|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Symbolsk logik (implikationer) Fra : Emil Jelstrup
 | 
 Dato :  12-04-03 17:17
 | 
 |  | Jeg håber, at der er nogen, der kan hjælpe mig lidt med symbolsk logik:
 
 Jeg er lige gået i gang med at læse bogen "Matematik og Lingvistik"
 (Odense Universitetsforlag, 1975). Den første del handler om symbolsk
 logik.
 
 Nu er jeg kommet til implikationer - og den første implikation, der
 nævnes, forekommer mig temmlig ulogisk.
 
 
 Hvis p er 1 og q er 1, er ¬q selvfølgelig 0, og p^¬q er 0 (^ skal her
 forstås som konjunktionstegnet).
 
 Men hvordan kan ¬(p^¬q) være 1, som tabellen siger, det er?
 
 ¬(p) er 0 og ¬(¬q) er 1, så jeg ville da mene, at ¬(p^¬q) er 0 (da en
 sand konjunktion jo forudsætter, at begge variable er sande).
 
 Længere nede står der dog, at kun hvis p er sand (1) og q er falsk (0),
 kan implikationen være falsk. Så ¬(p^¬q) må nødvendigvis være sand, hvis
 p=1 og q=1.
 
 
 På forhånd tak.
 
 //Emil Jelstrup
 
 
 
 |  |  | 
  Rasmus Villemoes (12-04-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Rasmus Villemoes
 | 
 Dato :  12-04-03 17:32
 | 
 |  | Emil Jelstrup <120010443114_removethis_@post7.tele.dk> writes:
 
 > Nu er jeg kommet til implikationer - og den første implikation, der
 > nævnes, forekommer mig temmlig ulogisk.
 >
 >
 > Hvis p er 1 og q er 1, er ¬q selvfølgelig 0, og p^¬q er 0 (^ skal her
 > forstås som konjunktionstegnet).
 >
 > Men hvordan kan ¬(p^¬q) være 1, som tabellen siger, det er?
 >
 
 Kan det monstro være fordi du ikke er opmærksom på, at negatationen
 "¬(A^B)" er det samme som "(¬A) v (¬B)" (v skal naturligvis læses som
 'eller'), og _ikke_ det samme som "(¬A)^(¬B)". I ord kan man læse det
 som "Det at ikke både A og B gælder er det samme som at mindst én af A
 og B ikke gælder". I dit eksempel hvor p og q begge har
 sandhedsværdien 1, er værdien af "p^(¬q)" 0 (da ¬q har værdien 0), og
 negationen af dette har naturligvis værdien 1. Det samme kunne indses
 ved "udregningen"
 
 ¬(p^(¬q)) = (¬p) v (¬(¬(q))) = (¬p) v (q)
 
 hvilket jo har værdien 1, da q har værdien 1.
 
 Jeg håber det opklarer et par ting for dig; ellers må du skrive igen.
 
 /Rasmus
 
 --
 
 
 |  |  | 
  Jeppe Stig Nielsen (12-04-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jeppe Stig Nielsen
 | 
 Dato :  12-04-03 18:05
 | 
 |  | 
 
            Emil Jelstrup wrote:
 > 
 > Hvis p er 1 og q er 1, er ¬q selvfølgelig 0, og p^¬q er 0 (^ skal her
 > forstås som konjunktionstegnet).
 Netop.
 > 
 > Men hvordan kan ¬(p^¬q) være 1, som tabellen siger, det er?
 Du skriver jo selv øverst at  p ^ ¬q  er 0. Så er det da klart at man
 når man negerer, får den modsatte værdi, altså 1.
 Som Rasmus er inde på, kan man jo ikke bare flytte et negationstegn
 (minusset ¬) ind under parentesen uden at bruge de Morgans regler.
 Så du skal altså sørge for at udføre operationerne ¬ og ^ i den række-
 følge udtrykket foreskriver.
 -- 
 Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>.                            «
 "Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
 hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)
            
             |  |  | 
 |  |