Hej NG
Ja så er foråret jo lige over os, og spørgsmålene vælter frem i takt med at
haven spirer....
Hvornår er det egentlig man starter med at slå sin græsplæne? Vi fik det
aldrig gjort i efteråret, så den er ret lang og tottet, men er det for
tidligt at slå den nu?
Så er der jo roserne; Må man klippe dem nu, og er det dem allesammen, eller
nøjes man med at klippe dem der ikke er klatreroser? Jeg har spurgt
henholdsvis min mor og svigermor, hvordan de klipper dem, og den ene tager
kun de strittende lange grene, den anden klipper dem næsten helt ned. Hvad
mener I?
Og så lige til sidst: vi har sådan en kasse til urtehave, som vi lavede
sidste år. Nu er jorden sunket noget i løbet af vinteren, så der skal jo
fyldes et eller andet i den. Da vi har heste er det jo nærliggende at fylde
lidt hestemøg i, men hvad skal vi blande det med? Er jord fra den lokale
genbrugsplads fint, eller skal det være spagnum?
På forhånd tak for svarene og glædeligt forår
Venlig hilsen Musen