On Sun, 4 May 2003 01:05:39 +0200, "Carsten Kring" <cckring@hotmail.com>
wrote:
>Jeg vil gerne lave en siveslange til at vande min 2 år gamle bøgehæk, som
>jeg skal have sat lidt mere skub i.
>
>Har du nogen erfaringer med:
>- størrelsen på hullerne - skal de starte med at være små og så blive større
>og større
>- hvor mange huller pr. m
>- hvor lang kan siveslangen være
>- kan man købe den billigt et sted, så jeg kan slippe for selv at lave den?
Der findes en siveslange som hedder T-tape. Det er en meget tynd
plastslange, nærmest et langt smalt stykke plastik som er limet sammen -
og i limningen sidder hullerne så. Den er ret billig, men er måske ikke
så nem at finde. Jeg ved at en del jordbæravlere bruger den og
simpelthen graver den ned ved/under hver række bær.
Så er der en som hedder PorusPipe, den er lavet af noget materiale hvor
vandet lige så stille pipler ud gennem. Man kan ikke se hullerne. På mit
arbejde sælger vi den i metermål, den passer til almindelige halv-tommes
slangekoblinger. Hvor lang den må blive kommer an på hvor stort tryk du
har på vandet. Rullen vi får den i er 100 meter. Denne slange er ret god
hvis man vil have en som man flytter rundt mellem flere steder i haven,
men kan også graves i jorden hvis den skal blive på samme sted altid.
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk
Så'e uw!