede, så han ikke begynder at tro - at der f.eks. er
noget
| galt i, at han ikke lige gider sex. Jeg er dog ikke nær så god til
dette,
| som jeg kunne ønske mig at være.. tsk, tsk...

Og det er jo her den berømte hund har det med at ligge begravet. For du
er ikke (tro mig) den eneste, der har svært ved at formidle budskabet
om, at selvværdet pt., måske er kende... ehm... ja helt til rotterne
(hold da fast med zoologi).

Og det er jo sagens kerne - kommunikation eller ej - når du som menneske
ikke er helt på toppen, hvordan siger du så dette? For samtidig med, at
du næsten skriger til himlen for omsorg - så vil du jo for alt i verden
heller ikke slå dig til tåls med medlidenhed, vel?

Tænker oss godt foråret snart springer ud :)

F.

---

Hej hende.dk :0)

"hende.dk" <dump-it@postman.dk> skrev i en meddelelse
news:99o98p$m84$1@sunsite.dk...

> (hold da fast med zoologi).

Jeg holder tungen lige i munden - så går det nok *GG*

> Og det er jo sagens kerne - kommunikation eller ej - når du som menneske
> ikke er helt på toppen, hvordan siger du så dette? For samtidig med, at
> du næsten skriger til himlen for omsorg - så vil du jo for alt i verden
> heller ikke slå dig til tåls med medlidenhed, vel?

Absolut og ganske bestemt _nej_.
Jeg kan godt (nogle gange) sige: "Jeg er inde i en dårlig periode".
Problemet som jeg så oplever det er bare, at det ikke er nok at sige det.
Hvis det ikke også kommer til udtryk på anden vis, så bliver det oftest ikke
respekteret. Det er ligesom med smerte, det er ikke nok at sige man har
ondt - man skal helst vride sig i smerte og æde piller for det. Og ingen af
delene er jeg god til, jeg vil bare, at det respekteres - når jeg siger det.
Jeg har ikke lyst til på anden vis at vise det.

Medlidenhed tror jeg ikke kan bruges til noget i denne forbindelse :-/

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> wrote in message
news:99nj4q$4ss$3@news.inet.tele.dk...
Hej Søs og F.

> Jamen, hvorfor er det en afvisning?
> Hvis jeg ikke lige har lyst, så handler det da om _mig_ - ikke "ham". Der
er
> ikke noget ved ham, jeg ikke har lyst til, eller som ikke kan tænde mig -
> det drejer sig jo blot om, at lige den dag, der har _jeg_ bare ikke lyst.
> Jeg har måske endda ikke lyst til at få lyst.
>
> Netop den indstilling, at min manglende lyst - bliver til afvisning af
> "ham" - problematiserer hele affæren IMO. For så er det pludselig ikke
> legitimt at have en off-dag, for det bliver til en afvisning og dermed en
> såret partner - og så er vi henne ved "Lad os bolle og få det overstået,
for
> jeg vil ikke såre dig, og så er det ligegyldigt om jeg har lyst eller ej".
> Og at have intimt samvær uden lyst er for mig dødens pølse, så kunne jeg
da
> lige så godt tage penge for det (sådan sat meget på spidsen, og skåret
ultra
> firkantet ud).

Jeg har tænkt lidt over hvorfor en seksuel afvisning kan virke
så sårende.
Uanset hvad, så er mænd og kvinder altså forskellige og hurra for
det

Jeg vil generalisere groft:

I stort set alt vedrørende parforholdets følelser er mandens
seksualitet involveret, manden bruger seksualiteten til at
udtrykke hans følelser, lige fra lykke, til fortvivlelse.
Afvises hans seksualitet, afvises hans følelse, og dermed
hele ham.
derfor kan manden ikke bruge en udtalelse som: "det er ikke dig,
men mig selv" til noget konstruktivt, det er for intellektualiseret,
når følelserne styre hans verden og ønsket om nærhed med hende
her og nu, er der mange sådan "det er mig, ikke dig" episoder,
vil manden følelsesmæssigt blive frustreret og løbe ind i selvværds
problemer, til sidst begynde at blive "kold" over for kvinden,
og kun aggressive tilkendegivelser bliver vist.

Groft generelt:
For kvinden skal mange ting gå op i en højere enhed,
for at hun kan tænde seksuelt, hun kan ikke have sex,
hvis hun er vred, frustreret, utilfreds, ked af det, træt,
har spekulationer osv. osv.
Kvinden har brug for, der er orden og styr på hendes
verden, i forhold til sig selv, hendes børn, hendes
partner, hendes arbejde, hendes økonomi, forholdet til
omgivelser generelt.
For mange af disse ting, kan manden intet gøre, bortset
fra at være der, men han FØLER sig "straffet" og "afvist"
fordi hun ikke har brug for hans seksualitet i de situationer,
den seksualitet, der er et udtryk for og hans umiddelbare
måde at udtrykke hans solidaritet med hende på, vise han
forstår, han elsker hende, vil beskytte hende.

Igen groft generelt:
Manglen på sex i et forhold fører for manden til depressions
lignende tilstand, hvor han enten redigere udad, eller går ind
i sig selv. han bliver tiltagende initeritativ-løs, stigende isolerende,
uinteresseret i familiens dagligdag, kan vælge at være væk
fra hende så meget som muligt, bare være fysisk til stede, uden
at foretage sig andet end lige netop det, der holder åbne konflikt
situationer fra dørene, havner i en tilstand, hvor han ikke magter at
gøre noget som helst for at ændre på sin egen situation og slet
ikke forholdet mellem ham og hende.

Det virker som om, kvinder i høj grad kan undvære sex,
uden at have de destruktive virkninger, det har for mændene,
derfor tillægger kvinder måske ikke seksualiteten den store
betydning i et parforhold, men som noget, der kan komme
på tale, når alle andre ting er ordnet/klaret, men så er det
for sent, hendes partner er følelsesmæssigt afgået ved døden.

Det ville kræve en hel roman, at beskrive og forklare det
ordentligt og nuanceret, så jeg håber i får noget ud af min
firkantede fremstilling alligevel *GG*

MVH
Henning

---

Hej Hemse :0)

"Henning" <cfp8281@vip.cubercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9a2he9$2eks$1@news.cybercity.dk...

> Jeg har tænkt lidt over hvorfor en seksuel afvisning kan virke
> så sårende.

Ja, jeg så godt røgen - jeg troede, at det halve af Sjælland var brændt af
*GG*

> Uanset hvad, så er mænd og kvinder altså forskellige og hurra for
> det

Jep - forskelle er ikke altid så slemme

> Jeg vil generalisere groft:

Oki.

> I stort set alt vedrørende parforholdets følelser er mandens
> seksualitet involveret, manden bruger seksualiteten til at
> udtrykke hans følelser, lige fra lykke, til fortvivlelse.
> Afvises hans seksualitet, afvises hans følelse, og dermed
> hele ham.
> derfor kan manden ikke bruge en udtalelse som: "det er ikke dig,
> men mig selv" til noget konstruktivt, det er for intellektualiseret,
> når følelserne styre hans verden og ønsket om nærhed med hende
> her og nu, er der mange sådan "det er mig, ikke dig" episoder,
> vil manden følelsesmæssigt blive frustreret og løbe ind i selvværds
> problemer, til sidst begynde at blive "kold" over for kvinden,
> og kun aggressive tilkendegivelser bliver vist.

Det er svært for mig at forholde mig til.
For pludselig bliver det så indviklet og problematiseret.
Jeg kan godt se, at det ikke er fedt, at føle sig afvist den ene gang efter
den anden. Men det er også døden, at skulle deltage i sex, når man
vitterligt ikke har lyst. Og det kan være en periode, som f.eks. efter en
fødsel - eller det kan være når man er i sorg, eller på anden vis spændt
hårdt for.

Når du forklarer det som ovenfor - så føler jeg lidt, at det bliver legalt
at manden ikke har lyst, fordi afvisningen ikke er så omfattende og
konsekvensfyldt for kvinden, som afvisningen er for manden. Så hvis manden
ikke har lyst er det ikke et problem at udelade sex den ene gang, eller i en
periode - mens det altså er et problem, hvis det er den anden vej rundt. Det
lægger unægteligt et vist pres på kvinden, synes du ikke?

Og er det ikke almen opfattelse, at pres dræber sexlysten og/eller giver
præstationsangst?
(den er lidt sat på spidsen, og måske lidt "ond" - men hva' *SS*)

> Groft generelt:
> For kvinden skal mange ting gå op i en højere enhed,
> for at hun kan tænde seksuelt, hun kan ikke have sex,
> hvis hun er vred, frustreret, utilfreds, ked af det, træt,
> har spekulationer osv. osv.
> Kvinden har brug for, der er orden og styr på hendes
> verden, i forhold til sig selv, hendes børn, hendes
> partner, hendes arbejde, hendes økonomi, forholdet til
> omgivelser generelt.
> For mange af disse ting, kan manden intet gøre, bortset
> fra at være der, men han FØLER sig "straffet" og "afvist"
> fordi hun ikke har brug for hans seksualitet i de situationer,
> den seksualitet, der er et udtryk for og hans umiddelbare
> måde at udtrykke hans solidaritet med hende på, vise han
> forstår, han elsker hende, vil beskytte hende.

Han kan da hjælpe til i udstrakt grad. Han kan være medvirkende årsag til,
at de ting går op i en højere enhed. Han kan forkæle hende, og være hendes
hjælpende ånd i stressede perioder - han kan løfte hendes byrder, så hun kan
ånde frit og mærke sig selv og sine lyster, incl. hendes sexlyst. Han kan
gøre ufatteligt meget, men i en del forhold gør han faktisk intet - men han
forbeholder sig retten til at klynke over det dårlige sexliv

At hviske i en kvindes øre, at man(d) har løst hendes problem X, og at
opvasken er klaret, børnene afsat og hunden luftet - kan vel være et yderst
lifligt afrodisium, og i blandet en sødmefyldt cocktail af nip på halsen og
kærlige kys i ansigtet - og et par legesyge fingres vandring på hendes
kvindelige former - og så er jeg sikker på, at næsten enhver kvinde kan
"vækkes" :0)

> Igen groft generelt:
> Manglen på sex i et forhold fører for manden til depressions
> lignende tilstand, hvor han enten redigere udad, eller går ind
> i sig selv. han bliver tiltagende initeritativ-løs, stigende isolerende,
> uinteresseret i familiens dagligdag, kan vælge at være væk
> fra hende så meget som muligt, bare være fysisk til stede, uden
> at foretage sig andet end lige netop det, der holder åbne konflikt
> situationer fra dørene, havner i en tilstand, hvor han ikke magter at
> gøre noget som helst for at ændre på sin egen situation og slet
> ikke forholdet mellem ham og hende.

Altså på mange forskellige måder give udtryk for sin manglende
tilfredsstillelse seksuelt - og derved på mange planer presse kvinden til at
forstå:
Spred benene eller split familien!!

Ja, ja - jeg ved godt, at det sikkert ikke skal opfattes sådan.
Men prøv at læse det igennem, og forestil dig, hvad det kan opfattes som for
en fortravlet udearbejdende, gravid husmor - som mangler støtte og opbakning
i hjemmet. Hvordan hun kan føle sig presset derud, hvor hun i lange perioder
dyrker sex, ikke fordi det siger hende noget - men fordi hun bare gerne vil
have fred og fordragelighed og evt. en hjælpende hånd.

Det kommer alt for hurtigt til at lugte af noget for noget IMO. _Hvis_ han
ikke "får" sex, så "får" hun ingen opbakning. En mand burde ikke kunne
"misbruge" en kvindes manglende sexlyst (enkelte gange eller i perioder) til
at legitimere manglende interesse i familiens dagligdag eller noget som
helst andet. Præcis ligesom en kvinde ikke bør bruge sex som en
handelsvare - så bør mænd heller ikke.

> Det virker som om, kvinder i høj grad kan undvære sex,
> uden at have de destruktive virkninger, det har for mændene,
> derfor tillægger kvinder måske ikke seksualiteten den store
> betydning i et parforhold, men som noget, der kan komme
> på tale, når alle andre ting er ordnet/klaret, men så er det
> for sent, hendes partner er følelsesmæssigt afgået ved døden.

For mit vedkommende - så kan manglende berøring drive mig til vanviddets
rand (det er selvfølgeligt overdrevent - og dog). Jeg føler at verden bliver
grå, at jeg bliver "forstenet" indeni - jamen, det er slet ikke til at
forklare. Hvis "han" ligger der ved siden af mig - dag efter dag - uden at
røre mig, så sygner jeg hen. Og enten reagerer jeg med frustration, der
udmønter sig i raseri/gråd/depression eller også bliver jeg ligegyldig og
apatisk - ofte ender det i en smuk cocktail :-/

Det skal ikke nødvendigvis være sex, men intimiteten skal være der - og han
_skal_ røre ved mig engang imellem (ofte). Så jeg tror godt, at det kan
sammenlignes...

> Det ville kræve en hel roman, at beskrive og forklare det
> ordentligt og nuanceret, så jeg håber i får noget ud af min
> firkantede fremstilling alligevel *GG*

Selvfølgelig, du forklarer det da bare til UG og kryds og slange *HiHi*

Tusinde hilsner
Søs

---

hej Søs og Henning.

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9aaluk$apj$3@news.inet.tele.dk...
> Hej Hemse :0)
>
> "Henning" <cfp8281@vip.cubercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:9a2he9$2eks$1@news.cybercity.dk...

> > Uanset hvad, så er mænd og kvinder altså forskellige og hurra for
> > det

Enig!

> > I stort set alt vedrørende parforholdets følelser er mandens
> > seksualitet involveret, manden bruger seksualiteten til at
> > udtrykke hans følelser, lige fra lykke, til fortvivlelse.
> > Afvises hans seksualitet, afvises hans følelse, og dermed
> > hele ham.
> > derfor kan manden ikke bruge en udtalelse som: "det er ikke dig,
> > men mig selv" til noget konstruktivt, det er for intellektualiseret,
> > når følelserne styre hans verden og ønsket om nærhed med hende
> > her og nu, er der mange sådan "det er mig, ikke dig" episoder,
> > vil manden følelsesmæssigt blive frustreret og løbe ind i selvværds
> > problemer, til sidst begynde at blive "kold" over for kvinden,
> > og kun aggressive tilkendegivelser bliver vist.
>
> Det er svært for mig at forholde mig til.
> For pludselig bliver det så indviklet og problematiseret.
> Jeg kan godt se, at det ikke er fedt, at føle sig afvist den ene gang
efter
> den anden. Men det er også døden, at skulle deltage i sex, når man
> vitterligt ikke har lyst. Og det kan være en periode, som f.eks. efter en
> fødsel - eller det kan være når man er i sorg, eller på anden vis spændt
> hårdt for.

Som jeg ser det så er man ikke nødvendigvis "NØDT" til deltage i sex,
men kan bare acceptere at manden er sådan og så røre direkte ved ham
så han føler at hans sexualitet er ok.

> snip en masse <
> Han kan da hjælpe til i udstrakt grad. Han kan være medvirkende årsag til,
> at de ting går op i en højere enhed. Han kan forkæle hende, og være hendes
> hjælpende ånd i stressede perioder - han kan løfte hendes byrder, så hun
kan
> ånde frit og mærke sig selv og sine lyster, incl. hendes sexlyst. Han kan
> gøre ufatteligt meget, men i en del forhold gør han faktisk intet - men
han
> forbeholder sig retten til at klynke over det dårlige sexliv

Jeg mener det mest af alt handler om at to i et par er for egoistiske. Jeg
ser de
omtalte problemer, rundt omkring mig i vennernes parforhold.
her i huset løser vi den slags ved at han tar del i alt det huslige, og vi
tilfredsstiller
modparten, hvis den ene i perioder ikke har lyst. På den måde er det både ok
ikke at ha lyst, samtidig med det også er legalt at HAVE behov for sex.

> Altså på mange forskellige måder give udtryk for sin manglende
> tilfredsstillelse seksuelt - og derved på mange planer presse kvinden til
at
> forstå:
> Spred benene eller split familien!!

En mand kan få sexuelle behov tilfredsstillet på flere andre måder end ved
at
kvinden spreder benene. Eks kan man ligge tæt nøgne, og han spiller pik,
imens
man kærligt rør ved ham - så får man som kvinde selv den nærhed og ømhed
der er så vigtig, uden at føle sig presset til sex, Og man får en meget
kærlig og
forstående mand, der har overskud til at hjælpe en igennem "krisen".

> Ja, ja - jeg ved godt, at det sikkert ikke skal opfattes sådan.
> Men prøv at læse det igennem, og forestil dig, hvad det kan opfattes som
for
> en fortravlet udearbejdende, gravid husmor - som mangler støtte og
opbakning
> i hjemmet. Hvordan hun kan føle sig presset derud, hvor hun i lange
perioder
> dyrker sex, ikke fordi det siger hende noget - men fordi hun bare gerne
vil
> have fred og fordragelighed og evt. en hjælpende hånd.

I den situation synes jeg mere hun skal hjælpes til at se med nye øjne på
det
parforhold, og lære at vokse selv. Jeg har set mange kvinder kritisere deres
partner,
for det han gør i hjemmet. Og jeg indrømmer gerne at jeg gad heller ikke "
hjælpe"
hvis der altid bliver focuseret på at det ikke er gjort godt nok - eller
lgie netop som
HUN vil ha det. I et parforhold er man to, og der er altid to måder ting kan
gøres på.

> Det kommer alt for hurtigt til at lugte af noget for noget IMO. _Hvis_ han
> ikke "får" sex, så "får" hun ingen opbakning. En mand burde ikke kunne
> "misbruge" en kvindes manglende sexlyst (enkelte gange eller i perioder)
til
> at legitimere manglende interesse i familiens dagligdag eller noget som
> helst andet. Præcis ligesom en kvinde ikke bør bruge sex som en
> handelsvare - så bør mænd heller ikke.

Enig! Det handler om at samarbejde, at gøre noget for hinanden
så forholdet udvikler sig.

> > Det ville kræve en hel roman, at beskrive og forklare det
> > ordentligt og nuanceret, så jeg håber i får noget ud af min
> > firkantede fremstilling alligevel *GG*
>
> Selvfølgelig, du forklarer det da bare til UG og kryds og slange *HiHi*

Jep!

Kærlige hilsner
J¤mfruen)

---

Hej J¤mfru :0)

"J¤mfruen)" <jomfru-d@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9abnos$jpn$1@news.cybercity.dk...

> Som jeg ser det så er man ikke nødvendigvis "NØDT" til deltage i sex,
> men kan bare acceptere at manden er sådan og så røre direkte ved ham
> så han føler at hans sexualitet er ok.

Altså hvis jeg spiller den af på ham, eller sutter den af på ham eller
lignende - så er det også sex for mig. Sex er ikke kun ind, ud for mig. Og
hvis jeg slet ikke har lyst, så har jeg måske mere lyst til at se tv eller
læse i en bog. Og jeg vil uden diskution have uindskrænket lov til at
frabede mig nogen som helst form for sex, hvis jeg ikke ønsker det. Hvis der
er tale om en fremmed mand, der vil spille pik ud over mig - og jeg har
sagt, at jeg ikke vil - så er der tale om et strafbart forhold, idet det
sker mod min vilje. Jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være anderledes,
fordi man er i et forhold. Hvis ikke lysten er der, så har man IMO som
individ ret til ikke at skulle indgå i nogen form for seksuel
relation/situation.

Dertil skal så siges, at jeg bestemt heller ikke ville forvente at min
partner skulle deltage i min tilfredsstillelse, hvis han ikke havde lyst og
havde sagt fra.
Og hvis en mand har behov for at jeg gør noget som helst, for at han kan
føle, at hans seksualitet er ok - så har han da IMO et problem. Hvorvidt
hans seksualitet er ok eller ej, kan da aldrig blive defineret af andre end
ham selv. Seksualitet er IMO altid ok, det er bare ikke ok at påføre andre
ubehag i forbindelse med ens egen seksualitet. Og det gælder alle områder
IMO, lige fra at bruge pression overfor partneren, til at voldtage en kvinde
eller udsætte et barn for overgreb.

> Jeg mener det mest af alt handler om at to i et par er for egoistiske. Jeg
> ser de
> omtalte problemer, rundt omkring mig i vennernes parforhold.
> her i huset løser vi den slags ved at han tar del i alt det huslige, og vi
> tilfredsstiller
> modparten, hvis den ene i perioder ikke har lyst. På den måde er det både
ok
> ikke at ha lyst, samtidig med det også er legalt at HAVE behov for sex.

Se, det ville slet ikke kunne fungere for mig.
For hvis jeg ikke har lyst til sex, så har jeg slet ikke lyst til at spille
den af på ham eller sutte den af for den sags skyld. Og det der med at han
tager del i alt det huslige, og så.... Det minder mig for meget om en
handel. Han skal vel tage del i det huslige _uanset_ hvad. Han er vel en del
af husholdningen, han spiser, roder, laver vasketøj, skider på toilettet
osv. Så er det IMO en absolut selvfølge, at han laver mad, rydder op, ordner
vasketøj og renser toilettet på lige fod med andre i hjemmet. Det er også en
selvfølge for mig, at børn skal yde deres indsats i hjemmet.

> En mand kan få sexuelle behov tilfredsstillet på flere andre måder end ved
> at
> kvinden spreder benene. Eks kan man ligge tæt nøgne, og han spiller pik,
> imens
> man kærligt rør ved ham - så får man som kvinde selv den nærhed og ømhed
> der er så vigtig, uden at føle sig presset til sex, Og man får en meget
> kærlig og
> forstående mand, der har overskud til at hjælpe en igennem "krisen".

Hmmm...
Nu skulle "Spred benene, eller split familien" nu ikke forstås så begrænset,
my mistake.
Hvis jeg ikke har lyst til sex, så har jeg heller ikke lyst til at få hans
sperm ud over mig, eller at ligge og røre ved ham mens han spiller den af -
og nærhed og ømhed er i perioder slet ikke noget jeg ønsker. I perioder vil
jeg bare have mit eget 'rum', tid for mig selv, ånderum, friplads. Hvis jeg
så skal "levere", for at få en kærlig og forstående mand - så har han IMO
slet ikke potentiale til at være det fra begyndelsen af. Men at det kan
blive svært at være kærlig og forstående efter _lange_ perioder uden samvær,
det er jeg fuld af forståelse for - se længere nede i indlægget.

Hvis min mand skal gøre bestemte ting, for at jeg kan være kærlig overfor
ham - så ville jeg også begynde at føle det som en handel. Jeg synes godt,
at man kan være uselvisk og givende i et forhold, indenfor rimelighedernes
grænser.

Jeg kan komme med et eksempel på noget jeg finder helt uacceptabelt.
M/k'eren i forholdet har megen lyst, men tilfredsstiller ikke sin partner.
Så med tiden mister partneren lysten, eftersom sex stort set kun er
koncentreret om m/k'erens lyst og tilfredsstillelse. Så opstår der f.eks. en
periode, hvor partneren ikke har lyst. Og så mener m/k'eren at have "krav"
på at partneren alligevel "stiller op" omend ikke andet så ved fysisk og
psykisk at være til rådighed og opmærksom under evt. onani.

Been there, done that.
Bvadr :-/

> I den situation synes jeg mere hun skal hjælpes til at se med nye øjne på
> det
> parforhold, og lære at vokse selv. Jeg har set mange kvinder kritisere
deres
> partner,
> for det han gør i hjemmet. Og jeg indrømmer gerne at jeg gad heller ikke "
> hjælpe"
> hvis der altid bliver focuseret på at det ikke er gjort godt nok - eller
> lgie netop som
> HUN vil ha det. I et parforhold er man to, og der er altid to måder ting
kan
> gøres på.

Indlysende. Men sådan behøver det ikke at forholde sig, ovenstående er
efterhånden lidt fortærsket IMO.

> Enig! Det handler om at samarbejde, at gøre noget for hinanden
> så forholdet udvikler sig.

Så absolut. Og at gøre noget for hinanden kan også indebære, at man holder
sin seksualitet for sig selv i en periode, så partneren igen kan finde ind
til sin lyst - uden at føle sig presset til at skulle indgå i seksualiserede
situationer i mellemtiden. Sådan at den manglende lyst ikke bliver
problematiseret.

Jeg taler selvfølgelig ikke om manglende lyst i ekstremt lange perioder, men
det er også oftest udtryk for andre og mere presserende problemer i
forholdet.

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9amuvu$88b$2@news.inet.tele.dk...
> Hej J¤mfru :0)

> > Som jeg ser det så er man ikke nødvendigvis "NØDT" til deltage i sex,
> > men kan bare acceptere at manden er sådan og så røre direkte ved ham
> > så han føler at hans sexualitet er ok.
>
> Altså hvis jeg spiller den af på ham, eller sutter den af på ham eller
> lignende - så er det også sex for mig. Sex er ikke kun ind, ud for mig. Og
> hvis jeg slet ikke har lyst, så har jeg måske mere lyst til at se tv eller
> læse i en bog. Og jeg vil uden diskution have uindskrænket lov til at
> frabede mig nogen som helst form for sex, hvis jeg ikke ønsker det.
> Hvis ikke lysten er der, så har man IMO som
> individ ret til ikke at skulle indgå i nogen form for seksuel
> relation/situation.

Jamen den ret HAR du jo allerede, det jeg taler om er en gave man kan gi den
man elsker. Hvis jeg i perioder har været for træt til sex, eller blot har
manglet lysten, har jeg gjort som før omtalt - alene af den grund at jeg
elsker min mand og føler med ham. Ligesom jeg masserer hans ryg når den
smerter.

> Dertil skal så siges, at jeg bestemt heller ikke ville forvente at min
> partner skulle deltage i min tilfredsstillelse, hvis han ikke havde lyst
og
> havde sagt fra.

Igen, det handler ikke om forventninger eller sure pligter. VI har prøvet at
min mand på grund af stærke smerter i ryggen og medicinering ikke har haft
lyst til sex i perioder - og når han så fornemmer at jeg "Trænger" kan han
gi mig den gave at tilfredsstille mig eller være medvirkende til det - alene
af den grund at han elsker mig.

> Og hvis en mand har behov for at jeg gør noget som helst, for at han kan
> føle, at hans seksualitet er ok - så har han da IMO et problem. Hvorvidt
> hans seksualitet er ok eller ej, kan da aldrig blive defineret af andre
end
> ham selv. Seksualitet er IMO altid ok, det er bare ikke ok at påføre andre
> ubehag i forbindelse med ens egen seksualitet. Og det gælder alle områder
> IMO, lige fra at bruge pression overfor partneren, til at voldtage en
kvinde
> eller udsætte et barn for overgreb.

Det er jeg da HELT enig i, men det er jo sådan set heller ikke det jeg
skriver om.

> > Jeg mener det mest af alt handler om at to i et par er for egoistiske.
Jeg
> > ser de
> > omtalte problemer, rundt omkring mig i vennernes parforhold.
> > her i huset løser vi den slags ved at han tar del i alt det huslige, og
vi
> > tilfredsstiller
> > modparten, hvis den ene i perioder ikke har lyst. På den måde er det
både
> ok
> > ikke at ha lyst, samtidig med det også er legalt at HAVE behov for sex.

Og det der med at han
> tager del i alt det huslige, og så.... Det minder mig for meget om en
> handel.

Det skal IKKE opfattes som en handel, medmindre alt samkvem mennesker
imellem er handel - og vi bytter jo alt så ;)

>Han skal vel tage del i det huslige _uanset_ hvad. Han er vel en del
> af husholdningen, han spiser, roder, laver vasketøj, skider på toilettet
> osv. Så er det IMO en absolut selvfølge, at han laver mad, rydder op,
ordner
> vasketøj og renser toilettet på lige fod med andre i hjemmet. Det er også
en
> selvfølge for mig, at børn skal yde deres indsats i hjemmet.

Smiler, sådan er det også her i huset, vi gør hver især hvad vi synes er
sjovest, og så deles vi om resten. Men der ER mange kvinder der selv er ude
om at mændene ikke gider deltage mere, fordi de er helt hysteriske med eks
hvordan vasketøjet skal lægges sammen, hvordan opvasken skal klares, ja selv
hvordan ting skal stå i et skab - eller kartoflerne skrælles. Jeg har set
det adskillige gange at kvinderne brokker sig højlydt over ligegyldige
bagateller, kritiserer mændene som uduelige og så skynder de sig at gøre det
selv fordi det er hurtigere end at tage den tid der skal til for at lære ham
hvordan det kan gøres praktisk og hurtigt.


> snip<

> Indlysende. Men sådan behøver det ikke at forholde sig, ovenstående er
> efterhånden lidt fortærsket IMO.

men ikke desto mindre højaktuel også i denne sammenhæng.

> Jeg taler selvfølgelig ikke om manglende lyst i ekstremt lange perioder,
men
> det er også oftest udtryk for andre og mere presserende problemer i
> forholdet.

Der kan jo også være det forhold at parterne simpelthen ikke har matchende
seksuallyst / behov.

Kærlige hilsner
J¤mfruen) "der har fået job"

---

Hej J¤mfruen :0)

"J¤mfruen)" <jomfru-d@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9at0le$1nse$1@news.cybercity.dk...

> Jamen den ret HAR du jo allerede, det jeg taler om er en gave man kan gi
den
> man elsker. Hvis jeg i perioder har været for træt til sex, eller blot har
> manglet lysten, har jeg gjort som før omtalt - alene af den grund at jeg
> elsker min mand og føler med ham. Ligesom jeg masserer hans ryg når den
> smerter.

Jeg tror, at vi taler fra hvert sit ståsted :0)
Jeg forstår din snak om at opfatte det som en gave.
Og jeg elsker også min mand og føler med ham, når han f.eks. har smerter.

Det er bare ikke det samme for mig, og jeg er måske mere egoistisk. Når jeg
ikke har lyst er det oftest fordi jeg er segne-færdig af træthed eller
irritabel på netop manden. Ellers skal der ikke mange kærtegn til at tænde
min ild. Og hvis jeg er segnefærdig af træthed, så kan nok så megen
forståelse for hans behov ikke få mig til at stille hans behov over mit, i
så tilfælde ville han blive overladt til sig selv.

Hvad jeg så har oplevet tidligere i mit liv er, at manden dernæst ligger sig
tæt op ad mig og spiller den af og jeg ender med at være klistret ind. Det
er ikke særligt fedt, når man har to vuggestue-børn, fuldtidsjob og skal op
om mindre end 6 timer - sådan oplevede jeg det i mit ægteskab. Så jeg ved,
hvordan det kan være at være drænet for energi og lyst i rimeligt lange
perioder. At være gravid i 7-8-9 måned, og have et barn på 12-13-14
måneder - det kan vist få enhver kvinde til at gå lidt i selvsving. Ligesom
to blebørn, fuldtidsjob, alt det huslige, steddatter osv. kan gøre, at der
simpelthen ikke er energi til noget som helst, når endelig man kan lægge sig
i sengen.

> Igen, det handler ikke om forventninger eller sure pligter. VI har prøvet
at
> min mand på grund af stærke smerter i ryggen og medicinering ikke har haft
> lyst til sex i perioder - og når han så fornemmer at jeg "Trænger" kan han
> gi mig den gave at tilfredsstille mig eller være medvirkende til det -
alene
> af den grund at han elsker mig.

Jeg er helt med på ideen, og har på sin vis ingen indsigelser. Blot ville en
partners behov ikke blive stillet over mine egne behov - hvis mine behov IMO
var "presserende", såsom overvældende træthed eller vildt ømme muskler osv.

> Det er jeg da HELT enig i, men det er jo sådan set heller ikke det jeg
> skriver om.

Nej - jeg fik også lidt en "aha-oplevelse". Vi taler fra hvert sit ståsted,
og med hver sine tanker i baggrunden - jeg tror egentlig ikke vi er
synderligt fjernt fra hinanden.

> Det skal IKKE opfattes som en handel, medmindre alt samkvem mennesker
> imellem er handel - og vi bytter jo alt så ;)

Det var også bare måden det lige smagte i min mund *S*

> Smiler, sådan er det også her i huset, vi gør hver især hvad vi synes er
> sjovest, og så deles vi om resten. Men der ER mange kvinder der selv er
ude
> om at mændene ikke gider deltage mere, fordi de er helt hysteriske med eks
> hvordan vasketøjet skal lægges sammen, hvordan opvasken skal klares, ja
selv
> hvordan ting skal stå i et skab - eller kartoflerne skrælles. Jeg har set
> det adskillige gange at kvinderne brokker sig højlydt over ligegyldige
> bagateller, kritiserer mændene som uduelige og så skynder de sig at gøre
det
> selv fordi det er hurtigere end at tage den tid der skal til for at lære
ham
> hvordan det kan gøres praktisk og hurtigt.

Altså hvis en mand ønsker at bruge halve timer på ting, jeg kan gøre på 10
min. Så står det ham frit for *GG*. Jeg kan godt finde på at foreslå en
anden fremgangsmåde, men hvis det ikke falder i god jord, så er det hans
egen sag. Ligesådan med vasketøj, hvis han vil have tøjet tørret med et utal
af krøller, fordi han ikke gider rette det ud, så retter jeg bare mit eget
tøj næste gang jeg går forbi, hans eget kan han så få præcis som han ønsker
det.

Det er ikke ting jeg gider at skændes om.

Derimod kunne jeg godt blive flintrende arrig, hvis "han" vidste, at jeg
havde brugt 4 timer på rengøring og havde handlet og lavet mad - og "han" så
vrissede, hvis jeg f.eks. spurgte om ikke "han" ville være sød at hente
saftevandet til aftensmaden. Wouw - så kunne jeg gå helt krassat. (især
fordi jeg pga. overvægt og tre graviditeter har rimeligt ødelagt knæ, så
efter sådan en dag _vidste_ han godt, at jeg var helt smadret)

> men ikke desto mindre højaktuel også i denne sammenhæng.

Ja, måske...

> Der kan jo også være det forhold at parterne simpelthen ikke har matchende
> seksuallyst / behov.

Det må være svært at tackle, jeg ved - at i mit tidligere forhold var det
umuligt for mig at tackle, så der melder jeg pas.

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9avhej$ho3$2@news.inet.tele.dk...
> Hej J¤mfruen :0)

> > Jamen den ret HAR du jo allerede, det jeg taler om er en gave man kan gi
> den
> > man elsker. Hvis jeg i perioder har været for træt til sex, eller blot
har
> > manglet lysten, har jeg gjort som før omtalt - alene af den grund at jeg
> > elsker min mand og føler med ham. Ligesom jeg masserer hans ryg når den
> > smerter.
>
> Jeg tror, at vi taler fra hvert sit ståsted :0)
> Jeg forstår din snak om at opfatte det som en gave.
> Og jeg elsker også min mand og føler med ham, når han f.eks. har smerter.

Både ja og nej.

> Det er bare ikke det samme for mig, og jeg er måske mere egoistisk. Når
jeg
> ikke har lyst er det oftest fordi jeg er segne-færdig af træthed eller
> irritabel på netop manden. Ellers skal der ikke mange kærtegn til at tænde
> min ild. Og hvis jeg er segnefærdig af træthed, så kan nok så megen
> forståelse for hans behov ikke få mig til at stille hans behov over mit, i
> så tilfælde ville han blive overladt til sig selv.

Nu tror jeg altså ikke på at du er segnefærdig af træthed i mange uger i
træk - hvis det var tilfældet ville jeg nok ha ment du skulle opsøge en
læge.
Det jeg forsøger at påpege er at man kan finde små frikvarter, og hvis en
mand er forsømt så kan 10 min på badeværelset foran spejlet gøre
underværker.
Selvfølgelig er det ok at være træt om aftenen, og det er ikke egoistisk at
kræve sin nattesøvn. men der findes altså også søndag morgener - og selv om
der er både en og to små børn kræver det altså bare lidt opfindsomhed at
finde pauser hvor det ER muligt at dyrke hurtig sex.

> Hvad jeg så har oplevet tidligere i mit liv er, at manden dernæst ligger
sig
> tæt op ad mig og spiller den af og jeg ender med at være klistret ind. Det
> er ikke særligt fedt, når man har to vuggestue-børn, fuldtidsjob og skal
op
> om mindre end 6 timer - sådan oplevede jeg det i mit ægteskab. Så jeg ved,
> hvordan det kan være at være drænet for energi og lyst i rimeligt lange
> perioder. At være gravid i 7-8-9 måned, og have et barn på 12-13-14
> måneder - det kan vist få enhver kvinde til at gå lidt i selvsving.
Ligesom
> to blebørn, fuldtidsjob, alt det huslige, steddatter osv. kan gøre, at der
> simpelthen ikke er energi til noget som helst, når endelig man kan lægge
sig
> i sengen.

Smiler....tjah..hvis du havde hjulpet ham havde du kunnet styre hvor han
sprøjtede og hvis det var mig så var det altså ham selv der var klistret ind
*GGG*

> > Igen, det handler ikke om forventninger eller sure pligter. VI har
prøvet
> at
> > min mand på grund af stærke smerter i ryggen og medicinering ikke har
haft
> > lyst til sex i perioder - og når han så fornemmer at jeg "Trænger" kan
han
> > gi mig den gave at tilfredsstille mig eller være medvirkende til det -
> alene
> > af den grund at han elsker mig.
>
> Jeg er helt med på ideen, og har på sin vis ingen indsigelser. Blot ville
en
> partners behov ikke blive stillet over mine egne behov - hvis mine behov
IMO
> var "presserende", såsom overvældende træthed eller vildt ømme muskler
osv.

Igen; det er vel ikke en tilstand der strækker sig over flere uger? Jeg har
været kreativ og tænkt på min partner på andre tider af døgnet hvor jeg har
haft det bedre. Måske på tidspunkter hvor han ikke selv har "krævet" - og
hvor det har passet MIG at hjælpe ham.

> > Det er jeg da HELT enig i, men det er jo sådan set heller ikke det jeg
> > skriver om.
>
> Nej - jeg fik også lidt en "aha-oplevelse". Vi taler fra hvert sit
ståsted,
> og med hver sine tanker i baggrunden - jeg tror egentlig ikke vi er
> synderligt fjernt fra hinanden.

Nej - jeg har også opfattelsen af at du tænker på en DEL af livet - når DU
er træt, hvorimod jeg tænker på HELE livet, dag som nat - og forsøger at
forklare at med lidt kreativ tænkning kan man komme langt.

> > Det skal IKKE opfattes som en handel, medmindre alt samkvem mennesker
> > imellem er handel - og vi bytter jo alt så ;)
>
> Det var også bare måden det lige smagte i min mund *S*

Smiler - ok!


> Altså hvis en mand ønsker at bruge halve timer på ting, jeg kan gøre på 10
> min. Så står det ham frit for *GG*. Jeg kan godt finde på at foreslå en
> anden fremgangsmåde, men hvis det ikke falder i god jord, så er det hans
> egen sag. Ligesådan med vasketøj, hvis han vil have tøjet tørret med et
utal
> af krøller, fordi han ikke gider rette det ud, så retter jeg bare mit eget
> tøj næste gang jeg går forbi, hans eget kan han så få præcis som han
ønsker
> det.

Bare flere kvinder gjorde sådan.

> > Der kan jo også være det forhold at parterne simpelthen ikke har
matchende
> > seksuallyst / behov.
>
> Det må være svært at tackle, jeg ved - at i mit tidligere forhold var det
> umuligt for mig at tackle, så der melder jeg pas.

Ja, men det KAN lade sig gøre - jeg har et par i min nærmeste kreds hvor
manden har mere end dobbelt så stort behov som kvinden, og de klarer det
nogle gange ved at hun hjælper ham, andre gange ved at han hjælper sig
selv:)

Kærlige hilsner
J¤mfruen)

---

"J¤mfruen)" skrev

Hej Jomfru

> hvis en mand er forsømt så kan 10 min på badeværelset foran
> spejlet gøre underværker.

Ikke for mig. Jeg har aldrig oplevet underværker når jeg ser
mig selv i spejlet, især ikke om morgenen.

Med venlig hilsen

Peder

---

Hej Peder.

"Peder Vendelbo Mikkelsen" <pedervm@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:9b1er3.3vvlqtd.3@mjoelner.aaks.aarhus.dk...
> "J¤mfruen)" skrev
>
> Hej Jomfru
>
> > hvis en mand er forsømt så kan 10 min på badeværelset foran
> > spejlet gøre underværker.
>
> Ikke for mig. Jeg har aldrig oplevet underværker når jeg ser
> mig selv i spejlet, især ikke om morgenen.

Heller ikke hvis synet af dig indbefatter, at der foran dig står den kvinde
du elsker - helt nøgen - og du tager hende bagfra ???

Kærlige hilsner
J¤mfruen)

---

"J¤mfruen)" skrev

Hej Jomfru

> > Jeg har aldrig oplevet underværker når jeg ser mig selv i
> > spejlet, især ikke om morgenen.

> Heller ikke hvis synet af dig indbefatter, at der foran dig står
> den kvinde du elsker - helt nøgen - og du tager hende bagfra ?

Jo, er du tosset. Det ville være vildt lækkert.

Med venlig hilsen

Peder

---

Hej J¤mfruen :0)

"J¤mfruen)" <jomfru-d@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9b0oha$63s$1@news.cybercity.dk...

> Nu tror jeg altså ikke på at du er segnefærdig af træthed i mange uger i
> træk - hvis det var tilfældet ville jeg nok ha ment du skulle opsøge en
> læge.
> Det jeg forsøger at påpege er at man kan finde små frikvarter, og hvis en
> mand er forsømt så kan 10 min på badeværelset foran spejlet gøre
> underværker.
> Selvfølgelig er det ok at være træt om aftenen, og det er ikke egoistisk
at
> kræve sin nattesøvn. men der findes altså også søndag morgener - og selv
om
> der er både en og to små børn kræver det altså bare lidt opfindsomhed at
> finde pauser hvor det ER muligt at dyrke hurtig sex.

Hmmm...
Ved du hvad - jeg opsøgte faktisk min læge, i den periode hvor mine to
ældste børn var små - de røg ind og ud af hospitalerne, og de var så meget
på penicillin, at de ikke var nok i deres vugge til at kunne opretholde
pladserne. Vi fik tilkendt en hjemmeplejer, men pga. overbelastning kom det
aldrig i stand. Med to så syge børn igennem næsten 1½ år, var der vitterligt
ikke megen energi tilbage. Derudover sørger jeg for _alt_, for manden (som
var arbejdsløs) skulle jo nødig overanstrenge sig. Når han så kom hjem fra
druk klokken lort om natten, og jeg havde været på arbejde mine 8 timer,
fået min søster til at passe børnene (hun var 13 år, så det resualterede i
en mængde rod i hjemmet), købt ind og lavet alt det huslige, allerede havde
været vækket et utal af gange af børnene og skulle op kl. 6.00 næste
morgen - så er det muligt at være endog meget træt i meget, meget lange
perioder.

Da jeg så fik min yngste søn, og de store var 4 og 5 år - da sov ingen af
dem helt igennem, den lille vågnede selvfølgelig oftest. Det resulterede i
at jeg tabte håret i store totter, jeg har stadig en bar plet i nakken fra
den tid, og jeg holdt op med at menstruere (jeg vejede omkring 100 kg), jeg
tog stedse på. Da tilbød min læge at indlægge mig, fordi jeg pga. mangel på
søvn i så lange perioder, var iflg. hende som en tidsindstillet bombe. Der
er at sidestille med tortur - og belaster åbenbart én så meget psykisk, at
det kan få én til at gå amok. Jeg havde dog ingen til at tage børnene, min
mand var jo alkoholiker - så jeg afslog. Så fik jeg tilbudt at min yngste
søn i perioder kunne overnatte på hospitalet, sådan at jeg kunne få den
savnede søvn - også det valgte jeg efter megen overvejelse at afslå. Jeg
synes det ville være for hårdt for ham, og jeg havde også behov for at være
sammen med ham.

Så det er muligt, at være _så_ træt, i _så_ lange perioder at der ikke
engang er tale om uger, men snarere måneder/år. Og så er selv ti minutters
sex på toilettet langt mere end der er overskud til, og lysten kan slet ikke
mærkes.

Men til ovenstående skal også tilføjes, at der jo var langt større problemer
i forholdet, end seksualiteten - af indlysende årsager. Og det er grunden
til at jeg hævdede, at hvis man i meget lange perioder ikke kan finde sin
og/eller partnerens lyst, så er der nok andre årsager end blot manglende
lyst.

> Smiler....tjah..hvis du havde hjulpet ham havde du kunnet styre hvor han
> sprøjtede og hvis det var mig så var det altså ham selv der var klistret
ind
> *GGG*

Set i lyset af ovenstående forklaring, er det nok nemmere at forstå - at jeg
ikke styrede noget som helst, nogen steder hen - jeg prøvede bare at sove en
smule, eller i det mindste bare at hvile.

> Igen; det er vel ikke en tilstand der strækker sig over flere uger? Jeg
har
> været kreativ og tænkt på min partner på andre tider af døgnet hvor jeg
har
> haft det bedre. Måske på tidspunkter hvor han ikke selv har "krævet" - og
> hvor det har passet MIG at hjælpe ham.

Igen: det strækkede sig for mit vedkommende over meget mere end et par uger.
Alligevel havde vi sex op til flere gange om ugen - og tre dage efter jeg
fødte osv. Jeg ved ikke rigtigt. Indimellem formede det sig nærmest som
voldtægt, hvor jeg var halvt bevidstløs af træthed. Andre gange lykkedes det
mig faktisk at få lyst, når vi ligesom var kommet i gang. Men det meste af
tiden var det bare for at få ro, for ikke at vække børnene, for ikke at
skulle skændes - hvilket der heller ikke var energi til.

Jeg ved, at der er mange andre kvinder, der har levet i/lever i den slags
forhold - manden behøver ikke nødvendigvis at være alkoholiker - bare
egoistisk og lidt chauvinistisk. Så jeg kan godt forstå, at der er kvinder,
der ligesom ikke finder ind til lysten igen. Det er bare ikke noget der
bliver talt så højt om, for det er forbundet med skam og skyld og frygt og
tabuisering. Derudover er der mange af disse kvinder, der ikke kommer ud af
den slags forhold, og så længe de er i forholdet - så tie de oftest.
Alt det jeg her har skrevet, kunne selvfølgelig ligeså godt have været med
rollerne byttet om. Jeg forsøger ikke at fremstille "mænd" som noget
bestemt - bare pointere at _visse_ mænd (og kvinder, jeg har bare ikke haft
det inde på livet), suverænt IMO bærer ansvaret for det sexliv som de selv
synes er utilfredsstillende.

Min eks-mand kunne f.eks. have lavet andet end at drikke og brokke sig,
ikk'?
Såsom at tage en opvask, rydde op, passe børnene - nu han alligevel var
arbejdsløs, tage børnene om natten, så jeg fik sovet osv. osv. Der var et
utal af muligheder han kunne have benyttet sig af, som ville have resulteret
i større lyst og initiativ og idérigdom fra min side :0)

> Nej - jeg har også opfattelsen af at du tænker på en DEL af livet - når DU
> er træt, hvorimod jeg tænker på HELE livet, dag som nat - og forsøger at
> forklare at med lidt kreativ tænkning kan man komme langt.

Dengang føltes det efter de 4-5 år, hvor det ligesom stod på, ikke som en
del af livet, men snarere som _livet_. Det tog noget tid, før jeg kunne
samle kræfter til at blive skilt, hvilket jeg så gjorde, da den yngste var
næsten 2 år (og stadig ikke sov igennem .

Og jeg er helt med på idéen med at man selv tager ansvaret for sin
seksualitet. Men nogen gange kræver det altså også, at partneren er bare
lidt med. Det hænder desværre engang imellem, at det er partneren _ikke_. Og
så skal en kvinde, hvis hun er i en sådan situation, ikke høre mig stå og
sige - at hun skal/burde/kunne gøre mere for sin mand, sådan at han blev
mere tilfreds og ville deltage mere i familiens gøremål iøvrigt. Jeg vil
snarere sige, at det er helt legalt ikke at have overskud og/eller energi
til sex i perioder, og hvis det er lange perioder - så kan det være en god
idé at finde ud af, _hvorfor_ tingene er som de er. I stedet for at prædike,
at hun skulle/kunne gøre mere...

> > Det var også bare måden det lige smagte i min mund *S*
>
> Smiler - ok!

Nu ved du så også, hvorfor det smagte sådan i min mund *SS*

> Bare flere kvinder gjorde sådan.

Det kom med alderen, for mit vedkommende - eller med modenheden

> Ja, men det KAN lade sig gøre - jeg har et par i min nærmeste kreds hvor
> manden har mere end dobbelt så stort behov som kvinden, og de klarer det
> nogle gange ved at hun hjælper ham, andre gange ved at han hjælper sig
> selv:)

Det er jo godt, når det fungerer :0)

Tusinde hilsner
Søs

---

hej Sott
"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9b4ho0$1oe$1@news.inet.tele.dk...
> Hej J¤mfruen :0)

> Snip en hel masse<

>Med to så syge børn igennem næsten 1½ år, var der vitterligt ikke megen
>energi tilbage. Derudover sørger jeg for _alt_, for manden (som
> var arbejdsløs) skulle jo nødig overanstrenge sig. Når han så kom hjem fra
> druk klokken lort om natten, og jeg havde været på arbejde mine 8 timer,
> fået min søster til at passe børnene (hun var 13 år, så det resualterede i
> en mængde rod i hjemmet), købt ind og lavet alt det huslige, allerede
havde
> været vækket et utal af gange af børnene og skulle op kl. 6.00 næste
> morgen - så er det muligt at være endog meget træt i meget, meget lange
> perioder.

Har kun et at sige: har umådelig svært ved at se den gensidige kærlighed i
dette ægteskab.

> Så det er muligt, at være _så_ træt, i _så_ lange perioder at der ikke
> engang er tale om uger, men snarere måneder/år. Og så er selv ti minutters
> sex på toilettet langt mere end der er overskud til, og lysten kan slet
ikke
> mærkes.
>
> Men til ovenstående skal også tilføjes, at der jo var langt større
problemer
> i forholdet, end seksualiteten - af indlysende årsager. Og det er grunden
> til at jeg hævdede, at hvis man i meget lange perioder ikke kan finde sin
> og/eller partnerens lyst, så er der nok andre årsager end blot manglende
> lyst.

Ja, havde jeg talt med dig dengang ville jeg nok ha forsøgt at åbne dine
øjne så du hurtigere kunne have fundet kræfterne til at komme UD af det
istedet for at forsøge at bevare det ogkæmpe dig igennem.

> Set i lyset af ovenstående forklaring, er det nok nemmere at forstå - at
jeg
> ikke styrede noget som helst, nogen steder hen - jeg prøvede bare at sove
en
> smule, eller i det mindste bare at hvile.

Smiler....ja - vi ser tingene fra hver sit sted. Jeg har hele tiden talt om
forhold der er VÆRD at bevare, som i en periode kan køre skævt - hvor det så
udvikler sig til frustrationer og måske skilsmisse på grund af så simple
ting som manglende sex. Simple fordi de KAN løses hvis ellers resten af
forholdet er ok. Og det vil jeg bestemt ikke betegne dit daværende ægteskab.

> Jeg ved, at der er mange andre kvinder, der har levet i/lever i den slags
> forhold - manden behøver ikke nødvendigvis at være alkoholiker - bare
> egoistisk og lidt chauvinistisk. Så jeg kan godt forstå, at der er
kvinder,
> der ligesom ikke finder ind til lysten igen. Det er bare ikke noget der
> bliver talt så højt om, for det er forbundet med skam og skyld og frygt og
> tabuisering. Derudover er der mange af disse kvinder, der ikke kommer ud
af
> den slags forhold, og så længe de er i forholdet - så tie de oftest.

Ja, og når jeg får nogle af disse kvinder i samtale, så forsøger jeg at gi
dem så meget selvtillid og styrke at de kan SE hvad der er galt, at det ikke
er det sexuelle der er hovedproblemet - men deres egen mindreværdsfølelse.

> Alt det jeg her har skrevet, kunne selvfølgelig ligeså godt have været med
> rollerne byttet om. Jeg forsøger ikke at fremstille "mænd" som noget
> bestemt - bare pointere at _visse_ mænd (og kvinder, jeg har bare ikke
haft
> det inde på livet), suverænt IMO bærer ansvaret for det sexliv som de selv
> synes er utilfredsstillende.

På den måde er vi HELT enige - men igen - jeg har svært ved at finde den
gensidige kærlighed i sådan et forhold.

Kærlige hilsner
J¤mfruen)

---

Hej J¤mfruen :0)

"J¤mfruen)" <jomfru-d@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:9b6501$1ogb$1@news.cybercity.dk...

> Har kun et at sige: har umådelig svært ved at se den gensidige kærlighed i
> dette ægteskab.

Vi elskede skam hinanden inderligt - indtil min kærlighed blev slidt ned og
udkørt, så jeg gav op. Jeg tror faktisk, at det jeg ser i hans øjne, når han
en sjælden gang kommer for at hente børnene - det er stadig kærlighed. Nogle
gange er mennesker bare så amputerede følelsesmæssigt, at kærligheden ikke
har de bedste muligheder for at komme til udtryk. Og sådan tror jeg, at det
var for os.

Der er altid årsager til at mennesker gør som de gør. Der var også årsager
til min eks-mands manglende forudsætninger for at indgå i nære relationer på
en konstruktiv måde, ligesom jeg havde mine årsager. Jeg valgte ham, og hver
eneste dag jeg var i forholdet som varede i næsten 10 år, valgte jeg ham
igen. Han havde også sine dejlige sider. Han prøvede virkelig, men at slippe
fortiden og komme videre er ikke let, og jeg ved godt hvad han kom fra - og
jeg så hvor meget han prøvede. Jeg tror, at jeg elskede den vilje jeg gennem
så mange år så i ham - men til sidst erkendte jeg, at skønt han prøvede, så
var det bedste vi kunne opnå i fællesskab, alligevel ikke det jeg ville
have - og så sagde jeg stop.

Havde jeg haft den indsigt, som jeg har idag - havde jeg forstået, hvor
meget vi sled på hinanden - havde jeg mærket efter hvor meget det kostede
mig følelsesmæssigt - så havde forholdet ikke varet så længe. Men
kærligheden var der, og når man er ung og stædig, så er man villig til at gå
langt også ud over egne grænser. I dag kan jeg ikke finde viljen til at gå
så langt - jeg trækker mig ind i mig selv og tør ikke risikere at skulle
betale så høj en pris igen. Det har så også i sig selv en pris - så jeg er
meget bevidst om dette, og arbejder hen imod ikke at ligge under for mine
spøgelser i skabet.

> Ja, havde jeg talt med dig dengang ville jeg nok ha forsøgt at åbne dine
> øjne så du hurtigere kunne have fundet kræfterne til at komme UD af det
> istedet for at forsøge at bevare det og kæmpe dig igennem.

Jeg ville med stor sandsynlighed ikke have lyttet :0)
I lange perioder var jeg så træt, at beslutninger af større karakter ikke
kunne træffes - dagene skulle bare gå. Det er forøvrigt en følelse, som jeg
stadig engang imellem kan få. Tiden skal bare gå, dagene forsvinde, tingene
overstås - og så...

Min veninde gennem 25 år driller mig indimellem - hun siger, at hun stadig
husker, hvordan jeg altid sagde "til næste år bliver det bedre, så bliver
det lettere, så er børnene blevet større, så kan vi måske flytte, så....."

> Smiler....ja - vi ser tingene fra hver sit sted. Jeg har hele tiden talt
om
> forhold der er VÆRD at bevare, som i en periode kan køre skævt - hvor det
så
> udvikler sig til frustrationer og måske skilsmisse på grund af så simple
> ting som manglende sex. Simple fordi de KAN løses hvis ellers resten af
> forholdet er ok. Og det vil jeg bestemt ikke betegne dit daværende
ægteskab.

Jeg synes stadig, at den bærende egenskab i et forhold må være kærligheden.
Og hvis ikke min eks-mand var vedblevet med at ryge tilbage i sit
alkoholmisbrug, og sin manglende deltagelse i familiens liv og dagligdag -
så havde vi været sammen den dag i dag. Jeg tror på den livslange kærlighed,
også selvom man har problemer med at få kærligheden frem til overfladen, den
skal bare være der. Forholdet holdt først op med at være "bevaringsværdigt"
IMO, da jeg ikke kunne finde kærligheden, da jeg var blevet så træt og
mismodig, at jeg ikke længere kunne finde viljen til at ville.

> Ja, og når jeg får nogle af disse kvinder i samtale, så forsøger jeg at gi
> dem så meget selvtillid og styrke at de kan SE hvad der er galt, at det
ikke
> er det sexuelle der er hovedproblemet - men deres egen mindreværdsfølelse.

Det er skægt, at du nævner mindreværdsfølelse - for drivkraften i mig, var
faktisk at jeg ofte sagde til mig selv: Jeg har fortjent bedre. Det her er
ikke godt nok til mig...
Derudover blev tungen på vægtskålen så børnene, de led under hans
ligegyldighed - og det ramte mig en eller anden tilfældig dag, og så kunne
jeg ikke fortsætte forholdet.

> På den måde er vi HELT enige - men igen - jeg har svært ved at finde den
> gensidige kærlighed i sådan et forhold.

Kærlighed kan komme til udtryk på mange måder. Og i perioder kan den slet
ikke komme til udtryk, især hvis man har haft en opvækst, hvor man ikke har
lært hvordan kærlighed udtrykkes på en positiv, givende og konstruktiv måde.

Hverken min eks-mand eller jeg havde nogen forudsætninger for at udtrykke
kærligheden på en positiv måde - vi blev bedre undervejs, vi lærte - men på
et tidspunkt tog jeg nogle skridt, som han ikke var parat til at tage, og så
kom der en væsentlig skævhed ind i vores forhold. Det skete faktisk ca. 5 år
før vi blev skilt, men set i bagspejlet var det der bruddet begyndte. Jeg
begyndte at trække i "min" retning, og jeg var ikke parat til hverken at
vente eller give afkald på det jeg ville. Og så måtte jeg forlade ham, da
det stod helt klart, at vi ikke havde noget fællesskab mere - jeg havde
bevæget mig langt væk fra vores tidligere fælles ståsted.

Jeg er glad for de valg jeg traf, jeg er glad for at være kommet hertil,
hvor jeg er i dag - følelsesmæssigt. Jeg er glad for min indsigt, og det
faktum at jeg har brudt mange negative spiraler undervejs. F.eks. blev jeg
klar over og opmærksom på tiltrækningskraften jeg oplevede fra misbrugere,
at det var "velkendt" og "trygt" for mig - jeg lærte af det, og har ikke
siden været faldet for en misbruger. Det er ikke længere en del af mit liv,
ikke noget der skaber konflikter hverken indeni eller udenpå. Jeg kom ud
over den meget stærke følelse af ikke at kunne "gennemføre" noget, som min
skilsmisse efterlod mig med - og gennemførte en uddannelse. Jeg satte mig ud
over vreden, skønt den stadig er så stor en del af mig, og formåede at kunne
f.eks. trøste mine børn, selv når de mest af alt mindede mig om ham, når de
brugte hans udtryk, hans skældsord, også selvom jeg ikke har rigtigt greb om
det at trøste endnu, jeg har ingen baggrund at trække på, hvor jeg kan gøre
brug af tidligere erfaringer.

Jeg er kommet langt, og har brugt mange forskellige indfaldsvinkler
undervejs. Jeg har lagt så megen distance til min fortid, min opvækst, min
ungdom - så broerne så at sige er brændt. Det er positivt, men også ensomt
og forvirrende. For jeg er ikke længere følelsesmæssigt afstumpet, som jeg
var i nogen udstrækning før. Jeg er ikke længere en del af det jeg kom fra,
og jeg kan ikke være en del af det jeg søger - for jeg har ikke
"værktøjerne" på plads endnu.

Jeg befinder mig i en slags limbo, føler jeg.
Jeg kan nu fornemme, hvad jeg søger i kærligheden. Jeg kan nikke til udsagn
om gensidighed, at give, omsorg, opmærksomhed, intimitet osv. Men jeg har
ikke fået det helt på plads endnu, ikke i en sådan grad at det lykkes mig at
kunne udtrykke det. Alt for ofte konflikter de positive følelser jeg har,
med min manglende evne til at omsætte dem i ord og handling. Det arbejder
jeg så med, men det er en langsommelig proces. Jeg vil nemlig ikke springe
fra det ene sted til det andet, jeg vil have hele mit jeg med, hele vejen.
Og det er svært ikke i perioder at føle sig "uden for sig selv", når der
hersker denne disharmoni. Efterhånden som jeg får det bedre, så kommer det
positive også mere til udtryk - men jeg ønsker ikke at udtrykke en indre
harmoni, der endnu ikke er til stede - så føler jeg nemlig med det samme, at
jeg distancerer mig fra mig selv.

Noget jeg så bliver bevidst om i denne tid er, at trods det at jeg er kommet
langt - er det sværeste dog, at få et forhold til at fungere. Jeg kan godt
have et forhold, som udadtil fungerer godt - hvor andre ser det som sundt og
givende og godt. Det har jeg lige haft i over 2 år - men det var slet ikke
tilfredsstillende for mig. For jeg kunne se, at jeg fratog min partner hans
selvværd, hans initiativ, hans lyst osv. Jeg tromlede ham ned og han gav
efter og indrettede sig. Så hvad havde jeg opnået? At bytte rollerne om. Det
er ikke det jeg vil - at bytte om på sort og hvidt giver ikke en verden i
mange nuancer, og det er det jeg vil.

Det er så noget jeg prøver nu, i mit nuværende forhold - og det går hedt for
sig meget af tiden, og det er vildt svært. Og det veksler for mig mellem
smerte, sorg, vrede, forelskelse, hengivenhed, sårethed osv. Meget af tiden
har jeg lyst til at stoppe op, trække i nødbremsen og være alene, måske
resten af mit liv. Fordi det er så svært at blive konfronteret med sine
manglende forudsætninger hele tiden, hver dag, hele dagen. Men så når jeg jo
aldrig mit eget "promised land" - det jeg drømte om allerede som teenager.
Så får jeg aldrig indfriet mine håb, som holdt mig oppe i de mange, lange
nætter. Så vil jeg føle, at jeg svigter mig selv.

Hmmm... nu røg jeg som sædvanligt flere kilometer ud af en tangent *GG*
Det er nærmest som at sidde og tænke "højt".

Knus
Søs

---

"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:9aaluk$apj$3@news.inet.tele.dk...
> Hej Hemse :0)

Hej Søsser

> Det er svært for mig at forholde mig til.
> For pludselig bliver det så indviklet og problematiseret.
> Jeg kan godt se, at det ikke er fedt, at føle sig afvist den ene gang
efter
> den anden. Men det er også døden, at skulle deltage i sex, når man
> vitterligt ikke har lyst. Og det kan være en periode, som f.eks. efter en
> fødsel - eller det kan være når man er i sorg, eller på anden vis spændt
> hårdt for.

Som sagt var det firkantet, for naturligvis kan ehvær normal mand da
takle enkeltstående situasioner, af kortere varende karakter, så som
en fødsel etc. det er når det trækker ud i ½ og hele år.

> Når du forklarer det som ovenfor - så føler jeg lidt, at det bliver legalt
> at manden ikke har lyst, fordi afvisningen ikke er så omfattende og
> konsekvensfyldt for kvinden, som afvisningen er for manden. Så hvis manden
> ikke har lyst er det ikke et problem at udelade sex den ene gang, eller i
en
> periode - mens det altså er et problem, hvis det er den anden vej rundt.
Det
> lægger unægteligt et vist pres på kvinden, synes du ikke?

Hvis kvinden lægger op til sex og afvises, sker der nøjagtigt det samme
for hende, det er ligeså hårdt!
Men som sagt, mænd seksualisere i vid udstrækning deres følelser, og
kan langt hen ad vejen få følelsesmæssigt afløb for deres følelser gennem
sex.
Prøv at se samværet som en cirkel/urskive, mænd vil typisk skrive sex
ud for et-tallet og pligter etc der efter

> Og er det ikke almen opfattelse, at pres dræber sexlysten og/eller giver
> præstationsangst?
> (den er lidt sat på spidsen, og måske lidt "ond" - men hva' *SS*)

Ja pres dræber kærligheden, som kun trives og vokser i harmonisk
atsmosfære.

> Han kan da hjælpe til i udstrakt grad. Han kan være medvirkende årsag til,
> at de ting går op i en højere enhed. Han kan forkæle hende, og være hendes
> hjælpende ånd i stressede perioder - han kan løfte hendes byrder, så hun
kan
> ånde frit og mærke sig selv og sine lyster, incl. hendes sexlyst. Han kan
> gøre ufatteligt meget, men i en del forhold gør han faktisk intet - men
han
> forbeholder sig retten til at klynke over det dårlige sexliv

Det er måske nok udefra betragtet som klynk, er hjulet først begyndt at
rulle, så sker netop det, først skal han "klare" alle de ting, der hindre
hende i at have lyst til sex.
Igen "kvinder skal have "alt" til at gå op i en højere enhed før hun
har lyst til sex" For manden er det omvendt, sex og så har han lyst
og overskud til at fjerne enhvær forhindring også det tårnhøje
helvede der er stablet op i køkkenvasken *GGG*

> At hviske i en kvindes øre, at man(d) har løst hendes problem X, og at
> opvasken er klaret, børnene afsat og hunden luftet - kan vel være et
yderst
> lifligt afrodisium,

Og det gør han så 365/1 hun vænner sig til det, han gør det
bare for at "få sex" *GGGG*


>og i blandet en sødmefyldt cocktail af nip på halsen og
> kærlige kys i ansigtet - og et par legesyge fingres vandring på hendes
> kvindelige former - og så er jeg sikker på, at næsten enhver kvinde kan
> "vækkes" :0)

Nej for kassedamen i netto var en sur mokke, Petermand skal have nye sko
Venus inde på arbejdet lagde an på chefen og lod hende om at gøre det
sure job etc. så hun har ikke lyst til, "alt det der, som fører til sex"

> Altså på mange forskellige måder give udtryk for sin manglende
> tilfredsstillelse seksuelt - og derved på mange planer presse kvinden til
at
> forstå:
> Spred benene eller split familien!!

Jeps Søsser du forstår det jo *GGG*
Nej, vi tager cirklen igen, din og hans cirkel lægges oven på
hinanden, så er det om at der hvor sexlivet ligger, kommer
til at ligge på samme sted, ud for hinanden, drejes cirklerne
bare nogle få grader i forhold til hinanden, vil i aldrig få lyst
til sex samtidig. På sigt dør forholdet, for han kan ikke vise
kærlige følelser, når han er seksuelt frustreret, og hun
kan ikke få lyst, fordi han ikke viser kærlighed og
spiralen er i gang og bore sig ned til helvede
Det er en konstellation af følelser og praktiske opgaver,
der skal gå op i en højere enhed, hvor kvinder nok er
mere tilbøjelige til at leve efter devisen "først arbejde, så
fornøjelser" (sex) og Manden leve efter "Lad os have det
sjovt nu, så bliver resten (arbejdet) også sjovt"

> Ja, ja - jeg ved godt, at det sikkert ikke skal opfattes sådan.
> Men prøv at læse det igennem, og forestil dig, hvad det kan opfattes som
for
> en fortravlet udearbejdende, gravid husmor - som mangler støtte og
opbakning
> i hjemmet. Hvordan hun kan føle sig presset derud, hvor hun i lange
perioder
> dyrker sex, ikke fordi det siger hende noget - men fordi hun bare gerne
vil
> have fred og fordragelighed og evt. en hjælpende hånd.

Mænd føler jo nøjagtigt det samme, presset og frustreret, og så
er sksual-livet oven i købet gået i stå, så endnu mere frustrasion.
for det er nok de færreste kvinder, der i dag har sex for at "få fred"
(Gudskelov for det) Selv jeg gamle idiot, hog mange mænd på
min alder og yngre, er det naturligt, at tage vores del af de praktiske
opgaver i familien.

> Det kommer alt for hurtigt til at lugte af noget for noget IMO. _Hvis_ han
> ikke "får" sex, så "får" hun ingen opbakning. En mand burde ikke kunne
> "misbruge" en kvindes manglende sexlyst (enkelte gange eller i perioder)
til
> at legitimere manglende interesse i familiens dagligdag eller noget som
> helst andet. Præcis ligesom en kvinde ikke bør bruge sex som en
> handelsvare - så bør mænd heller ikke.

Der er ikke tale om handel eller misbrug, men om en følelsesmæssig
sult, der kommer til at fylde så meget, at det overskygger alt andet,
det er jo ikke krig, selv om det kunne se sådan ud *G*
Men om at forstå og handle ud fra denne forståelse, at jeg forstår
" dig" og du forstår "mig" besværlighederne består i, at finde
balangsen og ikke sige: " Du skal rykke din cirkel først, så den
passer til min!" Men er det først gået galt, er dette næsten
umuligt, for man er så følelsesmæssigt i klemme, at den kærlighed
man har til hinanden næsten ikke mere er synlig

> For mit vedkommende - så kan manglende berøring drive mig til vanviddets
> rand (det er selvfølgeligt overdrevent - og dog). Jeg føler at verden
bliver
> grå, at jeg bliver "forstenet" indeni - jamen, det er slet ikke til at
> forklare. Hvis "han" ligger der ved siden af mig - dag efter dag - uden at
> røre mig, så sygner jeg hen. Og enten reagerer jeg med frustration, der
> udmønter sig i raseri/gråd/depression eller også bliver jeg ligegyldig og
> apatisk - ofte ender det i en smuk cocktail :-/

Det er en beskrivelse af mandens følelser og reaktioner, du her kommer med,
hvad det angår

> Det skal ikke nødvendigvis være sex, men intimiteten skal være der - og
han
> _skal_ røre ved mig engang imellem (ofte). Så jeg tror godt, at det kan
> sammenlignes...

Jeps *GGGG* bortset fra at mænd ikke ret længe kan bruge
intimitet der ikke fører til sex, uden at blive som du beskriver dig selv,
netop fordi mænd seksuelt udlever masser af de følelser der er
forbundet med ømhed, omsorg, opmærksomhed, frustrasion,
sorg, vrede, agressioner gennem et seksuelt samvær med partneren,
kan hun ikke tage mod det og de følelser de er udtryk for, så
kører det bare ad helvede til.

Mange Kvinder har ikke lyst til sex efter en fødsel, det kan en
sund normal mand sagtens takle, men går der 2-3-4 år, så.........

Kom vi lidt tættere på hinanden forståelsesmæssigt?

MVH
Henning

---

"hende.dk" <dump-it@postman.dk> wrote in message
news:99ndj4$c81$1@sunsite.dk...
Hi hende
tak for et eneståend godt indlæg - det er længe siden der har været noget så
genemtænkt & tankevækkene
keep up the spirit :)

> Det er jo det, tænker jeg... og det er i perioder så pokkers
> frustrerende. Dagligt går vi og aflæser en kvart million signaler,
> hvorfor vi uden tvivl både kan ende op med at fejl- og overfortolke
> halvdelen (i hvert fald).

tjaaa vi er som isbjerge der sejler rundt i mellem hianden og der er arldrig
noget der er det samme
så selv på den fortrineliget godt formuleret præmis du har beskrevet ... så
lieg så foranderlig som man selv er lieg så foranderlig er andre , dybest
set tror jeg når alt kommer til alt er hele forudsætningen absurd for at
gøre noget som helst man kan bede & famle i mørket - det første tegn på
afsind er at man skulle få den ide at man har styr på den :)
>
> I vores interaktion med hinanden er der konsekvent denne hårfine balance
> at forholde sig til. Der er dine grænser. Der er mine grænser og så er
> der de øjeblikke, hvor vi af hensyn til hinanden må slå knude på det
> hele og indgå i et kompromis.

jeg vil sige der er kompromisserne og den tid hvor man glemmer det hele i
abstaksion og glider sammen og tager med en glubenes apetit og æder af alt
det der ikke er der .

>
> For der er dage, hvor jeg ikke ønsker dine kærtegn og du bestemt heller
> ikke ønsker mine - men der er også dage, hvor jeg bare vil forære dig
> månen uden at flytte den... og jeg vil (selvfølgelig) at du skal tage
> imod. Og hvad sker der så når du ikke har lyst?
>

fra man er 7 til man er 30 så bliver man frygteligt skuffet - bag efter så
ved man er sådan er det bare og jeg vil mene lære at slappe af med det -
imens man akceptere sin egen mangel på udødelighed.


> For det er rigtigt som Henning på et tidspunkt også skriver, at det rent
> faktisk gør pokkers ondt på 'sjælen' om visse ord bliver sagt. For hvem
> har lyst til afvisningen? Og det er næsten hvad enten den er udtalt
> eller ej - dog er den langt nemmere at bære om du ikke siger det til mig
> med ord. Afvisningen er nemmere om vi ikke går i seng samtidig eller du
> midt på dagen (en almindelig søndag i livet) blot er i gang med noget
> andet.

det meste gør frygteligt ondt på et eller andet tidspunkt .... men jeg tror
man skal lære at gøre fælles sag med smerten og gå ind på dens præmis og
akceptere at det grundligene er af helved til .... men i mellem de
forskelige anti klimax infernalske højde punkter .... er der øjeblikke hvor
*vi* glemmer at det er sådan , jeg tror det er - den eneste måde hvor på man
kan lære at leve med det på at indse terroren tage sit ansvar for den , men
også vide der er øjeblikke ... ud af det blå hvor man er lykkelig :)
ikke bare NÆRMEST lykkelige :)

> Nogle gange taler vi kraftedeme enhver lyst ihjel eller værre endnu vi
> rammes af præstationsangst og det hele ender i rutiner, vaner og
> ritualer... bliver til alt det vi pr. definition ved virker.

ja men der er jo kun en til at gøre noget ved det ?!
>
> Og der er flere knudepunkter: for der er også vores forskellige lyster.
> Jeg vil nyde at røre hver en centimeter af din nøgne krop, ligesom jeg
> vil nyde at du rørte ved hver centimeter af min. Måske ønsker du ikke
> den slags kærtegn. Måske de irriterer dig. Måske er det mig, der ikke
> ønsker dem. Og måske vil jeg hellere, at når du er i mig så skal du pine
> mig og det er din ømhed du skal vise når du gør mig ondt.

jamen det kommer - den dag hvor man ikke længer tænker over det så er den
hjemme.

>
> Endnu en gang kan resultatet blive et kompromis. Og hvor langt er det
> egentlig jeg er villig til at gå for din lyst?

min hun LANGT :)

> Hvor langt vil du gå for
> min?

Y s jeg vil dø for den og leve for den sags skyld.

>Så er det jeg (pludselig) tænker, hvor er det dog rart (bare en
> gang imellem) at vågne varm under dynen og hviske: "hej du vanebestemte
> energi" (for det ved jeg sgu' hvad er!)

Yeahh .... suicide is painlles :) ( manson )
MvH
Bo
>
> F.
>
>

---

Bo!

Du skriver: "Jeg vil sige der er kompromiserne og den tid hvor man
glemmer det hele i abstraktion og glider sammen og tager med en
glubendes appetit og æder af alt det, der ikke er der"

Og i en enkelt vending har du knækket sagens kerne for mig!

F.

---

HI Hende !
"hende.dk" <dump-it@postman.dk> wrote in message
news:9a9gr1$416$1@sunsite.dk...
> Bo!
>
> Du skriver: "Jeg vil sige der er kompromiserne og den tid hvor man
> glemmer det hele i abstraktion og glider sammen og tager med en
> glubendes appetit og æder af alt det, der ikke er der"

ja det er slevføligt meget abstrakt at tage noget der ikke er der - men med
det forbehold at verden og virkligheden er en refelktion af bevistheden ...
så ja !
tanken slog mig well i flere samnehæng men hvis man b.la høre perfeckt day
af Lou Reed der synegr han på et tidspunkt (frit oversat ) det var sådan en
perfekt dag jeg var glad for at jeg bruget den sammen med dig du fik mig til
at glemme mig selv jeg troede - jeg var en , der var god !
>
> Og i en enkelt vending har du knækket sagens kerne for mig!
Tjaa the feuter is unserten an the end is always near ( Jim morrision )
MvH
Bo
>
> F.
>
>
>