/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Arbejdsulykke og regres på Sygedagpenge
Fra : Frodo Nifinger


Dato : 03-05-03 00:59

I august 2001 kom jeg ud for en arbejdsulykke, hvor jeg mistede 2 led af min
venstre pegefinger.
For de nysgerrige: Nej det var ikke en rundsav - Den kom i klemme mellem en
valse og et stålgitterbånd, der var utilstrækkeligt afskærmet. Fingeren blev
trukket rundt om en 4 cm tyk valse mod håndryggen og blev revet halvt af.
Den ku så ikke redes og blev amputeret.
Jeg har forlængst fået min erstatning, firmaet blev idømt en bod pga. den
manglende afskærmning, og afskærmning blev etableret, samt mange flere
Jeg er stadig ansat i firmaet, faktisk er jeg langt mere involveret i
firmaet, både som medarbejder, tillidsrepræsentant og redaktionsmedlem på
det interne medarbejderblad.

Men nu har jeg lige fået et brev fra kommunen, idet de ønsker at føre regres
imod den erstatningsansvarlige part, dvs firmaet, hvor jeg arbejder,
subsidiært firmaets forsikringsselskab.

Med brevet fulgte et skema kaldet et DP209 skema, som de ønsker, jeg skal
udfylde.

Ret beset er jeg fuldstændig ligeglad med hvem, der har betalt mine
sygedagpenge tilbage i 2001, og kan jeg bli fri, så gider jeg ikke bøvlet
for, at kommunen skal redde sig refusion for 5 ugers sygedagpenge. Ikke
usandsynligt vil det såmænd koste dem flere penge i administration end de
par håndører, de kan få retur.

Kan de kræve, at jeg stiller mig til rådighed for deres sag?
Kan jeg nægte at deltage?
Risikerer jeg nogen form for straf eller represalier ved at nægte eller
ignorere deres henvendelse?

--
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger



 
 
Poul Erik Rise /SID (04-05-2003)
Kommentar
Fra : Poul Erik Rise /SID


Dato : 04-05-03 20:06

"Frodo Nifinger" <jni@tdcadsl.dk> writes:
>Kan de kræve, at jeg stiller mig til rådighed for deres sag?

Nej
>
>Kan jeg nægte at deltage?

Ja
>
>Risikerer jeg nogen form for straf eller represalier ved at nægte eller
>ignorere deres henvendelse?

Nej

Og så lidt uddybning. Som du selv har skrevet, så har kommunen krav på
regres, hvis der er en erstatningsansvarlig, og det vil der være i det her
tilfælde, hvor der har været en manglende afskærmning.

I følge loven er forsikringsselskabet forpligtet til selv at oplyse, at
kommunen har sygedagpenge til gode ved dem, men det er de færreste der gør
det. Derfor bruger mange kommuner at skrive til den skadelidte eller deres
fagforening for at høre, om der er erstatningsansvar fra arbejdsgiverens
side.

I den kommune hvor jeg bor, blev de kommunalt ansatte behandlet meget
dårligt, når de var udsat for en arbejdsskade. Det irriterede mig, at jeg
på den ene side skulle slås imod dem i arbejdsskadesager, men jeg på den
anden side skulle hjælpe dem med at skaffe regres på sygedagpengene, så
jeg undersøgte om skadelidte havde en lovmæssig forpligtelse til at oplyse
at der blev kørt en erstatningssag, og fik at vide, at det havde de helt
klart ikke.

Så undlad du bare at give kommunen de nødvendige oplysninger, og betal
noget mere i skat

Hilsen
Poul Erik Rise


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408891
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste