/ Forside / Teknologi / Hardware / Skærme / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Skærme
#NavnPoint
refi 6152
tedd 4669
Klaudi 3599
Fijala 3554
transor 2447
pallebhan.. 2000
Teil 1726
severino 1592
miritdk 1568
10  peet49 1562
Micro test af Philips 201B10 21" skærm
Fra : Michael Lund Sørense~


Dato : 24-03-01 15:45

Hey Folks!

Jeg har tidligere luftet min tanke om at købe en Philips 201B10 21" skærm,
og da der er flere der har bedt mig om en kommentar til skærmen, når jeg
havde købt den, skriver jeg disse linier. Som nybagt ejer af vakuumvæggen
er jeg ikke specielt objektiv, men omvendt har jeg heller ingen interesser i
salg af skærmen, så lidt objektiv er jeg måske alligevel.

Det er en 21" skærm med hulmaske 0,25 mm pitch og 20" synligt areal. Maks.
opløsning er 1920 * 1440 i 75 Hz med en anbefalet opløsning på 1600 * 1200
i 85 Hz.. Prisen er ca. 6.200-7.500 kr. incl 3 års On-site service.
Fysisk er skærmen ikke ret stor af en 21" at være, faktisk kun 46 cm dyb
eller 5 cm dybere end min gamle 15" skærm. Bredden ved front glasset er 48
cm, eller kun ca. 8 cm større end den synlige del af glasset. Frontglasset
er svagt buet. Udseendet passer godt i min smag; bløde buer og en rimelig
slank bagdel.

Skærmen tilsluttes med alm. kabel eller med 5x BNC (bedre). Et USB kabel
kan også tilsluttes. Til justering af skærmen er der 5 knapper på fronten,
men har man installeret et USB program, kan man justere det hele derfra.
Størrelsen justeres fx ved at udspænde et gitter over skærmen og så hive det
på plads med musen. Meget simpelt! Der kan både centreres, zoomes og
drejes! Philips har lavet 3 preset til farvejustering, hvid til tekst, svag
gul til billedbehandling og lidt kraftigere gul til video billeder. Det er
til at modvirke kunstlys og daglys forskelle. Der er naturligvis mulighed
for at stille farverne enkeltvis. Der er også forskellige muligheder for at
stille skarpheden, reducere moiré, og afmagnetisere. Der er absolut ikke
noget at klage over her! Manualen er på 93 sider og ligger på den
medfølgende CD-rom. Der er mange sprog at vælge i mellem men ikke dansk.

Skærmen er som nævnt hulmaske og det vil sige at kvaliteten er en smule
dårligere end gittermaskeskærme, men til prisen er den efter min mening
meget fin. Billedet står helt skarpt også i hjørnerne, og med Nokias lille
skærmjusteringsprogram, kan jeg se forskel på 0% og 1% lysstyrke (sort og
meget mørkegrå) og 100 % er fin hvid. Hurtige skift mellem sort og hvid
farve påvirker ikke billedstørrelsen, hvilket vidner om en fin
strømforsyning. Farverne er kraftige og står helt roligt. Mit grafikkort
er et gammel WinFast 3D S320 TNT kort, og det er tydeligvis for langsomt til
skærmen! Til gengæld står billedet som nævnt helt skarpt. Jeg føler ingen
form for statisk elektricitet og der er ingen lyde/mislyde.

Micro testen er lavet i en opløsning på 1600 * 1200 i 75 Hz, 32 bit farver
og alm. skærmkabel. Jeg har surfet, set højopløsningsbilleder, 3DFILES Fish
ScreenSaver, dvd og tv på skærmen. Dette bliver skrevet i Word og her har
jeg et helt stykke A4 (stående) på skærmen.

Skal jeg skrive noget negativt om skærmen bliver det afbryderknappen, som er
totalt grim. Det er en hvid-gennemsigtigt plastic knap med en grøn lysdiode
i. Den har da undgået enhver form for design!
Men som nybagt ejer af skærmen er jeg godt tilfreds.

Jo et enkelt problem har jeg! Mit PowerDVD vil ikke afspille i 1600 * 1200
pixels / 75 Hz. Er der nogen der har en løsning på det, udover at gå ned i
en lavere opløsning ?

Og gud hvor er der mange websider der ser grimme ud i den høje opløsning!

Hilsen
Michael Lund Sørensen
www.milux.dk






 
 
Søren Aaholm Møller (24-03-2001)
Kommentar
Fra : Søren Aaholm Møller


Dato : 24-03-01 22:41

> Og gud hvor er der mange websider der ser grimme ud i den høje opløsning!

Ha! Så skulle du køre 1920x1440

Gyyyyyyyyyyyseligt!

....eller 2048x1536

U-udholdeligt!

// Søren



Madsen (27-03-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 27-03-01 01:20

"Michael Lund Sørensen" <milux@image.dk> skrev:

> Jo et enkelt problem har jeg! Mit PowerDVD vil ikke afspille i 1600 * 1200
> pixels / 75 Hz. Er der nogen der har en løsning på det, udover at gå ned i
> en lavere opløsning ?

Jeg er stødt på samme problem med visse versioner af PowerDVD.
Den jeg sidder med pt. hedder 2.55 og er bedøvende ligeglad hvilken
opløsning jeg kører i. Har lige prøvet med 1920 x 1200 og den kører
stadig uden fejlmeldinger. Hvis jeg derimod bruger PowerDVD 3.0 så
nægter den at køre i f.eks. 1600 x 1200. Spørg mig ikke hvorfor!
Den er stillet til at bevare den opløsning skærmen nu engang står
i, så det er ikke det der er grunden.

> Og gud hvor er der mange websider der ser grimme ud i den høje opløsning!

Ja det var også det største chok jeg fik, da jeg skiftede :)

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)




Michael Lund Sørense~ (27-03-2001)
Kommentar
Fra : Michael Lund Sørense~


Dato : 27-03-01 11:06

Hej Madsen

Ja det må da være fedt for dig at se en film i 1920*1200 højopløsning
widescreen !
Men tak for dit svar, for nu vil jeg da gå tilbage til 2.55 (!) Suk!
Jeg var egentligt kommet frem til en overvejelse om at det nok var det
aldrene grafikkort, men det er det altså ikke.

Jeg tror jeg selv slipper med en mindre påtale for mine egne sider, men de
skal da rettes lidt til.

Hilsen
Michael Lund Sørensen
www.milux.dk www.dhd.dk





Madsen <madsens@whomail.dk> skrev i en
news:99omf5$p4v$1@news.inet.tele.dk...
> "Michael Lund Sørensen" <milux@image.dk> skrev:
>
> > Jo et enkelt problem har jeg! Mit PowerDVD vil ikke afspille i 1600 *
1200
> > pixels / 75 Hz. Er der nogen der har en løsning på det, udover at gå
ned i
> > en lavere opløsning ?
>
> Jeg er stødt på samme problem med visse versioner af PowerDVD.
> Den jeg sidder med pt. hedder 2.55 og er bedøvende ligeglad hvilken
> opløsning jeg kører i. Har lige prøvet med 1920 x 1200 og den kører
> stadig uden fejlmeldinger. Hvis jeg derimod bruger PowerDVD 3.0 så
> nægter den at køre i f.eks. 1600 x 1200. Spørg mig ikke hvorfor!
> Den er stillet til at bevare den opløsning skærmen nu engang står
> i, så det er ikke det der er grunden.
>
> > Og gud hvor er der mange websider der ser grimme ud i den høje
opløsning!
>
> Ja det var også det største chok jeg fik, da jeg skiftede :)
>
> --
> Mvh. Madsen
> (Remove »who« in email)
>
>
>



Madsen (27-03-2001)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 27-03-01 13:29

"Michael Lund Sørensen" <milux@image.dk> skrev:

> Hej Madsen
>
> Ja det må da være fedt for dig at se en film i 1920*1200 højopløsning
> widescreen !

Jo det er skam ikke så ringe endda.
Dog er PowerDVD ikke den jeg bruger mest, da min processor er lige
langsom nok til at den kan køre det flydende. Her foretrækker jeg afspilleren
til mit DXR3 kort, men desværre så har Creative ikke fattet endnu at man
kan få widescreen monitorer, så det er lidt svært at ramme de forskellige
menuer med musen. Det går lidt lettere i PowerDVD.

> Men tak for dit svar, for nu vil jeg da gå tilbage til 2.55 (!) Suk!
> Jeg var egentligt kommet frem til en overvejelse om at det nok var det
> aldrene grafikkort, men det er det altså ikke.

Det virker her med 2.55, så jeg tror du skal prøve den først.
Grafikkortet ville jeg dog skifte under alle omstændigheder ;)

> Jeg tror jeg selv slipper med en mindre påtale for mine egne sider, men de
> skal da rettes lidt til.

I det mindste så centrerer den da på siden. Mange sider står jo klemt
sammen i venstre side. Det ser efter min mening ikke så smart ud.

--
Mvh. Madsen
(Remove »who« in email)




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste