/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Fremleje af andelsbolig (seriøse svar tak)
Fra : Crazy-C


Dato : 01-04-03 21:20

Hvis du svarer på nedenstående bedes du henvise til de kilder som du
vurderer sagen ud fra, så jeg kan læse det efter selv, men også for at
vurdere validiteten af svaret.

Jeg er fornylig flyttet ind i en andelslejlighed der er blevet fremlejet til
mig. Det er nu kommet til min kundskab at personen, der er min ven, ikke som
jeg var blevet fortalt, har fået godkendelse fra andelsboligforeningen.

Jeg har i den oprindelig lejekontrakt fået 3 måneders opsigelse.

Jeg skal til møde med bestyrelsen på mandag, men vil gerne vide lidt om
hvordan jeg står rent juridisk.

Mine spørgsmål er derfor;
1. Hvad sker der med mig hvis bestyrelsen ikke godkender fremlejen? (Smides
jeg ud med det samme? Har jeg de 3 måneder, som skrevet i aftalen?)

2. Hvad sker der med lejligheden hvis lejemålet underkendes? (Hvem bestemmer
hvem den skal sælges til?) Dette spørgsmål regner jeg med er noget der står
beskrevet et eller andet sted, men jeg aner ikke hvor jeg skal lede.

På forhånd tak

Denne email adresse kan der forresten ikke svares på. :P



 
 
Camilla Scharff (01-04-2003)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 01-04-03 21:33

"Crazy-C" <dontspammeplease@email.com> skrev...
> Mine spørgsmål er derfor;
> 1. Hvad sker der med mig hvis bestyrelsen ikke godkender fremlejen?
(Smides
> jeg ud med det samme? Har jeg de 3 måneder, som skrevet i aftalen?)

I så fald er det en ulovlig fremleje, og andelshaveren vil få besked på at
bringe den til ophør pr. omgående (med mindre bestyrelsen giver dig en
længere frist - det har de dog ikke pligt til). Hvis ikke det sker, vil
vedkommende andelshaver kunne ekskluderes jf. bestemmelserne i foreningens
vedtægter, hvilket i praksis betyder, at vedkommende skal flytte med det
samme og at sagen ellers vil blive overgivet til fogedretten.

> 2. Hvad sker der med lejligheden hvis lejemålet underkendes? (Hvem
bestemmer
> hvem den skal sælges til?) Dette spørgsmål regner jeg med er noget der
står
> beskrevet et eller andet sted, men jeg aner ikke hvor jeg skal lede.

Alt dette fremgår af foreningens vedtægter. I nogle foreninger er der frit
salg, andre går efter ventelister og har mere eller mindre indviklede
systemer med interne ventelister, køb til sammenlægninger osv. - der kan
ikke gives noget generelt svar på det.

Mvh. Camilla

> På forhånd tak
>
> Denne email adresse kan der forresten ikke svares på. :P
>
>



Crazy-C (02-04-2003)
Kommentar
Fra : Crazy-C


Dato : 02-04-03 04:25

> I så fald er det en ulovlig fremleje, og andelshaveren vil få besked på at
> bringe den til ophør pr. omgående (med mindre bestyrelsen giver dig en
> længere frist - det har de dog ikke pligt til). Hvis ikke det sker, vil
> vedkommende andelshaver kunne ekskluderes jf. bestemmelserne i foreningens
> vedtægter, hvilket i praksis betyder, at vedkommende skal flytte med det
> samme og at sagen ellers vil blive overgivet til fogedretten.

Præcis! Andelshaveren vil bringe aftalen til ophør ASAP, men så har jeg vel
stadig de 3 måneder? Jeg har jo handlet i god tro?

Du må gerne skrive lidt om hvad dine informationer er baseret på, så er du
nice.

Ydermere, hvor får jeg andelsboligforeningens vedtægter?



Crazy-C (02-04-2003)
Kommentar
Fra : Crazy-C


Dato : 02-04-03 04:28

Forresten, tak for svaret.



David T. Metz (02-04-2003)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 02-04-03 08:19

Crazy-C skriblede:
>> I så fald er det en ulovlig fremleje, og andelshaveren vil få besked
>> på at bringe den til ophør pr. omgående (med mindre bestyrelsen
>> giver dig en længere frist - det har de dog ikke pligt til). Hvis
>> ikke det sker, vil vedkommende andelshaver kunne ekskluderes jf.
>> bestemmelserne i foreningens vedtægter, hvilket i praksis betyder,
>> at vedkommende skal flytte med det samme og at sagen ellers vil
>> blive overgivet til fogedretten.
>
> Præcis! Andelshaveren vil bringe aftalen til ophør ASAP, men så har
> jeg vel stadig de 3 måneder? Jeg har jo handlet i god tro?

Nej, for kontrakten er (i givet fald) ugyldig, dvs. opsigelsesvarslet er
irrelevant.

> Du må gerne skrive lidt om hvad dine informationer er baseret på, så
> er du nice.

Det er en blanding af andelsboligloven og standardvedtægterne. Det afhænger
dog helt af to ting:

1) De konkrete vedtægter i den pågældende forening

Hypotetisk set kan det være at vedtægterne tillader fremleje uden
godkendelse af bestyrelsen under visse betingelser - det er dog ekstremt
usandsynligt - jeg har aldrig hørt om det. Alternativt kan der være
etableret en praksis i foreningen, hvor tingene foregår på den måde - det
er tilsyneladende tilfældet i den forening jeg flytter ind i (som er en
meget lille forening med kun fem andele).

2) Bestyrelsens kulance (situationsfornemmelse og velvillighed)

Siden du er blevet indkaldt til møde med bestyrelsen kan man måske tolke
det som om at de er velvilligt indstillet over for selve fremlejen. Det kan
skyldes flere forhold, fx at de generelt ikke er så strikse med formalia
eller at din vens begrundelse for at ville fremleje er legitim (fx.
udstationering). Hvis det således kun handler om godkendelse af dig som
fremlejer, så kan du tage det roligt. Der skal virkelig gode grunde til
ikke at godkende en fremlejer.

Faktisk burde bestyrelsen snarere have indkaldt din ven til møde og bedt om
at se kontrakten - hvis de ikke har gjort det er der en vis chance for at
tingene går i orden (siden det må betyde de er velvillige), men det er op
til dem, da de principielt kunne ekskludere din ven øjeblikkeligt og dermed
også smide dig ud (med forbehold for pkt 1).

> Ydermere, hvor får jeg andelsboligforeningens vedtægter?

Hos din ven, eller bestyrelsen - faktisk en hvilken som helst andelshaver i
foreningen eller administrator.

David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923


Crazy-C (02-04-2003)
Kommentar
Fra : Crazy-C


Dato : 02-04-03 12:11

"David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk> skrev i en meddelelse
news:3e8a8edb$0$132$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> 1) De konkrete vedtægter i den pågældende forening
>
> Hypotetisk set kan det være at vedtægterne tillader fremleje uden
> godkendelse af bestyrelsen under visse betingelser

Det gør de ikke...

> Faktisk burde bestyrelsen snarere have indkaldt din ven til møde og bedt
om
> at se kontrakten

Det har de også...

Tak for hjælpen. Nu skal jeg vist have charmeret nogle folk fra
bestyrelsen...



David T. Metz (03-04-2003)
Kommentar
Fra : David T. Metz


Dato : 03-04-03 08:14

Crazy-C skriblede:
> "David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk> skrev i en meddelelse
> news:3e8a8edb$0$132$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

>> Faktisk burde bestyrelsen snarere have indkaldt din ven til møde og
>> bedt om at se kontrakten
>
> Det har de også...
>
> Tak for hjælpen. Nu skal jeg vist have charmeret nogle folk fra
> bestyrelsen...

Reelt er det vigtigere at din ven "charmerer" bestyrelsen. Det væsentlige
er nemlig om en fremleje overhovedet kan tillades. Som nævnt er
godkendelsen af den enkelte fremlejer i praksis en ren formssag.

David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923


Camilla Scharff (02-04-2003)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 02-04-03 22:44

"Crazy-C" <dontspammeplease@email.com> skrev ...
> Præcis! Andelshaveren vil bringe aftalen til ophør ASAP, men så har jeg
vel
> stadig de 3 måneder? Jeg har jo handlet i god tro?

Som David allerede har svaret dig - så nej... for hvis fremlejen er ulovlig,
er din kontrakt og de indgåede betingelser, følgelig også ugyldige.

> Du må gerne skrive lidt om hvad dine informationer er baseret på, så er du
> nice.

Års erfaring med praksis, vedtægter og lejeloven

> Ydermere, hvor får jeg andelsboligforeningens vedtægter?

Spørg bestyrelsen - eller udlejer. Jeg tror ikke, at administrationen
umiddelbart vil fremsende foreningens vedtægter, men måske vil de.

Mvh. Camilla



Crazy-C (04-04-2003)
Kommentar
Fra : Crazy-C


Dato : 04-04-03 11:50

Tak for det. Har fået vedtægterne. Skal til møde med bestyrelsen mandag...
kryds fingre for mig.


"Camilla Scharff" <camischa@jubiimail.dk> skrev i en meddelelse
news:kQIia.2007$y3.312325@news010.worldonline.dk...
> "Crazy-C" <dontspammeplease@email.com> skrev ...
> > Præcis! Andelshaveren vil bringe aftalen til ophør ASAP, men så har jeg
> vel
> > stadig de 3 måneder? Jeg har jo handlet i god tro?
>
> Som David allerede har svaret dig - så nej... for hvis fremlejen er
ulovlig,
> er din kontrakt og de indgåede betingelser, følgelig også ugyldige.
>
> > Du må gerne skrive lidt om hvad dine informationer er baseret på, så er
du
> > nice.
>
> Års erfaring med praksis, vedtægter og lejeloven
>
> > Ydermere, hvor får jeg andelsboligforeningens vedtægter?
>
> Spørg bestyrelsen - eller udlejer. Jeg tror ikke, at administrationen
> umiddelbart vil fremsende foreningens vedtægter, men måske vil de.
>
> Mvh. Camilla
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste