/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
økologisk lakrids?
Fra : Invader Zim


Dato : 25-04-03 00:12

er der nogen der kan komme med nogle bud på hvordan man selv kan lave
økologisk blød lakrids (altså af rene råvarer, og kun vegetabilske
produkter)?

:)

-Invader Zim



 
 
Peter W. Bosse (25-04-2003)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 25-04-03 06:26

"Invader Zim" <hahanoyoudont@death.poo> skrev i en meddelelse...
> er der nogen der kan komme med nogle bud på hvordan man selv kan lave
> økologisk blød lakrids (altså af rene råvarer, og kun vegetabilske
> produkter)?

Jeg har en opskrift på 'sukkerfri lakridsskumfiduser', som med
forsigtighed også kan bruges af diabetikere. Men det er vel ikke
noget du kan bruge?

Ellers kig evt. på www.det-sode-liv.dk

De sælger produkter.. og måske har de noget økologisk, eller har
nogle opskrifter du kan kigge på.

pwb



Klaus Alexander Seis~ (25-04-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 25-04-03 07:10

Peter W. Bosse skrev:

> Jeg har en opskrift på 'sukkerfri lakridsskumfiduser', som med
> forsigtighed også kan bruges af diabetikere.

Det lyder interessant (med mindre den er maltitol-baseret), er det
en opskrift du vil dele?


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

Peter W. Bosse (26-04-2003)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 26-04-03 07:55

"Klaus Alexander Seistrup" <spam@magnetic-ink.dk> skrev i en meddelelse...
> Peter W. Bosse skrev:
>
> > Jeg har en opskrift på 'sukkerfri lakridsskumfiduser', som med
> > forsigtighed også kan bruges af diabetikere.
>
> Det lyder interessant (med mindre den er maltitol-baseret), er det
> en opskrift du vil dele?

Opskriften indeholder maltitolpulver!! ..

Hvad gør det, - er det et produkt du ikke kan tåle?

Forresten så kan jeg se, at jeg ligger inde med opskriften på
grundmassen til ægte engelsk lakrids. - som følger...

3 dl arabisk gummi-pulver
3 dl lakridsekstraktpulver
0,75 dl koldt vand
10 ml sort farve
evt. smagstoffer (eukalyptus, mentol, pebermynte, vanille o.a.)

Hvis fremgangsmåden ønskes, kan vi nok finde ud af det.

PS: Om nævnte opskrift er økologisk el. andet, har jeg ikke klap
forstand på.

pwb

Apropos lakrids.. Mod fodsvamp:
Lakrids (Glycyrrhiza glabra) er mærkeligt nok, den plante som
indeholder flest forskellige svampedræbende stoffer. Lakrids
indeholder ikke færre end 25 forskellige stoffer, hvoraf hvidløg
fx kun indeholder ti. ..
Lav et afkog af pulveriseret lakridsrod (5-7 teskefulde til én kop
vand), - lad det småkoge i 20 minutter og derefter duppe det
på de angrebne hudområder. - Voila! - fodsvamp pist borte!



Klaus Alexander Seis~ (26-04-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 26-04-03 08:23

Peter W. Bosse skrev:

>>> Jeg har en opskrift på 'sukkerfri lakridsskumfiduser'
>>
>> Det lyder interessant (med mindre den er maltitol-baseret)
>
> Opskriften indeholder maltitolpulver!

Så behold du den bare for dig selv - det er ikke noget for mig.

> Hvad gør det, - er det et produkt du ikke kan tåle?

Maltitol er en sukkeralkohol (a.k.a. polyol) på linje med sorbitol,
xylitol m.m.fl., og bruges især i sukkerfri lakrids og chokolader.
Selv små mængder (lad os sige i størrelsesordenen 20-25 g) maltitol-
baseret lakrids eller chokolade giver *ekstrem* luftudvikling hos
mig - man kan ligefrem se hvordan maven vokser fra minut til minut.
Det er yderst ubehageligt, så jeg holder mig helt væk fra alt der
indeholder maltitol.

> Forresten så kan jeg se, at jeg ligger inde med opskriften på
> grundmassen til ægte engelsk lakrids. - som følger...
>
> 3 dl arabisk gummi-pulver
> 3 dl lakridsekstraktpulver
> 0,75 dl koldt vand
> 10 ml sort farve
> evt. smagstoffer (eukalyptus, mentol, pebermynte, vanille o.a.)
>
> Hvis fremgangsmåden ønskes, kan vi nok finde ud af det.

Se, dén opskrift er langt mere interessant for mig, så post gerne
fremgangsmåden. Det må være muligt at putte sødemiddel, salt og
ammoniumklorid i, og dermed få en slags sukkerfri salmiaklakrids.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

Peter W. Bosse (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 27-04-03 06:16

"Klaus Alexander Seistrup" <spam@magnetic-ink.dk> skrev i en meddelelse...
> Og Peter W. Bosse skrev:
> > Opskriften indeholder maltitolpulver!
>
> Så behold du den bare for dig selv - det er ikke noget for mig.

Jamen, - så gør jeg bare det!

> maltitol- baseret lakrids eller chokolade giver *ekstrem* luftudvikling hos
> mig - [..]

*Ekstrem*! - nu tror jeg du overdriver! ..
Der er findes undersøgelser som viser, at der hos de allerfleste
mennesker passerer mellem 8-20 prutter i timen i løbet af det vågne døgn.
Med andre ord er det ikke særligt unormalt at slippe en lille 'vind' en gang
eller mere i timen.
Men selvom det er normalt at have luft i tarmene og slippe en lille el. stor
vind nu og da, - så er det jo selvfølgeligt ikke altid lige velkomment! ;-(

Tag trykket af gassen! - spis lakrids, det er et glimrende middel mod
mange ting.

> Se, dén opskrift er langt mere interessant for mig, så post gerne
> fremgangsmåden.

Javel! - men det er en længere historie .. så læn dig godt tilbage
- og tænd piben! ..

> > grundmassen til ægte engelsk lakrids:
> >
> > 3 dl arabisk gummi-pulver
> > 3 dl lakridsekstraktpulver
> > 0,75 dl koldt vand
> > 10 ml sort farve
> > evt. smagstoffer (eukalyptus, mentol, pebermynte, vanille o.a.)

Hæld arabisk gummi og lakridsekstraktpulver i en toliters rustfri stålgryde,
rør sammen og tilsæt derefter det kolde vand og den sorte farve, der
skal røres godt ind i pulverblandingen. Pas på, der ikke kommer klumper
- de er svære at opløse.
Så skal blandingen varmes op over vandbad. Læg låg på den lille gryde
og sæt den ned i en større, fx treliters, gryde, der er ca. halvt fyldt op
med kogende vand. Bunden på den lille gryde skal hele tiden være
dækket af vandet i den store gryde. Vær opmærksom på, at en del af
vandet i den store gryde fordamper under kogningen.
Skru helt op for varmen, til vandet koger, og skru derefter ned på
middelvarme. Pas på, vandet ikke koger over. Kog lakridsblandingen
over vandbadet i ca. 20 minutter. Der røres ind imellem, så varmen
fordeler sig, og eventuelle klumper opløses.
Sæt efter 20 minutter termometeret ned i lakridsmassen og kog, til
temperaturen er mindst 85° og helst 90°.
Tilsæt herefter eventuelt smagstof og rør det godt ind i lakridsmassen.
Tag gryden op af vandet og tør bunden med en karklud.
Tag termometeret op og skrab med en grydeskraber lakridsmassen
ud på et stykke bagepapir på ca. 40 x 40 cm. Bred ved hjælp af
skraberen lakridsmassen ud til ca. 5 mm tykkelse. Der skal arbejdes
hurtigt, fordi lakridsmassen, når den afkøles, bliver meget sej.
Stil lakridsen til afkøling i et par timer et køligt sted, men ikke i
køleskabet.
Når lakridsmassen slipper bagepapiret, skal pladen vendes, så den
kan tørre på den anden side, inden den trilles og klippes ud i stænger
eller stykker. Den engelske lakrids kan også klippes eller stikkes ud
med små olierede metaludstiksforme.
Engelsk lakrids skal ikke drysses med sukker eller druesukker, men
ligge meget længe (mindst en måned) for at blive hård. Lakridsen
skal opbevares tørt og køligt i en tætsluttende beholder, og holdbar-
heden er ca. et år.

Engelsk lakrids med eukalyptus: Grundmasse + 1 ml eukalyptusolie
m/mentol: Grundmasse + 1/8 tsk mentolkrystaller
m/pebermynte: Grundmasse + 0,75 ml pebermynteolie
m/vanille: Grundmasse + 10 ml vanilleflavour

Go' fornøjelse!
--

PS: Det forekommer mig pludseligt, at jeg vist har postet opskriften
en gang tidligere .. eller så var det noget - der lignede!

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Apropos luft i maven:
Et godt råd til at begrænse luftudviklingen i tarmen er
at spise sin mad langsomt, tygge maden godt og i det hele
taget skabe en afslappet atmosfære omkring middagsbordet.
- A.J. Duke



Klaus Alexander Seis~ (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 27-04-03 07:24

Peter W. Bosse skrev:

>> maltitol- baseret lakrids eller chokolade giver *ekstrem* luft-
>> udvikling hos mig - [..]
>
> *Ekstrem*! - nu tror jeg du overdriver!

Nej, jeg har aldrig oplevet noget lignende før - man kan bogstaveligt
talt se (og ikke mindst mærke) hvordan maven vokser. Det er yderst
ubehageligt.

> Der er findes undersøgelser som viser, at der hos de allerfleste
> mennesker passerer mellem 8-20 prutter i timen i løbet af det
> vågne døgn.

Det gør der så ikke hos mig. En stor del af gasudviklingen skyldes
uomdannede kulhydrater, som tarmbakterierne fester på. Når man, som
mig, lever på en kulhydratfattig kost (jeg får mindre end 40 g kul-
hydrat om dagen, hvilket er i størrelsesordenen 1/10 af kulhydrat-
mængden i en 10 MJ pyramidekostplan), er der simpelthen ikke nogen
kulhydrater af betydning tilbage til tarmbakterierne, når indholdet
kommer så langt, og følgelig heller ikke nogen gasudvikling.

Men selv hvis jeg sammenligner med hvordan gasudviklingen var før, så
vil jeg stadig kalde det ekstremt. Nu kender jeg ikke den kemiske
formel for maltitol, men hvis vi leger at molmassen er den samme som
for glucose, og hvis vi leger at 1 molekyle maltitol giver anledning
til 1 molekyle CO2, så vil blot 25 g maltitol udvikle over 3 liter
CO2 - og det på ganske kort tid.

> Hæld arabisk gummi og lakridsekstraktpulver i en [...]

Mange tak for anvisningen.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

Peter W. Bosse (26-04-2003)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 26-04-03 09:33

"Peter W. Bosse" <peterw.bosse@get2net.dk> oppe på lakridserne...

> Apropos lakrids.. Mod fodsvamp:

> Lav et afkog af pulveriseret lakridsrod (5-7 teskefulde til én kop
> vand), - lad det småkoge i 20 minutter og derefter duppe det
> på de angrebne hudområder. - Voila! - fodsvamp pist borte!

Kom lige i tanke om, - så er det måske derfor at man så ofte
støder på folk, med lakridser imellem tæerne! ha-ha!

pwb



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste