/ Forside / Teknologi / Udvikling / ASP / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
ASP
#NavnPoint
smorch 9259
Harlekin 1866
molokyle 1040
Steffanst.. 758
gandalf 657
smilly 564
gibson 560
cumano 530
MouseKeep.. 480
10  Random 410
Linjeskift i en acces database ...
Fra : Kasper Nielsen


Dato : 11-04-03 08:45

Hejsa...

Jeg har lavet et news system på min hjemmeside,
hvor man kan logge sin ind, og skrive en nyhed og sånn noet.
Jeg har lavet et textarea i min form, som den så ligger ind i
en database (memo felt) hvor der skulle være plads til 6665 tegn.
Det virker også fint, men selvom man laver et linjeskift i
tekstfeltet,
laver den det ikke i databasen....

Kort og godt, det jeg vil have den til, er at når man laver
linjeskift
i tekstfeltet, laver den det også, når man henter det fra
databasen igen.

Nogen som hurtigt lige kan give mig et godt svar på dette...
- På forhånd tak for hjælpen...

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

 
 
Henrik Hejbøl Jensen (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Henrik Hejbøl Jensen


Dato : 11-04-03 09:25

> Jeg har lavet et news system på min hjemmeside,
> hvor man kan logge sin ind, og skrive en nyhed og sånn noet.
> Jeg har lavet et textarea i min form, som den så ligger ind i
> en database (memo felt) hvor der skulle være plads til 6665 tegn.
> Det virker også fint, men selvom man laver et linjeskift i
> tekstfeltet,
> laver den det ikke i databasen....

> Kort og godt, det jeg vil have den til, er at når man laver
> linjeskift
> i tekstfeltet, laver den det også, når man henter det fra
> databasen igen.


"Problemet" er at når du laver linieskift i et tekstfelt hedder linieskiftet
VbCrLf

Det du skal gøre er at erstatte VbCrLf med "<br />" så du får et htmlBreak

altså, når du henter dine data fra formularen


nyhed = Replace(Request.Form("news"),VbCrLf,"<br />")

Så kommer der til at stå:

Her er den nyeste nyhed så.<br />efter forlydende skulle......

og det vil når du ser det på en hjemmeside se sådan ud

Her er den nyeste nyhed så.
efter forlydende skulle......


Husk også at replace '
evt med '' ( 2 styks ' ) eller &#39; (der er htmlkoden for en plinger)

\Henrik





Kasper Nielsen (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Kasper Nielsen


Dato : 11-04-03 10:03

Hmm.. jeg forstår det ikke helt (er ret nybegynder til asp) ..

Den kode, som skal læse fra databasen ser sådan her ud:

Do
Response.Write "<table cellspacing='1' cellpadding='1' border='0'
align='center' width='350'>"
Response.Write "<tr>"
Response.Write "<td width='220' bgcolor='black'>" & "Postet af:" & "&nbsp;"
& rs("Posted") & "</td>"
Response.Write "<td width='130' bgcolor='black'>" & "Time:" & "&nbsp;" &
rs("Dato") & "</td>"
Response.Write "</tr>"
Response.Write "<tr>"
Response.Write "<td width='350' bgcolor='#333333' colspan='2'>" & rs("New")
& "</td>"
Response.Write "</tr>"
Response.Write "</table><br><br>"

rs.MoveNext

Loop While Not rs.EOF

Hvad skal jeg ændre/sette ind her, for at få det til at virke?? ...
til martin, har kigget på det andet indlæg, men kan ikke få det til at virke
anyways :(


--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Martin_P (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin_P


Dato : 11-04-03 10:23

>
>Hvad skal jeg ændre/sette ind her, for at få det til at virke?? ...
>til martin, har kigget på det andet indlæg, men kan ikke få det til at virke
>anyways :(
ok

brug funktionen REPLACE og samtidigt skal man vide at i en database
hedder linieskift VbCrLf (Betyder noget med Carriage Return Line Feed
- kan ikke huske Vb)

så hedder funktionen

strTekst = replace (rs("felt"),VbCrLf,"<br>")

response.write strTekst


sese - så er linieskiftene på plads )


Martin

Martin_P (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin_P


Dato : 11-04-03 09:42



>Kort og godt, det jeg vil have den til, er at når man laver
>linjeskift
>i tekstfeltet, laver den det også, når man henter det fra
>databasen igen.
>
for et par dage side(ville ønske folk liiiige ville kigge de seneste
dages indlæg igennem) kom dette indlæg :
pm8la.14$Jc5.0@news.get2net.dk

Problemer med tekstfelt - Michael Høyer - 10-04-2003 08:43

Der er en løsning...

Jens Gyldenkærne Cla~ (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 11-04-03 10:05

Martin_P skrev:

> for et par dage side(ville ønske folk liiiige ville kigge de
> seneste dages indlæg igennem) kom dette indlæg :
> pm8la.14$Jc5.0@news.get2net.dk

Man kan også bare kigge i gruppens OSS:
   <http://asp-faq.dk/article/?id=3>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Martin_P (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin_P


Dato : 11-04-03 10:18


>Man kan også bare kigge i gruppens OSS:
>    <http://asp-faq.dk/article/?id=3>
yep - så synes jeg så at der er nogen der skal på arbejde igen, for da
jeg gik ind på siden :
Der skete en fejl.ERROR [S1000] [TCX][MyODBC]Too many connections

så deet...

g' weekend

Jesper Stocholm (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Stocholm


Dato : 11-04-03 12:39

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> skrev:
>Jesper Stocholm skrev:
>
>> HTML.dk duer ikke, da den fx ikke har
>> dk.edb.programmering.dotnet .
>
>Har du prøvet at spørge dem om de vil åbne for dotnetgruppen?

nope ... men det skyldes nok, at jeg regner med at få et nej.
Argumentet kunne være, at de så skulle hente de andre
programmeringsgrupper også. Når det så er sagt, så er min brug af
dk.edb.programmering.dotnet for 95% vedkommende pt. ikke HTML-
relateret men derimod Win-app relateret, så "navnemæssigt" vil det
egentlig heller ikke give mening.



--
* Jesper Stocholm *
* http://stocholm.dk *
* Svar til gruppen og ikke til mig privat ! *
* Hvor svært kan det være ? *


Martin_P (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin_P


Dato : 11-04-03 10:31

On Fri, 11 Apr 2003 11:04:59 +0200, Jens Gyldenkærne Clausen
<jens@gyros.invalid> wrote:

>Man kan også bare kigge i gruppens OSS:

nej, for det er efter min mening ikke det at NG's skal bruges til -
altså som standardsvar henvise til en webside. Og at oprette en OSS
til en gruppe (oveni en webside som er nede på 2. dag pgr. a. noget
..NET som ikke virker samt en mysql som er løbet tør for connections)
synes jeg aldeles ikke om. Hvis folk ikke kan svare på et indlæg på en
ordentlig måde(og ikke henvise til externe links som standard) synes
jeg de burde lade være...

Derimod synes jeg det er ok at give en eller anden newbie svaret på
hvorfor hans side fejler med udatable query, og _dertil_ skrive at der
er oprettet et oss til en anden gang, hvor han kan kigge - og ikke
tvinge folk ud af NG igen - for det er det der sker.....og snart vil
denne gruppe være død, for folk er i mellemtiden gået over til html.dk
og activedeveloper.dk og den slags steder....

Jeg mener at NG's er til for at diskutere ting - ikke at henvise til
externe kilder som standard-svar....Selvfølgelig kan der være indlæg,
hvor svarene kan begrundes og uddybes med et externt link, men som
hovedregel holder jeg selv diskutionen herinde...og opfordrer alle til
at gøre det samme

Dette indlæg er ikke ment personligt til dig Jens - eller nogen anden
for den sags skyld, men du var den sidste der postede et link til oss.
Sorry det var dit indlæg der fik dette svar.

Martin_P

Jesper Stocholm (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Stocholm


Dato : 11-04-03 12:02

Martin_P <martinXXX@datahuset.dk> skrev:
>On Fri, 11 Apr 2003 11:04:59
>+0200, Jens Gyldenkærne Clausen
><jens@gyros.invalid> wrote:
>
>>Man kan også bare kigge i
>>gruppens OSS:
>
>nej, for det er efter min mening
>ikke det at NG's skal bruges til -
>altså som standardsvar henvise til
>en webside. Og at oprette en OSS
>til en gruppe (oveni en webside
>som er nede på 2. dag pgr. a. noget
>.NET som ikke virker samt en mysql
>som er løbet tør for connections)
>synes jeg aldeles ikke om. Hvis
>folk ikke kan svare på et indlæg på en
>ordentlig måde(og ikke henvise til
>externe links som standard) synes
>jeg de burde lade være...

Som en af administratorne for asp-faq.dk, vil jeg lige blande mig
i diskussionen.

Først vil jeg beklage, at asp-faq.dk tilsyneladende har været nede
i to dage. Dette har vi ikke været opmærksomme på, og det er
naturligvis uheldigt. Endnu mere uheldigt er det jo, at det
åbenbart er vores (min) kode, der har fejlet [1], men de problemer
der har været rapporteret skyldes sandsynligvis konfigurering af
mysql-serveren. Dette har vi allerede nu rapporteret til vores
udbyder. asp-faq.dk ser dog ud til at køre nu, omend en smule
langsomt (jeg er næsten sikker på, at administratorne følger med i
denne gruppe, så det kan være de har opdaget det selv inden jeg
skrev til dem).

I efteråret 2002 blev "vi" i gruppen enige om, at vi manglede en
OSS [2]. Som det er tilfældet nu, kom der på daværende tidspunkt
MANGE spørgsmål, der var gengangere på ugentlig basis. Det syntes
vi ikke var så smart at bruge tid på, så vi lavede en "lidt
utraditionel" OSS, der i stedet for at være en flad fil, var en
database med spørgsmål og tilhørende svar. Det er min egen
overbevisning, at asp-faq.dk har opfyldt det eksisterende behov
over alle forventninger. Da Jakob og jeg satte os ned i hhv
Nordjylland og Nordsjælland og overvejede hvordan det skulle
laves, var vi meget opmærksomme på, at asp-faq.dk IKKE skulle
udvikle sig til en activedeveloper.dk eller html.dk . Derfor
indførte vi moderering af artiklerne, så vi ikke alene kunne holde
et "højt kodemæssigt niveau", men også kunne filtrere spørgere
fra, det ville bruge det som et community-website. Det sker
faktisk jævnligt, at folk misforstår meningen med asp-faq.dk, og
forsøger at bruge det som fx selve gruppen d.e.i.w.s.asp .

Står det til mig, så kommer asp-faq.dk ikke til at udvikle sig i
retning af de rigtige "community"-websites. Det skal udelukkende
være en mulighed for at aflaste de faste skribenter i gruppen, så
de - med Jens ord - kan kigge på de lidt mere krævende opgaver end
at linieskift forsvinder ved udskrift fra en database. asp-faq.dk
er en OSS og intet andet ! Den er _ikke_ en konkurrent til hverken
selve gruppen eller html.dk, asp.dk eller activedeveloper.dk .
Derfor tror jeg heller ikke, at asp-faq.dk vil være medhjælpende
til at fjerne trafik i gruppen - det skal de "rigtige" communities
nok sørge for selv. asp-faq.dk er i mine øjne et suplement til
gruppen og giver sådan set mere værdi _til_ gruppen end den tager
_fra_ den.



Jesper Stocholm
www.asp-faq.dk

[1] Har du eksempler på, hvor det er vores kode fejler ?

--
* Jesper Stocholm *
* http://stocholm.dk *
* Svar til gruppen og ikke til mig privat ! *
* Hvor svært kan det være ? *


Martin_P (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin_P


Dato : 11-04-03 12:15

On 11 Apr 2003 11:02:10 GMT, Jesper Stocholm <tdcnospam@stocholm.dk>
wrote:

>[1] Har du eksempler på, hvor det er vores kode fejler ?
Det var http://asp-faq.dk/article/?id=3 - men den virker nu )

men ikke for et par timer siden - der var too_many_connections

Martin_P

Jesper Stocholm (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Stocholm


Dato : 11-04-03 12:34

Martin_P <martinXXX@datahuset.dk> skrev:
>On 11 Apr 2003 11:02:10 GMT, Jesper Stocholm
<tdcnospam@stocholm.dk>
>wrote:
>
>>[1] Har du eksempler på, hvor det er vores kode fejler ?
>Det var http://asp-faq.dk/article/?id=3 - men den virker nu )
>
>men ikke for et par timer siden - der var too_many_connections

ja .. det lagde jeg mærke til. Feinschmeckere vil måske påstå, at
fejlen ikke var en decideret fejl i koden men i datalaget, men den
diskussion synes jeg vi skal lade ligge.



--
* Jesper Stocholm *
* http://stocholm.dk *
* Svar til gruppen og ikke til mig privat ! *
* Hvor svært kan det være ? *


Jens Gyldenkærne Cla~ (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 11-04-03 10:51

Martin_P skrev:

>> <http://asp-faq.dk/article/?id=3>

> yep - så synes jeg så at der er nogen der skal på arbejde
> igen, for da jeg gik ind på siden :
> Der skete en fejl.ERROR [S1000] [TCX][MyODBC]Too many
> connections

Jeg har set det. Jesper, hvis du er derude så giv lige besked om du
har bemærket problemet.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jesper Stocholm (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Stocholm


Dato : 11-04-03 11:09


"Jens Gyldenkærne Clausen" <jens@gyros.invalid> wrote in message
news:Xns935A787EC5548jcdmfdk@gyrosmod.dtext.news.tele.dk...
> Martin_P skrev:
>
> >> <http://asp-faq.dk/article/?id=3>
>
> > yep - så synes jeg så at der er nogen der skal på arbejde
> > igen, for da jeg gik ind på siden :
> > Der skete en fejl.ERROR [S1000] [TCX][MyODBC]Too many
> > connections
>
> Jeg har set det. Jesper, hvis du er derude så giv lige besked om du
> har bemærket problemet.

Hej Jens,

jo ... nu har jeg set det ... jeg kontakter vores "data provider" med det
samme.



PS: hvis der er nogen, der kender til gratis realtime (dvs uden 5 timers
forsinkelse som ved google) web-interfaces til de danske nyhedsgrupper, så
sig endelig til. Jeg bruger pt nyhedsgrupper.tdconline.dk, men da indlæg
ikke kommer videre til alle andre nyhedsservere, så er den mere eller mindre
ubrugelig. HTML.dk duer ikke, da den fx ikke har dk.edb.programmering.dotnet
..

/Jesper



Jens Gyldenkærne Cla~ (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 11-04-03 11:13

Martin_P skrev:

>> Man kan også bare kigge i gruppens OSS:
>
> nej, for det er efter min mening ikke det at NG's skal bruges
> til - altså som standardsvar henvise til en webside.

Jeg er ikke enig.    

Prøv at se følgende uddrag fra usenet.dk:

,----
| Mange danske nyhedsgrupper har en såkaldt OSS, der er en liste over
| Ofte stillede spørgsmål i den pågældende gruppe.
|
| Det er altid en god idé at konsultere gruppens OSS, før man stiller
| et spørgsmål i gruppen. Betegnelsen OSS er en fordanskning af det
| engelske FAQ, der betyder Frequently Asked Questions.
`----
(<http://www.usenet.dk/oss/>)


,----
| Simple spørgsmål bliver ofte mødt med en kort henvisning til en
| tidligere tråd, eller en webside med information om det pågældende
| emne. Det kan godt virke uhøfligt på en ny bruger, men det er
| egentlig ikke meningen. Gruppens faste brugere ønsker blot at nye
| læsere bruger en lille smule tid på selv at finde løsninger på
| simple problemer, så gruppen kan beskæftige sig med noget nyt og
| spændende i stedet for.
`----
(<http://www.usenet.dk/netikette/udvdebatteknik.html>)


,---- [ Før du spørger ]
| Forsøg at finde svaret selv.
|
| * Læs manualen
| * Læs de Ofte Stillede Spørgsmål til nyhedsgruppen
| * Søg efter svar på nettet
| * Spørg venner, bekendte og arbejdskolleger
`----
(<http://www.usenet.dk/netikette/udvdebatteknik.html>)


> Og at oprette en OSS til en gruppe (oveni en webside som er
> nede på 2. dag pgr. a. noget .NET som ikke virker samt en
> mysql som er løbet tør for connections) synes jeg aldeles ikke
> om.

Du har selvfølgelig ret til at have den holdning, men det er ikke
desto mindre ganske almindeligt at have OSS'er for nyhedsgrupper.
(Det er selvfølgelig ikke smart når de er nede som det er tilfældet
pt).


> Hvis folk ikke kan svare på et indlæg på en ordentlig måde(og
> ikke henvise til externe links som standard) synes jeg de
> burde lade være...

Man skal altid svare på en ordentlig måde. Men en henvisning til en
webside kan i mine øjne sagtens være et ordentligt svar. Jeg mener
ikke at man skal bebrejde folk at de ikke selv har fundet en OSS
(specielt ikke når OSS'en ikke sendes til gruppen, sådan som det er
tilfældet her). Men det er i mine øjne spild af tid hvis man hver
gang spørgsmålet kommer op skal forklare fx hvordan man ordner
linjeskift ved udskrift.
Ved at bruge en OSS får skribenterne bedre tid til at svare på nye
og sværere spørgsmål, mens nye brugere kan få mere glæde af en
velskrevet og gennemarbejdet artikel end de får af et par hurtigt
nedkradsede linjer.


> Derimod synes jeg det er ok at give en eller anden newbie
> svaret på hvorfor hans side fejler med udatable query, og
> _dertil_ skrive at der er oprettet et oss til en anden gang,
> hvor han kan kigge - og ikke tvinge folk ud af NG igen - for
> det er det der sker.....og snart vil denne gruppe være død,
> for folk er i mellemtiden gået over til html.dk og
> activedeveloper.dk og den slags steder....


Jeg tror grundlæggende vi er rimelig enige. Som nævnt før vil jeg
*ikke* klandre nogen for at overse en OSS inden de spørger i
gruppen (jeg beklager at indlægget der startede deltråden her kunne
læses sådan). Men jeg må tilføje at jeg ikke deler dine
pessimistiske tanker om at folk flygter fra gruppen. ASP-gruppen er
ganske pænt besøgt, og jeg har i hvert fald ikke observeret
faldende besøgstal i den tid jeg har brugt gruppen.


> Jeg mener at NG's er til for at diskutere ting - ikke at
> henvise til externe kilder som standard-svar....

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken mere end én
gang. Der er masser af spændende emner som ikke har været behandlet
100 gange før - ved at bruge eksterne links til OSS-spørgsmål får
man bedre tid til de spændende spørgsmål (til gavn for alle).

Se også <http://www.usenet.dk/netikette/udvdebatteknik.html>, der
forklarer problemstillingen ganske godt.


> Dette indlæg er ikke ment personligt til dig Jens - eller
> nogen anden for den sags skyld, men du var den sidste der
> postede et link til oss. Sorry det var dit indlæg der fik
> dette svar.

Det skal du ikke undskylde. Det er ikke taget personligt, og jeg
vil gerne tage debatten om hvordan en OSS skal bruges (hvis den i
det hele taget skal bruges ;)

Men debatten hører ikke til i asp-gruppen. Jeg sætter opfølgning
til netiketten.

FUT: <news:dk.admin.netikette>
Svar på dette indlæg henvises til nævnte gruppe og kan kun ses der
Se evt. <http://www.usenet.dk/ord/lokal.html#fut>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jens Gyldenkærne Cla~ (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 11-04-03 11:20

Jesper Stocholm skrev:

> jo ... nu har jeg set det ... jeg kontakter vores "data
> provider" med det samme.

Smukt.

> HTML.dk duer ikke, da den fx ikke har
> dk.edb.programmering.dotnet .

Har du prøvet at spørge dem om de vil åbne for dotnetgruppen?
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Kasper Nielsen (11-04-2003)
Kommentar
Fra : Kasper Nielsen


Dato : 11-04-03 10:55

Tusind tak martin!
det var lige hvad der skulle til - nu virker det :)

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

N/A (11-04-2003)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 11-04-03 12:39



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408935
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste