per@ronne.invalid (Per Rønne) mælte sligt:
>KRISTENDOM: Snakken om Gud som tre »personer« er misvisende og bør
>erstattes med tale om Guds »masker«
Tja... tjo... Det er frygteligt normativt med et sådant "bør". Værd er det i
hvert fald at huske på, at den lære, som Verner Tranholm-Mikkelsen her
fremsætter, blev fordømt allerede i oldtiden, da den blev fremsat af Sabellius
i Rom. Han nød midlertidig velvilje fra den sidden romerske biskop/pave, men
blev ca. 220 ekskommunikeret og hans lære blev stemplet som kættersk.
Sabellius talte netop om, at der kun var én "person" (i moderne betydning),
men at denne ene Gud gav sig til kende på tre måder.
Den traditionelle kristne teologi er derimod, at Gud *er* tre personer, som er
forskellige men lige i evighed og eksistens.
>Da jeg gik til præst i 1946, sagde præsten: I må ikke sige »den« om
>Helligånden, for han er en »person«! Jeg tænkte: Kan man så ikke sige
>»hun«? - Under mit studium gik det op for mig, at vi vel siger »den«,
>fordi ånd på dansk er fælleskøn.
Det er ikke i sig selv nogen grund. "Han" bruges også om personer af
fælleskøn. Når man siger "den" om Helligånden skyldes det vel, at en ånd
normalt tænkes som noget ikke-personligt og derfor får det ikke-personlige
stedord "den".
>Værre endnu er det med ordet »person«. Det er nu »et menneskeligt
>individ«. Staten kalder os »personer« med hver sit person- eller
>CPR-nummer. Det betød ordet ikke, da kirken for over 1600 år siden
>kaldte Gud tre »personer«.
Jo, her tager Hr. Tranholm-Mikkelsen fejl. Ordet "persona" betyder ganske vist
oprindeligt "teatermaske", men den "moderne" betydning, nemlig "et
menneskeligt individ", var også udbredt i antikken, hvilket enhver kan
forvisse sig om ved at slå op på Lewis & Shorts store latinordbog på
<
http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/ptext?doc=Perseus%3Atext%3A1999.04.0059%3Aentry%3D%2335539>.
>På græsk hed maske »prosåpon«, ordret »foran ansigtet«.
Tja... ordret betyder »próso:pon« "foran øjet" og det bruges i første omgang i
betydningen "ansigt, åsyn" - "maske" er blot en af dets bibetydninger.
>»Person« betyder ordret »lyd igennem«.
Det er en udbredt etymologi, men den er forkert. "Persona" er et indlån fra
etruskisk.
>Derfor skulle konfirmanderne sige »han« om Helligånden og kom måske til
>at tænke triteistisk! Men Gud, som vi bekender og tror på, er ikke tre
>personer.
Det kan da være, men det er nu engang det kirken gennem 1600 år har lært.
>Han fremtræder og åbenbarer sig med tre forskellige masker med
>den samme ene Gud bagved.
Og det har den så i endnu længere tid fordømt.
>Ånden viser os Gud som den levende og Kristus som ordet
>allerede i Bibelens første linjer: Guds Ånd (vind, pust) svævede over
>vandene, og Gud sagde ... - Gud er allerede her livgivende og talende!
Hvilket selvfølgelig er en eklatant anakronisme - at læse kristne dogmer ind i
et skrift, der er skrevet lang tid inden der gaves nogen kristendom.
>Min reaktion på Poul Sebbelovs hævdelse af Gud som »tre personer«
>behøves, fordi formuleringen blev forkert, da »person« hastigt skiftede
>mening.
"Persona" havde som sagt også den moderne betydning tilbage i klassisk tid, så
den holder næppe.
>Men Henning Thomsen kom også til at omtale Gud som »den kristne Gud«!
>Det kan han da ikke mene! Gud er da ikke kristen, men er ligesom
>Kristus, Kristus den korsfæstede Gud.
Sabellianere gik i vesten også under navnet "patripassianere", fordi de netop
mente, at Faderen var lig Sønnen og at faderen derfor led på korset. Ifølge
traditionel kristendom blev Faderen ikke korsfæstet.
>Mennesket Jesus er en af tre masker, Gud viser sig igennem.
Men hermed løber han bare ind i samme problem, som de andre modalister. Nemlig
at redegøre for, hvad der er på færde, når Bibelen beskriver interaktioner
mellem Faderen og Sønnen som forskellige personer. Således:
Lukas 10:21-22 I samme stund jublede Jesus i Helligånden og sagde: »Jeg
priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for
vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var
det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen ved, hvem Sønnen er,
undtagen Faderen, og ingen ved, hvem Faderen er, undtagen Sønnen og den, som
Sønnen vil åbenbare ham for.«
Dertil Joh 1:1, 6:36-40 og 2 Kor 13:13
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"We know that we are living in a state of falsity,
that all our social and religious form is dead, a crystallised lie."