---

I FAQ/OSS for denne nyhedsgruppe står der:

6.3. Hvordan får man ophavsret på sin egen frembringelse?

(...)Ophavsretten gælder kun hvis der er "værkshøjde". Ordet "værkshøjde"
kommer ikke fra loven, men bruges af jurister som kort form for "de
egenskaber et værk skal have for at domstolene i praksis anser det for at
være et "værk" i ophavsretslovens forstand". (...)

Jeg modtager i øjeblikket undervisning i kursusfaget ophavsret, og lærer at
man i dansk ret er gået væk fra værkshøjdelæren. I nyeste udgave af Mogens
Koktvedgaards: "Lærebog i immaterialret" (6. udgave) s. 51 står der bl.a. om
værkshøjdelæren, at

"den blev hurtigt en fast bestanddel af nordisk ophavsret, hvor den var
gangbar lige til EU-harmoniseringen af den europæiske ophavsret. (...) Disse
direktiver er alle baseret på et ophavsretligt originalitetskrav (...).
Værkhøjdelæren er med andre ord ikke blot opgivet i disse direktiver. Den er
ligefrem forbudt."

Jeg vil derfor foreslå at man ændrer værkshøjdekriteriet i FAQen til
originalitetskravet.

Håber mit input kan bruges :)

Mvh. Søren Houen

---

Scripsit "Søren Houen" <soren@houen.com>

> Jeg vil derfor foreslå at man ændrer værkshøjdekriteriet i FAQen til
> originalitetskravet.

Kan du også foreslå en forklaring af hvordan "værkshøjdekriteriet"
adskiller sig "originalitetskravet".

Så vidt jeg har lært at anvende begrebet er "værkshøjde" hverken mere
eller mindre end en forkortelse for "hvad der nu end skal til for at
en frembringelse er omfattet af loven". Det giver ikke meget mening
for mig at forlade dét.

--
Henning Makholm "Den nyttige hjemmedatamat er og forbliver en myte.
Generelt kan der ikke peges på databehandlingsopgaver af
en sådan størrelsesorden og af en karaktér, som berettiger
forestillingerne om den nye hjemme- og husholdningsteknologi."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahwui22un4.fsf@pc-043.diku.dk...
>
> Kan du også foreslå en forklaring af hvordan "værkshøjdekriteriet"
> adskiller sig "originalitetskravet".
>
> Så vidt jeg har lært at anvende begrebet er "værkshøjde" hverken mere
> eller mindre end en forkortelse for "hvad der nu end skal til for at
> en frembringelse er omfattet af loven". Det giver ikke meget mening
> for mig at forlade dét.

For at et der er tale om et værk, skal produktet være udtryk for en vis
originalitet og produktet skal være et resultat af et skabende åndsarbejde
og være ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse.

I værkshøjdelæren lå yderligere at man kunne tage kunstneriske,
kvalitets-/kvantitetsmæssige krav, som er usaglige og nu forbudte i medfør
af direktiverne.

Det lyder som om du har brugt ordet "værkshøjde" på en måde som stemmer
overens med "originalitet", som er værkskravet men ikke værkshøjdekravet.

Søren :)

---

"Søren Houen" <soren@houen.com> writes:

> I værkshøjdelæren lå yderligere at man kunne tage kunstneriske,
> kvalitets-/kvantitetsmæssige krav, som er usaglige og nu forbudte i medfør
> af direktiverne.

Bah, der må jo nødvendigvis også stadig reelt findes kvalitets- og
kvantitetsmæssige krav for den fornødne originalitet, og i tilfældet
brugskunst må originaliteten komme fra den kunstneriske værdi. Så
hvad er egentlig anderledes?

---

"O-V R:nen" <Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi.invalid> skrev i en
meddelelse news:gtllyhgxei.fsf@venus.ling.helsinki.fi...

>
> Bah, der må jo nødvendigvis også stadig reelt findes kvalitets- og
> kvantitetsmæssige krav for den fornødne originalitet, og i tilfældet
> brugskunst må originaliteten komme fra den kunstneriske værdi. Så
> hvad er egentlig anderledes?

Ja, værkskravene findes stadig (originalitetskriteriet). Men ud over
værkskravene tog man før yderligere nogle hensyn, for at indskrænke
ophavsretslovens område på især området for brugskunst. Så man kan sige, at
man i dag har reduceret værkskravet, men til gengæld snævrer man ind ved
krænkelsesvurderingen, og anerkender kun rene kopier eller i hvert fald kun
meget nærgående efterligninger som en krænkelse - igen primært når det
gælder brugskunst og industrielt design.

Hvis man fx laver en stol, så skal den for at have den fornødne originalitet
være ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, og den skal have en
vis originalitet forstået på den måde, at den ikke må være helt banal eller
intetsigende. Der skal være sket en bearbejdning af idéen "en stol". På den
facon kan man sige at man tager et æstetisk retligt hensyn. Men tidligere
kunne man yderlige tage hensyn til den kunstneriske værdi - altså en
smagsmæssig bedømmelse. Stolen skulle yderligere have en vis kvalitetsmæssig
højde, og det hensyn må man ikke tage i dag. Det er direkte forbudt i medfør
af direktiverne.

Det er mit umiddelbare svar. Det er et faktum at værkshøjdelæren er opgivet.

Mvh. Søren

---

"Søren Houen" <soren@houen.com> writes:

> Ja, værkskravene findes stadig (originalitetskriteriet). Men ud over
> værkskravene tog man før yderligere nogle hensyn, for at indskrænke
> ophavsretslovens område på især området for brugskunst.

Altså du er enig i at der for de fleste værktypers vedkommende intet
er sket?

> Hvis man fx laver en stol, så skal den for at have den fornødne originalitet
> være ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, og den skal have en
> vis originalitet forstået på den måde, at den ikke må være helt banal eller
> intetsigende. Der skal være sket en bearbejdning af idéen "en stol". På den
> facon kan man sige at man tager et æstetisk retligt hensyn. Men tidligere
> kunne man yderlige tage hensyn til den kunstneriske værdi - altså en
> smagsmæssig bedømmelse. Stolen skulle yderligere have en vis kvalitetsmæssig
> højde, og det hensyn må man ikke tage i dag. Det er direkte forbudt i medfør
> af direktiverne.

Ja, det er jo hvad Koktvedgaard model ældre (med flere, det har jeg
også selv gjort i et kompendium...) skriver, men når jeg nu tænker på
sagen så finder jeg det egentlig lidt usandsynligt at "dårlig" kunst
(som altså uden tvivl opfylder originalitetskravet men ikke de påståede
æstetiske krav) ikke skulle være beskyttet, det er bare at en sådan
situation formentlig aldrig er opstået i praksis fordi der jo ingen
efterspørgsel findes for efterligninger af den slags. Så vidt jeg ved
har de tilfælde hvor brugsgenstande ikke har været beskyttet kun
drejet sig om banale (istf "grimme") ting, men hvis du kan finde et
modeksempel i UfR så vil jeg nok overveje sagen en gang til.

> Det er mit umiddelbare svar. Det er et faktum at værkshøjdelæren er opgivet.

Hvis det er fakta så benægter æ fakta.

Ok, tilsyneladende drejer det sig udelukkende om et terminologisk
problem. Koktvedgaard bruger ordet "værkshøjde" udelukkende om de
nævnte særlige krav for brugskunst, mens sådan cirka resten af den
nordiske og tysksprogede litteratur bruger ordet (verkshöjd, Werkhöhe,
teostaso/-kynnys &c) som et samlebegreb for både originalitet og den
koktvedgaardske værkshøjde. Se Rosenmeier (2000): Værkslæren i
ophavsretten s 128f.
--
elex: an Emacs/W3 interface to Nordic legal information databases
<URL:http://iki.fi/ovr/elex-0.01.tar.gz>

---

"O-V R:nen" <Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi.invalid> skrev i en
meddelelse news:gty92f6bo8.fsf@venus.ling.helsinki.fi...
>
> Altså du er enig i at der for de fleste værktypers vedkommende intet
> er sket?

Ja, det er jeg.

> Ja, det er jo hvad Koktvedgaard model ældre (med flere, det har jeg
> også selv gjort i et kompendium...) skriver, men når jeg nu tænker på
> sagen så finder jeg det egentlig lidt usandsynligt at "dårlig" kunst
> (som altså uden tvivl opfylder originalitetskravet men ikke de påståede
> æstetiske krav) ikke skulle være beskyttet, ´

Men jeg skriver jo netop det modsatte - at også "grimme" ting er beskyttede.
Jeg er ikke uenig i ovenstående.

>
> Hvis det er fakta så benægter æ fakta.

Hvem er æ? :)

>
> Ok, tilsyneladende drejer det sig udelukkende om et terminologisk
> problem.

Ja, netop. Det er derfor jeg overhovedet begyndte på denne diskussion. Jeg
påstår ikke at den materielle beskyttelse er ændret ret meget, men at det er
uheldigt i FAQ at nævne værkshøjdebegrebet (som det eneste), når dette nu er
forladt i dansk ret.

Mvh. Søren

---

"Søren Houen" <soren@houen.com> writes:
> "O-V R:nen" <Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi.invalid> skrev i en
> meddelelse news:gty92f6bo8.fsf@venus.ling.helsinki.fi...

> > Ja, det er jo hvad Koktvedgaard model ældre (med flere, det har jeg
> > også selv gjort i et kompendium...) skriver, men når jeg nu tænker på
> > sagen så finder jeg det egentlig lidt usandsynligt at "dårlig" kunst
> > (som altså uden tvivl opfylder originalitetskravet men ikke de påståede
> > æstetiske krav) ikke skulle være beskyttet, ´

> Men jeg skriver jo netop det modsatte - at også "grimme" ting er beskyttede.
> Jeg er ikke uenig i ovenstående.

Det er helt klart at det forholder sig således *nu*, men hvordan
var det mon før direktivet?

> Hvem er æ? :)

(Det kan jeg sgu ikke huske, slå op i Folketingstidende hvis du gider ;)

---

Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi.invalid (O-V R:nen) skrev 12 Apr
2003 23:20:38 +0300

>> Hvem er æ? :)
>
>(Det kan jeg sgu ikke huske, slå op i Folketingstidende hvis du gider ;)
>
Var der overhovedet noget der Folketingstidende dengang.?

(og forøvrigt sagde han A)


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bøling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Søren Houen skrev:

>påstår ikke at den materielle beskyttelse er ændret ret meget, men at det er
>uheldigt i FAQ at nævne værkshøjdebegrebet (som det eneste), når dette nu er
>forladt i dansk ret.

Du har citeret én kilde. Otto-Ville har citeret en anden der er
uenig. "Værk" og "værkshøjde" bruges ofte og forstås.

Jeg kan ikke se at det er hverken ensomt eller forladt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Søren Houen" <soren@houen.com> writes:

> Ja, netop. Det er derfor jeg overhovedet begyndte på denne diskussion. Jeg
> påstår ikke at den materielle beskyttelse er ændret ret meget, men at det er
> uheldigt i FAQ at nævne værkshøjdebegrebet (som det eneste), når dette nu er
> forladt i dansk ret.

Man kunne selvfølgelig tilføje en eller anden forklaring om de to
opfattelser for ordet "værkshøjde" (der er sådan set ikke noget
galt med "originalitet" (de to kan sagtens bruges i flæng), det kommer
jo bare fra den engelske immaterialretlige terminologi istf den tyske).

---

"Søren Houen" <soren@houen.com> wrote in message
news:b74oe3$34b$1@jarjarbinks.mobilixnet.dk...

> I værkshøjdelæren lå yderligere at man kunne tage kunstneriske,
> kvalitets-/kvantitetsmæssige krav, som er usaglige og nu forbudte i medfør
> af direktiverne.

Sådan har jeg aldrig hørt det udlagt før.
Jeg har netop hørt det pointeret, at værkshøjde ikke er et udtryk for
kunstnerisk kvalitet, men udelukkende om der udført et selvstændigt værk.
Nøjagtig som i din forklaraing om originalitet.

Har du nogen henviser til din udlægning af værkshøjdelæren?

/Per

---

"Per Christoffersen" <pc@snydcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:3e96b779$0$24685$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> Sådan har jeg aldrig hørt det udlagt før.
> Jeg har netop hørt det pointeret, at værkshøjde ikke er et udtryk for
> kunstnerisk kvalitet, men udelukkende om der udført et selvstændigt værk.
> Nøjagtig som i din forklaraing om originalitet.
>
> Har du nogen henviser til din udlægning af værkshøjdelæren?
>

Ordet værkshøjde er blevet brugt synonymt med originalitet, men det er
forkert, og jeg kan henvise til min citering af Mogens Koktvedgaard
tidligere og endvidere citerer jeg fra Morten Rosenmeier: "Værkslæren i
ophavsretten" (2001) s. 128ff. der beskriver Mogens Koktvedgaards
værkshøjdelære:

"Værker af ren kunst (litteratur, musik, film mv.) beskyttes uden videre,
hvis bare de er frembragt ved ophavsmandens personlige skabende indsats,
dvs. uden nogen form for kvalitetsvurdering el.lign.. Værker af anvendt
kunst er derimod undergivet både det almindelige originalitetskrav og et
særligt "værkshøjdekrav". Dette sidste krav indebærer et egentligt krav om
kvalitet,
(...)
At anse værkshøjde for at betyde det samme som originalitet er imidlertid i
strid med Koktvedgaards nævnte lære - efter denne er kravet om værkhøjde et
kvalitetskrav, som anvendt kunst mv. er undergivet ved siden af
originalitetskravet
(...)
Det er endelig principielt svært at forene læren med den
originalitetsopfattelse, man er tilhænger af i EU-regi
(...)
(og derfor)
tager Koktvedgaard nu generelt afstand fra læren om værkshøjde som et
særligt kvalitetskrav til visse værkstyper."

Tilbage står altså originalitetskravet som eneste lovlige værkskrav.

Mvh. Søren

---

"Søren Houen" <soren@houen.com> writes:

> Ordet værkshøjde er blevet brugt synonymt med originalitet, men det er
> forkert, og jeg kan henvise til min citering af Mogens Koktvedgaard
> tidligere og endvidere citerer jeg fra Morten Rosenmeier: "Værkslæren i
> ophavsretten" (2001) s. 128ff. der beskriver Mogens Koktvedgaards
> værkshøjdelære:

Det kan jeg også (op cit s 130):

"Det er nærliggende at mene, at værkshøjde må være noget andet end
almindelig originalitet - begrebet er indført i inspiration fra
patentretten, hvor kravet om opfindelseshøjde er et selvstændigt krav
ved siden af nyhedskravet - men sådan opfattes tingene sjældent i
Norden, og selvom Koktvedgaards lære tiltrædes af flere forfattere, er
den mest udbredte opfattelse den, at værkshøjde er det samme som
originalitet, at alle værkstyper derfor er undergivet et
værkshøjdekrav, uanset om de har karakter af ren eller anvendt kunst,
og at man alrdig nogensinde henviser til et værks kvalitet [...]"

(Rtragyvt gebe wrt ng Xbxgirqtnneq gntre nsfgnaq sen beqrg sbeqv
una vxxr xna orfgrzzr uibeivqg "iæekuøwqr" fgnirf zrq k ryyre xf ;)
--
elex: an Emacs/W3 interface to Nordic legal information databases
<URL:http://iki.fi/ovr/elex-0.01.tar.gz>

---

"O-V R:nen" <Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi.invalid> skrev i en
meddelelse news:gtu1d36ba4.fsf@venus.ling.helsinki.fi...
> "Søren Houen" <soren@houen.com> writes:
>
> "Det er nærliggende at mene, at værkshøjde må være noget andet end
> almindelig originalitet - begrebet er indført i inspiration fra
> patentretten, hvor kravet om opfindelseshøjde er et selvstændigt krav
> ved siden af nyhedskravet - men sådan opfattes tingene sjældent i
> Norden, og selvom Koktvedgaards lære tiltrædes af flere forfattere, er
> den mest udbredte opfattelse den, at værkshøjde er det samme som
> originalitet, at alle værkstyper derfor er undergivet et
> værkshøjdekrav, uanset om de har karakter af ren eller anvendt kunst,
> og at man alrdig nogensinde henviser til et værks kvalitet [...]"

Min pointe er at det er uheldigt at bruge ordet værkshøjde som synonym til
originalitet, når det oprindelige værkshøjdekrav ikke længere er den del af
dansk ret. Det er terminologisk forkert.

Jeg kan igen citere Koktvedgaard:

"Værkhøjdelæren er med andre ord ikke blot opgivet i disse direktiver. Den
er ligefrem forbudt."

Mvh. Søren

---

"Søren Houen" <soren@houen.com> writes:

> Min pointe er at det er uheldigt at bruge ordet værkshøjde som synonym til
> originalitet, når det oprindelige værkshøjdekrav ikke længere er den del af
> dansk ret. Det er terminologisk forkert.

Nu er det her jo dk.videnskab.jura, ikke dk.fan.mogens-koktvedgaard,
så der er intet i vejen med det der står i OSS'en. Betydelsen
'originalitet' for "værkshøjde" er meget ældre (og langt mere udbredt)
end det du kalder "det oprindelige værkshøjdekrav".