d. 15/1 2003 kontakter jeg via email "Forsyningen" der her i kommunen
står for levering af kabel-tv for at få ændret fra den store pakke
til grundpakken (i forbindelse med indflytning).
Via email får jeg beræftelse på at pakken ændres d. 20/1 2003. Denne
email har jeg stadig liggende.
Da den første opkrævning kommer ca. en måned senere er den på det
beløb der er fastsat for den store pakke. Forsyningen oplyser via
telefon at det er fordi edb-systemet ikke har nået at opdatere data
inden regningen blev udskrevet. Den æder jeg selvfølgelig, kan ikke
gøre ret meget andet.
Nu kom så den næste opkrævning til betaling 1/5 - stadig på det høje
beløb.
Jeg kontakter forsyningen der via email fortæller at de *ikke* har
nogen anmodning fra mig om at få ændret pakke, de har endda haft en
tekniker ude på adressen for at checke om der var filter på
leveringen eller ej - det var der ikke - hvorfor jeg har haft den
store pakke hele tiden. Da jeg ikke har fjernsyns har jeg ikke haft
mulighed for at kontrollere dette.
Hvordan står jeg i denne sag ? - kan jeg bare vinke farvel til de
penge jeg har betalt for meget eller er det Forsyningen der har et
problem ?
--
..: Henrik Stidsen - HS235.dk -
http://hs235.dk ::...
"Drømmen om et samlet Europa har ingen mulighed for at
blive virkelighed. Man kan ikke lave omelet af hårdkogte æg."
[Charles De Gaulle]