/ Forside / Interesser / Fritid / Knallert / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Knallert
#NavnPoint
pallebhan.. 109279
Jon 13755
NoShyGuy 12369
Sunowich 7245
rpje 6490
scootergr.. 5859
masteraug.. 4691
Japse 3488
3773 3416
10  dova 3104
Erfaringer med Aprilia AREA51 efter 25000 ~
Fra : Anders Sune Jensen


Dato : 02-04-03 18:22

Ja som man kunne se i et tidligere indlæg har jeg nu rundet 25000 Km.

Og her kommer så mine erfaringer om det forløbne.

Jeg har kørt 45'er i 6 år ( er selv 36 ) og startede ud med en Aprilia SR 50
LC som en eller anden fyr med mindre respekt for ejendomsretten løb med
og efterlod i godt hærget tilstand. Politiet fangede ham heldigvis kørende
på den. Men det giver jo som bekendt ingen erstatning til mig fra ham. Så
efterladt med mine forsikringskroner var det tid til at se efter en ny
maskine. Valget endte med en AREA51 ud fra følgende kriterier :
Stor tank da jeg på min gamle tankede evig og ustandseligt ( syntes jeg ).
Vandkølet ( pga. holdbarhed og mindre støj ). Effektive bremser. Behagelig
kørestilling. Og endelig et acceptabelt rum under sædet ( til hjelm og
regnbukser ).

Tanken indeholder 12.5 liter og rækker til en uges kørsel med mit behov. 50
km frem og tilbavs til job + det løse. Så et forbrug på ca. 25 km pr. liter
hvilket betyder der er gurglet 1000 liter benzin gennem dyret. Olie ryger
der ca. 1 liter af pr. 800-1000 Km. Den helt alm. fuldsyntetiske fra Q8.

Vandkølingen. Tja hvad er der at sige om det. Det virker.

Bremser. De er til gengæld gode. Kører på anden bremseskive foran.
Udskiftningen skyldes til dels mig selv, da jeg glemte bremseskivelåsen da
jeg startede foran en
nydelig 2 G sproglig klasse og stod totalt på r.... . Skiven bøjede
selvfølgelig, så skiftet blev den. Min sårede stolthed tog det lidt længere
at helbrede. Klodser skifter jeg selv efter devisen ca. 1 mm tilbavs. Nogle
vil nok sige der er mange flere Km tilbage i dem. Men jeg vil hellere kunne
bremse hvergang, kontra at spare lidt på disse klodser.

Kørestillingen er behagelig. Dog bliver man øm der hvor ryggen bliver fræk
over længere ture. Kåben yder ikke specielt godt læ. Så om vinteren ligner
jeg en smølf når jeg kommer på arbejde.

Og rummet under sædet indeholder det nødvendige.

Hvad går så i stykker på sådan en fætter.

Ikke noget faktisk. Min udstødning er godt nok knækket midt over for 14 dage
siden. Set lidt nærmere efter i sømmene sad det faktisk i spænd, så under
alle omstændigheder var det knækket. Men hvem kan vide det. Lige nu er det
lappet med noget asfaltlignede sort stands og et stykke rustfrit stål og et
spændebånd.
Opdagede nemlig hvad en ny kostede hos Aprilia, så jeg lottoer lige på
lørdag!!. Metalarmene til side-spejlene ruster for et godt ord. ½ år gik der
og så lignede de jeg ved ikke hvad. Det matte plastic på kåben ser
efterhånden også lidt skjoldet ud. Og bremsekalibrenes røde maling er næsten
skallet af. Er på første for-dæk og andet bag-dæk. Ventilationsåbningen bag
forhjulet til køleren er placeret for lavt så det skovler bare småsten
indenbords fra forhjulet. Kan afhjælpes med et stykke gaffa over de nederste
riller.
Den er motormæssigt udroslet. Altså uden skive og blindtarmen svejset til
( forhandleren forlangte 600 Kr for dette under bordet, men han har også
brede fælge på sin bil )
Jeg er på 3 sæt ruller til variatoren og på anden rem, som begge dele
trænger til at blive skiftet. Målt med GPS kører den på toppen 80 Km ( 90 på
meteret ). Er blevet standset af politiet nogle gange ( kun en bøde for at
køre mellem bilerne ), men de er ligeglade med farten bare man kører pænt er
min erfaring. Den er blevet stjålet 1 enkelt gang hvor den var helt væk og
forsøgt stjålet utallige gange. Længe leve skivelåsen. Den har iøvrigt
aldrig været til service da jeg godt tør selv.
Åh jo. Hvis du køber sådan en fætter så skift med det samme de 2 skruer i
væske-beholderen ved bremsegreb da de eller ruster fast.

Ville jeg så købe sådan en igen. Tja øh bøh. Jeg kunne godt side lidt bedre
i læ om vinteren så jeg tror min næste ( foruden motorcykel ) bliver den nye
Peugeot Elystar,
jeg skal bare ha' nogle til at overbevise mig om at motoren kan afdrosles
( indspøjtningsmodel ) for 45 i timen er for langsomt på alm. vej.

MVH Anders





 
 
Ally (03-04-2003)
Kommentar
Fra : Ally


Dato : 03-04-03 14:21

Hej Anders!

On Wed, 2 Apr 2003 19:21:48 +0200, "Anders Sune Jensen"
<lillejensen.fjerndette@mail.tele.dk> wrote:
>Ja som man kunne se i et tidligere indlæg har jeg nu rundet 25000 Km.
>Og her kommer så mine erfaringer om det forløbne.
[SNIP]

Tak for din beskrivelse. Jeg har selv en Area 51, som jeg har haft som
ny fra '98, og jeg deler mange af dine erfaringer. Jeg er godtnok
mekanisk analfabet, så forhandleren får lov at lave
serviceeftersynene. Det gør det lidt dyrere, men til gengæld ødelægger
jeg ikke noget

Armene til spejlene er også totalt rustet på min. Der gik, ligesom
dig, ikke mere end et halvt års tid før den første rust opstod.

Jeg er ved at nå 16.000 km., så det er en pæn sjat under dig. Men jeg
havde nu også kun 13 km. frem og tilbage til arbejde. Derudover er jeg
enig med dig i, at man sidder meget udsat på den. Har du en ekstra
kåbe på din? Min har ingenting... bremsevæskebeholderne titter ud i
den blå luft. Det gør så også, at jeg må tage 3-4 lag tøj på, og at
det absolut ikke er nogen fornøjelse at køre om vinteren... eller
endda tidlige forår / sene efterår.

Men alt i alt er det den bedste scooter, jeg nogensinde har kørt. Jeg
har godtnok ikke prøvet de nyeste modeller, men alene størrelsen på
Area'en passer min højde perfekt (187 cm.), hvor mange andre er for
små. Hvis jeg stod og skulle have ny scooter i dag, ville jeg klart
kigge efter en ny Area 51. Jeg har kigget på Peugeot's hjemmeside
efter den, du nævner, men deres www.peugeotscooter.dk er
tilsyneladende nede. Så indtil videre har jeg ikke indtryk af, at der
findes nogle scootere, der er mere spændende end Area'en.

De venligste hilsener

Allan
--
E-mail: quincy_md@hotmail.com
ICQ#: 15 88 35 47

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste