/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Gennemsigtig, men hvorfor?
Fra : ©® Spectrus ®©


Dato : 04-05-03 21:06

Hejsa gruppe,

Spectrus funderer igen, denne gang på nogle ting, så som
glas, luft og vand er gennemsigtig, når f.eks. jern ikke er
det.

Hvad er det der gør, at lyset kan passere direkte igennem
glas, men ikke igennem jern?


--
Best Regards: ©® Spectrus ®©
Hushjælp søges snarest muligt:
http://hjem.get2net.dk/surtceps/hjaelp.jpg


 
 
Ivar (04-05-2003)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 04-05-03 21:19


©® Spectrus ®© skrev:

> Hvad er det der gør, at lyset kan passere direkte igennem
> glas, men ikke igennem jern?

Forklaringen næsten den samme, hvis du havde spurgt om
hvorfor et menneske kan gå igennem en døråbning men
ikke igennem et nøglehul.
Forskellige materialer har forskellige molekylestrukturer,
nogle tillader lys at trænge igennem, andre ikke.


Ivar



zigge (04-05-2003)
Kommentar
Fra : zigge


Dato : 04-05-03 21:40


"Ivar" <did@[nozpam]oncable.dk> wrote in message
news:3eb57525$0$48894$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> ©® Spectrus ®© skrev:
>
> > Hvad er det der gør, at lyset kan passere direkte igennem
> > glas, men ikke igennem jern?
>
> Forklaringen næsten den samme, hvis du havde spurgt om
> hvorfor et menneske kan gå igennem en døråbning men
> ikke igennem et nøglehul.


LOL - kunne du ikke lige forklare mig hvordan lysreflektion så foregår? Du
giver nogle ganske syrede forklaringer, ligesom Sten og stoffers far

Mvh
//zigge



Søren Emig (06-05-2003)
Kommentar
Fra : Søren Emig


Dato : 06-05-03 11:32


> LOL - kunne du ikke lige forklare mig hvordan lysreflektion så foregår? Du
> giver nogle ganske syrede forklaringer, ligesom Sten og stoffers far

OT

Sten : "Hvorfor flyder isterninger ovenpå?"
Stens far :"Fordi koldt gerne vil være varmt, så derfor søger de tættere mod
solen"

Ps.... afskrift efter hukommelsen, så ordlyden er nok ikke korrekt




LR (04-05-2003)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 04-05-03 22:02

> Hvad er det der gør, at lyset kan passere direkte igennem
> glas, men ikke igennem jern?

Fotoners energi (bølgelængde) afhænger af farven, og hvis der findes en
forskel mellem to af atomets elektroners mulige energitilstande, som er lig
med fotonens energi, så kan elektronen absorbere fotonen ved at springe til
den højere energitilstand. Forskellige grundstoffer har forskellige
energitilstande.

Mvh,

Lasse



Bertel Lund Hansen (05-05-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 05-05-03 08:23

LR skrev:

>Fotoners energi (bølgelængde) afhænger af farven

Det har ikke ret meget med (almindelig) lyspassage at gøre.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

LR (05-05-2003)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 05-05-03 22:59

> Det har ikke ret meget med (almindelig) lyspassage at gøre.

Jo. Kan du uddybe din kritik en smule?

Mvh,

Lasse



Rømer (05-05-2003)
Kommentar
Fra : Rømer


Dato : 05-05-03 11:56


> Fotoners energi (bølgelængde) afhænger af farven,

Eller er det farven, der afhænger af bølgelængden?



LR (05-05-2003)
Kommentar
Fra : LR


Dato : 05-05-03 22:58

> Eller er det farven, der afhænger af bølgelængden?

De afhænger af hinanden!

Lasse



Carsten Svaneborg (05-05-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 05-05-03 11:43

©® Spectrus ®© wrote:
> Hvad er det der gør, at lyset kan passere direkte igennem
> glas, men ikke igennem jern?

Kort sagt glas er en isolator, jern er en leder.

Lys/radar/røntgen/radio/mikrobølger/gamma er alle elektromagnetiske
bølger blot med forskellig frekvens/bølgelængde

Hvis et materiale ikke vekselvirker med elektromagnetiske bølger
så vil det være gennemsigtigt. Vacuum er det simpleste eksempel
på et "materiale" der ikke vekselvirker.

Har du en perfekt leder, så vil en elektromagnetiske bølge (lys)
inducere en ladningsbølge på overfladen, og denne vil induceret
ladningsbølge vil igen udsende en elektromagnetisk bølge,
effekten er at lys spejles. Lyset trænger kun ganske få
bølgelængder ind i materialet, men hvis metallet er tyndt nok
kan du se igennem det.

Dvs. perfekte ledere vil også være gode spejle.

I en isolator sidder alle elektronerne "fast" på deres atomer,
og materialet kan derfor ikke reagere med en ladningsbølge
når det belyses, derfor vil lyset bevæge sig igennem materialet.
(glas)

Tingene er dog mere komplicerede. Metaller er ikke perfekte
ledere, og konduktions elektroner kan være i en række bånd
der svarer til forskellige energier. Yderligere afhænger
disse bånd af krystalstrukturen og vinklen mellem det indkommende
lys og krystalstrukturens akser. (formodeligt årsagen til at
galvaniserede overfalder ser ud som de gør??)

Hvis fotoner i lyset svarer til en energiforskel mellem energibånd
så kan fotonerne absorberes af metallet, hvorimod resten af lyset
vil reflekteres. Dette er f.eks. årsagen til at Guld er gult.

Hvis en isolator f.eks. ikke er homogen på længdeskalaen defineret
ved lysets bølgelængde, så vil inhomogeniteter sprede, fordi
lys spredes fra overfladen mellem optisk forskellige materialer.
Præcist ligesom en del af lyset spredes fra overfladen mellem
luft og glas.

Sødmælk består f.eks. af vand og fedt dråber med proteiner på
overfladen. Fedtdråbernes størrelse er sammenligneligt med
bølgelængden af lys (~500nm) og spreder derfor lyset effektivt.
Det er årsagen til at mælk er hvidt og ikke gennemsigtigt.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


zigge (05-05-2003)
Kommentar
Fra : zigge


Dato : 05-05-03 12:28


"Carsten Svaneborg" <zqex@nowhere.on.the.net> wrote in message
news:s6f59b.q06.ln@lt30.mpip-mainz.mpg.de...
> ©® Spectrus ®© wrote:
> > Hvad er det der gør, at lyset kan passere direkte igennem
> > glas, men ikke igennem jern?
>
> Kort sagt glas er en isolator, jern er en leder.

Kanon forklaring!
Men kan du ikke uddybe bølgelængdens indflydelse på hvor godt et materiale
lader sig gennemlyse?
F.eks hvorfor guld er en bedre reflektor til infarødt lys end et alm.
baberspejl og hvorfor man vælger "glas" til briller og ZnZe til
IR-kameraoptikker...

Bare for at tærske langhalm på det, og fordi det er interessant

Mvh
//zigge



Carsten Svaneborg (06-05-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 06-05-03 00:25

zigge wrote:
> Men kan du ikke uddybe bølgelængdens indflydelse på hvor godt et materiale
> lader sig gennemlyse?
Jeg har ingen idee om det.

> F.eks hvorfor guld er en bedre reflektor til infarødt lys end et alm.
> baberspejl

Et gæt er hvis båndstrukturen betyder at infrarøde fotoner absorberes,
så vil materialet varmes op (specielt hvis det er tyndt). Måske er
forskellen mellem Guld og Aluminium (normale spejle) netop at Al
absorbere IR bedrer end Guld.

> hvorfor man vælger "glas" til briller og ZnZe til
> IR-kameraoptikker...

Glas er nok det billigste alternativ.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Bertel Lund Hansen (05-05-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 05-05-03 12:31

Carsten Svaneborg skrev:

>Hvis et materiale ikke vekselvirker med elektromagnetiske bølger
>så vil det være gennemsigtigt.

Så som ler og stentøj?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Torben Simonsen (05-05-2003)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 05-05-03 12:45

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> writes:

> Carsten Svaneborg skrev:
>
> >Hvis et materiale ikke vekselvirker med elektromagnetiske bølger
> >så vil det være gennemsigtigt.
>
> Så som ler og stentøj?

Når ler og stentøj ikke er gennemsigtigt, så er det jo netop et tegn
på, at det vekselvirker med elektromagnetiske bølger. Det gør det bare
en hel del mere ved de bølgelængder, der udgør synligt lys, end ved
længere bølgelængder.

Et stof kan sagtens være stort set "gennemsigtigt" for elektromagnetisk
stråling ved én bølgelængde, mens det er meget ugennemsigtigt ved en
anden. Det skrev Carsten også noget om.

--
-- Torben.

Carsten Svaneborg (05-05-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 05-05-03 14:15

Bertel Lund Hansen wrote:
> Så som ler og stentøj?

Stentøj er vist en porøs blanding af luft samt aluminium og
siliciumoxider forurentet med diverse metaloxider såsom
jern, magnesium, mangan, zink oa. (det er formodeligt jern
forurening, der giver den røde farve brændt ler har, og
glasur er jo også metaloxider)

Har du ren siliciumoxid eller aluminiumoxid så kan du
gennemsigtigt lave glas af begge (kvarts hhv. corund).
Rubiner er f.eks. Corund forurenet med krom.

se http://webexhibits.org/causesofcolor/12.html

Men selv en blanding af rene Al2O3 og SiO? krystaller samt
luft vil ikke være optisk homogen, og vil derfor være
ugennemsigtig hvis de er fine nok.

Et eksperiment:

Hvis du har et porøst materiale, der er ugennemsigtigt fordi
lys spredes fra alle fladerne mellem områder med forskellig
brydningsindices (luft og materiale). Tilsætter du væske med
samme brydningsindex, som materialet, så vil brydsningsindekset
være det samme over alt og materialet bliver gennemsigtigt
(hvis du får alt luftenen ud).

Måske kan fint pulveriseret objektiv glas tilsat en
dråbe immersionsolie bruges som forsøgssystem?

Et andet eksperiment som er noget mere teknisk:

Ved det kritiske punkt for vand er tætheden af damp og vand lige
stor, og overgangen er af anden orden, og ved sådanne fase overgange
divergerere den karakteristiske skala, derfor er der skala
invarians og vand/damp bobler med alle mulige størrelse vil
eksistere.

Det betyder at sender man lys igennem vand, og lader vandet
krydse det kritiske punkt, så vil vandet blive ugennemsigtigt
fordi damp/vand bobler har forskellige brydningsindex og
alle boble størrelser vil være tilstede specielt nogle med
størrelse ~ bølgelængde.

Det kaldes kritisk opalesence.

Følgende demonstrere det med en blanding af hexan og metanol.

http://www.physicsofmatter.com/NotTheBook/CriticalOpal/OpalFrame.html

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Jeppe Madsen (05-05-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Madsen


Dato : 05-05-03 15:16



Carsten Svaneborg wrote:

>Bertel Lund Hansen wrote:
>
>
>>Så som ler og stentøj?
>>
>>
>
>Stentøj er vist en porøs blanding af luft samt aluminium og
>siliciumoxider forurentet med diverse metaloxider såsom
>jern, magnesium, mangan, zink oa. (det er formodeligt jern
>forurening, der giver den røde farve brændt ler har, og
>glasur er jo også metaloxider)
>
>Har du ren siliciumoxid eller aluminiumoxid så kan du
>gennemsigtigt lave glas af begge (kvarts hhv. corund).
>Rubiner er f.eks. Corund forurenet med krom.
>
>se http://webexhibits.org/causesofcolor/12.html
>
>
Lidt uheldige eksempler, da kvarts og korund er krystallinske materialer
og ikke hvad man teknisk vil betegne som glasser.
Uden at finde en præcis definition, er glasser faste stoffer uden
langtrækkende orden i kontrast til krystaller som er karakteriseret af
en translatorisk orden.
Hvis ordenen er sammenlignelig med lysets bølgelængde kan fås
interessante optiske effekter.

>Men selv en blanding af rene Al2O3 og SiO? krystaller samt
>luft vil ikke være optisk homogen, og vil derfor være
>ugennemsigtig hvis de er fine nok.
>
>Et eksperiment:
>
>Hvis du har et porøst materiale, der er ugennemsigtigt fordi
>lys spredes fra alle fladerne mellem områder med forskellig
>brydningsindices (luft og materiale). Tilsætter du væske med
>samme brydningsindex, som materialet, så vil brydsningsindekset
>være det samme over alt og materialet bliver gennemsigtigt
>(hvis du får alt luftenen ud).
>
>Måske kan fint pulveriseret objektiv glas tilsat en
>dråbe immersionsolie bruges som forsøgssystem?
>
>
Så vidt jeg husker er vand og glas tæt nok på hinanden i refraktivt
indeks til at se effekten.

>Et andet eksperiment som er noget mere teknisk:
>
>Ved det kritiske punkt for vand er tætheden af damp og vand lige
>stor, og overgangen er af anden orden, og ved sådanne fase overgange
>divergerere den karakteristiske skala, derfor er der skala
>invarians og vand/damp bobler med alle mulige størrelse vil
>eksistere.
>
>Det betyder at sender man lys igennem vand, og lader vandet
>krydse det kritiske punkt, så vil vandet blive ugennemsigtigt
>fordi damp/vand bobler har forskellige brydningsindex og
>alle boble størrelser vil være tilstede specielt nogle med
>størrelse ~ bølgelængde.
>
>Det kaldes kritisk opalesence.
>
>Følgende demonstrere det med en blanding af hexan og metanol.
>
>http://www.physicsofmatter.com/NotTheBook/CriticalOpal/OpalFrame.html
>
>
>
Cool!


Carsten Svaneborg (05-05-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 05-05-03 17:05

Jeppe Madsen wrote:
> Uden at finde en præcis definition, er glasser faste stoffer uden
> langtrækkende orden i kontrast til krystaller som er karakteriseret af
> en translatorisk orden.

Jeg brugte ordet blot som synonym med gennemsigtigt.

Din definition er hvad jeg ville kalde amorf.

Normalt inden for fysik betyder glassy et system, hvis dynamik er så
langsom at hvis det fryses så vil det ikke finde den global
ligevægstilstand, men blot et tilfældigt lokalt minium.

Dvs. for at beskrive sådanne systemer må man udregne gennemsnit over
mange lokale minima, istedet for blot at bekymre sig om det globale
minium. Det kræver normalt replica teknikker.

F.eks. når man fryser smelter af polymere, eller et spin-glass hvor
der er tilfældige vekselvirkninger.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste