"Herbert" <herbert007@hotmail.com_remove> skrev i en meddelelse
news:b9oq1q$2amj$1@news.cybercity.dk...
> Savsmuls tapet er helt dækket af støv fra guld til luft
Hvordan gør
jeg
> nemest tapet rent?
Støvsug først, som du selv er inde på.
Og vask derefter af.
OG SÅ DET MEGET VIGTIGE:
Du skal vaske af i retningen fra gulv til loft! Altså nedefra og opefter, så
du slutter oppe ved loftet!
Retningen er ret vigtig! Vasker du oppefra og nedad, vil det beskidte vand
nemlig løbe ned over tørt tapet og blive suget ind i langt større omfang,
end hvis du begynder at vaske nedefra og op.
Brug evt. en stor blød tapetkost til at vaske af med.
Brug grundrens fra maleren som rengøringsmiddel.
Og en stor, blød, fnugfri (!) klud der er hårdt opvredet til at tørre efter
med.
Er tapetet rigtig fedtet, kan du med fordel have gang i to spande - en med
en "stærk" opløsning til første vask og en med mild opløsning til den
afsluttende aftørring med kluden.
Vask hele tiden nedefra og opefter! Sådan undgår man sorte striber!
Det kan godt være, at du skal skifte vand flere gange undervejs.
Vigtigt er, at du ikke lader tapetet tørre mellem to omgange vask - hvis to
omgange er nødvendige. Når du går i gang, skal du blive ved, til skidtet er
vasket af.
Og lad være med at skrubbe for hårdt!
Mvh. Lisbeth